Denne bog er en lynguide til 10 tjenester på nettet, som alle journalister og kommunikationsfolk bør kende, forstå og være i stand til at benytte.
Det er en god bog. Den præsenterer hver tjeneste med et eksempel fra det virkelige liv, hvorefter den gennemgår opsætning og anvendelse af tjenesten. Der er mange illustrative skærmbilleder, trin-for-trin-vejledninger og ikke så meget pjat.
Tjenesterne er:
Disse tjenester tjener vidt forskellige formål, og mange af dem ser ved første øjekast ikke ud til at tjene noget formål. Men de er alle rasende populære, og det er ikke uden grund. Alene derfor skal du kende dem.
Eksemplerne er primært fra danske medievirksomheder, som har benyttet disse tjenester med succes. Der er Berlingske Tidendes brug af Facebook: I lægens hænder. Der er Dorte Tofts brug af bloggen i sagen om IT Factory. Og der er otte andre, som er knap så kendte men ligeså gode.
Bogen er skrevet til brug på kurser hos Update, og jeg skal selv holde et par kurser, hvor den er pensum.
Som kursusholder er det sjældent morsomt at få kursusmateriale presset ned over hovedet, og jeg var lidt skeptisk, da jeg modtog den, men min skepsis var ubegrundet.
Bogen kan også bruges udenfor kursuslokalet. Du behøver ikke mig, mens du læser – omend det uden tvivl gør læseoplevelsen større. Bogen er for begyndere, og der er vist ikke en hurtigere og mere effektiv måde at blive introduceret til ovenstående tjenester.
Du bør anskaffe bogen, hvis du arbejder med journalistik eller kommunikation, ikke har benyttet ovenstående tjenester i dit arbejde og gerne vil beholde dit job.
Hvis du mener, du har tjek på disse tjenester og ikke har brug for bogen, så se dig omkring blandt dine kolleger. Er der en, som ikke har tjek på det, og som du gerne ser som kollega på denne tid næste år, så har du brug for bogen.
Og hvis du mener, jeg er en inhabil anmelder, fordi jeg er hyret af bogens udgivere, så har du måske ret. Det må du afgøre, men jeg vil stadig påstå, at du ikke finder en bedre lynguide til nogle af de vigtigste tjenester på nettet.
Bogen udkommer i løbet af februar og prisen bliver formodentlig omkring 150 – 170 kroner. Læs første kapitel her.
Journalistens digitale værktøjskasse
En praktisk guide til nye og sociale medier
Af Update og Seismonaut
ISBN 978-87-92241-37-5
Tak for tippet. Vil bestemt se nærmere på bogen
Titan
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki