De tre bøger er alle et par år gamle, og jeg har ikke læst dem, så jeg skal ikke kloge mig på kvaliteten, men de har fået gode anmeldelser. Titlerne er:

• Steve Jobs – manden bag Apple. Kan downloades nu og frem til 24. januar;
• Hvad ville Google gøre? Kan downloades fra 18. januar til 7. februar;
• Facebook – fra kollegieværelse til børskandidat. Kan downloades fra 1. til 21. februar.

Førstnævnte skal ikke forveksles med den nye biografi om Steve Jobs, læs anmeldelsen her: Steve Jobs – en biografi om manden bag Apple.

Her er introduktionerne fra Harddiskens websted.

• Steve Jobs – manden bag Apple. Hvordan tænkte Apples stifter Steve Jobs? Leander Kahney, tidligere skribent for Wired, definerer syv personlighedstræk ved Steve Jobs og hans måde at tænke design, markedsføring, innovation med mere på. Et velskrevet blik bag facaden på et af verdens mest succesrige firmaer.
• Hvad ville Google gøre? Google har vendt op og ned ikke alene på internettet, men på alle brancher. Den amerikanske journalist Jeff Jarvis stiller i sin bog spørgsmålet: Hvad ville Google gøre, hvis de skulle erobre din branche? Og så gennemgår han udfordringerne for to håndfulde brancher, der bør kigge siger over skulderen og lære at overleve i googlealderen.
• Facebook – fra kollegieværelse til børskandidat. Facebook er på mindre end fem år vokset fra ingenting på et kollegieværelse til en virksomhed med over 800 millioner brugere. Forfatteren David Kirkpatrick har haft uhindret adgang til den unge stifter Mark Zuckerberg og hans nøglemedarbejdere og har skrevet den mest indsigtsfulde bog om verdens største sociale netværk og folkene bag.

De er vist meget gode at have på sin telefon eller iPod til ledige stunder eller den daglige pendling.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

At manuskriptet bliver afvist af et forlag eller to betyder dog ikke, at bogen er usælgelig, bare spørg J. K. Rowling. På den anden side er det nok tvivlsomt, om Harry Potter var blevet samme succes, hvis Rowling ikke havde fundet et forlag og i stedet havde udgivet selv.

Uanset om man selv udgiver af lyst eller nød, er der en del overvejelser og praktiske ting, og her er bogen Forfatter A/S en stor hjælp. Bogen fortæller, hvordan man gør. Det gør den så konkret og detaljeret, at man roligt kan kalde den en brugsanvisning til selvudgivelse.

Den begynder dog et andet sted, nemlig med en gennemgang af verdens tilstand, hvordan forlagsverdenen fungerer og hele økosystemet omkring bogudgivelse. Det er lærerig og interessant læsning, uanset hvordan man udgiver. Det er rart at vide, hvad man sætter i gang, når man afleverer manuskriptet til forlaget og kontrakten er underskrevet.

Her slutter hjælpen dog til forfattere, der udgiver på den traditionelle måde. Der står ikke noget om, hvad det indebærer at underskrive en kontrakt med et forlag, og der er ingen gode råd til forfattere, som bliver uenige med forlaget undervejs.

Bogens fokus er selvudgivelse, og bogens anden del er helliget denne proces. Kort sagt skal man oprette sit eget forlag, helst momsregistreres, få et ISBN-nummer til sine udgivelse, få sin bog produceret, enten som e-bog eller p-bog eller begge dele. Endelig skal bogen distribueres. Det lyder besværligt, og det er da også langt mere besværligt end at underskrive en kontrakt og overlade det hele til et forlag. Det er dog ikke uoverkommeligt og altså nemmere og billigere end nogen sinde.

Tredje del af bogen handler om at gøre sin udgivelse til en forretning. Den skal markedsføres, og måske skal man opbygge en forretning omkring bogen, for eksempel foredragsvirksomhed.

Forfatter A/S henvender sig primært til fagbogsforfattere, og Jan Felland har selv udgivet flere fagbøger både gennem traditionelle forlag og, som denne, på eget forlag. Der er bestemt også nyttig viden til skønlitterære forfattere, men også mange ubesvarede spørgsmål. Det er fair nok, man skal ikke skrive om noget, man ikke har forstand på, og jeg skal ikke kritisere bogen for, hvad den ikke er.

Jan Felland argumenterer for selvudgivelse med, at man får en større del af kagen end de 15 procent, man normalt får ved traditionel udgivelse. Man skal dog være opmærksom på, at kagen sandsynligvis er mindre. Min første udgivelse var en roman. Den blev anmeldt i stort set alle aviser, og alene bibliotekerne købte 1000 eksemplarer. Sådan var det næppe gået, hvis jeg havde udgivet selv og ikke på landets største forlag. Desuden blev det en bedre bog, fordi jeg havde en kompetent forlagsredaktør. Selvudgivelse er ikke nødvendigvis den bedste løsning, og jeg savner lidt mere diskussion af fordele og ulemper.

Det ændrer dog ikke ved, at Forfatter A/S er nærmest uundværlig – ihvertfald en meget stor hjælp – for forfattere, der vil udgive selv. Jan Felland deler rundhåndet ud af egne erfaringer, og læseren er væsentlig bedre rustet til opgaven som forlægger.

Besøg bogens websted: forfatter-as.dk eller læs indledningen (PDF).

Køb Forfatter A/S hos:

• Saxo som p-bog eller e-bog;
• Adlibris.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Han glæder sig over, at han er så gammel, at udviklingen ikke vil påvirke ham så meget og at han dør eller lader sig pensionere inden den store digitalisering. Han ser ingen løsning og ønsker ikke at bidrage til at finde en.

Som bekendt er bøger ikke det eneste, der digitaliseres i disse år – også musik, film, aviser og tidsskrifter er under forvandling.

Hvor mange gamle mørkemænd som Leif Davidsen sidder der i disse brancher og modarbejder udviklingen i håb om, at verden består, indtil de selv trækker sig tilbage?

Se også:

• Kulturindustrien truer mangfoldigheden;
• Lars Munch kaster håndklædet i ringen;
• Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

Du skal angive dit fag- eller interesseområde, så bliver du informeret om nye udgivelser og modtager anmeldereksemplarer af de udgivelser, du og forlaget mener er relevante.

Du behøver ikke at være blogger. Du er velkommen til at anmelde på saxo.com eller g.dk. Du kan også anmelde på fagfora som Kommunikationsforum, HiFi4all eller hvad der nu er i din niche.

Du får ikke løn for at anmelde, så du skal gøre det af interesse. Hvis du har en blog, kan du regne med en del trafik ved jeg af erfaring.

Jeg har oprettet gruppen, som er Vibeke Hastrups ide. Hun er uafhængig PR-konsulent og har alle de nødvendige kontakter i forlagsbranchen.

Det er en rigtig god ide, synes jeg. Forlag har svært ved at finde rundt i junglen af blogs og andre nichemedier, men det er ofte her, deres målgruppe er. Der mangler et led, som kan formidle kontakten.

Fritgående anmeldere har fokus på fagbøger og skal gerne bestå af fagfolk. Vi håber, at vi kan opbygge et bredt netværk, som dels kan vurdere en bog kritisk og indsigtsfuldt, dels formidle bogens indhold og en nuanceret, velargumenteret anbefaling. Det er ikke altid nemt, men mon ikke, der er nogle stykker derude.

Vi har valgt LinkedIn som klubhus, fordi vi der kan have en dialog, udveksle erfaringer og tips, stille spørgsmål, give hinanden respons og kritik for at fastholde et højt niveau. Du skal have en profil på LinkedIn, før du kan søge medlemsskab.

Optagelseskravet er, at du har skrevet mindst en anmeldelse, som er offentliggjort et sted på nettet inden for de seneste tre måneder og som et flertal af gruppens medlemmer mener, kvalificerer dig.

Foto: phil wood photo.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Oxford English Dictionary omfatter 20 solide bind i sin trykte form og er den mest omfattende ordbog over det engelske sprog. Den findes også på nettet.

Tredje udgave er på vej. 80 mand har arbejdet på den i 21 år, og de mangler to tredjedele, så der går nok en halv snes år endnu. Den kommer dog næppe på papir, skriver Daily Telegraph: Oxford English Dictionary ‘will not be printed again’.

Markedet for den trykte udgave svinder med over ti procent om året, siger lederen af OED, Nigel Portwood, som selv har to eksemplarer af den trykte udgave men aldrig bruger dem – han går også på nettet.

Denne udvikling kommer næppe bag på nogen i forlagsbranchen. Ordbøger, leksika og andre opslagsbøger vil ikke længere udkomme på papir. Referenceværker hører til på nettet, og andre fagbøger skal have noget helt specielt, hvis de skal klare sig på papir.

Men der er åbenbart et stykke vej, før arbejdsformen ændrer sig. Som jeg forstår artiklen i Daily Telegraph vil man vente med at udgive næste udgave af OED på nettet til den er færdig. Man vil have et helt værk. Men hvorfor? Hvorfor opdaterer man ikke udgaven på nettet ord for ord. Hvis holdet bag næste udgave har færdiggjort en tredjedel, hvorfor lægger de den så ikke på nettet? Ideen med et samlet værk virker lidt absurd. Styrken ved nettet er netop, at man kan opdatere løbende.

Den største danske ordbog er Den danske ordbog, som udkom i seks bind mellem 2003 og 2005 men findes også på nettet, hvor de skriver, at:

DDO på nettet skal ikke blot være en kopi af den trykte ordbogs artikler, men den opdateres løbende med nye artikler og forsynes med faciliteter der gør det muligt at søge i ordbogens data på nye måder.

Fra papir til skærm.

Sådan skal det være, og du kan tilmed hjælpe: Savner du et ord? Send forslag til nye ord.

Det er tilsyneladende svært at løsrive sig fra den gamle (papir)verden. En kronik i Berlingske forleden er et meget godt – men bestemt ikke enestående – eksempel: Det usynlige digt.

Her skriver kronikøren, at digterkunsten i dag er usynlig, og som belæg for sin påstand giver han to eksempler:

• Digteren Peter Poulsens nye digtsamling udkommer kun som Print On Demand;
• Forlaget Anbliks er lukningstruet.

Og så kommer der et par sjove bemærkninger:

Mange lyrikere har taget det til efterretning. De er ikke holdt op med at skrive, men de distribuerer det over Facebook og andre, lukkede kanaler, hvor man skal vide, hvor man går hen og finder det.

Jeg har svært ved at se, hvordan Facebook er en mere lukket kanal end en bog. Og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er for “andre lukkede kanaler” kronikøren henviser til.

Det er rigtigt, at det kan være svært at finde rundt på det der internet. Det kan man se som et problem eller en mulighed. Og det er rigtigt, at det kan være svært at skille skidt fra snot – men det er endnu en mulighed.

Eftersom lyrik ikke længere udkommer på papir, konkluderer kronikøren:

Lyrik, der ikke udkommer i bogform, bliver heller ikke anmeldt. Og med de helt sorte briller: Menneskets ældste og stadig mest betydningsfulde udtryksform er i dag ausradiert i den gamle kulturnation Danmark.

Det skal nok passe, at det ikke bliver anmeldt (af papiraviserne), hvis det ikke udkommer på papir, men papiranmelderne afgår nok ved samme død som papirlyrikerne. Face it.

Og er det bare mig eller har germanismen igen fundet indpas i det danske sprog, hvis man vil lyde dannet, mens anglicismen er for proletariatet?

Og så kommer pointen:

Digtet formulerer det for os, som vi har brug for i svære – eller lykkelige – timer. Og det er kun til stede, fordi nogen har skrevet det, sunget det, bedt det – og trykt samt distribueret det.

Jeg hæfter mig ved ordene “trykt” og “distribueret”. Det er altså forudsætningen for udbredelse, hvilket selvfølgelig er noget vås. Trykning og distribution er en begrænsning. Jeg kender ikke kronikøren – han hedder Flemming Andersen, og dem er der mange af på Google – men jeg gætter på, at han er (papir)forlægger.

Han slutter med at opfordre kulturministeren til at udskrive checks (endnu mere papir – hvem skriver checks nu om dage?) til betrængte (papir)forlag. Og det bliver lidt usmageligt, da han flere steder benytter oversvømmelserne i Pakistan i sin argumentation. Det kan godt være, at de druknende pakistanere trøster sig med digte, men deres bønner omfatter nok ikke statsstøtte til danske forlag, ihvertfald ikke ifølge Røde Kors: Støt de overlevende i Pakistan.

Men det bliver yndigt – en hel branche på støtten.

Der er vist ingen tvivl om, at der bliver færre papirbøger – omend salget går meget godt i Danmark i disse år. Det betyder ikke, at lyrikken eller andre litterære former forsvinder, for de er ikke bundet til papir.

De første digte var ikke skrevet på papir. De sidste bliver nok heller ikke.

Fra anden side hører vi, at folk læser mere, når de skifter fra p-bøger til e-bøger: Why E-readers Are Good for Books: People Read More.

Via Teleread: Oxford English Dictionary will not be printed again og Bohemian Rhapsody; med forlov: et udtryk som bruges til at opnå accept af noget, fx. at tage en kage el. passere nogen som står i vejen.

Foto: Urban Woodswalker.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Vi er ikke mere kreative eller generøse end tidligere generationer, men vi har mere tid og flere muligheder.

Derfor har organisationer skabt omkring generøsitet stort potentiale, siger Clay Shirky i bogen Cognitive Surplus og forklarer, hvad der driver os, og hvilke muligheder fremtiden byder på.

Clay Shirky underviser og forsker på “Interactive Telecommunications Program” ved New York University og har fungeret som konsulent for en lang række store virksomheder og organisationer. Han har tidligere udgivet bogen Here Comes Everybody. Her på dSeneste har han bidraget med indlægget Aviser og at tænke det utænkelige.

Det kan godt være, at vi bruger en stor del af vores kreativitet på ligegyldige ting som lolcats (billeder af katte, der siger fjollede ting), men vi skriver også Wikipedia og Ushahidi, og nørderne iblandt os har skabt projekter som styresystemet Linux.

Måske bruger vi det meste af vores kreativitet på lolcats og andre ting, der næppe gør verden til et bedre sted, men det er væsentlig bedre at skabe noget dumt eller ligegyldigt end at sidde passivt foran tv. Shirky er ikke en fan af tv.

Bogen handler om at forstå, hvad der motiverer os, dele videoer på YouTube, billeder på Flickr, vores liv på Facebook.

Vi gør det gratis og de fleste af os uden motiver om egen vinding. Vi skaber værdien af disse tjenester, men vi får ikke del af indtægterne. Vi er gratis arbejdskraft.

Det er faktisk ikke nyt, og Clay Shirky illustrerer det meget godt med et eksempel: stamværtshuset.

På et værtshus koster en øl tre gange mere end hos købmanden, men vi går alligevel på værtshus. Vi betaler ekstra for det sociale miljø, værtshuset stiller til rådighed. Værtshusets egentlige værdi er os selv. Vi burde forlange penge af værtshusholderen, for uden vores værditilvækst kunne værtshuset ikke tage tre gange så meget for en øl.

Det er samme mekanisme på sociale netværk. Vi har ikke noget imod, at ejerne af netværket tjener penge på den værdi, vi skaber. Vi er værdien, men vi forventer ikke penge for det.

Man skal altså ikke spørge, hvorfor vi gør det gratis – men hvorfor vi gør det.

Og man skal heller ikke spørge, hvor vi får tiden fra, for vi har masser af tid. Clay Shirky regner sig frem til, at den tid, amerikanere årligt bruger på at se TV, svarer til at skrive Wikipedia 2000 gange. Hvis man forestiller sig, at vi alle flytter bare 1 procent af vores tid fra passiv tv-seening til aktiv deltagelse på nettet, kan vi skabe det mest utrolige.

Det kommer vi også til, mener Shirky. Vi har kun set begyndelsen.

Det kræver dog de rigtige rammer. Wikipedia er en ramme, som vi udfylder. Vi har tiden, vi har overskuddet, og vi er generøse med vores viden. Vi skal bare organiseres rigtigt, derfor har organisationer skabt omkring generøsitet stort potentiale.

For at skabe disse rammer, skal man forstå os og indrette systemerne, så de understøtter den sociale, kreative og generøse adfærd, vi hellere end gerne udviser. Her er et kort foredrag baseret på bogens eksempler:

Clay Shirky: How cognitive surplus will change the world.

Shirkys bog minder om Morten Bays Homo Conexus (læs anmeldelsen her), da de begge forsøger at forstå og forklare, hvad der sker i disse år; hvad der driver os; hvem vi er. Der holder ligheden dog også op. Morten Bay mener, at en helt ny type menneske er på vej. Shirky mener ikke, at vi adskiller os stort fra tidligere generationer – vores muligheder gør. Tidligere generationer havde gjort nøjagtig det samme. De gjorde faktisk det samme, men de havde ikke noget internet, så det kunne ikke skalere.

Køb Cognitive Surplus hos:

• Saxo;
• Amazon Kindle: Cognitive Surplus: Creativity and Generosity in a Connected Age.

Se også:

• Anmeldelse: Homo Conexus – Netværksmennesket;
• Anmeldelse: Lyt til elefanterne;
• Anmeldelse: Groundswell.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Årets udgave af Paradise Hotel er netop slut, og selvom Peter vandt, sætter det formodentlig punktum for Peters flygtige berømmelse, selvom han har over 2.000 venner på Facebook. Hvis Peter også vil være kendt næste år, kommer han ikke udenom det, han i tv-programmet Presselogen sagde, at han ikke har: Talent.

Heldigvis for Peter tager han fejl. Han har talent, siger Claus Buhl i bogen “Talent – Spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan”.

Det er nok et tilfælde, at bogen udkommer netop i den uge, hvor Paradise Hotel slutter, men det er Peters held. Her kan han se, hvordan han udfolder det talent, han altså har, selvom han siger noget andet.

Jeg var ærlig talt temmelig skeptisk, da jeg åbnede bogen, og hvis jeg ikke havde modtaget et anmeldereksemplar, ville jeg aldrig have overvejet at læse den. Der udkommer stakkevis af bøger, som lover læseren rigdom, lykke, sex, stjerneliv, og når der til stadighed udkommer nye, er det nok, fordi de ikke holder, hvad de lover. Den første var Bibelen, og de følgende er vel bare variationer over den.

Men det er måske mig, der er fordomsfuld, eller også er denne bog ikke som de andre (som jeg altså ikke har læst).

Det er ikke en selvhjælpsbog, selvom undertitlen “Spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan”, lover det. Bogen undersøger, hvad talent er, og hvordan det lykkes nogle mennesker at udfolde deres. Det gør de kort sagt med hårdt arbejde, den rette tilgang og de rette betingelser.

Det er muligt, at bogen kan hjælpe mig til at udfolde mine talenter bedre – det vil vise sig – men jeg ser den mere som en hjælp til folk, der arbejder med talentudvikling, og dem, der skal skabe de rette betingelser for, at talent kan udfolde sig – i virksomheder, organisationer, folkeskoler og på Christiansborg.

Her på internettet er det nemt at udfolde sit større eller mindre talent – hvis det kan formidles digitalt. Man kan skrive, synge, spille, danse, fotografere, tegne og meget andet. Mange gør det, de fleste uden at afsløre synderligt talent, men det har aldrig været nemmere, og man kan gøre det uden de filtre af radaktører, producenter og andre, der ofte har deres egen dagsorden og bestemt ikke altid baner vejen for de største talenter.

Jeg følger med i skræmmende mange underlige ting her på nettet, og jeg synes, der er meget talent, men det er de færreste, der virkelig udfolder sig, og jeg tænker ofte på, hvordan man kan etablere talentudvikling og skabe miljøer, der støtter talenterne.

Det er noget med netværk, open source, crowdsourcing og alle de ting, internettet kan. Jeg holder fx. meget af projektet Playing for Change.

Don’t Worry.

Claus Buhls bog gør mig klogere på, hvad talent er, og jeg tror, at jeg nu har en bedre ide om, hvad der skal til. Jeg vil nok læse den igen.

Jeg synes, der er for mange anekdoter, og den kunne være redigeret strammere, men bogen har fået mig til at tænke, og det er godt, men jeg har langt fra tænkt færdig, så jeg kan ikke konkludere noget klogt.

Du bør læse denne bog, hvis du er i en position, hvor du kan udvikle talent, men det er ikke en selvhjælpsbog, og det er en skam, at forlaget forsøger at sælge den sådan.

Talent – spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan, af Claus Buhl. Gyldendal Business. 228 sider. 300 kroner.

Læs 4. kapitel.

Køb Talent:

• Saxo: Talent;
• Adlibris: Talent.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er en god bog. Den præsenterer hver tjeneste med et eksempel fra det virkelige liv, hvorefter den gennemgår opsætning og anvendelse af tjenesten. Der er mange illustrative skærmbilleder, trin-for-trin-vejledninger og ikke så meget pjat.

Tjenesterne er:

• overskrift.dk;
• Google Reader;
• Google Dokumenter;
• Delicious;
• WordPress;
• YouTube;
• Bambuser;
• Google Maps;
• Facebook;
• Twitter.

Disse tjenester tjener vidt forskellige formål, og mange af dem ser ved første øjekast ikke ud til at tjene noget formål. Men de er alle rasende populære, og det er ikke uden grund. Alene derfor skal du kende dem.

Eksemplerne er primært fra danske medievirksomheder, som har benyttet disse tjenester med succes. Der er Berlingske Tidendes brug af Facebook: I lægens hænder. Der er Dorte Tofts brug af bloggen i sagen om IT Factory. Og der er otte andre, som er knap så kendte men ligeså gode.

Bogen er skrevet til brug på kurser hos Update, og jeg skal selv holde et par kurser, hvor den er pensum.

Som kursusholder er det sjældent morsomt at få kursusmateriale presset ned over hovedet, og jeg var lidt skeptisk, da jeg modtog den, men min skepsis var ubegrundet.

Bogen kan også bruges udenfor kursuslokalet. Du behøver ikke mig, mens du læser – omend det uden tvivl gør læseoplevelsen større. Bogen er for begyndere, og der er vist ikke en hurtigere og mere effektiv måde at blive introduceret til ovenstående tjenester.

Du bør anskaffe bogen, hvis du arbejder med journalistik eller kommunikation, ikke har benyttet ovenstående tjenester i dit arbejde og gerne vil beholde dit job.

Hvis du mener, du har tjek på disse tjenester og ikke har brug for bogen, så se dig omkring blandt dine kolleger. Er der en, som ikke har tjek på det, og som du gerne ser som kollega på denne tid næste år, så har du brug for bogen.

Og hvis du mener, jeg er en inhabil anmelder, fordi jeg er hyret af bogens udgivere, så har du måske ret. Det må du afgøre, men jeg vil stadig påstå, at du ikke finder en bedre lynguide til nogle af de vigtigste tjenester på nettet.

Bogen udkommer i løbet af februar og prisen bliver formodentlig omkring 150 – 170 kroner. Læs første kapitel her.

Journalistens digitale værktøjskasse
En praktisk guide til nye og sociale medier

Af Update og Seismonaut

ISBN 978-87-92241-37-5

Forlaget Ajour

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Morten Bay kan dog ikke vente så længe. Hans bog, Homo Conexus, er historien om det nye netværksmenneske.

Det handler ikke bare om blogs, Facebook og Twitter og vores måde at opbygge og deltage i netværk. Det er et helt nyt menneske, der er ved at formes, siger Morten Bay.

Når du siger, at de unge er selvoptagede narcissister, fordi de skriver alenlange profiler om sig selv på Facebook og dagligt blogger om deres uinteressante og ordinære liv, så er det, fordi du ikke har forstået netværksmennesket.

Iscenesættelsen er ikke egoistisk og isolerende – det er at indgå i netværket.

Netværksmennesket tænker anderledes og opfører sig anderledes. Du forstår ikke det nye netværksmenneske, hvis du tilhører den gamle art fra industrisamfundet. Du forstår ikke dine nye medarbejdere, kunder, vælgere. Du forstår ikke dine børn, men sådan har det vist altid været.

Morten Bay fokuserer på netværksmennesket som samfundsborger, forbruger, medieforbruger (eller snarere deltager) og ikke mindst som medarbejder:

Når du ved ansættelsessamtalen spørger den potentielle medarbejder, hvor han ser sig selv om to år, svarer han “ikke her”. Det forstår du ikke.

Og du bliver lidt forbløffet, når din nye medarbejder kan løse problemer, andre har kæmpet med i årevis. Hvad gjorde han? Han spurgte sine venner – og dem har han måske tusind af – på netværket.

Hvis du afskærer din nye medarbejder fra at bruge sit netværk, og hvis arbejdspladsen ikke giver ham mulighed for at styrke og udvikle netværket – så er han skredet. Uanset hvad du tilbyder i løn, frynsegoder og titler.

Du skal forstå og tænke som netværksmedarbejderen:

• Overvej den interne virksomhedskommunikation – drop e-mail;
• Tænk i flade organisationer;
• Leder: Lad være med at manifestere din magtposition, fordi du gerne vil have en fed bil;
• Brug ressourcer på at afbøde faldet;
• Glæd dig over den hurtigere kommunikation og højere effektivitet.

Netværksmennesket er en positiv udvikling og et skridt op af evolutionsstigen – bestemt ikke et skridt ned, som mange af industrimenneskerne har en tendens til at mene.

Jeg skal ikke afgøre, om Mortens Bays beskrivelse af netværksmennesket er korrekt, men det er bestemt et interessant bud, og der er mange skarpe observationer, som forklarer et og andet om ungdommens besynderlige adfærd. Hvis du vil forstå dine børn, medarbejdere og kunder bedre, er Homo Conexus et godt sted at begynde.

Morten Bay: Homo Conexus – Netværksmennesket, 242 sider. Gyldendal Business.

Køb Homo Conexus hos Saxo.

Se også:

• Anmeldelse: Groundswell;
• Anmeldelse: Return on Involvement;
• Anmeldelse. Free: The future of a Radical Price.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 4 more comment(s).

Du er en sur, gammel mand, der begræder, at verden går af lave. Og som alle sure, gamle mænd raser du over internet. Du har fundet ud af, at vi helst vil læse “om bordeller og overdimensionerede bryster”.

Du ser hellere, at vi læser “kvalitet”, men hvorfor pokker stiller du så ikke al den kvalitet, dit udmærkede forlag har udgivet gennem årene, til rådighed.

Lad os tage et helt tilfældigt eksempel: Min strålende roman, Jeremiaden, udgivet på Gyldendal i 1991.

Hvor er den nu? Jeg kan ikke finde den på gyldendal.dk. Hvorfor ikke? I har den jo. I har tilmed brugt den for nylig, hvor I udlånte den til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som har citeret den hele 47 gange i Den Danske Ordbog, hvad jeg selvfølgelig er meget stolt af.

Så min bog ligger i jeres computer til ingen verdens nytte. Sammen med tusindvis af andre bøger. Hvad fanden bilder I jer ind?

Du kan uden tvivl huske min bog, og den må få en prominent omtale, når historien om forlaget Gyldendal skal skrives. Jeremiaden var nemlig det første manuskript, Gyldendal modtog i elektronisk form. I var ikke meget for det. I ville helst have manuskriptet på papir, så I kunne sidde og knaste alle bogstaverne ind igen. Jeg skulle overtale jer til at tage disketten. Det gik til jeres overraskelse meget nemt.

Fantastisk, ikke? Man kunne lige overføre et helt bogmanuskript fra min computer til jeres på et øjeblik.

Her er en nyhed: det samme bogmanuskript kan lægges på internet, hvor alle kan læse det. Det var det, din tale i går skulle have handlet om; hvordan Gyldendal nu vil stille bagkataloget til rådighed og gøre mange tusinde bøger tilgængelige for alle, der vil have noget kvalitet.

Nej, din tale i går var ikke en god klagesang. Min jeremiade er meget bedre, og der er ingen retfærdighed til, når din klagesang ligger på nettet, mens min jeremiade er gemt væk på Gyldendals computer.

Det kan du gøre noget ved. Hvad venter du på?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Return on Involvement af Henriette Weber mangler konkrete vejledninger – dem må du finde andre steder – men den anviser en række overordnede retningslinjer og fokusområder. Hovedformålet er at få læseren til at tænke anderledes, for man kan ikke handle anderledes uden først at tænke anderledes.

Return on Involvement (som trods den engelske titel er skrevet på dansk) argumenterer for – men dokumenterer ikke – at det kan betale sig at involvere sig via nye medier som blogs, Facebook og Twitter, men det kræver en helt anden holdning til kommunikation, end virksomheder er vant til.

Man skal opfatte sig selv – altså virksomheden – anderledes. Gerne som et rockband med masser af selvtillid og som ikke spiller for publikum men inddrager og skaber en oplevelse sammen med publikum.

Bogen har en del eksempler på knap så vellykkede forsøg på at inddrage nye medier, hvad der bestemt er godt. De fleste bøger holder sig til eksempler på vellykkede forsøg, men man lærer mindst ligeså meget af de mislykkede.

Bagsideteksten lover dog mere, end bogen holder. Der står: “Vil du lære, hvordan du bruger social web som en strategisk, kreativ og gunstig del af din virksomhed? Så er dette en bog, du må eje”.

Men det er ikke en lærebog. Den forklarer ikke, hvordan man gør.

Vi skal frem til kapitel 6 (ud af 9) før Henriette Weber kommer ind på de redskaber, man kan anvende, og hun går temmelig let hen over dem. Hvis man ikke i forvejen ved, hvad podcast er, bliver man ikke klogere her.

Redskaberne er:

• Blog;
• Wiki;
• Podcast;
• Videoblog;
• Mikroblogging;
• Sociale medier;
• Grupper og fora.

Disse redskaber bliver introduceret men ikke mere. Man skal altså ikke forvente en vejledning.

Det er sådan set også i orden. Bogen er henvendt til virksomhedsledere, og de skal ikke have tekniske vejledninger, for den slags uddelegerer man.

Bogen har dog et større problem, som den deler med alle lignende bøger: Der er endnu ingen dokumenterede, målbare, positive effekter af at anvende sociale medier. Hvorfor skal virksomheder tage penge fra markedsføringstiltag, der fungerer og har fungeret i årevis, og investere dem i noget, der er umuligt at måle på bundlinjen og udvikler sig så hurtigt, at det er meget vanskeligt at følge med. Det kan godt være, at det giver flere sidevisninger, klik og opmærksomhed, men kan vi tjene penge på det?

Det er spørgsmålet, virksomhedsledere stiller, og som endnu er ubesvaret.

Henriette Weber: Return on Involvement, 128 sider. Toothless Tiger Press.

På forlagets websted kan man læse bogens introduktion.

Se også: Anmeldelse: Groundswell.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Kunderne ser lidt anderledes på det. De mener, at bankernes mange gebyrer er et udslag af grådighed. Ville bankerne være bedre tjent med at levere bankydelser “gratis”?

Der er mange ting, der er gratis. Gratis udbringning. Gratis indpakning. Gratis oplægning. Gratis nedvaskning. Der var gratis længe før gratisaviser og internet, hvor det meste er gratis.

Chris Andersons nye bog Free: The future of a Radical Price handler om gratis, og hvordan man implementerer denne pris i sin forretningsmodel. Budskabet er i sin enkelthed, at virksomheder skal overveje at forære noget væk og tjene penge på noget andet.

Bogen er også gratis, ihvertfald i nogle udgaver:

• Free, e-bog (kun frem til 10. august);
• Lydbog kan downloades fra artiklen Tech Is Too Cheap to Meter: It’s Time to Manage for Abundance, Not Scarcity i Wired. Direkte link til zip-fil: Free, audiobook.

Og hvis du ikke har tid til at læse hele bogen, så begynd med ovenstående artikel og denne: Free! Why $0.00 Is the Future of Business, som er fra sidste år og var en optakt til bogen.

Chris Anderson er chefredaktør på Wired og har tidligere udgivet Den lange hale.

Free inviterer til at gøre op med gamle forestillinger om, hvad ting skal koste, hvilke ting, der skal koste, og hvem, der skal betale.

Det er som sagt ikke nyt at forære noget væk for så at tage penge for noget andet, hvad Anderson også selv siger: “Det er det ældste markedsføringstrick i bogen. Når vi hører ordet gratis, griber vi efter tegnebogen”.

Allerede i forordet kommer første slående eksempel: Monty Python åbnede i november 2008 en kanal på YouTube, hvor de forærede alle deres gamle film væk. Tre måneder efter var Monty Pythons DVD nummer 2 på Amazons bestsellerliste. Salget var steget med 23.000 procent, og det havde ikke kostet en eneste krone i markedsføring.

Budskabet er klart: man kan tjene penge på at forære noget væk. Man skal ikke klamre sig til sine gamle forretningsmodeller og tro, at man nødvendigvis taber ved at give.

Der er flere former for gratis:

1. Direkte: Produkter, der får dig til at købe andre produkter, fx køb to betal for en;
2. Treparts-systemet: En tredjepart betaler for at deltage i et marked skabt af to andre. Fx gratisaviser, hvor udgiveren forærer avisen til læseren, og annoncøren betaler for en annonce i avisen;
3. Freemium: Grundydelsen er gratis, tillægsydelser koster. Fx en tjeneste på nettet, hvor man får en gratis konto med et basalt produkt, mens man skal betale en månedlig ydelse, hvis man ønsker mere;
4. Pengefri markeder: Det kan tage flere former. Der er gaveøkonomi, noget-for-noget (fx. arbejdskraft) og pirateri, hvor digitale produkter udveksles med eller uden ophavsmændenes velsignelse.

Chris Anderson bruger et par kapitler til at se på gratis i historisk og psykologisk perspektiv. Resten af bogen er stort set eksempler på, hvordan de forskellige gratismodeller fungerer iblandet en lang række ganske underholdende anekdoter.

Der er mest fokus på digitale produkter som software, internettjenester og nye medier i bred forstand. Men Chris Anderson mener, at gratis-modellerne kan bruges i alle brancher og at alle virksomheder bør være opmærksomme.

Det er ikke umuligt at konkurrere med gratis, og enhver virksomhed skal være forberedt på at få konkurrence fra en eller flere gratis-modeller. De skal derfor vide, hvad det drejer sig om, og have modtræk klar.

Chris Anderson tager fat i 14 fordomme om gratis. De skal nok blive diskuteret rundt omkring. Her er en temmelig forkortet gennemgang:

1. Der er ikke noget, der hedder gratis frokost. Det er for så vidt rigtigt. På et eller andet tidspunkt skal der betales en eller anden form for pris. Det nye er, at prisen i stigende grad fordeles på mange, så den enkelte ikke mærker den. Et eksempel er Wikipedia, som nok koster penge at drive men ikke at bruge. Wikipedia finansieres af donationer – primært fra virksomheder – og virksomhederne skal hæve deres priser en anelse for at donere til Wikipedia;
2. Der er altid en skjult pris ved gratis – det er et trick. Også delvist rigtigt, men mindre i den digitale verden. Prisen er ofte, at der ikke er nogen garanti – fx på en Facebook-konto eller en gratis e-mail-konto.
3. Internet er ikke rigtig gratis, for du betaler for adgangen. Det er en udbredt misforståelse, at adgangen til internet finansierer hele internet.
4. Gratis handler bare om annoncer. Det er rigtigt, at reklamer var den dominerende finansiering i den første epoke af web, men Freemium – hvor nogle betaler for ekstraydelser og dermed finansierer de øvrige – vinder frem;
5. Gratis betyder flere annoncer, og det betyder mindre privatliv. Annoncer bliver mere målrettede, sporer vores adfærd og invaderer vores privatliv. Det er rigtigt, men ikke nødvendigvis. Det kræver regulering.
6. Ingen pris = ingen værdi. Penge er ikke den eneste målestok for værdi. At det er gratis betyder ikke, at det er værdiløst, hvad der er mange eksempler på. TED-konferencerne har billetpriser på flere tusinde dollar, men de lægger alle foredrag gratis på nettet. Er de så værdiløse?
7. Gratis underminerer innovation. Logikken er, at ingen vil opfinde noget, hvis de ikke bliver belønnet for det. Patenter og ophavsret sikrer, at rettighedshavere får penge, så hvad er pointen, hvis markedet forventer produkterne gratis. Logikken holder ikke. Historien viser, at vidensdeling styrker innovation, og tendensen går imod restriktive rettigheder, fx er Creative Commons et opgør med den lange ophavsret.
8. Udtørrede have, uhumske offentlige toiletter og global opvarmning er prisen for gratis. Der er ingen tvivl om, at vi forbruger mere, når noget er gratis. Problemet opstår, når vi prissætter noget, der er begrænset, som om det var ubegrænset. Ren luft er begrænset, men det er gratis at forurene luften. Problemet er mindre i den digitale verden. Overforbrug af computerkraft kan hovedsageligt koges ned til forbrug af elektricitet. Regulering skal sørge for, at energi fra sol og vind er så meget billigere end forurenende energi, at de store datacentre får energien fra sol og vind.
9. Gratis opfordrer til pirateri. Nej, der er stik modsat. Gratis opfordrer ikke til pirateri, det er pirateri der opfordrer til gratis. Pirateri opstår, når markedet opdager, at prisen for at producere et produkt er markant mindre end prisen for produktet. Prisen holdes altså kunstigt oppe.
10. Gratis fostrer en generation, der ikke værdsætter noget. Det er rigtigt, at hver generation tager noget for givet, som forældregenerationen værdsatte. De unge i dag er ikke villige til at betale for information, fordi der er så mange gratis alternativer. Men de forstår forskellen mellem bits og atomer. De tøver ikke med at downloade musik, men det betyder ikke, at de er butikstyve. De spørger ikke “hvad skal det koste” men “hvorfor skal jeg betale”. Det er ikke arrogance, det er erfaring. De er født ind i en verden af gratis.
11. Du kan ikke konkurrere med gratis. Det er nemt at konkurrere med gratis. Du skal blot tilbyde noget bedre eller i det mindste anderledes. Der er en grund til at kontorpersonale ikke drikker den gratis kaffe i køkkenet men går i Starbucks og betaler.
12. Jeg forærede det væk og tjente ingen penge. Man kan ikke forvente at få drikkepenge ved at forære fx en digital udgave af en gammel bog væk. Gratis skal være en del af forretningemodellen fra begyndelsen, så kan gratis udgaver styrke salget af andre udgaver.
13. Gratis er kun godt, hvis nogle andre betaler for det. Det er ikke rigtigt. Alle elsker Facebook, selvom ingen betaler. Hvis noget, der før kostede penge, nu er gratis, værdisætter vi det måske lavere, men hvis det altid har været gratis, gør vi ikke.
14. Gratis jager de professionelle væk til fordel for amatører, og sænker dermed kvaliteten. Det er rigtigt. Gratis ser ud til at udvande skellet mellem professionelle og amatører. Det betyder, at journalistik ikke længere er forbeholdt de betalte, men det betyder ikke, at du ikke kan få penge for journalistik. De journalister, der ser deres job undermineret, er typisk dem, hvis arbejdsgivere ikke har forstået at finde en ny rolle. Det vil først og fremmest sige aviser, som nok skal genopfinde sig selv i samme grad som musikbranchen. Men ud af blodbadet vil der skabes en ny rolle for journalister.

Og så er der de 10 regler:

1. Hvis det er digitalt, vil det før eller siden blive gratis;
2. Atomer vil også gerne være gratis, men de er ikke så ivrige;
3. Du kan ikke stoppe gratis;
4. Du kan tjene penge på gratis;
5. Redefiner dit marked;
6. Rund ned;
7. Før eller senere skal du konkurrere med gratis;
8. Accepter spild;
9. Gratis gør andre ting mere værdifulde;
10. Administrer efter rigelighed, ikke knaphed.

Bogen rundes af med et par kapitler om, hvordan man implementerer gratis-modeller. De er baseret på disse:

1. Tidsbegrænset. Fx 30 dage, så koster det;
2. Begrænset funktionalitet. En gratis basisversion og tillægsydelser, der koster;
3. Begrænset antal. Fx er de 100 første gratis;
4. Begrænset til visse kundetyper. Fx gratis for private, studerende, pensionister, små virksomheder.

Free: The future of a Radical Price er velskrevet og underholdende, og der er bestemt øjenåbnere undervejs. Kan varmt anbefales.

Køb Free hos Saxo:

• Free: The Future Of A Radical Price
• Free – er fremtiden gratis?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 4 more comment(s).

Der er mange fordele ved Kindle. Man kan:

• medbringe så mange e-bøger, man ønsker;
• ændre skriftstørrelse og -type;
• læse morgenavisen uden at stå ud af sengen;
• søge i bøger, aviser og tidsskrifter;
• købe uddrag af bøger, hvis man ikke er interesseret i hele bogen.

Og inden længe vil e-bøgerne smelte samen med internettet. Det betyder, at man kan:

• se, hvilke bøger vennerne på Facebook anbefaler;
• skrive kommentarer i bøgerne, som vennerne kan se;
• få rettelser og opdateringer fra bogens forfatter.

Der vil ske det samme med bøger, som der sker med musik, film og aviser: Behovet for et fysisk produkt vil blive meget mindre.

Forlagenes rolle som producenter og distributører af papir-bøger vil stort set forsvinde. Tilbage står rollen som redaktører, hvad man strengt taget ikke behøver et forlag til.

Denne udvikling har ikke rigtig taget fart, men det vil den, fordi fordelene ved e-bøger er så oplagte. Som med musikken og aviserne er der ingen vej udenom.

Amazon gør en brav indsats for at sætte sig på markedet ved at sælge Kindle med tab for at få alle med på vognen. Der er behov for flere aktører og åbne formater, og det kommer der forhåbentlig.

Via Slate: Book End.

Foto af Amazon Kindle II: richardmasoner.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Den mest solgte it-bog i år hedder iPhone: The Missing Manual, og den mest solgte udgave er den, man kan downloade til sin iPhone fra iTunes.

Apple kan sælge e-bøger i stort tal til at læse på en telefon. Det er der vist ikke andre, der har formået.

Man kan altså godt sælge indhold på nettet, men det kræver det rette produkt og en webshop, der er nem at bruge. Og så den rigtige pris. Bogen koster 5 dollar, men da prisen blev sat op til det dobbelte, faldt salget med 75 procent, så prisen blev hurtigt sat ned igen.

Den trykte udgave af bogen koster 25 dollar.

Herhjemme er prisen på e-bøger langt højere og har ikke haft den store succes. Formlen for succes synes at være:

• Levering som download
• Lave priser
• Brugervenlig webshop

Men det kan vel ikke være en overraskelse.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Budskabet er klart: Kunder, borgere, medlemmer, vælgere og læserlytterseere har taget det nye internet til sig og kommunikerer på kryds og tværs. De former mere eller mindre organiserede grupper, og virksomheden, organisationen, partiet, kommunen er nødt til at forholde sig til den nye virkelighed, for man taler om dem ude på nettet – uanset om de kan lide det eller ej.

Magtforholdet mellem det tidligere så svage individ og den pengestærke og magtfulde organisation er ændret radikalt. Individet har fået en stemme og dermed magt. Hvis individet tilmed kan alliere sig med andre individer og forme interessegrupper, har disse – som kan være meget løst organiseret – magt til at bringe de stærkeste organisationer i knæ.

Groundswell argumenterer for, at det kan gå frygtelig galt, hvis man ikke forholder sig til denne nye verdensorden, men den har det samme problem, som alle vi andre, der postulerer det samme – der er ikke rigtig eksempler på virksomheder, der er kommet alvorligt i fedtefadet ved at ignorere samtalen på internet, og det kniber også med eksempler på virksomheder, der har opnået betydelige fordele ved at engagere sig.

Et af de positive eksempler, der altid trækkes frem – og også i denne bog – er General Motors og bloggen Fastlane. Der er ingen tvivl om, at Fastlane er en strålende blog, men det er straks mere tvivlsomt, om den har gjort noget for General Motors. GM klarer sig ikke bedre end de to andre store bilfabrikanter i USA, Ford og Chrysler, men har tværtimod oplevet et stort fald i salget i den senere tid og er nu på falittens rand. Det er nok også meget forlangt, at en blog skal redde en multimilliardvirksomhed, men man bruger altid eksemplet uden at påvise den mindste effekt, og GM klarer sig faktisk dårligere end konkurrenterne.

Som eksempel på, hvor galt det kan gå, nævnes den hændelse, der har givet navn til begrebet Streisand-effekten. Skuespilleren Barbara Streisand ville have et billede af sit hus fjernet fra nettet, men det eneste hun opnåede, var at skabe opmærksomhed om billedet, hvilket betød, at det blev spredt yderligere. Det er nærmest en naturlov og har ikke rigtig noget med internet at gøre. Det samme sker, når man kræver et dementi af en historie i et traditionelt medie. Man opnår blot at skabe opmærksomhed omkring sagen. Og hvis de ikke kan finde værre eksempler, så er det vist ikke så farligt.

Herhjemme er der to eksempler, som altid nævnes: Arla og Krak. Arla blev upopulære, fordi de efter sigende trynede små, konkurrerende mejerier, og som en del af deres charmeoffensiv begyndte de at blogge. Krak slog ned på nogle krænkelser af deres rettigheder – deres kort blev brugt på nettet uden tilladelse – og løb ind i en massiv kritik på nettet. Efter den oplevelse, oprettede de en blog. Hverken Arla eller Krak har påvist positive effekter af deres blogs.

Hvis man ikke i forvejen har købt ideen om, at organisationer skal engagere sig i samtalen på nettet, er der intet i denne bog, der overbeviser. En informeret skeptiker vil hæfte sig ved, at det er de samme eksempler, der altid tages frem, hvilket betyder, at der ikke er så mange at tage af. Og der er jo mange eksempler på virksomheder, der er markedsledende uden at deltage i samtalen. Det bedste eksempel er Apple. Det nærmeste de er kommet på samtalen på nettet er bloggen Fake Steve Jobs, men de er branchens hotteste virksomhed, selvom de nærmest har et arrogant forhold til deres kunder.

Bogen gør meget ud af Dell, som bestemt har taget de nye medier til sig. Men det dokumenteres ikke, at denne stretegi har gavnet Dell, som skærer kraftigt ned for tiden. Men de har bestemt fået en masse omtale, og det kan da godt være, at den nye, åbne strategi vil vise sig at være en fordel – det er bare ikke påvist endnu.

Fra første til sidste kapitel forsøger forfatterne at overbevise læseren om, at man må engagere sig. Det virker næsten desperat, og det bliver gentaget så mange gange uden megen dokumentation, at man bliver helt skeptisk.

Men bogen har gode eksempler og strålende betragtninger, hvis man har købt præmissen: at der er god mening i at være der, hvor kunderne er; at man skal lytte til samtalen; at magtforholdet er ændret og det må man forholde sig til.

Der er en læng række eksempler på, hvordan man kan agere i den nye verdensorden. De er rigtig gode, selvom mange eksempler kan være svære at bruge for danske virksomheder.

Forfatterne opdeler befolkningen i seks kategorier (side 43):

1. Creators – blogger, uploader videoer og skriver artikler;
2. Critics – skriver anmeldelser og kommentarer, deltager i fora og bidrager til wikier;
3. Collectors – benytter RSS, tjenester som delicious og stemmer artikler op og ned på tjenester som Digg eller aNyhed;
4. Joiners – har en profil på tjenester som Facebook;
5. Spectators – læser blogs og ser videoer men deltager ikke;
6. Inactives – er slet ikke med.

Virksomheden skal finde ud af, hvilke grupper deres kunder tilhører, og lægge energien på tjenester, der passer til målgruppen. Hvis kunderne primært er Spectators – hvad de fleste er – nytter det næppe at bruge energi på at få dem til at deltage.

Forfatterne gør meget ud at at understrege, at det handler om mennesker, ikke teknologi. Man skal ikke begynde med at vælge teknologi, for eksempel at blogge, men med at identificere de mennesker, man vil nå. Det kalder de POST-metoden (side 67):

• People
• Objectives
• Strategy
• Technology

Man skal først identificere de mennesker, man vil nå. Så skal man opstille nogle mål, vælge en strategi og til sidst finde den rette teknologi.

Virksomheder kan engagere sig på fem måder (side 68):

1. Listen – man skal først og fremmest lytte til, hvad der bliver sagt om virksomheden overalt på nettet, og det bør alle virksomheder gøre. Man kan blandt andet benytte Google Alerts til at følge med i, hvad der siges.
2. Talking – man kan reagere på, hvad der bliver sagt, ved at kommentere blogs og man kan oprette egne blogs. Eksempel: GM Fastlane.
3. Energize – find de mest engagerede kunder og brug dem til at sprede budskabet. Eksempel: LEGO Ambassadors.
4. Support – hvis man har produkter, der kræver support, kan man oprette et supportforum, hvor man dels kan hjælpe kunderne, dels lade kunderne hjælpe hinanden. Eksempler: Dell Community.
5. Embracing – endelig kan man produktudvikle med hjælp fra kunderne. Eksempler: Dell Ideastorm, My Starbucks Idea. Herhjemme forsøger Nykredit; Tænk Nyt og Arla; Fremtidens måltider.

De fem måder at engagere sig på passer ind i hver sin funktion, der allerede findes i virksomheden, nemlig research, marketing, salg, support og udvikling.

Bogen er temmelig konkret i sine anvisninger og baseret på eksempler fra virkeligheden. Men – som sagt – kniber det med dokumentationen for, at det er umagen værd.

Som alle gode fagbogsforfattere har Charlene Li og Josh Bernoff en blog knyttet til bogen: Groundswell – winning in a world transformed by social technologies.

Køb bogen hos:

• Saxo: Groundswell eller dansk ovesættelse;
• Amazon Kindle: Groundswell (Enhanced and Updated)

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 11 more comment(s).

Det forlyder også, at salget af e-bogslæserne Amazon Kindle og Sony Reader går pænt.

Og som en gimmick består omslaget på tidsskriftet Esquires 75 års jubilæumsudgave af e-papir. Kun delvist ganske vist, og kun på et begrænset oplag: Esquire October 2008 E-Ink Issue.

Er e-papiret på vej til et gennembrud?

Se også: E-bogen kommer (igen)

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er en grundig vejledning rettet mod forfattere, der ikke har den store erfaring med nettet. Den gennemgår mulighederne for at få opmærksomhed omkring sin bog med eget websted eller blog og på medier som Facebook, MySpace og YouTube.

Det overordnede budskab er, at man skal gøre potentielle bogkøbere opmærksomme på bogens eksistens ved at være tilstede der, hvor folk søger information eller diskuterer det emne, bogen handler om.

Den kritiske periode er de sidste seks måneder op til bogens udgivelse. Det er i denne periode, man skal opbygge kendskabet til den kommende bog og meget gerne skabe nysgerrighed og forventning.

Da vejledningen er skrevet af et forlag, kommer den ikke ind på mulighederne med at udgive selv, og der er heller ikke noget om e-bøger.

Se også:

• Online markedsføring – lær det af eksperterne
• Gratis e-bog om personlig branding på nettet

Foto: takomabibelot

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Lanceringen af bogen er også effektiv markedsføring. Forlaget har givet hvert interviewoffer deres eget interview som PDF, som de kan lægge på deres blog. Så er man sikret omtale på nogle af de mest læste blogs i bogens målgruppe, blandt andre:

• Steve Rubel
• Lee Odden
• Joan Holman

Forlaget gjorde det samme med den første bog i serien, Blogging Heroes, som er omtalt her: Bøger til julens ønskeliste.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Chris Anderson er chefredaktør på Wired, som vist var det første tidsskrift, der lagde alle artikler på nettet gratis. Det skadede næppe salget. Der kommer formodentlig også en gratis udgave af bogen.

Introduktionen er fulgt op af et tilbud om at få denne månes udgave af Wired gratis. Tilbudet gælder de første 10.000, som melder sig – og det er for sent.

Desuden er der en Wiki og en video:

Og det bliver næppe det sidste, vi kommer til at høre om “Free! Why $0.00 Is The Future of Business”, der udkommer næste år.

Chris Anderson er mest kendt for sin tidligere bog The Long Tail: Why the Future of Business is Selling Less of More, hvor han beskriver en forretningsmodel, der sælger mere i den lange hale. For eksempel er omkring halvdelen af salget hos Amazon og iTunes i den lange hale, hvor man sælger varer, der for længst er udgået i andre forretninger. Det koncept blogger han også om her: longtail.com.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det tyske Brockhaus Enzyklopädie, der har eksisteret i 200 år og i den nuværende udgave fylder 30 bind, vil ikke længere udkomme i bogform men kun på internet, hvor man fra 15. april kan bruge det helt gratis.

Ifølge digi.no er den norske encyklopædi, Store Norske, der netop er udkommet i en ny udgave også presset: Leksikon bukker under for Internett.

Den Store Danske Encyklopædi vil nok heller ikke udkomme i bogform igen. Den findes på nettet som: Gyldendals Online Leksikon, men har i sin nuværende form næppe mange chancer for at vinde udbredelse, fordi den ikke indekseres af Google og andre søgemaskiner.

Den største af dem alle, Encyclopædia Britannica, er også for længst gået online men bliver heller ikke indekseret af søgemaskinerne.

Encyklopædiernes manglende indeksering i søgemaskinerne giver Wikipedia let spil. Og mens alle diskuterer Wikipedias kvalitet, vinder den stadig større udbredelse, fordi artiklerne altid er blandt de første hit i Google.

Brockhaus Enzyklopädie har forstået, at læserne kommer fra søgemaskinerne. Det bliver interessant at se, om Brockhaus kan konkurrere med den tysksprogede Wikipedia, og om de kan finde en forretningsmodel, som får det til at køre rundt.

Encyklopædier i bogform er fortid, og hvis de skal have en fremtid på nettet, skal de tilbyde indholdet der, hvor folk leder.

Det er næppe et abonnement på et par hundrede kroner om året, der holder brugerne tilbage, men søgemaskinerne er den egentlige indholdsfortegnelse til alle leksika, og hvis man ikke er der, findes man ikke.

Se også:

• E-bogen kommer (igen)
• Nobelpristager: Bøger er godt, internet er ondt

Foto: endolith

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment