I believe social media is the best thing to happen to TV. [...] In fact, the number one conversation in social media is entertainment and specifically TV programs.

Have you heard about social media’s killer app? It’s called TV

Vi kan godt lide at diskutere fælles tv-oplevelser, mens de udspiller sig, mens vi ikke er så ivrige efter at diskutere fælles læseoplevelser.

I sidste uge udkom den med spænding ventede biografi om Steve Jobs, Apples nyligt afdøde stifter og adm. direktør (læs anmeldelsen). Den var et oplagt diskussionsemne i nørdland, og på Google Plus tog Bjarne Tveskov initiativet og oprettede en cirkel til formålet. Vi er 39 i cirklen, og det burde være rigeligt til en livlig debat – men den udeblev.

Hvorfor? Der er sikkert flere grunde, men en af dem – tror jeg – er, at vi ikke læser synkront. Vi anskaffer bogen nogenlunde samtidig, men vi læser ikke lige hurtigt, så vi er ikke, som under tv-udsendelser, samme sted. Det er svært at knytte en bemærkning til et afsnit eller et citat, og andre læsere, som er et andet sted i bogen, kommenterer ikke.

Jeg fandt også bogen på Gyldendals Min bog din bog, hvor man kan se andres bogsamlinger og snakke om bøger, men der skete slet ikke noget.

Hvis bøger og sociale netværk skal fungere sammen, skal netværket være en del af bogen (altså en e-bog, det er lidt vanskeligt med en p-bog). Når jeg kommer til andet afsnit i kapitel 8 skal jeg se, at nogle af mine kontakter har kommenteret netop dette afsnit. Jeg kan så læse deres kommentarer og tilføje min, og mine kontakter får så besked om, at jeg har kommenteret det pågældende afsnit.

Det skal også være muligt at møde læsere, som ikke i forvejen er mine kontakter, og invitere dem til debat. Bogens forfatter kan selvfølgelig også deltage.

Bogen skal altså have en indbygget læseklub. Amazon er så småt begyndt med de to funktioner notes og highlights, som man kan holde private eller gøre offentlige for andre Kindle-brugere.

Foto: Wesley Fryer.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

At manuskriptet bliver afvist af et forlag eller to betyder dog ikke, at bogen er usælgelig, bare spørg J. K. Rowling. På den anden side er det nok tvivlsomt, om Harry Potter var blevet samme succes, hvis Rowling ikke havde fundet et forlag og i stedet havde udgivet selv.

Uanset om man selv udgiver af lyst eller nød, er der en del overvejelser og praktiske ting, og her er bogen Forfatter A/S en stor hjælp. Bogen fortæller, hvordan man gør. Det gør den så konkret og detaljeret, at man roligt kan kalde den en brugsanvisning til selvudgivelse.

Den begynder dog et andet sted, nemlig med en gennemgang af verdens tilstand, hvordan forlagsverdenen fungerer og hele økosystemet omkring bogudgivelse. Det er lærerig og interessant læsning, uanset hvordan man udgiver. Det er rart at vide, hvad man sætter i gang, når man afleverer manuskriptet til forlaget og kontrakten er underskrevet.

Her slutter hjælpen dog til forfattere, der udgiver på den traditionelle måde. Der står ikke noget om, hvad det indebærer at underskrive en kontrakt med et forlag, og der er ingen gode råd til forfattere, som bliver uenige med forlaget undervejs.

Bogens fokus er selvudgivelse, og bogens anden del er helliget denne proces. Kort sagt skal man oprette sit eget forlag, helst momsregistreres, få et ISBN-nummer til sine udgivelse, få sin bog produceret, enten som e-bog eller p-bog eller begge dele. Endelig skal bogen distribueres. Det lyder besværligt, og det er da også langt mere besværligt end at underskrive en kontrakt og overlade det hele til et forlag. Det er dog ikke uoverkommeligt og altså nemmere og billigere end nogen sinde.

Tredje del af bogen handler om at gøre sin udgivelse til en forretning. Den skal markedsføres, og måske skal man opbygge en forretning omkring bogen, for eksempel foredragsvirksomhed.

Forfatter A/S henvender sig primært til fagbogsforfattere, og Jan Felland har selv udgivet flere fagbøger både gennem traditionelle forlag og, som denne, på eget forlag. Der er bestemt også nyttig viden til skønlitterære forfattere, men også mange ubesvarede spørgsmål. Det er fair nok, man skal ikke skrive om noget, man ikke har forstand på, og jeg skal ikke kritisere bogen for, hvad den ikke er.

Jan Felland argumenterer for selvudgivelse med, at man får en større del af kagen end de 15 procent, man normalt får ved traditionel udgivelse. Man skal dog være opmærksom på, at kagen sandsynligvis er mindre. Min første udgivelse var en roman. Den blev anmeldt i stort set alle aviser, og alene bibliotekerne købte 1000 eksemplarer. Sådan var det næppe gået, hvis jeg havde udgivet selv og ikke på landets største forlag. Desuden blev det en bedre bog, fordi jeg havde en kompetent forlagsredaktør. Selvudgivelse er ikke nødvendigvis den bedste løsning, og jeg savner lidt mere diskussion af fordele og ulemper.

Det ændrer dog ikke ved, at Forfatter A/S er nærmest uundværlig – ihvertfald en meget stor hjælp – for forfattere, der vil udgive selv. Jan Felland deler rundhåndet ud af egne erfaringer, og læseren er væsentlig bedre rustet til opgaven som forlægger.

Besøg bogens websted: forfatter-as.dk eller læs indledningen (PDF).

Køb Forfatter A/S hos:

• Saxo som p-bog eller e-bog;
• Adlibris.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I 2001 interviewede jeg Michael Hart til Politiken. Project Gutenberg fejrede 30 års fødselsdag og havde netop udgivet bog nummer 3.200. Michael sagde, at han kun kunne håbe på at scanne, korrekturlæse og udgive 10.000 værker i sin levetid. Det nåede han. Teknikken er løbende blevet bedre, der er kommet flere frivillige, og Gutenberg har nu over 36.000 bøger til gratis download i forskellige formater.

Michaels livsværk begyndte beskedent i 1971, hvor han indtastede USAs uafhængighedserklæring på computeren ved universitet i Illinois, hvor han studerede, og gjorde teksten tilgængelig for andre på netværket. Det var blot to år efter, at de fire første computere i Arpanet, internettets forgænger, blev forbundet. Han fortsatte med Bibelen og Shakespeares samlede værker og opbyggede langsomt en organisation af ubetalte frivillige rundt omkring i verden, som i begyndelsen indtastede siden scannede og korrekturlæste.

Bøgerne var i 2001 stadig flade tekstfiler, men i dag tilbyder Gutenberg en række formater til e-læsere, telefoner, tablets og computere.

Michael Hart inspirerede lignende projekter rundt omkring i verden, blandt andet Project Runeberg i Sverige, som fokuserer på nordisk litteratur.

I 2004 kom Google Books, som med væsentligt flere ressourcer for længst har overhalet Project Gutenberg. I 2010 havde Google Books digitaliseret mere end 15 mio. bøger, og Google forventer at digitalisere samtlige omkring 130 mio. bøger i verden inden udgangen af dette årti. Dermed er Michaels vision nået.

Michael Hart var en af internettets pionerer. Han døde af et hjertetilfælde den 6. september, blev hverken rig eller berømt og havde heller ikke ambitioner i den retning. Han ønskede at give så mange e-bøger til så mange mennesker som muligt, og det arbejdede han på til sin død.

Foto: Wikipedia.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Der er også et Second Moment of Truth. Det er, når forbrugeren første gang presser tandpastaen ud af tuben og fører tandbørsten til munden. Det er i dette øjeblik, forbrugeren afgør, om dit produkt også ender i indkøbskurven næste gang.

Disse to øjeblikke er afgørende for din succes. Du vinder det første sandhedens øjeblik med den rette markedsføring og det andet med det rette produkt.

Eller, sådan var det, skriver Jim Lecinski, managing director, U.S. Sales & Service for Google, i e-bogen ZMOT: Winning the Zero Moment of Truth. Nu er der kommet et nyt sandhedens øjeblik – før det første. Det indtræffer, når forbrugeren går på nettet for at søge informationer om dit produkt. Det gør mange forbrugere, også jeg: Sådan blev jeg overtalt til at betale det dobbelte. Og når produktet er købt og afprøvet, fortæller vi om vores erfaringer, som andre derefter finder, når de søger et lignende produkt.

Lecinski bryder ZMOT ned på følgende måde:

• Det foregår online og begynder typisk med en søgning på Google, Bing, Yahoo, YouTube eller en anden søgemaskine;
• Det foregår i realtid på alle tider af døgnet. Stadig oftere sker det på farten: mobile søgninger på Google blev fordoblet sidste år;
• Forbrugeren har kontrollen, indhenter de informationer, hun ønsker, frem for at få dem påduttet af andre;
• Det er emotionelt. Forbrugeren har behov, hun ønsker tilfredsstillet, og foretager en emotionel investering i at finde den bedste løsning;
• Konversationen er flervejs: sælgere, venner, fremmede, websteder og eksperter har alle stemmer og konkurrerer om opmærksomhed.

Lecinski er ansat hos Google, der som bekendt lever – godt – af at sælge annoncer. Bogens formål er at henlede din opmærksomhed på betydningen af at være til stede på nettet, ikke mindst ved at annoncere hos Google. Det skal man selvfølgelig have i baghovedet, når man lader sig overbevise af bogens temmelig stærke argumenter for at være meget opmærksom på, hvad der foregår på nettet – uanset hvilken branche, man er i.

En af bogens styrker er, at Lecinski ikke skjuler eller nedtoner sit ansættelsesforhold. Tværtimod forklarer han, hvordan de tænker hos Google, og han strøer om sig med tal, informationer og erfaringer, de har indsamlet gennem årene.

I sjette kapitel, How to Win at ZMOT, kommer de egentlige anbefalinger, der i overskriftform lyder således:

1. Giv nogen ansvaret;
2. Find dine Zero Moments;
3. Besvar de spørgsmål, folk stiller;
4. Optimer til ZMOT;
5. Vær hurtig;
6. Glem ikke video;
7. Spring på.

Og i syvende og afsluttende kapitel, MOTS Next, ser bogen frem mod de kommende års udvikling. Her er det indledende citat:

Vi er ved at se en sammensmeltning af alle sandhedsøjeblikke. Du ser et produkt på hylden og benytter din telefon til at finde information og læse anmeldelser, og så beslutter du måske, at produktet er godt og klikker “synes godt om”, som alle dine venner kan se. En forbrugsrejse, der før tog dage, uger eller måneder, bliver overstået på et par sekunder.

Man skal ikke bevæge sig meget rundt på nettet for at opdage, at mange virksomheder slet ikke udnytter potentialet og nogle end ikke har fundet ud af, hvad der foregår. Denne bog vil bør være en øjenåbner for dem. De mere netkyndige vil få et redskab eller to mere i værktøjskassen.

ZMOT: Winning the Zero Moment of Truth. Af Jim Lecinski. 76 sider. Udgivet af Google.

Bogen er gratis og kan downloades i flere formater her: ZMOT: Winning the Zero Moment of Truth.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

De store forandringer er dog ikke skiftet fra p-bog til e-bog. At bogen bliver digital er det mindste. Den skifter karakter på flere måder, end vi kan forestille os.

Dagens eksempel er e-bogen 2:46: Aftershocks: Stories from the Japan Earthquake.

Bogen handler om jordskælvet og den efterfølgende tsunami i Japan. Den er en samling øjenvidneskildringer fra japanere på stedet og fortællinger fra blandt andre Yoko Ono og William Gibson.

En brite bosat i Japan fik ideen til bogen, og materialet er indsamlet i løbet af en uge via kontakter på Twitter.

Hvor bøger traditionelt er resultatet af måneders eller års arbejde, kan vejen fra ide til produkt nu være meget kort. Sociale netværk som Twitter gør det muligt at trække på et enormt kildemateriale og samarbejde udenom traditionelle kanaler, der ofte er bureaukratiske og langsomme. Der er hverken tidskrævende forhandlinger med forlag eller produktionstid. Man kan udgive bogen meget hurtigt og uden mellemmænd.

Denne bog var ikke mulig for et par år siden, og det handler ikke bare om, at det er en e-bog. Alt er ændret. Alle tidskrævende og fordyrende mellemled er elimineret.

Bogen sælges kun hos Amazon, og hele overskuddet går til japansk Røde Kors.

Se også:

• Dette er smart: Breaking news i bogform;
• Et skridt på vejen mod e-bogen med indbygget læseklub;
• Mørkemændene er gamle, har deres på det tørre og står i vejen for udviklingen;
• Det har vi savnet: Formatet mellem artikel og bog.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er et mødested for læsere, hvor man kan se hinandens bogreoler, dele læseoplevelser og få inspiration. Det er for tidligt at sige, om det bliver en succes, men det vil give en ide om potentialet.

Hvis ideen fanger, skal alt dette integreres i selve e-bogen. Det vil være en stor fordel for forlagene, fordi det skaber loyalitet og gør piratkopiering mindre attraktivt – man kan ikke deltage, hvis man ikke er kunde.

E-bøgerne er også kommet til Gyldendals Bogklubber – dem er der 12 af med tilsammen 300.000 medlemmer. Her vil det være særlig interessant med debatfunktioner, fordi alle får månedens bog samtidig. Det er der dog ingen signaler om endnu.

Gyldendals Bogklubber vil senere på året tilbyde månedens e-bog som abonnement, og det er en god ide. Abonnementer er en attraktiv forretningsmodel, fordi den giver fast, stabil indtægt. Hvis prisen er rigtig og udvalget rammer målgruppen, kan det blive en guldgrube.

Forlag har med stigende uro set på musik- og filmbranchen, der har klamret sig til gamle forretningsmodeller og nu har det svært.

Musikbranchen har ikke bare mistet salg på cd’en, de har også overladt initiativet på nettet til iTunes, og ladet tjenester som TDC Play stå mellem dem selv og kunden.

Filmbranchen er syltet ind i umulige aftaler mellem faggrupper, som er ved at grave en fællesgrav. For eksempel er det nok temmelig dyrt for branchen, at biografer har eneret på en film det første halve år.

På det seneste er tv-branchen kommet under pres. Vi gider ikke at vente en uge på hver afsnit af en amerikansk serie, som i øvrigt bliver vist med mindst et års forsinkelse – så vi downloader.

Forlagene har lignende udfordringer. Desuden må de være lidt bekymrede over Amazon, som med e-læseren Kindle og meget aggresive priser står stærkt. Amazon Kindle bliver hele tiden billigere. Seneste model koster 114 dollar og har annoncer – den var ny. Måske bliver den gratis i løbet af et års tid. Amazon har ikke danske e-bøger, så truslen er ikke overhængende.

Hvis forlagsbranchen kan knytte ekstraydelser til bøgerne, prissætte rigtigt, tilbyde abonnementsordninger og holde mellemmænd fra fadet, står de langt bedre end musikbranchen, film og tv.

Det ser dog ikke lyst ud for boghandlere.

Se også:

• 40 år med e-bøger;
• Mørkemændene er gamle, har deres på det tørre og står i vejen for udviklingen;
• Det har vi savnet: Formatet mellem artikel og bog.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Her er en infografik fra ebookfriend.ly, som gennemgår e-bogens historie.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Han glæder sig over, at han er så gammel, at udviklingen ikke vil påvirke ham så meget og at han dør eller lader sig pensionere inden den store digitalisering. Han ser ingen løsning og ønsker ikke at bidrage til at finde en.

Som bekendt er bøger ikke det eneste, der digitaliseres i disse år – også musik, film, aviser og tidsskrifter er under forvandling.

Hvor mange gamle mørkemænd som Leif Davidsen sidder der i disse brancher og modarbejder udviklingen i håb om, at verden består, indtil de selv trækker sig tilbage?

Se også:

• Kulturindustrien truer mangfoldigheden;
• Lars Munch kaster håndklædet i ringen;
• Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

En p-bog skal have et vist omfang, men sådan er det ikke med e-bøger. De kan være 50, 30 eller bare 10 sider (hvis begrebet sider overhovedet giver mening). Det er et nyt format – længere end artiklen og kortere end bogen. Det har vi manglet. Amazon kalder det Kindle Singles, som koster mellem 10 og 50 kroner for mellem 5.000 og 30.000 ord. Blandt tilbudene er TED Books, og det kan da kun blive godt.

Formatet er også perfekt for medier, der for eksempel kan sammenskrive en artikelserie: New York Times, ProPublica explain how e-books help monetize old news, grow audience.

Man kan også tage uddrag af tykkere bøger, som pludselig er relevante, som forlaget Simon & Schuster gjorde for et halvt års tid siden: Dette er smart: Breaking news i bogform.

Det er ikke nyt, at e-bøger kan have det omfang, materialet retfærdiggør, men nu er det ved at vinde indpas som selvstændigt format. Hvad skal det hedde på dansk?

Foto: louderthanadam.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Steve Jobs havde dog ikke aviser og tidsskrifter i tankerne, da han stod på scenen den 27. januar 2010. Overså han et oplagt marked eller så han, at der ikke er et marked? Et år efter er Apples signaler tvetydige og konkurrenterne trænger sig på.

Steve Jobs præsenterede iPad som en ny kategori mellem smartphones og computere. Og en ny kategori, sagde han, skal være væsentlig bedre på nogle vigtige områder:

• Web;
• Email;
• Foto;
• Video;
• Musik;
• Spil;
• E-bøger.

Ikke et ord om aviser og tidsskrifter. Han indleder præsentationen med en tur på web. iPad er, siger han, “the best browsing experience you have ever had”. På skærmen bag ham vises iPad med New York times’ websted.

YouTube: Apple iPad: Steve Jobs Keynote Jan 27 2010 Part 1.

Efter en kort introduktionen følger en detaljeret demonstration af produktet. Da turen kommer til Applikationer fra tredjepart, overlader Steve Jobs scenen til en medarbejder, som introducerer fire nye apps. Den første er et spil, derefter New York Times, så et tegneprogram og endnu et spil. Avisen bliver ikke fremhævet som en særlig interessant mulighed.

Så kommer Steve Jobs tilbage for at præsentere den nye shop for e-bøger, iBookstore, som det store slagnummer. Apple havde forud for præsentationen indgået aftaler med fire store bogforlag og etableret et salgssystem. Der var ingen aftaler med aviser og tidsskrifter og intet salgssystem for periodiske udgivelser.

Her er resten af præsentationen: Part 2, Part 3, Part 4, Part 5, Part 6 (app fra New York Times), Part 7, Part 8 (iBookstore), Part 9, Part 10, Part 11, Part 12.

Hvorfor havde Apple ikke en løsning klar til aviser og tidsskrifter? Overså de et oplagt marked eller mente de, at der ikke var et marked?

Steve Jobs har ry for at have blik for nye markeder. Det begyndte med iTunes Music Store i 2003, hvor man kan købe musik til Apples musikafspiller, iPod. I 2008 blev iTunes den største forhandler af musik i USA og viste den hårdt trængte musikbranche, at man godt kan konkurrere med piratkopiering. Tjenesten er siden omdøbt til iTunes Store og udvidet med lydbøger, spil, video og podcasts.

Næste genistreg var App Store til køb og salg af applikationer til Apples nye telefon, iPhone. Tjenesten åbnede som en udvidelse til iTunes ved introduktionen af iPhone i juli 2008 og er også en succes: App Store runder 10 milliarder downloads. Især spil er populære, men der er også applikationer til aviser og tidsskrifter – de fleste dog gratis.

Steve Jobs så et marked for e-bøger på iPad, og i december 2010 viste en undersøgelse, at 32 procent læser e-bøger på iPad og 47 procent læser på den dominerende konkurrent, Kindle fra Amazon: Kindle Feels iPad’s Heat, Sees E-Reader Lead Going Up in Smoke. iPad har halet ind på Kindle med imponerende fart. Dog viser en anden undersøgelse, at mange nok læser e-bøger på iPad, men 42 procent køber dem hos Amazon, mens 29 procent køber i Apple iBookstore: Amazon Ups Its Edge.

Mediebranchen var begejstrede for iPad, og ingen hæftede sig ved, at Steve Jobs tilsyneladende ikke delte begejstringen. De så en mulighed for at sælge aviser og tidsskrifter som applikationer, og stemningen var nærmest euforisk, da tidsskriftet Wired kort efter, at iPad kom på markedet i april 2010, på tre uger solgte over 90.000 eksemplarer af første nummer til iPad. Chefredaktøren Chris Anderson var overbevist om, at dette var løsningen, og i august skrev han: The Web Is Dead. Long Live The Internet. Applikationer var fremtiden, mente han.

Siden er salget af Wired til iPad faldet støt og i november 2010 var salget 23.000. Det samme gælder alle andre publikationer på trods af, at antallet af iPads er vokset betydeligt. I fjerde kvartal 2010 solgte Apple 7,33 mio.

I App Store kan man sælge aviser og tidsskrifter som enkelteksemplarer, men udgiverne vil helst sælge abonnementer. Det har nogle gjort ved først at sælge enkeltudgivelser – eller foræret dem væk – i App Store og derefter tilbudt abonnementer udenom App Store. Andre har benyttet Zinio. Apple har nu stoppet begge muligheder og vil introducere en abonnementstjeneste, hvor Apple får 30 procent af abonnementsprisen, hvad branchen ikke er begejstret for: Apple’s bet on publishing.

Nu kommer der en abonnementsordning, men det var altså ikke det, Steve Jobs og Apple så ved introduktionen af iPad – eller også gjorde de men mente ikke, at der var et marked. Ordningen er dyr for udgiverne. Som ved salg af enkelteksemplarer skal udgiverne aflevere 30 procent af omsætningen til Apple, som til gengæld vil administrere abonnementerne.

Der gættes på Apples motiver for den høje prissætning – se ovenstående link. Måske går de efter små udgivere, der kan leve med at afgive 30 procent af omsætningen for at slippe for besværet med administrationen. Store udgivere har næppe administrationsomkostninger i den størrelsesorden. Udgiverne vil også gerne have direkte kontakt til kunderne, hvad de ikke får med den nuværende ordning. Desuden er Google og Amazon på vej med abonnementsordninger til henholdsvis tablets med Googles styresystem, Android, og Amazon Kindle: Google Digital Newsstand Aims to Muscle In on Apple, hvilket kan presse Apple til at sænke priserne eller tilbyde rabatter til større udgivere.

Det er stadig usikkert, om der overhovedet er et marked af betydning, og Apples prissætning af abonnementsordningen tyder på, at de ikke tror det.

Gjorde Steve Jobs det rigtige, da han ignorerede aviser og tidsskrifter ved præsentationen af iPad og fokuserede på e-bøger, eller svigtede hans ellers så sikre sans for markedet?

Vi vil snart få svaret. Første seriøse bud på et dagblad til iPad er på trapperne. Det hedder The Daily og udgives af News Corp. med Rubert Murdoch i spidsen.

Alternativet til applikationer er et websted optimeret til tablets. Et sådan websted kan mindst det samme som applikationen og er nemmere at have med at gøre. Det er måske derfor, Steve Jobs ikke talte om medieapplikationer ved præsentationen af iPad for et år siden.

Hvad mener du? Jeg mener:

• Facebook viser, hvordan vi skal feedes, men medierne løber i modsatte retning;
• Plan B: Når iPad svigter medierne;
• Lisbeth Knudsen tror, iPad er et skridt tilbage og glæder sig til avisens genkomst;
• HTML 5 knuser mediernes drøm.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Da USAs præsident i sidste uge fyrede chefen for Natostyrkerne i Afganistan, Stanley McChrystal, skruede forlaget Simon & Schuster hurtigt et uddrag af bogen “Truman” sammen og udgav den som e-bog under titlen Truman Fires MacAthur. De knytter altså en aktuel begivenhed til en historisk – fra Koreakrigen – som er beskrevet i en af deres udgivelser. E-bogen er på 35 sider og koster 2 dollar.

Det er ganske fikst fundet på, og pludselig er forlaget med i det daglige nyhedsflow – noget bogforlag aldrig har været.

De kan nu levere bagrundsstof og perspektivere aktuelle begivenheder med korte e-bøger, der er hurtigt skruet sammen. Det kan, som i dette tilfælde, være et uddrag af en enkelt bog, men det kan også sammenstykkes med kapitler fra flere bøger.

Via Web Ink Now: Book publisher goes real-time with Truman Fires MacArthur.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er vist rekord.

Der går nok et par dage, før vi ser noget tilsvarende i Danmark, men skal man tro chefen for Sonys “digital reading business”, vil salget af e-bøger overstige p-bøger inden for 5 år: Sony: ebooks to overtake print within five years.

Han lever ganske vist af at sælge e-læsere, så han er professionel optimist på e-bøgernes vegne, men selv de største modstandere af e-bøger er ved at se hvilken vej, det går. Den nok største modstander, J. K. Rowling – forfatteren til Harry Potter – overvejer nu at lade serien udkomme elektronisk, hvad hun hidtil har modsat sig: Rowling opens door to digital Harry Potter books.

Næste skridt bliver, at e-bøgerne bliver sociale, så bøgerne og samtalerne om dem smelter sammen: Fremtidens bog har indbygget læserklub.

Se også:

• Anmeldelse af Cybook Opus, Gyldendals e-læser;
• Hvad skal e-bøger koste?.

Foto fra filmen Luftkastellet, der blev sprængt: Nordisk Film.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Man kan læse e-bøger på mange forskellige maskiner: computeren, telefonen, en tablet som den kommende iPad og endelig en dedikeret e-læser.

Det særlige ved e-læseren er, at den har en utraditionel skærm, som er velegnet til at læse lange tekster uden at trætte øjnene. Når e-bøger ikke er slået igennem før nu, skyldes det blandt andet, at de traditionelle skærme ikke er egnede.

Det problem blev løst med opfindelsen af e-ink – en skærmtype som er meget forskellig fra traditioenlle skærme. Den er ikke oplyst og derfor ikke så trættende for øjnene. Læseoplevelsen minder meget om papir, så det er ikke et problem at læse i timevis. Skærmen kan dog ikke vise farver – kun sort og gråtoner – så den er velegnet til tekst men ikke andet.

Skærmen på Cybook Opus er e-ink, så det er en dedikeret e-læser. Alle direkte konkurrenter benytter samme skærmteknologi, omend der kan være forskel på opløsning, antallet af gråtoner og størrelsen på skærmen. Cybook Opus har en lille skærm på 5 tommmer med 4 gråtoner.

Den lille skærm er en fordel og en ulempe. Det er en fordel, at selve e-læseren er lille og let – den vejer 150 gram. Den beskedne størrelse og vægt gør Cybook Opus velegnet til at tage med sig, så hvis man rejser meget eller pendler med tog eller bus, er det bestemt en fordel. Hvis man derimod fortrinsvis læser i hjemmets lænestol er det meget rart med en større skærm. Den lille skærm er særlig irriterende, hvis man vælger en stor skriftstørrelse, for så er der ikke mange ord på en side, og man skal bladre hele tiden.

Da skærmen ikke er oplyst, bruger en e-læser kun strøm, når man bladrer eller navigerer. Batteriet i Cybook Opus holder derfor ifølge producenten til 8000 sidevisninger – eller omkring to uger. Opladningen foretages via USB-stikket, og der følger ikke oplader med. Man skal altså have en USB-oplader i forvejen, eller man kan oplade gennem computerens USB-stik.

Man skal også overføre e-bøgerne via computeren. Der er ikke indbygget forbindelse til det trådløse internet eller hjemmets wifi. Det betyder, at man ikke lige kan købe nye bøger, når man er på farten. Man skal downloade bøgerne til en computer og derfra overføre dem til e-læseren.

Der er plads til omkring 1000 bøger i maskinens hukommelse på 1 GB. Er det ikke nok, kan man indsætte hukommelseskort på op til 4 GB, og man kan selvfølgelig have mange hukommelseskort, så der er ingen begrænsning.

Selve læseoplevelsen er meget fin. Teksten står klart på den næsten hvide baggrund. Der er lidt refleks i skærmen, så man skal måske indstille læselampen, men det er ikke et stort problem. Faktisk er læsehastigheden højere end de fleste papirbøger, synes jeg, fordi man kan vælge skriftstørrelse og -type og dermed få det, som man vil have det. Man kan vælge mellem 12 skriftstørrelser og 4 skrifttyper, og det er vist tilstrækkeligt. Når man roterer e-læseren, roterer teksten med.

Betjeningen er enkel – meget enklere end en gennemsnitstelefon – menuerne er på dansk, og der medfølger dansk brugsanvisning. Det vanskeligste er at downloade bøgerne til computeren og overføre dem til e-læseren. Hvis det skal være rigtig brugervenligt, skal e-læseren have forbindelse til nettet, så man slipper for omvejen via computeren.

Det ville være rart med en lydudgang, så man også kunne benytte e-læseren til lydbøger. Det ville også være rart, hvis man kunne skrive kommentarer og især at man kunne søge – ikke bare i den aktuelle bog men i hele bogsamlingen. Det ville kræve et tastatur eller en trykfølsom skærm med et virtuelt tastatur, og det har denne model ikke. Cybook Opus er en læsemaskine, ikke andet. Den udnytter ikke de fordele, der er ved digitale tekster. Det er måske godt nok for mange, men jeg ville foretrække en model med flere muligheder.

Gyldendal tilbyder som introduktionstilbud Cybook Opus for 2.000 kroner leveret med 6 bøger. Man kan vælge mellem 2 pakker – Stærke fortællinger eller krimi og spænding. Det er et godt tilbud (pixmania sælger maskinen for omkring 1.500 uden bøger), hvis man ønsker at læse de medfølgende bøger, men det ville være mere attraktivt, hvis man selv kunne vælge bøgerne. Der medfølger desuden en række klassikere på engelsk, men dem kan man finde gratis mange steder på nettet, så det skal ikke være på grund af dem, man vælger dette tilbud.

Gyldendal har valgt at udgive e-bøger i formatet ePub – og vil udgive 2.000 titler i år – der selvfølgelig kan læses af Cybook Opus, som også kan læse PDF, HTML og en række billedformater.

Mange e-bøger er beskyttet mod ulovlig kopiering med DRM og dermed låst til den e-læser, man installerer dem på. Det vil sige, at man ikke umiddelbart kan kopiere dem. Hvis man ønsker at læse bøgerne på sin computer, telefon eller en anden e-læser, skal man oprette en ID hos Adobe Digital Editions og aktivere bøgerne med denne. Man kan så kopiere bøgerne op til 5 gange til enheder, hvor man benytter samme ID.

Det er absolut, bydende nødvendigt at oprette en sådan ID. Uden den er man låst til sin e-læser og mister hele sin bogsamling, når man skifter til en ny model, og det gør man før eller siden.

Gyldendal oplyser i en kommentar her, at de fleste af deres e-bøger sælges uden DRM men med et såkaldt digitalt vandmærke, der gør forlaget i stand til at spore bogens oprindelige køber, hvis bogen finder vej til for eksempel fildelingstjenester. Jeg ved ikke, hvad “de fleste” dækker over.

Konklusionen må være, at Cybook Opus er en fortrinlig læsemaskine – især til rejsebrug. Den er god, hvis man primært læser skønlitteratur, hvor man begynder på første side og læser derudaf. Men hvis man vil mere – søge, skrive kommentarer, oprette henvisninger, kopiere og i det hele taget udnytte fordelene ved digitale tekster, så er denne maskine ikke det rette valg.

Det er en god begyndermaskine, og da e-bøger er nyt for langt de fleste danskere, er Cybook Opus måske det rette valg til det danske marked lige nu. Hvis man bliver glad for at læse på en skærm, bliver Cybook Opus nok hurtigt den sekundære maskine, man tager med på ferien og den daglige pendlertur.

Specifikationer:

• Vægt: 150 gram med batteri;
• Mål: 108 x 151 x 10 mm;
• Skærm: E-ink, 600 x 800 pixels (200 dpi) monokrom 4-niveau gråtoner;
• Knapper: On / Off, Reset, 5-vejs navigation, Menu, Back, sidevisning frem / tilbage;
• Hukommelse: 1 GB hukommelse + plads til ekstra micro SD card (max. 4 GB, samlet set ca. 5000 bøger);
• Batteri: 1000mAh Lithium Polymer (8000 sidevendinger eller 2 ugers læsning);
• Kompatibel med: PC / Apple;
• Format: ePub, PDF, HTML, JPG, GIF, PNG;
• Software: Adobe ePub / PDF Reader, Bookeen multi-format Reader;
• Operativsystem: Linux 2,6.

Der medfølger USB-stik og etui.

Gyldendal sælger frem til 1. juli Cybook Opus i to pakker med hver 6 nyere bøger. Begge pakker koster 2.000 kroner.

• Cybook Opus – Pakke 1: Stærke fortællinger;
• Cybook Opus – Pakke 2: Krimi & spænding.

Se også:

• Fremtidens bog har indbygget læserklub;
• Hvad skal e-bøger koste?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I dag er e-bøger kopier af p-bøger, hvor eneste forskel er, at man læser på en skærm, men fremover vil e-bøger ligge på nettet og give mulighed for at knytte alle bogens læsere sammen.

Jeg vil gerne vide, hvem af mine venner på Facebook og andre steder, der har den samme bog. Jeg vil gerne se de kommentarer, mine venner har skrevet, hvilke afsnit de har fremhævet og hvilke bøger de anbefaler. Måske kan jeg finde nye venner og ligefrem få en dialog med bogens forfatter.

Især mine fagbøger vil få betydelig større værdi, hvis mit netværk kvalificerer læsningen.

Alt dette og mere til kommer – ingen tvivl om det. Og måske bliver det Google, der viser vejen: Google to Launch Digital Books by Early Summer. Bøger skal publiceres i skyen, siger Google, de skal ikke downloades. Den kommende tjeneste, Google Editions, vil gøre bøger til en tjeneste snarere end et produkt.

Væk med produkt-tanken, hvor man køber noget og ejer det. Her køber man adgang til bogen og ikke mindst et netværk omkring bogen. Det er langt bedre end den nuværende løsning, hvor man har bogen på sin e-læser – og mister hele sin bogsamling, når e-læseren bliver væk. Det er langt bedre end forlagenes DRM, som skal forhindre pirateri men er et pestilens for kunderne.

Lad os få bøgerne op i skyen og opfatte dem som tjenester, ikke produkter. Jeg kan ikke vente.

Og undrer mig i øvrigt over, at traditionelle bogklubber – der ikke har meget klub over sig – ikke for længst har etableret fora på nettet, hvor læserne kan mødes.

Foto: moriza.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 2 more comment(s).

Nu er der hjælp at hente fra Google selv, som på Google Webmaster Central Blog har lagt en Search Engine Optimization Starter Guide (PDF). Og også på dansk: Googles SEO-begyndervejledning på Dansk.

Her er indholdet i overskriftform:

• Skriv unikke og beskrivende overskrifter i dokumentets <title>;
• Benyt meta-tag <description>;
• Benyt læsevenlige URL’er med nøgleord;
• Opret bedre navigation;
• Tilbyd indhold af god kvalitet;
• Skriv bedre tekster i links (ikke “klik her”);
• Benyt heading-tags (H1, H2, H3) logisk;
• Beskriv billeder i alt-egenskaben;
• Benyt robots.txt effektivt;
• Vær opmærksom på rel=”nofollow” i links;
• Markedsfør dit websted på den rette måde;
• Benyt de gratis webmasterværktøjer fra Google, Yahoo og Microsoft;
• Benyt analyseværktøjer som Google Analytics.

Og hvis det meste af ovenstående er det rene volapyk, så bare rolig. Vejledningen har gode og letforståelige forklaringer.

Via The Next Web: Google Publishes a Best Practice SEO Guide.

Foto: Danard Vincente.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er en grundig vejledning rettet mod forfattere, der ikke har den store erfaring med nettet. Den gennemgår mulighederne for at få opmærksomhed omkring sin bog med eget websted eller blog og på medier som Facebook, MySpace og YouTube.

Det overordnede budskab er, at man skal gøre potentielle bogkøbere opmærksomme på bogens eksistens ved at være tilstede der, hvor folk søger information eller diskuterer det emne, bogen handler om.

Den kritiske periode er de sidste seks måneder op til bogens udgivelse. Det er i denne periode, man skal opbygge kendskabet til den kommende bog og meget gerne skabe nysgerrighed og forventning.

Da vejledningen er skrevet af et forlag, kommer den ikke ind på mulighederne med at udgive selv, og der er heller ikke noget om e-bøger.

Se også:

• Online markedsføring – lær det af eksperterne
• Gratis e-bog om personlig branding på nettet

Foto: takomabibelot

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

E-bogen henvender sig til virksomheder, der ikke har erfaringer med sociale medier men mener, det er på tide at sætte sig lidt ind i sagerne.

Brian Solis har PR-bureauet FutureWorks i Silicon Valley og selvfølgelig en blog: PR 2.0. Han er også medforfatter til bogen Now Is Gone.

Se også:

• Kundeservice: Kunsten at lytte og engagere sig gennem sociale medier
• Alt om sociale medier
• De unge og sociale medier

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Bogen Wikinomics har nu fået et ekstra kapitel, der kan downloades her: The Wikinomics Playbook (PDF, 41 sider). Det er en praktisk vejledning til anvendelse af wikier i organisationer. Det ekstra kapitel er ikke skrevet af den oprindelige bogs to forfattere men som en wiki med 23 bidragydere, der alle har erfaring med at implementere wikier.

Og der er selvsagt også en blog: Wikinomics blog.

Se også: Introduktion til Wiki i projektarbejde.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

De fleste virksomheder er noget betænkelige ved at indgå i en direkte, offentlig dialog med kunderne, men alle virksomheder drømmer om kunder, der anbefaler virksomheden og produkterne til andre.

For nylig gav børnetøjsforretningen trendybaby.dk kunderne mulighed for at kommentere og anbefale produkter, og det ser ud til at gå meget godt, så måske er det ikke så farligt.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det kommer næppe bag på jobsøgere, mens det vist ikke rigtigt er gået op for arbejdsgiverne, at jobsøgerne googler arbejdspladsen, inden de skriver ansøgningen: Er virksomhedens ry på nettet vigtig for jobansøgere? Aner det ikke, for det spørger vi ikke om.

Men hvis du googler dig selv, inden du møder op til en jobsamtale, og ikke er tilfreds med resultatet, bør du måske læse e-bogen Effective Internet Presence, som giver en række tips til jobsøgere og andre, der vil pleje deres online-profil.

Via chrisg: Free Ebook on Personal Branding.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment