Kære Johannes Riis. Det var en elendig tale du holdt ved Gyldendals efterårsreception i går: Der er andet end bestsellere.
Du er en sur, gammel mand, der begræder, at verden går af lave. Og som alle sure, gamle mænd raser du over internet. Du har fundet ud af, at vi helst vil læse “om bordeller og overdimensionerede bryster”.
Du ser hellere, at vi læser “kvalitet”, men hvorfor pokker stiller du så ikke al den kvalitet, dit udmærkede forlag har udgivet gennem årene, til rådighed.
Lad os tage et helt tilfældigt eksempel: Min strålende roman, Jeremiaden, udgivet på Gyldendal i 1991.
Hvor er den nu? Jeg kan ikke finde den på gyldendal.dk. Hvorfor ikke? I har den jo. I har tilmed brugt den for nylig, hvor I udlånte den til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som har citeret den hele 47 gange i Den Danske Ordbog, hvad jeg selvfølgelig er meget stolt af.
Så min bog ligger i jeres computer til ingen verdens nytte. Sammen med tusindvis af andre bøger. Hvad fanden bilder I jer ind?
Du kan uden tvivl huske min bog, og den må få en prominent omtale, når historien om forlaget Gyldendal skal skrives. Jeremiaden var nemlig det første manuskript, Gyldendal modtog i elektronisk form. I var ikke meget for det. I ville helst have manuskriptet på papir, så I kunne sidde og knaste alle bogstaverne ind igen. Jeg skulle overtale jer til at tage disketten. Det gik til jeres overraskelse meget nemt.
Fantastisk, ikke? Man kunne lige overføre et helt bogmanuskript fra min computer til jeres på et øjeblik.
Her er en nyhed: det samme bogmanuskript kan lægges på internet, hvor alle kan læse det. Det var det, din tale i går skulle have handlet om; hvordan Gyldendal nu vil stille bagkataloget til rådighed og gøre mange tusinde bøger tilgængelige for alle, der vil have noget kvalitet.
Nej, din tale i går var ikke en god klagesang. Min jeremiade er meget bedre, og der er ingen retfærdighed til, når din klagesang ligger på nettet, mens min jeremiade er gemt væk på Gyldendals computer.
Det kan du gøre noget ved. Hvad venter du på?
Fantastisk indlæg – lige i øjet!
Her er en model, Johannes Riis:
Du skal ikke tage så meget for den, bare nok til at dække udgifterne samt 5 kroner til mig og 5 kroner til jer.
Fidusen er, at man kun kan købe bogen som print on demand, når forfatteren har sagt ja til den gratis, elektroniske udgave. Så skal de nok hoppe på vognen.
Jeg vil næppe tjene meget på denne ordning, men lige nu tjener jeg 0. Og hvad værre er, så er min fantastiske bog, som jeg har lagt mange kræfter i, utilgængelig for mine mange fans, hvis højeste ønske er at læse mine vise ord.
Smukt. Enig…
Og sjov lille anekdote.
Hørt! Gyldendal skriver: Alle danske, nulevende Gyldendal-forfattere har fået tilbudt at skrive en præsentation af dem selv. Det tilbud har mange taget imod, og det giver samtidigt et fingerpeg om de funktioner, som de næste drypvise tiltag af sitet kommer til at byde på; Meget stærk bruger-involvering mellem forfattere og læsere og fra læsere-til-læsere. Alle får et felt at komme til orde i – og flere felter med tiden. læs mere på: http://www.gyldendal.dk/Artikler/Ny_hjemmeside.aspx
Hvor er præsentationen af “Søren Storm Hansen” ?
Jeg har ikke fået det tilbud. Er jeg ikke nulevende eller er jeg ikke Gyldendal-forfatter?
Hverken jeg eller min roman findes på gyldendal.dk. Det skyldes formodentlig, at man ikke kan købe min bog, og det er jo det, Gyldendal kunne gøre noget ved.
Ellers ser det ganske interessant ud og bestemt et skridt i den rigtige retning.
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki