![]()
I weekenden skrev en dansk direktør et frustreret indlæg i sin blog. Direktøren var frustreret over en journalist og brugte bloggen til at få afløb over frustrationen. Det var nok ikke klogt, og han kunne have undgået at sætte sig i den situation, hvis han havde fulgt disse retningslinjer:
Weekendes frustrerede blogindlæg kom fra Anders Chr. Andersen, som er adm. direktør i Mondo A/S. Læs hele indlægget her: Mon ikke Jyllandsposten vinder Cavlingprisen i år
?
Det er ikke helt klart, hvorfor han er frustreret – ihvertfald ikke for mig. Måske på grund af sin manglende evne til at forklare journalisten komplekse sammenhænge. I blogindlægget forklarer han sig, og han har vel sagt det samme til journalisten, men han er tydeligvis ikke sikker på, om han har gjort det, så journalisten forstår det.
Måske er han frustreret, fordi journalisten virkelig har fat i en historie. Blogindlægget kan være en slags forebyggende damage control, men hvis jeg var aktionær, medarbejder eller kunde hos Mondo, ville blogindlægget ihvertfald ikke berolige mig.
Anders Chr. Andersen skriver, at han beder journalisten om at få artiklen til gennemsyn – hvad journalisten afslår. Gør aldrig det. Lad journalisten gøre sit arbejde. Du er ikke hans korrekturlæser eller facttjekker. Hvis du har fulgt ovenstående råd, har du ikke noget at være bekymret over.
Anders Chr. Andersen har fulgt det første af ovenstående råd – oprettet sit eget medie, men weekendens indlæg tyder på, at han har valgt det forkerte medie. Blogindlægget er et godt eksempel på, hvorfor virksomhedsledere ikke skal blogge. Mere om det her: Skal virksomhedsledere blogge? Nej, de fleste skal ikke.
Her er så journalistens artikel, der blev bragt i Jyllands-Posten mandag: It-selskab køber millionunderskud. Døm selv.
Og der er mere om denne historie her:
Overskrifts underskrift: Mondos direktør mod-blogger JP journalist.
Hovedetpaabloggen: Er “mod-blogging” det nye læserbrev?
[Opdatering 29. oktober] Anders Chr. Andersen er blevet fyret fra Mondo for ulovlig insiderhandel: Bloggende direktør fyret for ulovlig aktiehandel.
Jeg synes, du er lidt hurtig til at løse alle Mondos PR-problemer med dine tre hurtige råd. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, de ville have løst ret meget for Anders Chr. Andersen – selvom rådene sådan set er gode nok.
Men:
Der er med garanti flere, der læser JP (her er omtalen i øvrigt: http://jp.dk/arkiv/?id=1101378), end der er læsere til Ander Chr. Andersens blog.
Det samme ville gøre sig gældende, hvis han lagde interviewet på i fuld længde. Ikke ret mange ville lytte til det, ja formentlig endnu færre, end han har læsere.
Og så den med at indrømme sine fejl. Igen; rådet er udmærket, men man skal også passe på med som virksomhedsleder ikke bare at sætte sig i skriftestolen. Det er ofte sådan, at verden ikke er sort / hvid. Og hvis man ud over at indrømme de fejl, man selv synes, man begår, også skal indrømme dem andre mener man har begået, så ville man altså få travlt som virksomhedsleder.
Derfor er det helt rigtigt, når Anders Chr. Andersen beder om at få sine citater til gennemlæsning. Hans fejl består sådan set i, at han gør det to timer efter, interviewet er gennemført. Når man beder om citater til gennemsyn, så skal man gøre det med det samme.
@ Jacob Høedt Larsen
Tak for kommentaren. Du har ret i, at mit indlæg er den korte udgave af “vejledning i pressehåndtering” og, som du skriver på din egen blog, ikke kan stå alene.
Meningen med at optage og offentliggøre interviews er ikke, at mange skal høre optagelsen. Det er slet ikke nødvendigt, at nogen hører den. Men det, at man kan – og bør – gøre det, flytter magtbalancen mellem journalist og interviewoffer. Der er efterfølgende ingen diskussion om, hvad der blev sagt.
Det vigtige er, at man har et medie for interessenter, først og fremmest aktionærer og medarbejdere, hvor man kan korrigere fejl og rette misforståelser.
Jeg mener ikke, at man skal forlange interviews til gennemsyn, og journalister bør ikke efterkomme ønsket. Hvis man ikke har tillid til journalisten, skal man afslå interviewet, og det kan man såmænd også gøre, når interviewet er gennemført.
@ Søren
Du har selvføligelig en pointe i, at en optagelse af interviewet flytter magtbalancen. Journalister bruger jo selv tricket, når de laver særligt vigtige interviews.
Jeg kan til gengæld ikke lige gennemskue, hvordan det påvirker interviewet, men det kan du måske fortælle lidt om. Det er jo mildt sagt ikke en tillidserklæring at sige, at “nu optager jeg samtalen og offentliggør den”
Er det din erfaring, at interviews under de vilkår bliver anderledes? Og er der journalister, som så siger nej tak?
Jeg er ikke enig med dig i, at man ikke skal se sit interview igennem. Jeg har i mange år arbejdet med ejendomsmarkedet, og der er stoffet så kompliceret, at selv velmenende journalister simpelt hen laver fejl. Ikke af ond vilje, men fordi de misforstår en eller anden sammenhæng. Og så kan man jo ligeså godt rette det, før det kommer på tryk – synes jeg. Det har egentlig ikke så meget at gøre med, om man stoler på journalisten eller ej.
@ Jacob
At optage samtalen påvirker interviewet, fordi journalisten ved, at du har dokumentation for, hvad du har sagt. Derfor er journalisten mere omhyggelig med at citere korrekt. Det gælder dog kun, hvis du har dit eget medie, hvor du kan nå din målgruppe og korrigere. Hvis du skal gennem traditionelle medier for at få din korrektion ud, er du lige vidt. Derfor skal du først skabe dit eget medie – og det tager tid.
Du har ret i, at det ikke er en tillidserklæring at sige til journalisten, at du optager interviewet. Men det er ikke journalisten, der skal have tillid til dig – det er dig, der skal have tillid til journalisten. Hvis du ikke har tillid til journalisten, skal du ikke gennemføre interviewet. Og hvis du undervejs i interviewet bliver i tvivl, skal du afbryde og sige, at du ikke vil have, at journalisten benytter interviewet. Alt for mange har alt for stor respekt – og frygt – for journalister.
Du har også ret i, at man kan rette faktuelle fejl ved at få en artikel til gennemsyn, men du skal kun gøre det, hvis journalisten selv beder om det – og det gør de faktisk. Hvis du beder om det – eller forlanger det – udtrykker du mistillid, og hvis du har det, skal du slet ikke gennemføre interviewet. Når du forlanger et interview til gennemsyn, er du i defensiven.
Du skal aldrig være i defensiven. Det er derfor, du skal have dit eget medie. Og du skal ikke være så bange for det trykte. Det er ikke så vigtigt længere – blandt andet fordi man ikke kan rette fejl. Det er en af de gode ting ved dette medie: fejlene står der kun, indtil de bliver opdaget og rettet. I trykte medier er fejlene evige.
Undskyld, at det her bliver en længere diskussion
Men jeg er simpelt hen grundlæggende uenig i dit syn på at arbejde sammen med journalister.
Moderne virksomhedsledere – som Anders Chr. Andersen – må nødvendigvis ind imellem kommunikere med risiko for, at budskabet ikke kommer ud, som han eller hun har tænkt det. Det være sig til journalister, som vælger at vinkle en historie anderledes eller for den sags skyld medarbejdere, som misforstår det, der bliver sagt.
Men det er langt fra defensivt at forsøge at styre sin kommunikation så godt, man kan. Blandt andet ved at se de ting, en journalist vil skrive om én. I øvrigt køber jeg ikke din grundlæggende præmis om, at et journalistik interview er et magtforhold. I rigtigt mange situationer er forholdet mellem en kilde og en journalist i langt højere grad et samarbejde.
Og så lige den med at afbryde interviewet og sige, at journalisten ikke må bruge det. Jeg vil tro, at mange journalister i mange situationer vil respektere det. Men de er ikke forpligtet til ikke at bruge det, du allerede har sagt. Når det drejer sig om kritiske sager, er jeg ret sikker på, at du ikke kommer særligt langt med et krav om ikke at blive citeret. Og det er vel netop, når journalisten lige pludselig stiller kritiske spørgsmål, at man typisk vil miste tilliden til ham.
Men vi er i hvert fald enige om én ting: Alt for mange har alt for stor respekt for journalister! Og mange kunne med fordel en gang imellem sige: “Det har jeg ingen kommentarer til.”
Trackback
Web er en dårlig distributionskanal. Brug e-mail, RSS og tryksager
Virksomheder skal ikke have intern kommunikation
Store Norske lukker med et virkelighedsfjernt udfald mod Wikipedia
Tru Spot: Svedig social musik. Pladebranchen har ikke en chance
Sådan taler man om noget, man ikke har forstand på
Vandt hippierne?
Aviser og at tænke det utænkelige
Nej tak til jul hele året
Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk
Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik
Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.
Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki