Nej Martha, du må ikke fotografere din skolemad og blogge om det

Argyll and Bute Council i Skotland får ikke megen sympati i dag

15.06.2012
Søren Storm Hansen

NeverSecondsDen 9-årige Martha Payne i Argyll, Skotland, blogger om sin skolemad, som hun ikke synes er sund og god nok: NeverSeconds. Bloggen bliver et øjeblikkeligt hit, får opmærksomhed fra skolebørn verden over, der sender billeder af deres skolemad, og selveste superkok Jamie Oliver fatter interesse.

Der går syv uger, så får de lokale myndigheder nok og forbyder Martha at tage billeder på skolen. Det var i går, og nu er det gået amok.

Myndighederne får det glatte lag på Twitter, hvor de går under navnet @argyllandbute. Mange sender vrede emails til Argyll and Bute Council (øverst til højre). Der er 272 425 585 732 kommentarer på Marthas farvel-indlæg: Goodbye, og antallet af sidevisninger på bloggen runder snart 2,5 mio., mod omkring 2 mio. i går.

De britiske medier dækker sagen:

Og i går havde Wired en gennemgang af forløbet: 9-Year-Old Who Changed School Lunches Silenced By Politicians.

Der er endnu ingen reaktion fra Argyll and Bute Council, og forklaringen på fotoforbudet skal nok være temmelig god.

Opdatering 12.58

Argyll and Bute Council har nu reageret: Statement on school meals from Argyll and Bute Council. [Opdatering 17.50: Teksten er nu fjernet, men se den fulde ordlyd længere nede]. Kritikken er uberettiget, og på grund af den megen opmærksomhed frygter medarbejderne nu for deres job:

Argyll and Bute Council wholly refutes the unwarranted attacks on its schools catering service which culminated in national press headlines which have led catering staff to fear for their jobs.

Først forsøger de at lægge låg på kritikken ved at forhindre Martha i at dokumentere sin kritik med billeder – i øvrigt er hun bestemt ikke altid kritik – derefter, når deres taktik giver bagslag, skubber de medarbejderne foran sig med “the distress and harm it was causing”.

Dette kunne blive et skoleeksempel på, hvad der går galt, når man håndterer kritik forkert. Fortsættelse følger.

Opdatering 15.00

De lokale myndigheder ophæver nu Martha Paynes fotoforbud. Council leader Roddy McCuish siger til BBC:

I have just instructed senior officials to withdraw the ban on photos from the school dining hall.

It is a good thing to do, to change your mind and I have certainly done that.

BBC News: NeverSeconds blogger Martha Payne school dinner photo ban lifted
.

Hør indslaget fra BBC Radio 4.

Antallet af kommentarer på Marthas farvel-indlæg er nu 1193, og antallet af sidevisninger på bloggen nærmer sig 2,8 mio.

Opdatering 15.22

Martha har i et par uger haft en indsamling til fordel Mary’s Meals:

Mary’s Meals is an international movement that sets up school feeding projects in communities where poverty and hunger prevent children from gaining an education.

I går var Martha i tvivl, om hun kunne rejse de 7.000 pund, der var målet, når hun måtte lukke bloggen – hun havde rejst 2.000. Indsamlingen har nu nået 23.596,60 pund.

Opdatering 16.50

  • Besøgstal: 3.110.230
  • Indsamling: 30.213,97 pund

Og stadig massiv opbakning på Twitter, hvor der tweetes til #NeverSeconds flere gange i sekundet.

Dagen har udviklet sig efter et velkendt mønster. Se historien om sangen United Breaks Guitars.

Opdatering 17.50

Argyll and Bute Council har nu udskiftet teksten i den pressemeddelse, de udsendte klokken 10:53 lokal tid. Den nye tekst findes på samme url: Statement on school meals from Argyll and Bute Council. og indleder med at erklære:

There is no place for censorship in this Council and never will be whilst I am leader.

Den originale pressemeddelse er dermed væk, men jeg har da teksten, så den følger herunder:

Argyll AndBute Council

Statement on school meals from Argyll and Bute Council

Published Date: 15 Jun 2012 – 10:53

Argyll and Bute Council wholly refutes the unwarranted attacks on its schools catering service which culminated in national press headlines which have led catering staff to fear for their jobs. The Council has directly avoided any criticism of anyone involved in the ‘never seconds’ blog for obvious reasons despite a strongly held view that the information presented in it misrepresented the options and choices available to pupils however this escalation means we had to act to protect staff from the distress and harm it was causing. In particular, the photographic images uploaded appear to only represent a fraction of the choices available to pupils, so a decision has been made by the council to stop photos being taken in the school canteen.

There have been discussions between senior council staff and Martha’s father however, despite an acknowledgement that the media coverage has produced these unwarranted attacks, he intimated that he would continue with the blog.

The council has had no complaints for the last two years about the quality of school meals other than one from the Payne family received on 6 June and there have been no changes to the service on offer since the introduction of the blog.

Pupils have a daily choice of two meals from a menu which is designed with pupils, parents and teachers. Our summer menu is about to be launched and includes main course choices like meat or vegetarian lasagne served with carrots and garlic bread or chicken pie with puff pastry, mashed potato and mixed vegetables.

Pupils can choose from at least two meals every day. They pay £2 for two courses and this could be a starter and a main or a main and a desert. Each meal comes with milk or water. Pupils can have as much salad and bread as they want. Salad, vegetables, fruit, yoghurt and cheese options are available every day. These are standing options and are not a result of any changes in response to the blog site.

As part of the curriculum for excellence, pupils in all our schools are regularly taught about healthy eating and at lunch breaks staff encourage pupils to make good choices from what is on offer. We use a system called ‘Nutmeg’ to make sure everything is nutritionally balanced. Our staff also get nutrition awareness training so they know how to provide a good healthy meal. There is portion sized guidance which we adhere to and it is matched to the age of the child so they get the right amount of food. Second portions would mean too many calories for pupils.

In Lochgilphead Primary School we are piloting a new pre-ordering scheme which is designed to encourage class discussion around meal choices and also improves the accuracy of meal choices. The pupils use a touch screen to select their lunch option and the data is downloaded in the kitchen so they know how many portions of each meal are required. As they place their order, the pupils are given a coloured band which relates to their meal choice that day. They wear it during the morning, and at lunchtime they hand it to the catering assistant, who will give them the corresponding meal.

The council’s focus is now on supporting the school in the education of young people in Argyll and Bute.

Opdatering 18.20

  • Besøgstal: 3.383.280
  • Kommentarer: 1.712
  • Indsamling: 35.849,40 pund

Opdatering 19.50

  • Besøgstal: 3.646.410
  • Kommentarer: 1.940
  • Indsamling: 41.507,50 pund

Opdatering 21.30

  • Besøgstal: 3.878.927
  • Kommentarer: 1.940
  • Indsamling: 45.719,46 pund

Opdatering 22.55

Tid til lidt baggrund. Argyll and Bute Council forbød Martha at tage billeder efter en artikel i går i den skotske avis The Daily Record. Artiklens rubrik var Time to fire the dinner ladies. Artiklen var ikke på nettet, men det er den siden kommet: Read the Martha Payne article that made council bosses overreact and ban her blog photos.

“Dinner ladies” er de kvinder, der tilbereder skolemaden på Marthas skole, Lochgilphead Primary. Artiklen viser Martha, der sammen med en kok – som havde opdaget Marthas blog – tilbereder et sundt måltid for halvdelen af den pris, forældrene betaler for skolens madordning.

Forbudet mod fotografering var altså ikke en konsekvens af bloggen men af en artikel i en avis, hvor rubrikken, Time to fire the dinner ladies, ifølge den meddelelse, myndighederne udsendte i formiddags (og nu er fjernet men findes herover), gjorde medarbejderne, “the dinner ladies”, nervøse for at miste deres jobs. Myndighederne valgte så at gå efter bloggeren, ikke avisen.

Det lyder ualmindelig tåbeligt, men jeg tror, jeg har forstået forløbet rigtigt.

Skolemyndighederne lærer en pige på 9 år, at kritik medfører forbud. De lærer en pige på 9 år, at de går efter de svageste (de er bange for avisen). De lærer en pige på 9 år, at hun ikke skal stikke næsen frem eller tage initiativer.

Mon ikke de selv har fået en lektie i dag.

Og mon ikke, Martha i kraft af internet i dag har fået styrke, selvtillid og mod på at sige sin mening en anden gang – noget skolen burde lære hende.

Hun har netop skrevet et nyt indlæg på bloggen – det første siden “Goodbye” i går, og første sætning lyder: “I think you know why I don’t have a picture today but I will have on Monday!”

Og dagens sidste tal:

  • Besøgstal: 4.027.102
  • Kommentarer: 2.238
  • Indsamling: 48.602,56 pund
Mere om: Blogs

10 kommentarer

Super gennemgang af en bemærkelsesværdig sag. Og imponerende at se hvad folkets røst kan gøre jf. indsamling og dokumentation af skolemaden.

Rigtig god dækning af en spændende sag. Især interessant at du vælger at benytte de ting du selv prædiker; hold dig til en artikel, opdateringer og masser af links. Jeg synes det fungerer udmærket, men måske kunne man vende opdateringerne om, så det bliver en slags tidslinje? Altså jeg læste først denne artikel uden nogen opdateringer, og da jeg kom tilbage skulle jeg scrolle helt til bunden hver gang. Omvendt hvis jeg var kommet f.eks. i dag for første gang, og der havde været opdateringer i tidslinjeformat, så havde jeg jo bare scrollet til bunden og læst opad. Så ville det kun kræve, at jeg scrollede til bunds en enkelt gang – plus jeg ville med det samme være introduceret til opdateringsprincippet. Det synes jeg giver mest mening.

@Monica

Ja, man kan gøre en forskel med et tweet, en opdatering på Facebook eller en kommentar – hvis der er tilstrækkelig mange, lægger det et stort pres. Og mon ikke myndighedernes email blev fuldstændig oversvømmet i går, og telefonerne kimede hele dagen.

Der er over 4.000 donationer, og folk har i gennemsnit betalt knap 14 pund. Over 500.000 kroner i alt.

Her til formiddag kl. 10.15 er tallene:

  • Besøgstal: 4.524.490
  • Kommentarer: 2.287 (og 435 til Marthas nye indlæg)
  • Indsamling: 56.827,42 pund

@Frederik

Det fungerer væsentlig bedre end 8 – 10 artikler, synes jeg. Perfekt er det dog ikke. Du har ret i, at man kunne vende tidslinjen, men på den anden side har historien en del drama, og hvis man først læser den i dag, ødelægger det måske lidt, hvis man kender slutningen.

Det største problem er dog, at jeg ikke kan informere bloggens faste læsere om, at der er opdateringer. Jeg informerede løbende på Twitter og Google Plus, men kernelæserne er på RSS, og de får ikke besked om opdateringer. Jeg ville gerne kunne udsende opdateringer med RSS uden at skrive et nyt indlæg, men det er et spørgsmål om teknik og kunne nemt løses.

Hvordan så du helst det fungerede mht. RSS-feed? At tidsstemplet på samme artikel blev opdateret, så den poppede op øverst og som ulæst?

Måske er det mere brugerne end RSS-feedet, der skal vænne sig til, at den samme nyhed indeholder det hele inklusiv opdateringer.

@Frederik

Jeg vil sende hver opdatering ud med RSS. Der skal være et link til indlægget og et link med “nej tak til opdateringer af dette indlæg”. Modtagerne vil så få alle opdateringer som et selvstændigt RSS – i dette indlæg er der ni opdateringer – med mindre de fravælger. Desuden skal de have mulighed for at få kommentarer med RSS.

Så vil jeg have et interface, hvor jeg kan udsende opdateringer på Twitter, Facebook, Google Plus, RSS og hvad der ellers findes på en gang. Det er op til modtageren, hvordan de vil følge historien – det skal de bestemme, ikke jeg.

Bloggen er historiens “hjem”, men læserne skal ikke tvinges til at genbesøge bloggen hver gang, der er opdateringer.

Og, for at gå et skridt videre, ville jeg, hvis jeg var et større medie, tage betaling for RSS-opdateringerne. Det er gratis at læse indlæg her på bloggen, men hvis du vil have ekstra service, skal du tegne abonnement.

Systemet skulle fungere på alle danske (verdens) medier og være så godt, at brugerne tilvælger RSS og fravælger Twitter og Facebook, hvor jeg ikke kan tage betaling.

Og jeg vil have annoncer i RSS – som man måske kan fravælge ved at betale lidt mere.

Det er en interessant ide, at RSS skal understøtte opdateringer. Vil det ikke kræve en helt ny RSS standard? Mon ikke man blot kunne inkludere sidst opdateret i overskriften og ændre den løbende? Eksempel: “Nej Martha, du må ikke fotografere din skolemad og blogge om det [opdateret 20:30]“. På den måde kan læseren hurtig finde ud af, om der er sket en udvikling i sagen.

Tilgengæld tror jeg, at det er farligt at kræve penge fra brugerne for noget (RSS), der kan anses for markedsføring for mediet. RSS er jo noget, man bruger for at lokke flere læsere til ens side. Dermed ikke sagt, at jeg er tilhænger af mikrobetaling eller andet, der i dag eksisterer hos de store medier.

@Frederik

Det ville ihvertfald kræve en udvikling af RSS, men det er vel også muligt.

Jeg mener, det er en fejl at betragte RSS som markedsføring – og sådan var det da heller ikke ment. Det er en distributionsform. Jeg udsender hele indlæg som RSS, ikke kun teasere, og man kan følge bloggen uden nogen sinde at besøge den. Der mangler lige en måde at udsende kommentarer til dem, der ønsker det.

Man skal ikke lokke brugerne til webstedet – man skal distribuere indholdet til brugerne. Webstedet skal være gratis – faktisk er webstedet markedsføringen – mens smarte måder at modtage, filterere og sortere indholdet er selve ydelsen.

Altså stik modsat mediernes nuværende tilgang.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Hvor er nyhedsoverblikket efter påskeferien?
Betal, hvis du kopierer medierne. Lang næse, hvis medierne kopierer dig
Facebook vil være verdens bedste personlige avis
Inspiration: Hvad de store gør på Facebook og Twitter
Hvad Berlingske skulle have gjort: Det modsatte
Musikken missede internet, reddet af mobil
Lex Google indført i Tyskland i udvandet form
Det kan du lære af Grillo: Skab en bevægelse, ikke en kampagne
Stjæler Google fra medierne? Påstanden gentages ofte, men ingen dokumenterer den
Anmeldelse: Tag stikket hjem – få dit næste job via netværk. Af Henrik Enegaard Skaanderup

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki