Slipper vi for lort, hvis der ikke er toiletpapir?

Digtet forsvinder, hvis der ikke trykkes digtsamlinger. Betyder det, at ordet forsvinder, hvis der ikke trykkes ordbøger? Og kan man bruge oversvømmelserne i Pakistan som argument for statsstøtte til danske forlag?

Oxford English Dictionary omfatter 20 solide bind i sin trykte form og er den mest omfattende ordbog over det engelske sprog. Den findes også på nettet.

Tredje udgave er på vej. 80 mand har arbejdet på den i 21 år, og de mangler to tredjedele, så der går nok en halv snes år endnu. Den kommer dog næppe på papir, skriver Daily Telegraph: Oxford English Dictionary ‘will not be printed again’.

Markedet for den trykte udgave svinder med over ti procent om året, siger lederen af OED, Nigel Portwood, som selv har to eksemplarer af den trykte udgave men aldrig bruger dem – han går også på nettet.

Denne udvikling kommer næppe bag på nogen i forlagsbranchen. Ordbøger, leksika og andre opslagsbøger vil ikke længere udkomme på papir. Referenceværker hører til på nettet, og andre fagbøger skal have noget helt specielt, hvis de skal klare sig på papir.

Men der er åbenbart et stykke vej, før arbejdsformen ændrer sig. Som jeg forstår artiklen i Daily Telegraph vil man vente med at udgive næste udgave af OED på nettet til den er færdig. Man vil have et helt værk. Men hvorfor? Hvorfor opdaterer man ikke udgaven på nettet ord for ord. Hvis holdet bag næste udgave har færdiggjort en tredjedel, hvorfor lægger de den så ikke på nettet? Ideen med et samlet værk virker lidt absurd. Styrken ved nettet er netop, at man kan opdatere løbende.

Den største danske ordbog er Den danske ordbog, som udkom i seks bind mellem 2003 og 2005 men findes også på nettet, hvor de skriver, at:

DDO på nettet skal ikke blot være en kopi af den trykte ordbogs artikler, men den opdateres løbende med nye artikler og forsynes med faciliteter der gør det muligt at søge i ordbogens data på nye måder.

Fra papir til skærm.

Sådan skal det være, og du kan tilmed hjælpe: Savner du et ord? Send forslag til nye ord.

Det er tilsyneladende svært at løsrive sig fra den gamle (papir)verden. En kronik i Berlingske forleden er et meget godt – men bestemt ikke enestående – eksempel: Det usynlige digt.

Her skriver kronikøren, at digterkunsten i dag er usynlig, og som belæg for sin påstand giver han to eksempler:

• Digteren Peter Poulsens nye digtsamling udkommer kun som Print On Demand;
• Forlaget Anbliks er lukningstruet.

Og så kommer der et par sjove bemærkninger:

Mange lyrikere har taget det til efterretning. De er ikke holdt op med at skrive, men de distribuerer det over Facebook og andre, lukkede kanaler, hvor man skal vide, hvor man går hen og finder det.

Jeg har svært ved at se, hvordan Facebook er en mere lukket kanal end en bog. Og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er for “andre lukkede kanaler” kronikøren henviser til.

Det er rigtigt, at det kan være svært at finde rundt på det der internet. Det kan man se som et problem eller en mulighed. Og det er rigtigt, at det kan være svært at skille skidt fra snot – men det er endnu en mulighed.

Eftersom lyrik ikke længere udkommer på papir, konkluderer kronikøren:

Lyrik, der ikke udkommer i bogform, bliver heller ikke anmeldt. Og med de helt sorte briller: Menneskets ældste og stadig mest betydningsfulde udtryksform er i dag ausradiert i den gamle kulturnation Danmark.

Det skal nok passe, at det ikke bliver anmeldt (af papiraviserne), hvis det ikke udkommer på papir, men papiranmelderne afgår nok ved samme død som papirlyrikerne. Face it.

Og er det bare mig eller har germanismen igen fundet indpas i det danske sprog, hvis man vil lyde dannet, mens anglicismen er for proletariatet?

Og så kommer pointen:

Digtet formulerer det for os, som vi har brug for i svære – eller lykkelige – timer. Og det er kun til stede, fordi nogen har skrevet det, sunget det, bedt det – og trykt samt distribueret det.

Jeg hæfter mig ved ordene “trykt” og “distribueret”. Det er altså forudsætningen for udbredelse, hvilket selvfølgelig er noget vås. Trykning og distribution er en begrænsning. Jeg kender ikke kronikøren – han hedder Flemming Andersen, og dem er der mange af på Google – men jeg gætter på, at han er (papir)forlægger.

Han slutter med at opfordre kulturministeren til at udskrive checks (endnu mere papir – hvem skriver checks nu om dage?) til betrængte (papir)forlag. Og det bliver lidt usmageligt, da han flere steder benytter oversvømmelserne i Pakistan i sin argumentation. Det kan godt være, at de druknende pakistanere trøster sig med digte, men deres bønner omfatter nok ikke statsstøtte til danske forlag, ihvertfald ikke ifølge Røde Kors: Støt de overlevende i Pakistan.

Men det bliver yndigt – en hel branche på støtten.

Der er vist ingen tvivl om, at der bliver færre papirbøger – omend salget går meget godt i Danmark i disse år. Det betyder ikke, at lyrikken eller andre litterære former forsvinder, for de er ikke bundet til papir.

De første digte var ikke skrevet på papir. De sidste bliver nok heller ikke.

Fra anden side hører vi, at folk læser mere, når de skifter fra p-bøger til e-bøger: Why E-readers Are Good for Books: People Read More.

Via Teleread: Oxford English Dictionary will not be printed again og Bohemian Rhapsody; med forlov: et udtryk som bruges til at opnå accept af noget, fx. at tage en kage el. passere nogen som står i vejen.

Foto: Urban Woodswalker.