Førstnævnte sammenligner lande. Der tales meget om Libyen for tiden, men hvad er det egentlig for et land? Det kan man bruge megen tid på at sætte sig ind i – den tid har du måske ikke, så her er en hurtig sammenligning: Compare Denmark to Libya.

Det er meget enkelt. Man vælger to lande, man vil sammenligne, så får man et kort, hvor de to lande lagt ovenpå hinanden, så man kan se størrelsesforholdet, og en liste med forskelle, for eksempel får de 4,2 gange flere børn i Libyen og tjener 57,78 procent mindre. Der er en uddybning til hvert punkt, og man bliver nok ikke rigtig klog – men lidt klogere.

Wolfram Alpha er særlig god til matematik men har oceaner af data om alt muligt, som kan sammenlignes, også lande. Indtast Denmark Libya, så præsenterer Wolfram Alpha grundlæggende informationer om de to lande – befolkning, areal, bruttonationalprodukt.

Så, nu ved du meget mere om Libyen, end du gjorde for fem minutter siden. Tak, internet.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hvis man googler santa claus address, er northpolar.com første hit, som ikke bare påstår, at Julemanden bor på Nordpolen men også, at Nordpolen er en del af Alaska.

Det er rystende. USA gør krav på Julemanden og Nordpolen, og de tillader sig tilmed at vise Nordpolen som en rundkørsel:

North Pole Alaska, the True home of Santa.

Den er helt gal, og det har den faktisk været i årevis: Hjælp! Google ved ikke, at julemanden bor på Grønland.

Grønland og Danmark har svigtet. Vi har forsømt at beskytte vores kulturelle arv. Vi har ikke vist rettidig omhu. Vi har ladet stå til.

Det er på tide, vi træder i karakter. Dette er værdikamp. Vi må ikke tillade, at Julemanden er henvist til en rundkørsel eller de mange andre tvivlsomme steder, der dukker op, når man søger adressen på Santa Claus, Weihnachtsmann, Père Noël, Papá Noel og hvad han ellers hedder.

Der skal handles nu. Nogen må straks oprette en gruppe på Facebook. Eller noget.

Foto: Sarah Ackerman.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Google har ganske vist ingen planer om at inkludere Parum i Street View, men initiativet er det seneste af mange eksempler på tyskernes skepsis overfor projektet. Den herskende teori om tyskernes voldsomme modstand mod Street View er landets nyere historie med to totalitære systemer, men måske er modstanden ikke så stor, som den ophedede debat kunne tyde på.

Google ruller Street View ud med forsigtighed. De er begyndt i den lille by Oberstaufen, hvor beboerne er overvejende positive. Det blev fejret med kage, og byen fik en del PR ved at være den første tyske by, som man kunne besøge på gadeplan fra Google Maps. De har da også grund til at være glade for deres by, for den er nydelig. Værsgod at gå en tur:

Vis stort kort

Siden har idyllen dog slået sprækker i Oberstaufen. Fem husejere havde frabedt sig at få deres huse vist i Street View og benyttet sig af Googles tilbud om at gøre husene utydelige. Det gik ikke helt godt – husene kunne ses helt klart med en iPhone eller iPad. Billederne med de udviskede huse er nu erstattet med et sort billede og teksten “dette billede er under revision”, her fra Bürgermeister-Hertlein-Straße.

At man kunne se husene på iPhone betød, at Google ikke havde udvisket husene på de rå billeddata, som de havde lovet, hvad der har affødt en del ballade.

Oberstaufen er stadig den eneste tyske by i Street View, men Google har planlagt at gennemfotografere de 20 største byer. Borgerne har haft mulighed for at få deres huse utydeliggjort ved at henvende sig inden 15. oktober. Det gjorde 245.000: Nur 245.000 Einsprüche gegen Street-View-Bilder. Det er væsentligt færre end antaget efter en meget ophedet debat sommeren igennem, så mon ikke vi får lov at vandre gennem Berlin, Bielefeld, Bochum, Bonn, Bremen, Dortmund, Dresden, Duisburg, Düsseldorf, Essen, Frankfurt am Main, Hamburg, Hannover, Köln, Leipzig, Mannheim, München, Nürnberg, Stuttgart og Wuppertal.

Følg sagen i Spiegels tema: Google Street View. Alle Artikel, Hintergründe und Fakten.

Se også: Tyskland offer for Streisand-effekten.

Foto: Jon Delorey.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

En af disse tjenester er Sourcemap, som har en simpel mission: “Vi mener, at folk har ret til at vide, hvor tingene kommer fra og hvad de er lavet af”.

Jeg ved godt, hvad smoothies med kiwi og banan er lavet af, men jeg var ikke klar over, at et par stykker samtidig giver et udslip på 5,86 kilo CO2.

Det har jeg fundet ud af på Sourcemap, hvor jeg har angivet ingredienserne og deres oprindelsesland, hvorefter jeg får denne beregning:

Sourcemap: Smoothie med kiwi og banan.

Tjenesten er skruet sammen på MIT Media Lab og er endnu temmelig rå. Det kunne for eksempel være interessant med direkte sammenligninger, og jeg kan ikke omlaste fra skib til lastbil undervejs, hvad kiwifrugter fra New Zealand nok bliver.

Sourcemap kan ikke bare kan bruges til mad, man kan også beregne miljøkonsekvenserne af en laptop, et par jeans og mange andre ting. Alle kan oprette sourcemaps, og man kan vælge mellem en lang række råvarer eller oprette sine egne.

Datagrundlaget er en række databaser: Sourcemap Data References, som for lægmand ser temmelig pålidelige ud, men man skal altid være skeptisk. Kan det virkelig være rigtigt, at et par smoothies giver et udslip på 5,86 kilo CO2?

Forudsætningen for tjenester som Sourcemap er pålidelige kilder.

Her i landet har initiativet Offentlige Data i Spil (ODIS) til formål at stille data til rådighed, så alle kan oprette tjenester i stil med Sourcemap. Se mere på Digitaliser.dk. DSB er en af de virksomheder, som har taget skridtet: DSB Labs. Det kan der komme noget interessant ud af.

Og her er så en præsentation af Sourcemap:

YouTube: Introducing Sourcemap 0.8.

Via The Business of Fashion: Fashion 2.0 | Provenance? There’s an App for That.

Foto: Vi skal spise.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Du kan fx. tage en tur gennem Rudkøbing:

Vis stort kort

Nede i Tyskland er der derimod meget ballade, og mange tyskere vil have deres huse fjernet fra Google Street View. Det kan de få, hvis de henvender sig inden 15. oktober.

Men det er ikke sikkert, at det hjælper, for den tyske fotograf og it-konsulent Jens Best er på en mission. Han vil fotografere alle de huse, som hans medborgere forlanger fjernet fra Google Street View, uploade billederne til Googles billedetjeneste Picasa, angive koordinaterne og genindsætte husene i Street View ad bagvejen. Det rapporterer Spiegel: Deutschlands größter Street-View-Fan.

De sky husejere risikerer at blive ofre for Streisand-effekten.

Skuespilleren Barbra Streisand brokkede sig i 2003 sig over, at et luftfoto af hendes ejendom kunne findes på det såkaldte internet og forlangte det fjernet. Konsekvensen var, at alle ville se billedet, og hun opnåede det modsatte af det ønskede, nemlig at skabe opmærksomhed omkring billedet. Hun fik tilmed æren af at give navn til et begreb – altså Streisand-effekten.

Jens Best opfordrer andre til at deltage, og hans motiv er at provokere og sætte gang i debatten.

Jeg har lidt svært ved at forstå modviljen mod Google Street View. De fotograferer ikke andet, end man kan se fra gaden, og det er en fantastisk tjeneste, når man skal navigere i en fremmed by eller få en fornemmelse af en kvarter, hvortil man måske vil flytte.

Og hvis du ikke har set dit eget hus i Street View, så gør følgende:

1. Gå til Google Maps;
2. Træk i kortet og zoom til et område, hvor dit hus er;
3. Zoom ind eller skriv din adresse i søgefeltet;
4. Tag fat i den lille, orange mand i navigationsfeltet øverst til venstre i billedet;
5. Træk manden ned på din gade;
6. Nu åbner Street View. Klik på pilene for at gå ned ad gaden. Klik på billedet og træk for at panorere.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er spændende. Lasse Jensen har rejst rundt i det tyske medielandskab og spurgt, hvordan det går, og det går tilsyneladende meget bedre end i Danmark.

Og han har jo ret, når han siger, at vi her i Danmark er alt for fokuserede på det angelsaksiske og nordiske, så jeg har besluttet at følge lidt med i, hvad der foregår syd for grænsen og har som udgangspunkt valgt nedenstående kilder, som alle fokuserer på, hvad der sker på nettet. Og jeg regner med, at de vil føre mig videre til andre interessante kilder:

• Stefan Niggemeier. RSS;
• Spiegel Online, Netzwelt. RSS;
• Zeit Online, digital. RSS;
• Welt, Webwelt. RSS.

Da jeg ikke er så skrap til tysk, får jeg Google Translate til at oversætte for mig. Det foregår helt automatisk på følgende måde:

1. Opret en konto på Google Reader;
2. Vælg et af ovenstående RSS-feeds (klik med højre musetast og vælg “kopier link” eller “kopier genvej” eller noget i den stil);
3. Klik på knappen “Tilføj et abonnement” øverst til venstre i Google Reader;
4. Tast Ctrl. + V for at indsætte det kopierede link;
5. Klik på knappen “Feed-indstillinger”;
6. Vælg “Ny mappe” og navngiv mappen “Tyskland”;
7. Klik på mappen og derefter på “Mappeindstillinger”;
8. Vælg “Oversæt til mit sprog”.

De øvrige feeds skal kopieres på samme måde og lægges i samme mappe, så bliver de alle automatisk oversat til dansk eller det sprog, der er valgt i Google Reader. Du kan skifte sprog i Google Reader ved at klikke på “indstillinger” øverst til højre og vælge “Læser-indstillinger”. Her kan du angive det sprog, Google oversætter til.

Nogle feeds indeholder kun korte uddrag af artiklerne. Man skal klikke på overskriften og åbne webstedet for at læse hele artiklen, men Google Translate oversætter automatisk artiklen.

Oversættelserne er langt fra perfekte, men de er gode nok til mig.

Se også: Sådan får du en ny vinkel på VM i fodbold og slipper for at skrive det samme som de andre.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

• Røde Kors: Støt Haiti efter jordskælvet;
• Røde Kors har også en fiks tjeneste, hvor man kan oprette sin egen indsamling: Start din egen indsamling. Der er flere indsamlinger for Haiti, blandt andet Twittere støtter Haiti;
• SOS-børnebyerne: Hjælp Haitis børn;
• Læger uden grænser: Donation;
• Ibis: Støt nødhjælpen til Haiti;
• Red Barnet: Haiti;
• Unicef: Støt nu;
• Adra: Støt ADRA Danmarks katastrofearbejde;
• Plan Danmark: Støt jordskælvsofrene i Haiti;
• Folkekirkens Nødhjælp: Hjælp ofrene for jordskælvet i Haiti.

Har jeg overset nogen?

Foto: United Nations Development Programme.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Du kan overvåge nettet uden at gøre noget. Søgemaskinerne ordner det for dig, hvis du beder dem om det. Så får du besked, hver gang der sker noget, og med mindre du er meget populær, tager det ikke mere end et minut om dagen at følge med. Du skal overvåge følgende:

• Dit navn. I søgemaskinerne skal du altid sætte citationstegn om dit navn, så du kun søger den nøjagtige kombination af fornavn og efternavn – ikke alle forekomster af ordene. Hvis du har et meget almindeligt navn, kan det være svært at filtrere irrelevante søgeresultater fra. Du kan kombinere din navn med navnet på din virksomhed;
• Din virksomhed. De fleste virksomheder har et unikt navn, men nogle virksomheder er navngivet med et ord, der også benyttes i andre sammenhænge. Igen kan det være nødvendigt at kombinere navnet med et ord, der som regel vil blive benyttet sammen med virksomhedsnavnet;
• Dine produkter;
• Dine produktkategorier;
• Din branche;
• Dine konkurrenter.

Da du ikke orker at foretage disse søgninger hver dag, skal du have en RSS-læser til at indsamle og vise data. Du kan enten bruge en tjeneste på nettet eller installere et program på din computer. Her er et par forslag:

• Google Reader er en tjeneste på nettet. Fordelen er, at du kan bruge den fra flere computere og din mobiltelefon. Ulempen er, at den ikke er så hurtig med opdateringer. Der kan gå op til 3 timer fra en historie er publiceret til du får den. Begynd nu med at registrere dig på Google Reader, for det er den, vi benytter i resten af denne vejledning.
• FeedDemon er et selvstændigt program (til Windows). Fordelen er, at du får nye opdateringer væsentligt hurtigere. Ulempen er, at du er begrænset til den computer, programmet er installeret på. Denne ulempe begrænses dog af, at FeedDemon kan synkronisere med Google Reader. Det vil sige, at du kan benytte FeedDemon på din primære computer og Google Reader på andre og din telefon.

Der er mange andre muligheder end ovennævnte. De fleste e-mail-programmer kan læse RSS, og Internet Explorer kan også. Du har uden tvivl allerede en RSS-læser installeret.

Nu skal du finde dig selv, din virksomhed og dine produkter alle steder på nettet. Og du skal have disse data ind i din RSS-læser, som automatisk vil holde dig opdateret, når du en gang for alle har skruet det sammen. Data får du fra en række tjenester på nettet, som dels kan søge, dels kan levere søgeresultater med RSS. Tjenesterne er:

• Google Alerts;
• Google Blogsøgning;
• Twitter Search;
• Bing;
• YouTube.

Desuden er det nok klogt at følge Facebook, men de er ikke meget for at levere RSS, så der må vi gå andre veje.

Vi begynder med Google Alerts. Her skriver du søgeordet, og under “Deliver to” vælger du “Feeds” og klikker “Create Alert”. Derefter kan du vælge “View in Google Reader”, og så kopierer Google Alerts denne søgning til Google Reader – hvor du netop har oprettet en konto. Der er ingen “Alerts” endnu, men det kommer der, hvis der er nogen, der taler om dig. Gentag proceduren med navnet på din virksomhed, dine produkter og alle ord og vendinger, du vil holde øje med. Google Alerts er desværre ikke så effektiv, at man kan nøjes med den. Derfor videre.

Til Google blogsøgning. Det ligner den almindelige Google, men det er ikke helt det samme. Google blogsøgning søger i feeds, og man kan få søgeresultatet som et feed. Skriv dit søgeord og klik “Søg i blogs”. Nu får du søgeresultatet, og nederst i spalten til venstre kan du under “Abonner” vælge Atom eller RSS. Det er i praksis det samme. Når du klikker, får du muligheden for at abonnere med Google Reader. Det gør du og haster videre til:

Twitter Search, hvor du igen skriver dit søgeord. Øverst til højre i søgeresultatet står der “Feed for this query”. Den klikker du på. Så kan du abonnere på dette søgeresultat. Det er ikke sikkert, du får direkte mulighed for at abonnere med Google Reader (det afhænger af browser og opsætning), men du kan kopiere internetadressen fra adresselinjen og indsætte den i Google Reader. Det gør du i Google Reader ved at klikke på “Tilføj abonnement” øverst til venstre og indsætte adressen.

Så er det tid til Microsofts søgemaskine, Bing. Igen søger du. På siden med søgeresultat klikker du på RSS-ikonet i browserens værktøjslinje (Internet Explorer) eller adresselinje (Firefox).

Videre til YouTube, hvor du også søger. Og ligesom på Bing kan du klikke på RSS-ikonet.

Endelig er der Facebook, som ikke leverer søgeresultater med RSS. Her er du nødt til at søge hver gang. Det vigtigste er at holde øje med, om utilfredse kunder opretter en hadegruppe. Det smarteste er måske at oprette din egen gruppe eller side, hvor både tilfredse og utilfredse kunder kan komme til orde. Det kan dels forhindre oprettelsen af hadegrupper, dels give dig en lille smule kontrol over, hvor folk taler om dig.

Og hermed er vi på vej ind i næste fase: hvad skal du gøre, når folk taler om dig? Men det må blive et andet indlæg. I første omgang gælder det om at holde godt øje med, hvad der siges, og med ovennævnte redskaber er du dækket meget godt ind.

Du vil uden tvivl blive glad for RSS, for det er meget smartere at informationerne kommer til dig end at du skal ud og finde dem. Stort set alle blogs og medier tilbyder RSS-feeds af alle deres historier. Du kan få dSeneste med RSS, og det samme gælder de fleste websteder med løbende nyheder. Også virksomheder tilbyder nyheder og pressemeddelelser med RSS. Din bør også gøre det.

Foto: Bolshakov.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Jeg er dog gået et skridt videre og har oprettet en tjeneste, som dels viser kandidaterne fra DRs database, dels indsamler data om kandidaterne fra hele nettet: Kommunevalg 2009 – kandidaterne.

Man kan vist konstatere, at kandidaterne – især i provinsen – ikke spilder tiden med at fjolle rundt på det såkaldte internet.

Se også:

• I Norge deler man data;
• Kommunevalg 2009: Det er nu, kandidaterne skal på nettet;
• Helle Thorning-Schmidt viser vejen på web.

Via Ernst Poulsen: Det åbne net – lidt sjovere.

Foto: angermann.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hvor problemet før var mangel på information – især fra svært tilgængelige områder – er problemet nu, at der er for meget information og at informationen er svær at validere.

Tidens foretrukne mikroblogtjeneste, Twitter, bliver ofte brugt til breaking news men er ikke velegnet, fordi der ikke er nogen filtrering og kvalitetssikring. Twitters svagheder er blevet meget tydelige i forbindelse med svineinfluenzaen. Der er tusinder af tweets, men det er ikke til at få hoved og hale i, og der er alt for meget sludder og vås.

Der skal indsættes et filter, som kan luge ud i det værste, give overblik og kombinere rapporterne med officielle meddelelser og pressens dækning.

Det bedste og mest udbredte af disse filtre er Ushahidi med rødder i Kenya. Tjenesten er i de senere år blevet benyttet ved adskillige konflikter i Afrika og Mellemøsten. Se en kort præsentation her:

Microsoft har også set et potentiale i breaking news og er på vej med en tjeneste, der tilsyneladende minder om Ushahidi: Microsoft Vine. Den umiddelbare forskel er, at Microsoft Vine er et lukket system, der kontrolleres helt af Microsoft, mens Ushahidi er open source og indbyder alle til at deltage i udviklingen.

Det er også en oplagt niche for Google, men så vist jeg ved, har de endnu ikke noget bud på en løsning.

Se også:

• Ushahidi – direkte fra begivenhedernes centrum;
• Gaza minut for minut;
• Breaking News: tænd ikke radio og TV, tænd Facebook og Twitter;
• Drømmejobbet: Brandmand og nørd.

Via Appfrica: Microsoft Validates Ushahidi, Invalidates Vine.

Foto: jonl1973.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det meste er ligegyldigt, men du har ikke en chance for at sortere det fra.

Du skal have en maskine, der med forholdsvis stor sikkerhed kan finde godterne frem og sortere skidtet fra. Du skal have en memetracker.

I nørdbranchen har Techmeme længe været den foretrukne.

Hvis man er i business-segmentet, er Newssift fra Financial Times et godt valg. Se mere her: The Financial Times Launches Its Own Business News Search Engine (Newssift).

Er man på Twitter, kan man for eksempel bruge MicroPlaza til at holde øje med, hvad andre synes er interessant – eller mere nøjagtigt hvad de linker til. Gennemgang her: MicroPlaza: A Personalized Twitter Memetracker.

Og så kan man jo skrue sin egen sammen. Jeg vil gerne følge med i, hvad en række danske modebloggere taler om – især hvilke tøjmærker og firmaer de nævner. Resultatet er her: Modeblogging Zeitgeist.

Der er mange flere memetrackers, og der kommer hele tiden nye til. Kender du nogle gode, så skriv en kommentar.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er en skam, for det er temmelig nemt. Hvis du for eksempel residerer på Rådhuspladsen i København, kan du forsyne adressen på webstedet med dette link: Rådhuspladsen i København, som åbner den fortrinlige tjeneste findvej.dk og viser, hvor Rådhuspladsen er.

Det tager under ti minutter, hvis du følger vejledningen her: Link gratis til din adresse.

Fra findvej.dk er der link til rejseplanen.dk, hvor man kan sammensætte rejsen med offentlig transport, men rejseplanen.dk har også deres egen løsning, som kan indsættes direkte på webstedet, og hvor virksomhedens adresse er forudvalgt destination. Det ser således ud (her er det kun et billede, så du kan ikke afprøve den):

Det tager heller ikke mere end ti minutter at implementere ved hjælp af denne vejledning: Download din egen rejseplan i mini-udgave.

Write a quick comment

politik.dSeneste.dk

Denne tjeneste, som jeg selv har skruet sammen, indsamler artikler fra medier og blogs om dansk politik. Så skal man kun følge med et sted.

Hvis medierne ønsker, at deres journalister skal indsamle information fra nettet, skal de stille tjenester til rådighed, der kan filtrere informationen for journalisterne.

Uddannelse i informationssøgning på nettet er meget godt, men det er altså væsentligt nemmere at anvende værktøj, der ikke kræver uddannelse.

Debatten om journalisternes manglende brug af blogs har bredt sig, siden Cision i slutningen af august offentliggjorde undersøgelsen Danske journalisters brug af blogs (PDF). Man kan blandt andet følge debatten på Cisions blog, hos Kim Elmose, Mads Kristensen og Journalisten. Ingen nævner muligheden af at stille bedre værktøjer til rådighed for journalisterne. End ikke Cision, der lever af at udvikle den slags værktøjer (se kommentar).  Er det mig, der er helt forkert på den?

Write a quick comment

Et af problemerne er, at man får meget irrelevant information, men ved hjælp af nogle tjenester på nettet, kan man udvælge og filtrere artikler, så man kun får de relevante.

Jeg har oprettet projektet politik.dSeneste.dk, som finder og viser artikler fra danske medier og blogs om danske politiske partier.

Formålet med projektet er at indsamle de relevante artikler om de politiske partier, så politikere og andre politisk interesserede hurtigt kan se, hvad der siges om partiet.

Samme teknik kan selvfølgelig benyttes med virksomhedsnavne og produktnavne.

Projektet er stadig meget nyt og bestemt ikke fejlfrit. For eksempel er det lidt vanskeligt at filtrere partiet Venstre, fordi ordet venstre indgår i mange andre sammenhænge.

Læs mere om projektet her: Om politik.dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

Social Media or, “How I learned to stop worrying and love communication”.

E-bogen er på engelsk, skrevet af to australske pr-folk og henvender sig til virksomheder, pr- og marketingfolk. Der er 57 sider, så den er hurtigt læst.

Læs også Version2: Social software spreder sig overraskende hurtigt

Write a quick comment

På den grønne plet i midten er du. I Tokyo er samme sted kejserens palads.

Ruteplanen er temmelig snedigt skruet sammen. Man kan bruge den som skrivebordsbaggrund, og der er også en udgave, man kan klikke på og eventuelt bruge som startside.

Write a quick comment