Derfor skal virksomheder tage blogs alvorligt

Glem markedsføring via blogs, men hold godt øje med dem

26.09.2008
Søren Storm Hansen

Damage Control RoomCision har undersøgt, om virksomheder kan benytte blogs i markedsføringen. Det kan de måske, men det er den forkerte ting, Cision har undersøgt. Blogs har indflydelse et helt andet sted.

Undersøgelsen når – på et spinkelt datagrundlag – den konklusion, at et flertal af bloggere er positive overfor henvendelser fra pr-medarbejdere: Bestik en blogger. Det er muligvis rigtigt, men danske blogs er meget små og næppe værd at kontakte individuelt for at markedsføre et produkt.

Til gengæld skal man forholde sig til blogs, når de skriver om virksomheden – uanset hvor lille bloggen er. Dels kan en kritisk historie brede sig, dels kan den gøre langvarig skade.

To eksempler:

Når bloggen Borgerlig Bums skriver: Afsløring: Saxo Bank fjerner kritik om sig selv fra nettet, kan historien brede sig til Børsen: Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet. Så har den lille blog pludselig fået et større publikum. Saxo Bank har gjort det rigtige, nemlig svaret i en kommentar på bloggen – men først en uge efter, da historien var bragt i Børsen. Man skal helst fange den slags historier, inden de breder sig, så man enten kan lægge låg på eller nuancere debatten.

Det kan også gå den anden vej. En historie begynder i et traditionelt medie, igen Børsen: Læserstorm: Jobmarkedet er pilråddent, og bliver taget op af en lille blog, nemlig dSeneste: jks.dk er plattenslagere.

Ovenstående indlæg har en meget prominent placering, når man googler jks.dk, og får hver eneste dag besøgende fra Google, som søger JKS eller personer i virksomhedens direktion og bestyrelse, for deres navne er nævnt i indlægget.

Indlægget er fra juli, men i den seneste måned har det fået 93 besøg fra søgninger på Google. Disse besøgende har i gennemsnit brugt 3 minutter og 1 sekund på siden – det vil sige, at de læser indlægget.

JKS er godt klar over, at indlægget findes, for de har besøgt siden 34 gange. De ignorerer indlægget, selvom det er hit nummer tre, når man googler jks.dk.

De tror formodentlig, at den historie er glemt for længst, men den bliver altså set af 2 – 3 mennesker dagligt, som hver bruger 3 minutter på den. Og det er mennesker, der aktivt har opsøgt information om virksomheden eller dens ledelse. Det kan være potentielle kunder eller medarbejdere.

Derfor skal virksomheder forholde sig til blogs, ikke for at markedsføre deres produkter.

Og et tredje eksempel: Det kan give bagslag at ignorere bloggere.

Foto: richard.ellis.

Mere om: Blogs, PR og reklame

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki