KODA skal støtte eksperimenter. Principrytteri gavner næppe dansk musik

Sagen er helt klar for KODA. Musik koster penge. Punktum. Det medfører absurde ordninger, som hverken giver penge eller gavner dansk musik. Der skal fornyelse til – begynd med Creative Commons.

KODA er medlemsorganisation for danske komponister, og hvis man melder sig ind, overlader man varetagelsen af sine rettigheder til KODA, som sørger for, at alle, der benytter musikken i større eller mindre offentlige forsamliger, betaler. Musikere, der er medlemmer af KODA, kan altså ikke give bloggere eller andre lov til at benytte musikken gratis – det kan kun KODA.

Det gav lidt røre i andedammen, da KODA tidligere på året sendte en regning til en musikblog: KODA-krav kvæler dansk musik-site: Tilladelse fra kunstnerne er ikke nok.

KODA håndterede krisen ved at indkalde til dialogmøde, hvor de understregede princippet: musik koster penge. De fremlagde også en skitse til en ordning for bloggere, og den er nu en realitet men er ikke blevet begejstret modtaget: Musikbloggere frygter fremtiden.

De færreste bloggere tjener penge på deres blogs. Det er KODA klar over, så den nye ordning er temmelig billig. Det handler ikke om at tjene penge på bloggerne men om at håndhæve princippet: musik koster penge.

At det handler om princippet og ikke pengene bliver helt klart, når KODA med den nye ordning også tilbyder bloggerne legater. De giver med den ene hånd til udvalgte bloggere og tager med den anden. Musikken vil reelt være gratis for disse bloggere, men på papiret betaler de. Princippet er håndhævet, og KODA får den sidegevinst, at de har indflydelse på, hvilke musikblogs der skal leve og dø.

Denne insisteren på et princip fører til temmelig absurde ordninger. På dialogmødet fortalte KODA, at hvis man på sin blog indlejrer en YouTube-musikvideo fra et af KODAS medlemmer, skal man betale. Altså, jeg skal betale, hvis du afspiller nedenstående video:

KODA og kunstneren får dog ikke bare betaling fra mig, de får også betaling fra YouTube. KODA har en aftale med YouTube, så hver gang du spiller en YouTube-video fra et medlem af KODA, betaler YouTube. Der betales altså to gange for ovenstående video. Jeg betaler og YouTube betaler. Dette passer ikke, se kommentarer. KODA oplyste på dialogmødet, at de har en aftale med YouTube, hvad de ikke har. Formålet med at misinformere kan man kun gisne om.

Videoen bliver dog ikke bare vist her, for dette indlæg kan også læses andre steder, for eksempel på min profil på KForum, og så skal de betale. De fleste faste læsere bruger en feed-reader som Google Reader og kommer slet ikke her på bloggen. Hvem skal så betale? Ordningen vidner om, at KODA ikke ved meget om, hvordan nettet fungerer eller er ligeglade og bare vil insistere på princippet.

Hvis jeg ikke ønsker at betale, skal jeg indsætte et link i stedet for at indlejre videoen. Her er et link: MEDINA – “FOR ALTID” – OFFICIAL VIDEO. Det er gratis for mig.

På dialogmødet fortalte Jacob, som er jurist hos KODA, at det handler om værdi. Hvis jeg indlejrer videoen på min blog, giver videoen værdi for mig, og så skal jeg betale. Et link giver åbenbart ingen værdi, så det skal jeg ikke betale for.

Det virker altid grådigt, når nogen vil have penge for det samme to gange, og denne ordning er fuldstændig umulig at håndhæve. KODA vil næppe sende mig en regning, og de kan umuligt følge de mange tusinde blogs og websteder, der lejlighedsvis indlejrer en video. Det er heller ikke meningen, for det handler om princippet.

Legatordningen og Youtube-ordningen er eksempler på, at KODAs princip er absurd.

KODA sidestiller blogs med traditionelle medier, men blogs er for de flestes vedkommende er noget helt andet. Der åbner nye blogs dagligt, og de fleste har en levetid på under et år. Bloggerne er langt fra professionelle, og det virker ikke realistisk at indgå individuelle aftaler med dem. KODAs kommunikationschef, Nicolaj Hyltén-Cavallius sagde på dialogmødet, at bloggere må indstille sig på at have udgifter og at de allerede har udgifter til webhoteller, domænenavne og andet. Men det er kun et fåtal. De fleste har deres blogs hos Google eller Wordpress og betaler intet.

KODA har set på nogle få, dedikerede musikblogs, og dem kan de måske få en form for aftale med. Men langt de fleste blogs bruger musik lejlighedsvis, og de 10 største modeblogs har formodentlig flere visninger af musikvideoer end samtlige musikblogs tilsammen.

En musikvideo, som pludselig får viral udbredelse, vil blive vist på tusinder af blogs, som ikke har musik til dagligt og aldrig har overvejet at indgå en aftale med KODA. Mange af dem ved formodentlig ikke, hvad KODA er.

Konsekvensen af at indgå aftaler med nogle få musikblogs er, at disse skal betale, mens mange blogs med væsentlig flere besøgende og formodentlig mere musik, vil gå fri. Det er ikke praktisk muligt at gå efter dem, for der kommer nye til hver dag, og de lukker ofte meget hurtigt. KODA er – som stort set alle organisationer – ikke gearet til internettets anarki.

Nicolaj Hyltén-Cavallius gjorde det på dialogmødet meget klart, at KODA ikke er tilhænger af gratis som en del af forretningsmodellen. Man kan ikke tilbyde gratis for ikke-kommercielle medier, for man kan ikke trække grænsen. Er DR ikke-kommerciel?

Medlemmer af KODA kan dog tilbyde deres musik gratis til ikke-kommerciel brug, for KODA har en aftale med Creative Commons (CC). Det har ingen medlemmer dog benyttet sig af, sagde kommerciel direktør Trine Nielsen, og det kan man godt forstå, når man ser KODAS informationsside om Creative Commons. Den er udformet som en advarsel. Ikke et ord om de muligheder, der er med CC – kun om risikoen.

Mange kunstnere har opdaget, at gratis kan være en del af forretningsmodellen, men de kan næppe finde støtte hos KODA, og ud fra dialogmødet tyder det ikke på, at KODA vil være med til at eksperimentere. KODA opfordrer ikke deres medlemmer til at afsøge nye muligheder og støtter tilsyneladende ikke nye initiativer. De insisterer på et princip, der hører en anden tid til.

Det er samme holdning, som stort set alle andre organisationer og virksomheder fra den gamle verden. De har velfungerende forretningsmodeller, som passer til den gamle verden, og nu forsøger de at benytte samme modeller i den nye – hvor de ikke fungerer. I gamle dage var alle på musikmarkedet mere eller mindre professionelle og velorganiserede. I dag er det anarki. KODA er bange for at komprommitere de velfungerende systemer, hvilket gør dem ude af stand til at operere i det nye marked.

Det er sikkert heller ikke nemt. Medlemmerne har forskellige interesser – ukendte navne er måske mest interesserede i eksponering, mens etablerede navne er mest interesserede i penge.

Nicolaj Hyltén-Cavallius sagde gentagne gange, at gratis er en glidebane, men han har tydeligvis aldrig prøvet det, så han ved det ikke. Det er en stemme fra den gamle verden, og han taler skråsikkert om noget, han ikke har den mindste erfaring med. Han beskytter sin forretningsmodel og har bestemt ikke lyst til at udfordre den.

Vi ser det samme i alle brancher, hvis produkter digitaliseres.

Nicolaj Hyltén-Cavallius var meget åben for at indgå dialog – og det var uden tvivl oprigtigt ment – men han skal nok snarere have en dialog med medlemmerne end med bloggere. Der er brug for eksperimenter – jo vildere desto bedre. Begynd med Creative Commons.

Foto: Nicolaj Hyltén-Cavallius og Trine Nielsen ved dialogmøde hos KODA.

Se også: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag …