Musikbloggerne må organiseres, så de kan tale med én stemme og forhandle aftaler. Sådan lød det fra direktøren for komponisternes organisation KODA, Anders Lassen, ved sidste uges debatmøde om konflikten mellem bloggere og KODA.
Kan man det? Bloggere er ikke så nemme at holde styr på. Der åbner og lukker blogs dagligt, og de fleste drives af glade amatører som en fritidsinteresse. Kan man forestille sig en forening med formand, vedtægter og generalforsamlinger, og kan de overhovedet enes om noget?
Det satte jeg mig for at undersøge og opsøgte derfor danmarksmesteren på området, Kia Ellegaard Møller.

Kia på kontoret
Kia er modeblogger, og hendes blog Fierce og fattig er blandt de største i Danmark. Hun er også projektleder hos Bloggers Delight, et netværk med 64 bloggere og ambitioner om at runde 100 inden årsskiftet.
Jo, siger Kia, man kan godt organisere bloggere – de står faktisk i kø for at komme med i netværket – men det er et fuldtidsjob. Bloggers Delight fungerer som webhotel for de tilmeldte bloggere og varetager annoncering. Det tager andre sig af, mens Kia primært plejer kontakten med bloggerne, og der er nok at se til.
Netværket er kommercielt, og jeg er ikke sikker på, at jeg må slynge tal ud, men her er der ihvertfald ingen mediekrise. Det går godt, og de største bloggere har en hæderlig dagløn.
Hvis man kan organisere modebloggere, kan man nok også organisere musikbloggere.
Musikbloggerne har ikke vist den store interesse for annoncering, og hver for sig har de ikke besøgstal, der gør dem attraktive for annoncører. Men da de nødig vil betale for at bruge musik, som KODA insisterer på, har de brug for indtægter, måske i form af sponsorater.
Den slags håndteres, som annoncer, gennem mediebureauer, og de bruger ikke tid på bloggere med et par tusinde læsere. Der skal mere volumen til, og det skal være professionelt. En forening af glade amatører får ikke sponsorer til at gribe efter tegnebogen, og Kia tror ikke rigtig på et sådan projekt.
I modebloggings barndom – for et par år siden – var annoncering og kommercialisme et stort debatemne. Mange mente, at bloggerne skulle være uafhængige, ikke i lommen på branchen og et alternativ til de traditionelle medier. De tider er for længst forbi.
Der lyder nu samme toner fra musikbloggerne – det skal være uafhængigt og ikke-kommercielt, men sådan forbliver det næppe. De må finde deres plads i systemet eller dø.
Og hvorfor ikke. For tiden annoncerer pladeselskabet Universal for Florence + the Mashine på modeblogs, ikke på musikblogs.
YouTube: Florence + The Machine – Shake It Out.
Samme pladeselskab sendte en modeblogger til koncert i London i selskab med journalister fra Gaffa og Politiken – der var ingen musikblogger i sigte.
Anders Lassen har nok ret. Hvis musikbloggerne skal overleve, skal de finde deres plads i systemet og etablere en professionel organisation.
Når det er sagt, mener jeg stadig, at KODA skal støtte eksperimenter. Principrytteri gavner næppe dansk musik.
Der er rigtig mange aspekter i det denne her sag, som endnu ikke er blevet dækket. En mest interessant. Det har været underforstået i debatten fra begyndelsen, at vi kun har at gøre med danske musikbloggere. Problemet er bare, at det er forkert. Vi har stadigvæk at gøre med alle hjemmesider med musik til offentlig fremførsel, som er til stede på det danske marked.
At være til stede defineres ud fra en række forskellige faktorer jeg ikke vil uddybe her (det er kompliceret og en vurderings sag fra gang til gang.). Ikke desto mindre er fx Pitchfork en af de hjemmesider, der er til stede på det danske marked.
Hvis man ikke er til stede på den danske marked skal man kun betale for offentlig fremførsel i det land man er til stede på et marked i – Ex: STIM hvis du er til stede i Sverige. Du skal altså kun betale til KODA specifikt hvis du er til stede i Danmark.
Men det ville ikke være retfærdigt at bede udenlandske blogge betale til KODA fordi de er til stede på det danske marked, uden samtidig at tilbyde dem, at blive en del af ‘den nye blogforening’. En musikblog som Pitchfork ville derfor også skulle have tilbuddet om at blive en del af en sådan forening. Den forening som i første omgang bare skulle løse en række udfordringer, skal nu stå som forening for musikblogge verden over.
Det er et relativt stort projekt at lancere. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvor ressourcerne til det projekt skulle komme fra?
Jeg er selv, som blogger, meget positivt indstillet på at være en del af denne forening. Jeg er bare ikke sikker på, at en forening nødvendigvis løser problemet!
Dernæst er der pointen du selv har været inde på (Nogle bloggere får gaver, andre får regninger) om at det er svært at sammenligne modeblogge med musikblogge, da modeblogge får penge for at ligge virksomheders produkter op, hvorimod det skal koste penge for en musikblogge at ligge musik op. Brancherne er forskellige.
Aarhus og Katrineholm viser, hvorfor nettet kræver nye journalistiske formater
Mediernes arvesynd og fremtidens levevej
Alt er remix. Ophavsret og patenter truer udvikling
Skolebørn skal lære, at censur er godt
Ministre misinformerer om ACTA
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki