Modebloggerne har haft deres 15 minutter – nu forsvinder de

Modebloggerne forsvinder, mener Malene Malling, udgiveren af Cover, i et interview i udsendelsen Mode og København: En uge i modens tegn på DR K.

Bloggerne fyldte en del i den netop overståede modeuge i København, men det er en kortvarig dille ifølge Malene Malling:

Det kan være, det er smart lige nu. Men de bloggere, der gør det, bliver helt sikkert trætte af det om nogle år (…) og så er spørgsmålet om den nye generation, som kommer bagefter, også synes, det er sjovt, og det synes de sjældent, de vil som regel noget andet. Så jeg er ret sikker på, at det er noget, vi har nu, og det er totalt væk om ti år.

Malene Malling bliver ikke spurgt, hvad det er for noget “andet”, de kommende generationer vil gøre. Det spørgsmål stiller jeg altid, når jeg hører den slags udtalelser (dem har jeg hørt siden midten af 90erne), og – uden at lægge Malene Malling ord i munden – er svaret næsten altid, at alt vil vende tilbage til det gamle.

Det er ønsketænkning – for sådan går det aldrig. Det er meget muligt, at der ikke er modebloggere om ti år, men det betyder ikke, at de kommende generationer trækker sig tilbage til pigeværelserne og bekender sig til poesi- og dagbøger, som de gjorde før internet.

Det er tværtimod højst sandsynligt, at de bruger nettet endnu mere.

Malene Malling konstaterer, at bloggerne ikke leverer “dybde, reflektion og perspektiv”, og at de er “selvudleverende”. Det er sådan set i orden, mener hun, men – underforstået – det er ikke journalistik og har næppe fremtiden for sig.

Det er en meget almindelig kritik – ikke bare af modebloggere – men den rammer forbi målet og anskuer bloggerne fra en forkert vinkel.

At sammenligne bloggerne med professionel kommunikation er ikke bare almindeligt, det er også bekvemt. Bloggerne falder igennem og udstilles som de amatører, de er.

Men det er netop pointen – at de er amatører. Med denne sammenligning fokuserer man på, hvad bloggere ikke er, og overser, hvad de er – blandt andet i øjenhøjde med deres læsere.

At kalde dem selvudleverende er også at skyde forbi målet. De er personlige – hvad professionel kommunikation aldrig er. En blogger skriver “jeg”, hvor en journalist skriver “denne signatur”, “undertegnede” og når det skal være morsomt “Deres udsendte”. Ind imellem skriver de tilmed “vi”.

Jeg tror, der er mere fremtid i “jeg” end i “denne signatur”.

De er også netværkere – bloggerne – og det er en vigtig pointe, som alt for ofte bliver overset. Her overlader jeg ordet til Anna Ebbesen, som i indlægget Status på modeblogging efteråret 2010 skriver:

For selvom modebloggerne er nytilkommere i branchen – som journalister, modeskabere og trendspottere i et – så er de bedre positioneret end den gængse, ene journalist. De har et netværk og en fast læserskare, og dermed et levende CV som hele tiden er opdateret. Hele tiden frisk. Hvor mange klassiske journalister kan bryste sig af det? Hvor mange kommunikationsfolk i det hele taget?

Se også:

• Blanke modebloggere truer Uffe – og Lisbeth;
• Moden inspirerer på nettet. Andre brancher kan lære.