Post Danmark har oprettet en blog, som har til formål at “skabe en ramme for dialog mellem dig og Post Danmark”. Det er helt overflødigt, for der er allerede en ramme for dialogen. Den hedder internet.
Debatten foregår overalt. Der er 50 grupper på Facebook om Post Danmark, og her er høsten af blogindlæg om Post Danmark for maj måned:
Hvis Post Danmark ønsker at deltage i dialogen, så er det bare om at komme i gang der, hvor dialogen er. Som ovenstående liste viser, går der ikke mange dage mellem kritiske blogindlæg. Dem bør de svare på – ihvertfald nogle af dem. Det giver mere dialog end at åbne sin egen blog og ignorere resten af nettet.
Der er bestemt ikke noget galt i at åbne en blog, men det er altså ikke det, det handler om. Og at opfatte sin egen blog som en “ramme” for dialogen er en misforståelse. Ingen virksomheder kan sætte rammer for dialogen.
Post Danmarks blog lider af samme designfejl, som den nyligt åbnede blog fra Landbrugsraadet. De er gennemgået her: Landbrugsraadet er bange for mig.
Det er åbenbart en udbredt opfattelse, at en blog er en del af virksomhedens websted. Det er forkert. En blog er en del af internet – hele internet. Dialogen foregår på hele nettet, virksomheden skal føre dialogen der, hvor den er, og bloggen skal være en del af den dialog – ikke lukke sig om sig selv.
Den største designfejl er dog, at bloggen er pakket ind i et frameset. Post Danmark vil gerne have, at bloggen ser således ud: Post til alle blog (med frames), men den kan også se således ud: Post til alle blog (uden frames). Og hvordan bliver den indekseret af Google?
Framesettet gør det også vanskeligt at linke til et indlæg. Man kan godt, her er bloggens første – og hidtil eneste – indlæg: Lad samtalen begynde. Men det ser bestemt ikke ud, som Post Danmark har forestillet sig. Og det er formodentlig også sådan, indlæg vil blive indekseret af Google.
Se også: Post Danmark skal have flere bloggere, ikke flere blogs
Foto af norsk postkasse: aslakr
Fine observationer!
Du har ret: Der er lang vej igen før sådan noget kan kaldes en blog. Hvor er muligheden for at linke til sig selv i kommentarene, hvorfor er der ikke et trackback listet fra din blogpost hér i deres kommentarer osv.
Men det skal nok ordne sig med tiden.
Rigtig god post.
For en lille måned siden var bloggeren Joseph Jaffe taler på en konference om DM, som blev afholdt af netop Post Danmark.
Jaffe er stor fortaler for sociale medier kommunikation og har netop udgivet “join the Conversation”, en bog som jeg meget kan anbefale.
Al begyndelse er svær og jeg håber, at denne kritik bliver videreformidlet til Post Danmark. Jeg går ikke ud fra, at Post Danmark har opsat nogle google Alerts omkring deres brand, men synes bestemt, at du skulle kommentere på deres blog og hjælpe dem på vej.
Jaffe’s hoved pointe er, et man som virksomhed skal tage del i samtalen og det er ikke let for en gammel virksomhed som Post Danmark. Har tidligere lavet opgaver og research om netop Post Danmark kommunikation og organisation og ved, hvor gammeldags en organisation de er.
Jeg vil anbefale, at man læser Seth Godin’s nye bog “Meatball Sunday” som netop handler om, hvordan organisationer kan implementere disse denne nye for for kommunikation i organisationer. En af hans pointer er, at det ikke er nok, at implentere teknologien og bruge en masse sociale medier, men at man skal geare hele organisationen bag. Her har Post Danmark lang vej igen, men som sagt, al begyndelse er svær og jeg synes, at vi skal gøre hvad vi kan, for at hjælpe dem på vej.
Jeg vil personligt poste denne kommetar på deres blog og ønske dem held og lykke, med dette første skridt.
@ Morten Saxnæs
Tak for at udbrede budskabet, og ja, selvfølgelig skal vi ønske Post Danmark tillykke med det temmelig modige skridt at åbne en blog. Tillykke. Der skal nok blive noget at se til.
Trackback
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki