I dag åbnede SuperBest sin SuperBest blog.
Læserne bydes velkommen med opfordringen Hvad mener du?, hvor direktør Frank Sørensen skriver:
Medierne har sagt og skrevet meget om SuperBest de seneste måneder. Journalisterne har talt. Eksperterne har talt, og fra tid til anden har jeg også talt.
Nu er det din tur til at tale, og derfor har vi lavet denne blog.
Det er venligt at give mig ordet, men det havde jeg altså også før, SuperBest oprettede en blog. Jeg er bestemt ikke den eneste, og nogle har brugt deres “tur til at tale” til at tale om SuperBest:
Og der tales også på Twitter.
Alle disse steder kunne Frank Sørensen reagere, for det er nemlig også blogs med “tur til at tale” for alle.
Frank Sørensen vil tilsyneladende kun tale på sin egen blog, og så kan vi andre tale på vores respektive blogs. Det bliver der ikke megen samtale ud af. Hvem skal begynde samtalen? Skal vi komme til Frank Sørensen eller skal han komme til os?
Foreløbig har ingen fulgt opfordringen og ytret sig på SuperBests blog.
Se også: Ak, SuperBest vil blogge.
Når nu det tager et sted mellem 5 minutter og et par timer at oprette en blog, har det godt nok taget noget tid for de kære SuperBest-folk. Det er jo lige før, man har glemt, hvad det er, man skal forholde sig til…
Man må sige de prøver alt hvad de kan og så lige en strategisk launch af nyt website med onlineshop på alle varer. Du har nogle gode argumenter og jeg mener også at de skal komme til kunderne hvor de er. Men man må give dem de point at de prøver.
Apropos at være være der hvor ens kunder er; hvor er dSeneste.dk på Facebook?
@ Joachim Penti
SuperBests webshop er nok planlagt længe inden kødskandalen. De to ting har vist ikke noget med hinanden at gøre, for så hurtigt stabler man ikke den slags på benene. De har måske fremrykket lanceringen, men jeg forstår ikke lanceringsdatoen – dagen efter kommunalvalget.
Bloggen var tydeligvis ikke en del af det oprindelige projekt. Den virker påklistret, og indtil videre er den temmelig hjælpeløst administreret. Tre pr-agtige indlæg, som selvsagt giver kommentarer, der handler om alt muligt andet. Der burde have været 10-15 indlæg, da de åbnede bloggen, og de enkelte indlæg burde være langt mere fokuserede.
De skriver: “Her på bloggen vil vi invitere til dialog og opfordre til debat”. Sådan fungerer det ikke. De skal selv dialogen, ikke “invitere”. De skal selv debattere, ikke “opfordre”. Jeg synes ikke, det giver mange point, og jeg tror, SuperBests blog bliver endnu et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal gøre.
Jeg havde lanceret bloggen før DRs udsendelse om kødskandalen – de vidste jo, at den kom – og ventet lidt med webshoppen.
Og nej, dSeneste.dk fylder ikke meget på Facebook. Jeg er ikke i tvivl om, at stort set alle læserne har en profil på Facebook, og måske skulle jeg sende opdateringer på Facebook ligesom på Twitter, RSS og e-mail, men jeg tror, det er lidt overkill med en gruppe eller en side?
Der er ingen tvivl om at webshoppen har været planlagt længe men pushet af den virker rimelig strategisk. Det var ikke kun at shoppen gik online. Der gik også pressemeddelelser ud om at SuperBest ville “erobre” onlinemarkedet for dagligvarer. PR-guf, havde det været agurketid. Jeg ville også have fremskyndt lanceringen i deres situation. Men ja, mærkeligt valg af dagen efter kommunalvalget, men måske håbede de at det dermed blot røg igennem og der ikke var tid til paralleller til kødskandale(rne).
Jeg følger meget interesseret med i hele sagen for den viser nemlig, med al tydelighed, hvorfor man skal have åbne kanaler over det hele.Hele tiden. Før skandalen. Før udsendelsen. Vær tilstede. Vær findbar. De ville sikkert have taget meget flack i alle de kanaler men i det mindste ville de have kunne kontrollere samtalen den lille smule de kunne og måske dermed have afhjulpet det store PR backlash. Måske ikke. Men det var da et forsøg værd.
Alt i alt holder jeg på at det er godt forsøgt fra en supermarkedskæde som jeg ikke umiddelbart anser som innovativ. Nu håber jeg blot at de læser med her og optimerer indsatsen. Du giver hårde råd men jeg tror de er de rigtige.
Med hensyn til dSeneste og Facebook, så tror jeg igen på at være tilstede i alle kanaler. Dels for at folk let kan share dit indhold og skabe trafik – dels for at folk kan få informationen hvor de er. Måske er der et fan derude som bygger dig en side..
Trackback
Er der liv efter betalingsmuren?
Hvor er nyhedsoverblikket efter påskeferien?
Betal, hvis du kopierer medierne. Lang næse, hvis medierne kopierer dig
Facebook vil være verdens bedste personlige avis
Inspiration: Hvad de store gør på Facebook og Twitter
Hvad Berlingske skulle have gjort: Det modsatte
Musikken missede internet, reddet af mobil
Lex Google indført i Tyskland i udvandet form
Det kan du lære af Grillo: Skab en bevægelse, ikke en kampagne
Stjæler Google fra medierne? Påstanden gentages ofte, men ingen dokumenterer den
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki