En gang var en avis et dag- eller ugeblad, der udkom på billigt papir, lugtede af trykfarve (nej, det hedder ikke tryksværte) og smittede af på fingrene. Den definition ødelagde Radioavisen – som oprindeligt hed Pressens Radioavis – og senere tv-avisen.

Nu kan man også have en net-avis. Den første danske (papir)avis på nettet var Morgenavisen Jyllands-Posten, som blev til Internetavisen Jyllands-Posten. Det var i øvrigt meningen at udfase “Jyllands-Posten” for at gøre Morgenavisen landsdækkende – men det var før internet og en helt anden historie.

Siden er der kommet net-aviser uden papirbaggrund, for eksempel enmandshæren Frede Jakobsens SvendborgsnetAvis, som er åbnet og lukket og åbnet igen (respekt for Frede).

Seneste skud på avistræet er parret Pittelkov og Jespersens Den korte avis, som har givet Lasse Jensen, bestyrer af radioprogrammet Mennesker og Medier, anledning til spørgsmålet Er det en avis? hvortil han svarer en slags nej.

Sune Aagaard fra Kontrabande, der lever af at udvikle medier, er mere klar i mælet. Det er ikke en avis, siger han, for det er For lidt, for klummet, for kort.

Så hvad pokker er en avis? Ingen har, så vidt jeg ved, stillet spørgsmålstegn ved Frede Jacobsen og andres brug af betegnelsen, men Pittelkov og Jespersen må altså ikke. Kritikerne siger, at det ikke er en avis, men de gør sig ikke den ulejlighed at forklare, hvad en avis er.

Jeg ved godt, hvad en avis er: Det er noget for gamle mennesker. Kun gamle mennesker kalder deres medie en avis, og kun gamle mennesker forholder sig til, om et medie, der kalder sig en avis, er en avis.

Og det er kun gamle mennesker, der læser aviser. Det er derfor, det ikke længere hedder Internetavisen Jyllands-Posten men jp.dk, og papirudgaven stadig hedder Morgenavisen Jyllands-Posten.

De unge læser ikke papiraviser og hører hverken radioavisen eller ser tv-avisen. Begrebet avis giver kun mening for den generation, der er vokset op med avisen som eneste nyhedsformidler – om det så var papir, radio eller tv.

De forsøger nu at gøre avis til en slags kvalitetsmærke for at klamre sig til en enklere tid. De er lidt stakkels.

Foto: Shoothead.

Write a quick comment

Påstanden fremføres jævnligt, her for lidt over et år siden: Journalistformand: Google og TDC skal redde medierne, men ingen gør sig den ulejlighed at dokumentere eller bare sandsynliggøre, at Googles omsætning på anslået 1 mia. kroner i Danmark kan tilskrives journalistiske produkter.

Min påstand er, at Google stort set ikke tjener noget på journalisternes arbejde. Google tjener primært på annoncer knyttet til søgninger som:

• Ferie i Tyrkiet;
• Samsung TV 42 tommer udsalg;
• Børnetøj.

Se alle de dejlige annoncer, som er temmelig fristende at klikke på, fordi de er relevante – meget relevante.

I går fik journalisterne Ulrik Dahlin og Anton Geist fra Information Cavlingprisen for deres dækning af statsløse palæstinensere, og lad os søge det:

• statsløse palæstinensere.

Ikke en eneste annonce.

Google tjener intet på det store arbejde, modtagerne af Cavlingprisen har gjort, og det samme gælder det meste journalistik. Der er ikke annoncekroner i journalistik, fordi man ikke kan tilknytte relevante annoncer.

Foto: altemark.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 2 more comment(s).

Direktøren for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, lagde ud med at konstatere, at professionel journalistik er afgørende for demokratiet, og så var det emne uddebateret. Det kunne ellers være interessant at diskutere, hvad det vil betyde for demokratiet, hvis medierne går på røven og den professionelle journalistik forsvinder. Hvad kommer efter journalistikken, som vi kender den i dag?

Vi hører stadig oftere, at journalistik er afgørende for den fri debat i samfundet og afgørende for demokratiet, og det lyder efterhånden som om, journalistikken banede vejen for demokratiet, men det var altså omvendt. Demokratiet er væsentlig ældre end journalistikken.

Konferencen handlede i stedet om gammelmediernes økonomiske problemer og især om internettet, der vrimler med ikke-professionelle, som bedriver ikke-journalistik.

Lisbeth Knudsen foreslog, at de professionelle mediers websteder skal have et kvalitetsmærke. Dertil er det altså kommet: Medierne er ikke i stand til at skille sig ud på kvaliteten, så de efterspørger en mærkningsordning.

Der var ikke noget nyt på konferencen. En oplægsholder mente, at apps var fremtiden. De har ikke hidtil været den store succes, og udmærker sig ved at fastholde mediernes gammeldags pakkeløsning, som forbrugerne ikke ønsker. En anden oplægsholder talte om betalingsmure, som heller ikke har været en succes med nogle få undtagelser for højt specialiserede medier med meget betalingsdygtige målgrupper.

Lisbeth Knudsen bryder sig ikke om ordet betalingsmur og foreslog kvalitetsmur. Dertil er det altså kommet: Medierne er ikke i stand til at skille sig ud på kvaliteten, så de er nødt til at klistre ordet kvalitet på deres produkt.

Mærkningsordninger og ny-sprog løser ingen problemer, for de stikker meget dybt. Helt ned til Berlingske Medias vision og mission, hvor der står, at “Vi arbejder udfra en overordnet strategi, der blev fastlagt i 2008 og løber frem til 2010.” Ja, læs lige den igen.

Og missionen lyder som følger:

Det er Berlingske Medias mission at være Danmarks mest konkurrencedygtige og innovative medievirksomhed i nærkontakt med mere end 2,5 millioner danskere hver uge.

Det er vores passion at levere viden og underholdning til alle danskere, hvor, hvornår og hvordan, de ønsker det.

Den mission handler ikke om mig – læseren, kunden. Jeg er knap nævnt. Virksomhedens produkter er heller ikke henvendt til mig men til alle og dermed ingen. Læg vejen forbi Berlingskes websted, og du vil se et produkt, som hører industrialderen til. Du ser det samme som jeg og alle andre. Berlingske tror, vi er ens, og derfor får vi alle det samme produkt. Smut så forbi Facebook, som er tilpasset dig og i øvrigt har en meget smukkere mission:

Facebook’s mission is to give people the power to share and make the world more open and connected.

Og nej, Berlingske skal ikke være Facebook, men de skal begynde at lære af Facebook, Google, Twitter, Amazon og andre, der har forstået nettet. Ingen af dem har behov for mærkningsordninger.

Clay Shirkys utænkelige scenarie udfolder sig lige for øjnene af os, og der er stadig ingen, der gør noget: Aviser og at tænke det utænkelige

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Han er kritisk overfor lokale netaviser, der har stiftet en forening, hvis væsentligste formål er at få del i denne mediestøtte: Lokale netaviser sammen om mediestøtte.

Direktøren for dagbladene skriver, at de lokale dagblade er “storleverandører af stof til de små lokale websites”, og:

I nogle tilfælde inspirerer de til historier i disse websites, som er håndteret på en ordentlig måde. I andre tilfælde er brugen af stoffet lig med ophavsretlige krænkelser på samlebånd.

Den nye forening er stiftet af 5 lokale netaviser:

• Kjerteminde Avis;
• Esbjerg Netavis;
• Kanal Frederikshavn;
• Kanal Hjørring;
• Svendborg Netavis.

Sidstnævnte, som drives af journalist Frede Jakobsen, er nok den mest kendte uden for lokalområdet og ikke bange for at gå til den med historier som Ugeaviser spreder kommunal løgn og Byrådet misinformeret af borgmesteren, begge fra den seneste uge.

Allan Aistrup fra Kjerteminde Avis var ikke sen til at reagere på Ebbe Dals knap så flatterende karakteristik af de nye, lokale medier:

Det er ikke alene løgn. Det er at vende tilstandene i den lokale nyhedsformidling helt på hovedet. [...] Og direktøren kan i hvert fald ikke have klikket sig ind på nogen af de fem netaviser i LDN (Lokale Danske Netaviser), for så ville han have opdaget, at ganske mange historier netop begynder der. Lad det bare komme an på en prøve. Vi inviterer gerne en medieforsker ud at tælle, hvem der bidrager mest til den redaktionelle fødekæde ved at støve lokale historier op og sætte gang i den demokratiske debat.

Forskrækkede medieelefanter

De to er altså uenige om “fødekæden”, men Allan Aistrup taler samme sprog som Ebbe Dal og skriver også: “Situationen i de lokalområder, der både har et gammelt dagblad og en ny netavis er faktisk som dengang, der var flere aviser i hver en by”.

Hvad ingen af de to herrer tilsyneladende har opdaget, er, at første led i fødekæden ikke er en redaktion, bare spørg journalist på Jyllands-Posten, Kaare Sørensen (@KaareSorensen), som i sidste uge modtog årets DONA-pris for sin brug af Twitter som journalistisk redskab: Kaare Sørensen modtager årets DONA-pris. Han udtalte i den anledning, at:

“Der er ikke noget, der er hurtigere,” siger Kaare, når man spørger ham til Twitters meritter. “Det er som en politiradio, tænd for den og fang det, der sker. Jeg har fået langt over 100 historier på den måde.”

Twitter-kongen Kaare

Når medieforskere fremlægger deres årlige redegørelse for nyheders fødekæde, vil disse 100 historier uden tvivl blive krediteret Jyllands-Posten, men de begyndte altså på Twitter, og de kunne også have udsprunget på Facebook, Google Plus eller et af de utallige fora på nettet.

Nyheder kommer alle steder fra, og det handler ikke om, hvor de udspringer. De har altid udsprunget af en begivenhed, men nu er det i vidt omfang de involverede i begivenheden, der selv spreder nyheden.

Hvis mediestøtten skal tildeles første led i fødekæden, skal Kaare Sørensens 100 kilder alle have tilskud, mens hans medie, Jyllands-Posten, ikke skal.

Glem fødekæden. Hvis Kaare Sørensens historier er gode, er det, fordi han har valgt de rigtige 100 – han kunne have valgt 10.000 andre – og fordi han har arbejdet med historierne.

Ebbe Dal, Allan Aistrup og alle andre af den gamle, journalistiske skole, skal finde en anden målestok.

Foto: hahatango.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

1 comment(s) for this post:

1. Søren Storm Hansen:
   2011-Nov-07 Og så kom der en reaktion fra Frede Jakobsen:

   Ebbe Dal lever ganske enkelt i fortiden - eller bliver betalt for at leve i fortiden. Han kan ikke - eller vil ikke - se, at tidevandet er ved at skifte. Der er ebbe for dagbladene, flod for nye netaviser, som i nogle lokalområder er på vej op på toppen, hvad angår nyhedsformidling og læsertal - mens dagbladene er på vej ned i bunden af medielandskabets dal. En arrogant røst fra medie-fortiden.

   Det er lidt komisk. Konflikten handler dybest set om citatartikler - hvem kopierer hvem. På nettet giver citatartikler ingen mening - man kan linke - alligevel skriver alle af efter hinanden. Der bør ikke være mediestøtte til nogen, der bruger journalistiske kræfter på citatartikler. Hvis man har råd til en journalist, der skriver af, har man for mange penge.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/mediestotten-til-twitter/feed/ 1 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/hvad-dr-og-information-kan-laere-af-wikipedia/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/hvad-dr-og-information-kan-laere-af-wikipedia/#comments Thu, 13 Oct 2011 10:08:43 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2429 DR og Information har kastet sig over brugerinvolvering. Begge har lanceret tænketanke, hvor vi alle skal deltage, men det er ikke så nemt. Der har været mange mislykkede forsøg på crowd sourcing og kun få successer. Den største succes er Wikipedia.

Da Wikipedia kom til verden i 2001, havde syv projekter uden held forsøgt noget tilsvarende. Hvad gjorde Wikipedia anderledes, og hvad kan DR og Information lære?

DR lancerer Danmarks største tænketank i samarbejde med Rebuild 21 og Mandag Morgen. Tænketanken hedder Idéernes Danmark, og meningen er, at vi alle skal bidrage med idéer til, hvordan vi skaber vækst i Danmark.

Dagbladet Information byder alle Velkommen til en åben tænketank. Den hedder 100dage og er “… et forsøg at involvere så mange som muligt i processen med at formulere idéer og løsninger og overrække de bedste løsningsforslag til regeringen, når de første 100 dage er gået”.

Wikipedia er ikke en tænketank men en encyklopædi. Begge dele handler dog om brugerinvolvering og at skabe noget i fællesskab. Det er lykkedes for Wikipedia, hvor andre fejlede.

Benjamin Mako Hill har studeret: The contribution conundrum: Why did Wikipedia succeed while other encyclopedias failed?

Han når frem til tre hovedårsager. Wikipedia:

• tiltrækker bidragsydere, fordi det er skabt omkring et velkendt produkt – encyklopædien;
• fokuserer på indhold, ikke teknologi;
• har lav barriere for deltagelse og nedtoner ejerskab til indholdet.

Man er ikke i tvivl om, hvad Wikipedia er, så man skal ikke først forstå, hvad det drejer sig om. Konceptet er flere hundrede år gammelt, og de fleste har kendt lignende værker siden barndommen. Man forstår det umiddelbart, hvad der gør det nemt. Wikipedia er revolutionerende men føles velkendt. Andre har forsøgt at redefinere genren og udfordre de traditionelle former. Wikipedia bygger videre på det velkendte, som alle kan forstå.

Wikipedia var det eneste af projekterne, som ikke udviklede sin egen teknologi. De øvrige var optaget af at bygge infrastruktur uden særlig fokus på indhold. Holdningen var, at hvis man stiller teknologien til rådighed, vil folk automatisk komme. Wikipedias stiftere fokuserede på at få fat i de rette skribenter – som ville tiltrække andre.

Det er nemt at redigere Wikipedia. Man skal ikke lade sig registrere og kan være anonym. I første omgang kan man nøjes med at rette et forkert årstal eller tilføje en sætning, og da det er nemt, får man mod på mere. Man får ikke sit navn på artiklen, så man føler ikke et pres, og det forpligter ikke.

Benjamin Mako Hill nævner ikke følelsen af fælles ejerskab, som jeg tror er en væsentlig faktor. Skribenterne på Wikipedia opfatter encyklopædien som deres produkt – det tilhører ikke stifteren Jimmy Wales men alle.

En anden væsentlig faktor er lederskab: Brugerinvolvering handler om ledelse. Det er der stort set aldrig fokus på i den slags projekter, men uden ledelse, må det gå galt.

Læs også nedenstående bøger – eller i det mindste anmeldelserne:

• Anmeldelse: Groundswell, af Charlene Li og Josh Bernoff;
• Anmeldelse: Cognitive Surplus, af Clay Shirky;
• Anmeldelse: Homo connexus – netværksmennesket, af Morten Bay.

Foto: alex_maris.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/hvad-dr-og-information-kan-laere-af-wikipedia/feed/ 0 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ipad-magasinets-sidste-chance/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ipad-magasinets-sidste-chance/#comments Wed, 05 Oct 2011 04:30:25 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2411 Jubelen var stor i mediebranchen, da tidsskriftet Wired for et år siden solgte 100.000 eksemplarer af deres første udgave til iPad. Men glæden var kort, for oplaget faldt hurtigt, og andre tidsskrifter har heller ikke imponerende salgstal.

Der skal tænkes nyt. Magasiner til iPad er ikke en erstatning for det trykte magasin men en ny genre, der lader brugeren om det redaktionelle og mediehuset om indholdet. Hvis mediebranchen ikke selv vil, er der andre. De er faktisk begyndt.

Dette er et gæsteindlæg af Mathias Winther Klausen, Cand.IT. i Oplevelsesdesign, Bachelor i Tysk og International Virksomhedskommunikation, Aalborg Universitet. Og jobsøgende. Mathias har sammen med Trine Østergaard Thomsen skrevet afhandlingen Sådan skabes gode brugeroplevelser med et magasin til iPad baseret på undersøgelser med 40 universitetsstuderende i alderen 20-32 år i 8 workshops og fokusgrupper.

Magasinudgiverne har nu i et års tid med mere eller mindre succes forsøgt at digitalisere og overføre det trykte magasinformat til iPad. Foreløbig er det ingen guldgrube. Trines og min afhandling peger på nogle af årsagerne og giver et bud på, hvordan udgivere kan tjene penge på det digitale magasin. Om de etablerede mediehuse tager teten i kampen om de betalende brugere, eller nye spillere overtager markedet først, er foreløbig et åbent spørgsmål.

Det korte budskab lyder: Drop én-til-én-overførslen af det trykte magasin, hvor udgiveren har den totale redaktionelle magt, og overlad kontrollen over sammensætningen af indholdet til læseren.

Umiddelbart virker det som en god idé at digitalisere et populært magasin og få mulighed for at spare en del af distributionsomkostningerne og nå ud til nye målgrupper. Men så nemt er det ikke. Digitalt er i de fleste brugeres øjne gratis, og et dødt magasin uden ekstraindhold, videomateriale, interaktiv grafik og i det hele taget udnyttelse af den legende og uforpligtende karakter, som iPad indbyder til, giver ikke læserne lyst til at investere i flere udgaver af magasinet. Læg dertil, at de fleste magasiner er langsomme at downloade og koster langt mere, end brugerne er villige til at betale – fx koster en udgave af Illustreret Videnskab 59 kroner.

Vores afhandling viser, at magasinets indhold er afgørende for læseoplevelsen. Er indholdet tilpasset læserens interesser specifikt nok, så er betalingsvilligheden stor, og chancerne for, at læseren ønsker kontinuerligt at investere i magasinudgivelserne, stiger markant. Dog må video, ekstramateriale og interaktiv grafik ikke nedvurderes, men bruges hvor det understøtter det skrevne indhold.

Den bedste måde at målrette indholdet er at overlade sammensætningen af magasinet til læseren. I vores afhandling nytænker vi iPad-magasinet med udgangspunkt i mediehuset Egmont, der bl.a. står bag Alt for damerne, Euroman og Her & Nu – et forskelligartet indholdsudbud er afgørende for konceptet. Læseren skal som det første markere en række emner, der afspejler hans eller hendes interesser og dækker over typisk magasinindhold. Det kan være rejser, film, opskrifter, mode, gossip, gadgets, boligindretning osv.



Applikationen sammensætter herefter en forside og en indholdsfortegnelse med overskrifter, teasere og billeder, der afspejler de valgte interesseområder. Fra indholdsfortegnelse kan læseren vælge de artikler, han eller hun vil læse. Derudover er det muligt at søge efter og tilføje artikler i hele databasen, så magasinet kommer til at se ud præcis, som læseren vil have. Til sidst downloades magasinet i sin fulde længde.



Databasen indeholder artikler tilsat interaktivt ekstramateriale fra de fysiske Egmont-magasiner, som er ”tagget” efter emner. Udgivelsesfrekvensen bestemmes af læseren selv – fx hver 14. dag eller hver måned – og applikationen sammensætter en ny forside med artikler skrevet i den mellemliggende periode.

Teknologien kendes fx fra applikationen Flipboard, som samler feeds fra gratis nyhedssites, blogs og sociale platforme udvalgt af brugeren og præsenterer det på en overskuelig og interessant måde. Forretningsmodellen er ny og kan angribes på flere måder. Enten betaler læseren pr. artikel (hvilket de er villige til, fordi indholdet er målrettet deres interesser) eller også følger man Googles model med målrettet annoncering (hvilket læserne ikke har noget imod, når bare annoncerne har relevans for dem eller for den givne artikel).

Brugerne fra vores afhandling stiller krav om, at artikler skal kunne deles på Facebook eller sendes på mail. Det lyder som en trussel mod forretningsmodellen men kan omgås ved kun at give mulighed for at dele artikelteasere eller dele annoncer med artiklerne og derigennem pålægge annoncørerne en merbetaling – endelig kan man også acceptere mekanismerne på nettet i dag, hvor indholdsdeling udgør en vigtig bestanddel.

Dermed skal iPad-magasinet ikke tænkes som en erstatning for det trykte magasin, men udgør derimod en ny genre, der lader brugeren om det redaktionelle og mediehuset om indholdsudbuddet. Der åbnes for en moderne forretningsmodel med målrettet annoncering, og ikke mindst respekteres iPad’en som en personlig og fleksibel platform, hvor brugeren har følelsen af kontrol.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ipad-magasinets-sidste-chance/feed/ 0 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/journalisme/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/journalisme/#comments Tue, 13 Sep 2011 14:49:52 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2355 Vendingen “det er jo ikke journalistik” er nærmest standardsvaret, når man gør opmærksom på et websted, som kan noget interessant eller bare har succes, og der ender diskussionen. De øvrige journalister omkring bordet nikker samtykkende – hvis det ikke er journalistik, duer det ikke.

Vi andre skelner ikke mellem journalistik og ikke-journalistik. Vi skelner mellem relevant og irrelevant. Når man spørger – hvad jeg ofte gør – kan de færreste forklare, hvad journalistik er. Journalister kan som regel, men deres forklaringer er bestemt ikke enslydende og ofte lange og tågede.

Det er dog meget nemt at se, om en tekst er journalistik. Det er den, hvis skribenten i stedet for “jeg”, skriver “vi”, “Deres udsendte” eller mediets navn. Det er en omskrivning af “neutral” eller “tilstræbt objektiv”. Journalister siger dog ikke længere, at de er objektive, de siger, at de “beskriver virkeligheden”, men forskellen er ens. End ikke når de skriver anmeldelser, som er en subjektiv genre, bruger de ordet “jeg”.

Denne upersonlige journalistik, der skal “beskrive virkeligheden” udfordres: Journalistrobot vinder Pulitzer om fem år. Man behøver ikke et menneske for at beskrive virkeligheden – man kan klare det med data og et program, der kan forvandle data til sætninger. Samtidig er journaliststanden ved at sælge ud af dyderne, som Lars K. Jensen så malende illustrerer i sit Essay: Pantheonline, uden at sætte noget i stedet. Allerede nu har robotjournalistikken på flere felter nået et niveau, hvor de færreste kan skelne den fra menneske-journalistikken.

Den måske største mediesucces på nettet er tech-bloggen TechCrunch, som er vokset fra et enmands-foretagende til en millionvirksomhed. Stifteren Michael Arrington er jurist og har aldrig abonneret på de journalistiske dyder. Han siger, hvad han mener, og hylder transperans – ikke uafhængighed eller neutralitet. Han investerer tilmed i den branche, hans blog dækker, men fortæller det altid, når han skriver om en virksomhed, han har investeret i. Aldrig neutral men altid åben om sine interesser.

Tilgangen er lodret mod den journalistiske men næppe truet af en robot og altså ualmindelig succesfuld.

For et par måneder siden solgte Mike Arrington TechCrunch til AOL, og i sidste uge blev han gået, angiveligt på grund af sine investeringer. Nu følger tech-verdenen spændt udviklingen af TechCrunch.

Jo mere journalister udfordres af robotter, blogs, Facebook, Twitter og Google, desto mere klamrer de sig til ordet journalistik. Det burde hedde journalisme.

Og de journalistiske arbejdspladser, medierne, hvad vil de egentlig?

Berlingske Medias mission er, at være Danmarks mest konkurrencedygtige og innovative medievirksomhed i nærkontakt med mere end 2,5 millioner danskere hver uge.

Facebooks mission: Giving people the power to share and make the world more open and connected.

Berlingske fokuserer på sig selv, Facebook på mennesker. Berlingske vil i “nærkontakt” med knap halvdelen af landets befolkning (hvorfor ikke hele befolkningen), Facebook vil give mennesker indflydelse og gøre verden mere åben. Hvilken mission vil du helst arbejde for?

Jyllands Postens mission er: Som uafhængigt liberalt mediehus at formidle alle ytringer og holdninger, der udfordrer og styrker læsernes viden.

Googles mission er at organize the world‘s information and make it universally accessible and useful.

Jyllands Posten vil formidle, og bortset fra ordet liberal kan alle mediehuse vel skrive under på den tynde omgang. Google vil “organisere verdens information”, det er svimlende.

Men hverken Berlingske eller Jyllands Posten vil sammenligne sig med Facebook og Google – det er jo ikke journalisme.

Se også:

• 3 nye formater for journalistik;
• Aviser og at tænke det utænkelige.

Foto: CafeYak.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/journalisme/feed/ 0 http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/data-er-penge/ http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/data-er-penge/#comments Sat, 20 Aug 2011 21:16:38 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2319 Den tyske delstat Schleswig-Holstein forlanger, at alle websteder i delstaten deaktiverer tjenester, som Facebook “synes om”, fordi tjenesten sender data til Facebook og dermed krænker borgernes privatliv: ULD to website owners: “Deactivate Facebook web analytics”.

Det virker temmelig absurd, men de har fat i noget: Det handler om data, og de, der forstår at bruge data, er fremtidens vindere.

Mange virksomheder har data men bruger dem ikke. For eksempel ved mit teleselskab, hvornår jeg sidst købte en telefon, og de ved, hvornår jeg sandsynligvis vil udskifte den. Med den viden kan de give mig det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt for at fastholde mig som kunde, men det gør de aldrig. De har data men bruger dem ikke.

Virksomheder med rødder i den gamle, analoge verden er dårlige til at indsamle og bruge data. Ofte forærer de data til virksomheder, som er opstået i den nye, digitale verden og ved, hvor værdifulde data er.

Googles annoncesystem er så suverænt, fordi Google har mange data og ved, hvad de skal gøre med dem. Det samme gælder Facebook.

Mange websteder implementerer knapper fra Facebook og Google, som brugerne klikker på for at anbefale siden. Formålet er at udbrede kendskabet til siden og få mere trafik. Prisen for den trafik er meget høj – man betaler med data. Brugerne fortæller, hvad de synes om, og den viden er vigtig. Webstedet får dog ikke glæde af denne viden, den tilfalder Facebook og Google.

Det samme gælder annoncenetværk. Man tilmelder sig et annoncenetværk for at få målrettede annoncer, og man betaler dyrt ved at give annoncenetværket data. Man kan glæde sig over, at annoncerne virker, men man bør være bekymret over, at man ikke selv får den viden, der gør, at de virker.

Når Google og Facebook kan omsætte deres mange brugere til kontanter, er det, fordi de forstår data. Når Amazon er så stor en succes, skyldes det, at de indsamler data og bruger dem.

Virksomheder fra den gamle verden forstår ikke data og giver data væk i bytte for lidt trafik, som de ikke kan tjene penge på – fordi de ikke har data.

De har fat i noget i Schleswig-Holstein. Giv ikke noget til Facebook og Google. Skab selv relationer til brugerne og lær at bruge relationerne.

Begynd med det nemmeste: de nyhedsbreve, du udsender med email. Du ved, at jeg modtager nyhedsbrevet, men du ved formodentlig ikke, hvilke links i nyhedsbrevet, jeg klikker på. Du ved, hvor mange modtagere af nyhedsbrevet der klikker på det ene og det andet link, men du ved ikke hvem, der klikker på hvad. Hvis du ved, hvilke links jeg klikker på, kan du tilpasse nyhedsbrevet mine interesser. Det er ret nemt, men du udsender det samme nyhedsbrev til alle, selvom vi har forskellige interesser.

Du skal ikke kende dine brugere, du skal kende den enkelte bruger. Jeg er ikke et segment, jeg er mig. Kend mig, ikke det segment, jeg tilhører – det gør Google, Facebook og Amazon, og derfor klarer de sig bedre.

Der er hverken segmenter eller målgrupper i den nye verden – der er individer.

Foto: mcfarlandmo.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

2 comment(s) for this post:

1. Linse Daugaard:
   2011-Aug-24 Jeg er forvirret: du skriver at Datatilsynet i Schleswig-Holstein har fat i noget, når de mener at Facebook og Google krænker borgernes privatliv, men samtidig opfordrer du "gamle" virksomheder til at krænke borgernes privatliv på samme måde som Google og Facebook? Gad nok vide hvad det danske datatilsyn ville sige, hvis danske virksomheder gemte oplysninger om danske borgere lige så længe som Google, Facebook og Amazon?
2. Morten Blaabjerg:
   2011-Nov-06 @Linse, jeg synes du i din første sætning ret let kommer til at sætte lighedstegn imellem at det at sende borgernes data videre til FB eller Google krænker borgernes privatliv, og så at selve det at en virksomhed udnytter sin viden om brugernes adfærd og behov også per definition krænker brugernes privatliv. Det er det første, som datatilsynet i Schleswig-Holstein har fat i - ikke det andet. Og man kan ikke uden videre sige, at det pr definition er tilfældet. En pointe i Sørens artikel kunne evt alternativt være, at istedet for at sende data om borgerne til Google og FB kunne og burde Schleswig-Holstein eventuelt selv anvende disse data til at give borgerne en bedre service, hvis de forstod hvor værdifulde de er?

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/data-er-penge/feed/ 2 http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/anonymitet-pa-nettet-er-godt/ http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/anonymitet-pa-nettet-er-godt/#comments Fri, 29 Jul 2011 14:41:01 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2299 Det er fint, at Berlingske vil stoppe hadske debatindlæg på deres websted, men chefredaktør Lisbeth Knudsen er på vildspor, når hun i ovenstående artikel siger: “Vi vil ikke have anonyme debatter. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan deltage i en debat uden åbent visir. Det er fejt, og skræmmer andre folk fra at deltage når tonen bliver så hadsk”.

Der er gode grunde til at optræde anonymt. Her er et par stykker:

• Man lider af en sygdom og vil deltage i debatten på baggrund af egne erfaringer men ønsker ikke at alle skal vide, at man er syg;
• man er ansat i en virksomhed med strenge regler for medarbejdernes brug af nettet;
• man vil deltage i politiske debatter men ønsker ikke at afsløre sit politiske ståsted for arbejdsgiver og kolleger. Ikke nødvendigvis fordi man har radikale holdninger, man vil bare ikke være et politisk dyr i arbejdssammenhæng;
• man er ansat i embedsværket og skal være apolitisk.

Lisbeth Knudsen antyder også, at anonymitet og hadsk tone hænger sammen; altså hvis man fjerner anonymiteten, forsvinder den hadske tone. Det er bestemt ikke tilfældet. Behøver jeg at give eksempler?

Desuden er det svært at håndhæve et forbud mod anonymitet. Det vil sikkert kræve flere ressourcer at kontrollere alle, der opretter en profil, end at monitorere debatten og lede den på rette spor, når det er ved at gå galt – og slette kommentarer, det er der ikke noget galt i.

Man vil oprette et administrativt lag, som ikke bidrager med noget, koster penge og straffer dem, der har gode grunde til at ønske anonymitet.

Hvad med at fokusere på det, det handler om – altså selve debatten – og bruge kræfterne på at hæve kvaliteten.

I stedet for kollektiv straf kunne man satse på individuel belønning:

• Fremhæv kommentarer af høj kvalitet;
• beløn de bedste bidragydere;
• udnævn ugens bedste kommentar.

Men frem for alt skal journalisterne selv deltage. Som alle andre virksomheder, skal medierne være i dialog med brugerne, og det er de bestemt ikke i deres egne kommentarfelter.

Foto: Kazz.0.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/anonymitet-pa-nettet-er-godt/feed/ 0 http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/google-plus-medieplatform/ http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/google-plus-medieplatform/#comments Sun, 17 Jul 2011 08:15:37 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2287 Google+ er den mest lovende medieplatform, vi endnu har set på nettet, og kan blive pengemaskine for medievirksomheder og enkeltpersoner, der forstår at udnytte mulighederne.

Google er i annoncebranchen, og de er verdensmestre. I andet kvartal af 2011 omsatte Google for 9 mia. dollar, en stigning på 32 procent fra samme periode sidste år: Google reports over $9 billion in revenues for Q2 2011, up 32% year on year.

Stort set al omsætning kommer fra annoncer, og Google er meget dygtige til at vise de rette annoncer til de rette mennesker på det rette tidspunkt.

Nu har Google fået et nyt sted at vise annoncer, Google+, og det er meget sandsynligt, at de vil dele annonceindtægterne med dig og mig.

Google+ er ved første øjekast et socialt netværk, som ligner Facebook til forveksling. Den mest bemærkelsesværdige forskel er, at man ikke skal være gensidige venner men kan følge dem, man ønsker. Når man skriver et indlæg, kan man dele med alle eller med en mindre gruppe, man selv definerer. Man kan have mange grupper – kaldet cirkler – for eksempel familie, venner, kolleger. Tjenesten er stadig i lukket beta, og man kan kun få adgang med en invitation fra en eksisterende bruger, men det varer næppe længe, før Google+ åbnes for alle. I de første to uger har tjenesten fået 10 mio brugere: Google Plus Users Top 10 Million; 1 Billion Items Shared Each Day. Google+ er blevet godt modtaget, men det er endnu for tidligt at sige, om tjenesten får bred gennemslagskraft.

Der er ingen annoncer på Google+ endnu. Det kommer dog nok.

Netop annoncerne kan blive tjenestens helt store styrke, hvis Google deler annonceindtægterne med brugerne – og det er ikke usandsynligt, for det har de tradition for. Googles blogplatform, Blogger, har et indbygget annonceprogram, og det eneste, man skal gøre, er at opgive nummeret på sin bankkonto, så triller der penge ind hver måned – hvis man er dygtig. Googles videotjeneste, YouTube, har et partnerprogram, hvor man kan tilmelde sig og få en del af omsætningen for de annoncer, der vises ved ens videoer.

Det er altså ikke nyt for Google at dele annonceindtægter med indholdsproducenter, og de har et yderst velfungerende system, AdSense, som kan håndtere det hele.

Ved at dele annonceindtægterne kan Google tiltrække indhold af høj kvalitet. Tjenester som Facebook og Twitter bruges i vidt omfang af medier til at lokke brugerne over på mediernes websteder, for de kan ikke tjene penge på selve tjenesterne. Hvis Google deler annonceindtægterne på Google+, vil man i højere grad fylde tjenesten med originalt indhold af høj kvalitet i stedet for links til andre websteder.

Google+ er desuden skruet sammen, så man kan lade annoncerne følge indholdet. Hvis annoncen vises sammen med indholdet, kan den følge med, når andre deler. Annoncen er ikke knyttet til den enkelte side men til selve indlægget, som kan spredes vidt omkring på Google+. Så en tekst, et billede eller en video, der spredes meget, kan give store indtægter. Google benytter allerede denne teknik på YouTube, hvor man kan indlejre videoer på andre websteder, og så følger annoncerne med (hvad der i øvrigt får medievirksomheder, fx. Politiken, til at skrælle videoer fra YouTube og vise dem i deres egen afspiller. Det er ulovligt, og Politiken vil nok råbe højt, hvis andre kopierer deres produkter. Men det er en anden diskussion).

Som sagt er der ingen annoncer på Google+ i dag. Det er end ikke muligt for medier eller andre virksomheder at oprette en profil – tjenesten er kun for enkeltindivider. Der kommer dog virksomhedssider, og der kommer meget andet, for Google+ er bestemt ikke et færdigt produkt.

Om der kommer annoncer, ved jeg ikke. Og jeg ved slet ikke, om det bliver som ovenfor beskrevet. Men det er det, jeg ville gøre, hvis jeg var Google.

Google+ tegner til at blive meget mere end en social tjeneste til trivialiteter og links. Det kan blive den bedste medieplatform, verden endnu har set.

Og skriv en kommentar, hvis du mangler en invitation til Google+, så sender jeg en til den email du angiver.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

16 comment(s) for this post:

1. Rune:
   2011-Jul-17 Hej Søren Vil gerne have invitation Hilsen Rune
2. Søren Storm Hansen:
   2011-Jul-17 @ Rune Er sendt, men jeg ved ikke, om Google ekspederer med det samme.
3. jens:
   2011-Jul-17 Hej søren Jeg vil også gerne have en invitation. Hilsen Jens
4. Søren Storm Hansen:
   2011-Jul-17 @ Jens Invitation sendt.
5. Ole:
   2011-Jul-17 Hej - Både tak for en læseværdig blog om dagens medier og jo tak, jeg vil da også gerne ha' en invitation :)

Write a quick comment | View 11 more comment(s).

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/google-plus-medieplatform/feed/ 16 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/mediehuse-samarbejder-om-annoncer/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/mediehuse-samarbejder-om-annoncer/#comments Tue, 03 May 2011 16:17:20 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2194 Det forlyder, at mediehusene JP/Politiken og Berlingske Media begynder at samarbejde om annoncer på deres websteder: Danske dagblade i annoncesamarbejde.

Det er en god nyhed og et initiativ, jeg og andre har efterspurgt i årevis. Med konkurrenter som Google og Facebook kan danske dværge ikke klare sig uden at samarbejde, og skrækscenariet er, at de må bruge annoncesystemer fra netop Google og Facebook, som i dag er meget smartere end deres egne. Den fare er ikke afværget med det nye samarbejde, men det er et skridt i den rigtige retning.

Samarbejdet handler om at udveksle oplysninger om brugerne for at målrette annoncer. Det er godt for annoncører, medier og brugere, hvis det gøres rigtigt:

• Annoncørerne kan vise annoncer for potentielle kunder i stedet for at skyde i blinde;
• Medierne får et bedre produkt – både for annoncører og brugere;
• Brugerne ser annoncer, der er relevante – og vi har ikke noget mod annoncer, vi har noget mod irrelevant information, hvad enten det er annoncer eller redaktionelt stof.

Det skal gøres på den rigtige måde og helst i samarbejde med brugerne, for vi vil gerne gøre noget for at få de rigtige tilbud og slippe for dem, vi ikke er interesserede i.

Det forlyder også, at Digitale tilbudsaviser stormer frem. Vi vil altså gøre os den ulejlighed at downloade en app, som kan filtrere annoncer, og hvor vi kan søge og sammenligne priser.

Her er annoncer helt uafhængige af redaktionelt indhold – de er indholdet – og medierne er et overflødigt mellemled. Det er ikke nyt, men det finder stadig nye former og bliver stadig smartere. Medierne skal ind i kampen om smarte annoncer, og det kan kun gå for langsomt.

Det nye samarbejde er et lille skridt, men der er lang vej.

Foto: toffehoff.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

1 comment(s) for this post:

1. Thomas Mortensen:
   2011-May-08 Jeg synes den måde Google køre det på er super god, jeg hader af reklamere for folk der ikke skal "flytte" nu har jeg et flyttefirma og da folk for det meste kun flytter 3-5 gange om året så synes jeg det er spild af penge og folks tid af spamme dem med flytte reklamer i deres avis, tv, internet osv. Det af man kan reklamere for folk der faktisk sidder og leder efter et flyttefirma er super smart synes jeg og det vil da helt sikkert få mig til af finde pungen frem hvis Danmarks aviser kan komme med nogenlunde samme løsning. MVH Thomas

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/mediehuse-samarbejder-om-annoncer/feed/ 1 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/tillykke-med-de-3-ar-bureaubiz-her-er-naeste-skridt/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/tillykke-med-de-3-ar-bureaubiz-her-er-naeste-skridt/#comments Wed, 27 Apr 2011 06:11:50 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2184 Tillykke til Bureaubiz.dk med de 3 år, som har bragt det lille nichesite på niveau med Markedsføring og Mediawatch – hvis man måler sidevisninger. Og 7.000 abonnenter på nyhedsbrevet er flot. De tre medarbejdere har også “noget, der ligner en markedsbestemt løn”, og det er imponerende.

Så er det måske på tide at tage næste skridt. Fremtiden hedder hverken sidevisninger eller nyhedsbreve. Fremtiden hedder feeds.

Der er det gode, gamle RSS-feed. Bureaubiz har et, som man for eksempel kan læse med Google Reader.

Bureaubiz udsender ikke hele artikler med RSS – kun smagsprøver, som skal lokke mig til webstedet, så de får en sidevisning. Det får de dog ikke, for jeg har udvidet Google Reader med Super Google Reader, så jeg får hele artikler, selvom Bureaubiz ikke udsender hele artikler. Jeg får ingen annoncer, og jeg giver ikke Bureaubiz en sidevisning. Jeg ser heller ikke jobannoncer eller arrangementer, som nok står for en betragtelig del af omsætningen.

Det kan de så være sure over. De kan dog trøste sig med, at der nok ikke er så mange af min slags, for det er lidt besværligt at benytte RSS, og det har aldrig vundet stor udbredelse, selvom det er den ubetinget smarteste måde at følge mange websteder.

Det kommer dog, takket være Facebook, som har vist alle, hvor smarte feeds er. Alle har et feed på Facebook. Her er opdateringer fra venner og sider, man følger, og det er smart. Alle har forstået konceptet – man abonnerer på en side eller bliver venner med nogen, og så kommer opdateringerne automatisk rullende.

Sådan vil vi have det. Feeds er en væsentlig årsag til Facebooks succes, tror jeg.

Nu vil alle have feeds – omend de nok ikke kalder det feeds og næppe har skænket konceptet en tanke. Vi vil ikke have nyhedsbreve, og vi er helst fri for at besøge websteder. Vi vil have vores egen kanal, hvor vi selv sammensætter indholdet.

Jeg benytter Google Reader, men det spirer frem med smartere, flottere muligheder, og hvis de vil, kan de alle hente hele artikler, så vi aldrig skal besøge et websted.

Bureaubiz kan have mange tusinde læsere uden en eneste sidevisning og uden en eneste abonnent på deres nyhedsbrev.

Fremtidens indtægter ligger ikke i sidevisninger eller nyhedsbreve. Der skal skabes indtægter omkring selve indholdet – ikke måder at vise det på, for det er mig, der bestemmer, hvordan jeg vil se det.

Begynd med en sponsor, for eksempel med inspiration fra Daring Fireball: Syndicated Feed Sponsorship. Der er en – og kun en – sponsor hver uge, og sponsoratet koster 5.500 dollar. I begyndelsen af ugen udsendes “a promotional item”, og i løbet af ugen “I’ll also post a Linked List item thanking the feed sponsor”.

Bureaubiz kan næppe score 5.500 dollar om ugen, men i øjeblikket tjener de 0,00, og de reklamerer bestemt ikke med deres feed. Der er nok ikke så mange abonnenter – måske ved de slet ikke, hvor mange – men det handler ikke så meget om penge, mere om at bevæge sig i retning mod fremtiden.

Foto: James Spahr.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

1 comment(s) for this post:

1. København spisesteder:
   2011-May-06 Tak for god inspiration :) Weekendhilsen Henrik http://københavnspisesteder.dk/

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/tillykke-med-de-3-ar-bureaubiz-her-er-naeste-skridt/feed/ 1 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ipad-redder-ikke-medierne-hvad-nu/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ipad-redder-ikke-medierne-hvad-nu/#comments Tue, 26 Apr 2011 12:26:27 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2181 Erkendelsens time er kommet til mediebranchen – ihvertfald et lille hjørne af den: Tavlernes indtog erstatter ikke avisen, skriver Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus.

Det var vi nogle, der sagde for et års tid siden, da iPad kom frem, blandt andre Steve Jobs, omend kun inddirekte: iPad var aldrig tænkt til aviser og tidsskrifter. Ingen lyttede dog. Mediebranchen var temmelig overbevist og talte ligefrem om, at iPad ville redde branchen.

Nu er der så gået et år, hvor branchen har lyttet til de forkerte og brugt tid og penge på det forkerte. Per Palmkvist Knudsen erkender blankt, at han tog fuldstændig fejl i sine forudsigelser om, hvad iPad ville blive brugt til: “Kort sagt bliver den brugt til alt det, jeg ikke havde forudset”. Respekt for den åbenhjertede erkendelse, og lad os håbe, at den breder sig hurtigt, så vi kan komme tilbage på rette spor.

Når den samlede branche kunne tage så meget fejl, er det, fordi deres fokus er forkert, hvad overskriften på Per Palmkvist Knudsens indlæg vidner om; de leder efter avisens afløser.

Der er ikke en afløser for avisen, og der kommer ikke en afløser for avisen. Hvorfor ikke? Fordi ingen undenfor mediebranchen ønsker en afløser for avisen.

Så lad os komme i gang med Plan B: Når iPad svigter medierne.

Se også:

• Lars Munch kaster håndklædet i ringen;
• Et år efter: iPad var aldrig tænkt til aviser og tidsskrifter;
• Facebook viser, hvordan vi skal feedes, men medierne løber i modsatte retning;
• Opskriften på at vende et mediehus fra fallit til overskud;
• Sådan vil jeg have nyheder på nettet – og sådan bliver det.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

1 comment(s) for this post:

1. Søren Storm Hansen:
   2011-Apr-26 Business.dk skriver i dag, at Tænktetank forudså iPad i 1994 og henviser til nedenstående video, som forudsiger teknologien imponerende præcist. Hvad de ikke forudså - og også går hen over hovedet på Business.dk - er vores ændrede adfærd og muligheder for at filtrere, dele og indsamle information fra mange kilder.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ipad-redder-ikke-medierne-hvad-nu/feed/ 1 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/medier-faelles-betalingsmur/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/medier-faelles-betalingsmur/#comments Fri, 15 Apr 2011 17:18:15 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2170 Som bekendt har medier ikke den store succes med betaling på nettet, fordi der altid er gratis alternativer. Men hvad hvis de store medier bliver enige om en fælles betalingsmur og et abonnementssystem, der giver adgang til alle medier, og der ikke er gratis alternativer?

Sådan er det næsten i Slovakiet fra på mandag: Call it the new Iron Curtain: Slovak media erect a nationwide paywall.

Man skal betale 3 Euro om måneden for ubegrænset adgang til 9 af Slovakiets største medier. Indtægterne bliver fordelt mellem medierne efter brugernes tidsforbrug.

Virksomheden bag systemet, Piano Media, vil ifølge ovenstående artikel rulle tilsvarende systemer ud i lande som Danmark og Holland.

Piano Media håber på at få 1,5 procent af Slovakiets befolkning på 5,4 mio. til at betale de 3 Euro om måneden. Det giver omkring 5 mio. kroner om måneden. Piano Media tager 30 procent af omsætningen – måske inspireret af Apple – hvilket efterlader 3,5 mio. til fordeling mellem de 9 medievirksomheder, altså i gennemsnit 390.000 til hver eller lidt over 4,5 mio. om året. Ikke meget for en stor medievirksomhed men mere end de 0 kroner, de tjener i dag.

Hvad vil der ske, hvis JP/Politiken, Berlingske Media, Børsen, TV2 og et par andre gør det samme i Danmark? Vil vi betale? Vil det koste mere i tabte annonceindtægter? Vil det åbne markedet for gratis alternativer?

Lad os i første omgang holde øje med udviklingen i Slovakiet.

Foto: dSenste.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

2 comment(s) for this post:

1. WilliamJansen:
   2011-Apr-15 Vi betaler licens, og til gengæld leverer DR nyheder på internettet og i fjernsynet. En fælles betalingsmur vil skubbe læserne i armene på det "gratis alternativ" DR.
2. Thomdahl:
   2011-Apr-19 Ja, byg et par dæmninger inden bølgen kommer. På lang sigt er det en forkert strategi. Utroligt at aviserne, engang kendte for nytænkning og dynamik, er mindre innovative og mere handlingslammede end det offentlige.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/medier-faelles-betalingsmur/feed/ 2 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/fuld-af-fejl/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/fuld-af-fejl/#comments Mon, 28 Mar 2011 09:30:07 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2142 Søndag morgen forlød det, at der var Ekstremt højt strålingsniveau på Fukushima. Det viste sig senere på dagen at være en fejlmåling: Atom-alarm afblæst i Japan.

Alle medier bringer begge historier, men ingen retter den første, som viser sig at være forkert. Nogle indsætter et link fra den forkerte historie til den nye, men bestemt ikke alle.

Berlingske lader den forkerte historie stå uden nogen form for korrektion eller link. Og det på en dag, hvor chefredaktør Lisbeth Knudsen helliger et blogindlæg til selvros over dækningen: Mediedækningen af en katastrofe uden lige.

Hun skriver blandt andet:

Den danske mediedækning af ulykkerne i Japan har været af god kvalitet og med høj udnyttelse af de nye arbejdsredskaber, som nettet har givet os.

Det vigtigste nye arbejdsredskab, nettet har givet medierne, er muligheden for at rette fejl. Den har de haft i 15 år, men de har stadig ikke lært at bruge den.

Eksempler som ovenstående er reglen, ikke undtagelsen. Det sker hver eneste dag. Det er bestemt ikke “høj udnyttelse” af nye arbejdsredskaber, og der er lang vej til “god kvalitet”.

Se også: Derfor skal artikler dø.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/fuld-af-fejl/feed/ 0 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/new-york-times-opgiver-betaling-for-indhold-pa-nettet/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/new-york-times-opgiver-betaling-for-indhold-pa-nettet/#comments Fri, 18 Mar 2011 18:30:37 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2135 New York Times har indført en betalingsmodel på nettet, men de tager ikke penge for indhold, de tager penge for adfærd: NY Times indfører betalingsmur.

De opererer med to brugertyper: de trofaste og de troløse. Førstnævnte skal betale, sidstnævnte slipper. Hvis man besøger NYT regelmæssigt, bliver man efter at have læst 20 artikler inden for en måned afskåret fra at læse flere med mindre man betaler. Hvis man derimod besøger NYT via søgninger på Google eller links fra Facebook, møder man ingen hindringer.

Problemet er, at de trofaste udgør en stadig mindre gruppe og formodentlig vil forsvinde helt. De troløse udgør 85 procent, og den andel vil stige.

Betalingsmodellen peger tilbage, ikke frem.

Der er stadig færre, som ønsker nyheder som en pakkeløsning, og stadig flere, som får nyheder fra mange kilder og sammensætter deres eget nyhedsbillede.

New York Times har besluttet at satse på dem, der bliver stadig færre af. Fortidens mediebrugere skal betale, fremtidens ikke. Det ligner ikke en langsigtet løsning.

Problemet er – som med samtlige mediers betalingsmodeller – at de sælger det forkerte produkt til de forkerte mennesker og afregner i den forkerte valuta.

De skal satse på de troløse, som der bliver flere af, og de skal tage sig betalt med information, ikke penge.

Pengene skal komme fra smartere annoncer baseret på de informationer, vi hellere end gerne vil give om os selv. Det er sådan, Google gør. Det er sådan, Facebook gør. Og det er sådan, medierne burde gøre.

Det gør de også – i det små, i det skjulte og ikke særlig effektivt – med cookies, som EU nu lægger begrænsninger for. De skal gøre det mere åbent og i samarbejde med os.

Jeg kan næppe sige det mere klart, end Filip Schwartz Kirkegaard gjorde i sidste uge ud fra mine rablerier over telefonen, så resten af dette indlæg er sakset fra comon.dk, Er der overhovedet alternativer til cookies?:

Nogle har altså svært ved at forestille sig et liv uden browseren fyldt med cookies. Det har Søren Storm Hansen ikke. Han foreslår, at den veletablerede danske mediebranche udskifter cookie-sporing med et fælles loginsystem.

“Webstederne skal give os noget, før vi gider. Medierne skal altså vise os, at det er til vores egen fordel, hvis vi logger ind,” siger Søren Storm Hansen, der har skrevet et blogindlæg om sin holdning.

Hans grundlæggende budskab er, at medierne alt for længe har været tavse om det bytteforhold, der hele tiden eksisterer mellem medie og læser. Mediet tilbyder en information, artikler og videoer, som læserne er glade for. Til gengæld viser medierne reklamer, så de har en indtægt til lønninger, hosting og så videre. Men det bytteforhold har hele tiden været noget, som medierne var tavse omkring. Søren Storm Hansen foreslår, at medierne begynder at tilbyde læserne bedre reklamer. Et system kunne fungere ved, at læseren bliver bedt om at oprette en bruger og logger ind på tværs af samtlige danske medier. Det skulle være nemt og hurtigt. Måske skulle man til at begynde med blot at oplyse emailadresse og intet andet. Senere kunne medierne koble flere oplysninger på profilen. På et tidspunkt kunne et medie spørge læseren ved hjælp af et banner, hvor man ønsker at drage på ferie til sommer. Hvis læseren klikker af ved Grækenland, Tyrket og Egypten kunne annoncørerne vise tilbud til netop disse destinationer. Rejsebureauerne har dermed mulighed for at vise reklamer, som læseren vil finde nyttige. Disse profiloplysninger skulle deles mellem medierne.

“De kunne gøre det i samarbejde med en brancheorganisation som FDIM. Det forstår jeg ikke, at de ikke har gjort for længst,” siger Søren Storm Hansen.

Han påpeger, at medierne længe har samarbejdet om indkøb af papir, udbringning af aviser og andre praktiske gøremål. Han erkender dog i samme åndedræt, at det ville være et stort skridt at samarbejde omkring annonceringen, hvor medierne er hinandens værste konkurrenter.

“Forhindringen har hidtil været, at de ser hinanden som konkurrenter. Men jeg er ret sikker på, at det er gået op for dem, at deres konkurrenter er Facebook og Google, og at de er nødt til at se hinanden som kolleger,” vurderer mediebloggeren.

Foto: foxspain.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

4 comment(s) for this post:

1. Pernille Tranberg:
   2011-Mar-22 Kære Søren Jeg synes du holder alt for fast i een model, nemlig at folk kun skal betale med deres personlige informationer. Jeg tror der er mange andre modeller, der bliver bæredygtige, herunder også direkte brugerbetaling. Jeg tror at mange forbrugere fremover ikke vil finde sig i at betalte med deres privatliv men hellere vil betale penge for et produkt. Det er meget mere gennemsigtigt, og med alle dem, der satser på din model, så vokser det andet segment helt sikkert hurtigere end vi regner med. Derfor tror jeg det er for unuanceret kun at satse på din model, som blot bliver en blandt andre. kh pernille
2. Søren Storm Hansen:
   2011-Mar-22 @ Pernille Tranberg Helt enig i, at alt skal prøves, og jeg tror, at medierne fremover vil have mange små indtægtskilder fremfor de to store, de hidtil har haft. Jeg tror dog, at annoncer stadig vil stå for den største del af indtægterne, og jo smartere de er, desto bedre. Ingen har endnu forsøgt at samarbejde med brugerne om at vise de rigtige annoncer, og der ser jeg et stort potentiale. Og så hyperlokale annoncer. Jeg vil gerne fortælle Berlingske, hvor jeg bor mod at få tilbud fra nærområdet.
3. Mads Gorm Larsen:
   2011-Jun-09 Hej Søren Tænkte på dig da jeg så den her - http://www.businessinsider.com/time-for-a-lot-of-people-to-eat-crow-the-new-york-times-paywall-is-working-2011-6#ixzz1Omp9GLMF Mvh Mads
4. Søren Storm Hansen:
   2011-Jun-10 Ja, den er sød. Betalingsmuren skulle altså skaffe flere abonnenter til papiravisen fordi, man ikke kan få artiklerne gratis på nettet. Påstanden bakkes desværre ikke op med data. Hvis det er rigtigt - hvad artiklen ikke dokumenterer - må konsekvensen være, at traditionelle medier skal droppe nettet. Det kunne være spændende.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/new-york-times-opgiver-betaling-for-indhold-pa-nettet/feed/ 4 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ny-cookie-lov-er-en-gave-til-medierne/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ny-cookie-lov-er-en-gave-til-medierne/#comments Fri, 04 Mar 2011 13:22:50 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2104 Der pusles med en lov, som betyder, brugere skal informeres klart om, at websteder registerer oplysninger om brugerens adfærd på nettet.

Her er udkast til Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr (pdf), som træder i kraft 25. maj 2011.

Stort set alle websteder registerer brugernes adfærd, dels til analyse af webstedets anvendelse og brugervenlighed, dels til at målrette reklamer.

Alle taler nu om, hvordan man slipper nemmest om det, men for medierne er dette en kærkommen lejlighed til at gå et skridt videre og etablere bedre relationer til brugerne.

I stedet for at se registreringen af brugeradfærd som en måde at lure på brugerne og vise reklamer for produkter, de mere eller mindre bevidst viser, de måske er interesserede i, skal medierne vende det til en fordel for brugerne, at mediet ved noget om dem – og de skal bede brugerne om endnu mere information.

Lad brugerne registrere sig og selv vælge, hvilke reklamer, de vil se. Hvorfor gætte på, at jeg måske er på udkik efter et nyt digitalkamera. Den oplysning vil jeg da gerne give, hvis jeg så får relevante reklamer.

Som det er nu, er langt de fleste reklamer irrelevante og jeg gør mit bedste for at ignorere eller undgå dem. Men reklamer kan være vigtig information.

Medierne skal ikke luske sig til viden om brugerne men være helt åbne og vende det til en fordel for brugerne.

Begynd her, hvis du vil vide mere om den kommende lov:

• Her er cookie-kravene til danske hjemmesider;
• Koks i lovmøllen: Nye cookie-regler var slet ikke meningen;
• Anti cookie lov: Politikere og branchefolk vrøvler om cookies!.

Foto: Johannesen.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

3 comment(s) for this post:

1. NielsD:
   2011-Mar-08 Min færden på nettet er stort set aldrig betinget af køb eller tilbud. Egentlig vil jeg helst være "her" helt anonymt, dels fordi jeg som individ indtager multible digitale roller, hvorfor enhver profilering af mig vil være forkert. Qua denne konstante profilering er søgning efter relevant information/dokumentation fuldstændigt forplumret af netsteder, hvis eneste formål er at sælge et produkt eller ydelse, blot fordi der foregår en aktiv "profilering". Fælles login - Nej tak. Reklamer på et websted - ja, hvis "websted der levere banneret" er den samme som levere indholdet på webstedet. Bestemt "Nej tak" - hvis bannerinholdsleverandøren er 3.part. Synes det er ganske fint, hvis også webstedet der præsentere 3. partsindhold/reklame får en klækkelig bøde, hvis de medvirker til tracking af min besøg. Samtidig med at bannerleverandøren (som på dette site er doubleklick.net) ligeledes får en regning for at snable min færden uden min explicite accept. Det vil også sætte en begrænse websteder der udelukkende lever på indhold fra andre sites.
2. New York Times opgiver betaling for indhold på nettet. dSeneste:
   2011-Mar-18 [...] os, at det er til vores egen fordel, hvis vi logger ind,” siger Søren Storm Hansen, der har skrevet et blogindlæg om sin [...]
3. Paul:
   2011-Apr-29 Ja, medierne kan sagtens gøre den nye lov til noget positivt. De ejer jo medierne, og disse stilles gratis til rådighed for alle. Men medierne er passive og tillader myndighederne og de (politiske) forbrugerorganisationerne - altså de der big-brother-damerne som vil "beskytte" de stakkels ignorante forbrugere - at spænde ben. Hvis medierne indfører et "e-abonnement", altså stadigt gratis, men noget for noget, hvor man siger til forbrugeren at "du må gerne læse gratis her, men så skal du have cookies aktiverede", ellers så går din skærm i sort. Da kan myndighederne se i den blå sky efter de mange bøder man ønsker at få ind.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/ny-cookie-lov-er-en-gave-til-medierne/feed/ 3 http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/facebook-overtager/ http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/facebook-overtager/#comments Thu, 24 Feb 2011 09:39:19 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2089 Det lader til, at Facebook bliver den personaliserede nyhedstjeneste, medierne ikke vil give os.

Den danske udgave af X Factor har selvfølgelig en Side på Facebook, men her kan man ikke afgive sin stemme, mens programmet afvikles. Man skal sende en sms.

Det bliver der lavet om på, hvis det står til Facebook:

• X Factor fans to vote via Facebook;
• Facebook TV Invasion Looms Via ‘American Idol’ Voting.

Og det er formodentlig bare begyndelsen. DRs lytter- og seerredaktør siger, at DR bruger Facebook for ukritisk, men han må nok indstille sig på, at DR og alle øvrige medievirksomheder vil bruge Facebook langt mere i fremtiden.

Facebook stopper ikke ved afstemninger men tilbyder medievirksomheder alle mulige måder at gøre medieprodukter mere sociale og en integreret del af Facebook. De er begyndt: How Media Will Relate to Facebook in the Future.

Mediernes websteder har stadig statiske forsider og samme nyheder for alle. De er produkter af industrisamfundet og har overordentlig svært ved at komme videre.

Facebook er ikke bare et socialt netværk men en personaliseret nyhedstjeneste. Facebook mener selv, at In The Future, All Media Will Be Personalized, men hidtil er det ikke den vej, medierne er gået.

Det seneste år har de været optaget af Apps til smartphones og tablets, og det går ikke så godt: Medie-apps giver overskud trods dårligt salg. Disse apps er heller ikke personaliserede men blot en videreførsel af industriproduktet til en ny platform.

Se også:

• Lars Munch kaster håndklædet i ringen;
• Berlingske – filter failure;
• Et år efter: iPad var aldrig tænkt til aviser og tidsskrifter;
• Facebook viser, hvordan vi skal feedes, men medierne løber i modsatte retning.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

2 comment(s) for this post:

1. tveskov:
   2011-Feb-24 Meget af det aviserne laver online er stadig bare papiraviser-med-lys-i, Facebook er et helt andet bæst. Det er først lige startet... Iøvrigt ret sjovt hvad Morten Lund skriver her: http://lundxy.com/2011/02/a-real-hero-bill-gross/ "Just think – if FACEBOOK lauched a TV CHANNEL IN THE TOP RIGHT of the page – it would be the #1 TV Channel in the world (and in each country) in 1h – with perfect targeting – click to act – the full shabang."
2. Søren Storm Hansen:
   2011-Feb-24 A propos tv, skriver YouSee i dag: Ekstrakanalen viser Al-Jazeera English i marts. Tillykke med det. Jeg har længe set Al Jazeera på:
   • Web: Al Jazeera English: Live Stream
   • YouTube: Al Jazeera English
   • Facebook: Al Jazeera English

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/facebook-overtager/feed/ 2 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/lars-munch-kaster-handklaedet-i-ringen/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/lars-munch-kaster-handklaedet-i-ringen/#comments Wed, 09 Feb 2011 13:59:34 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2062 Adm. direktør for JP/Politikens Hus, Lars Munch, har opgivet at konkurrere på nettet. Annoncekronerne går til store amerikanske spillere, og det er ifølge Lars Munch en naturlov, som ingen kan ændre på. Han siger:

Vores konkurrenter i dag er Apple, Google og Facebook, som har rubrikannoncer og trafik. Og den udvikling vil uvilkårligt fortsætte.

Det siger han til Journalisten.dk: JP/Politiken: “Fusion med Berlingske er en nødvendighed”.

I hvilken naturlov står det, at den udvikling vil fortsætte? Nej, det står ingen steder.

Og hvordan kan Apple være en konkurrent? Politiken reklamerer lystigt med samarbejdet. Opfatter Lars Munch også kioskejeren, der sælger aviser i løssalg, som en konkurrrent til papiravisernes abonnementsordning?

Men det bliver værre:

Allerede nu sidder Google på en relativ stor del af rubrikannoncemarkedet. Og den type indtægter er forsvundet i meget stort omfang blandt danske dagblade. Det kan vi ikke ændre på.

Ordene “allerede nu” vidner om en opgivende holdning, og hvis Lars Munch med dagblade mener papiraviser, har han nok ret, men han burde måske se sin virksomhed som lidt mere end papiraviser.

Google har ikke kæmpet sig ind på markedet; de har bukket sig ned og samlet penge op, der lå og flød i gaderne, mens Lars Munch har kikket på fugle på taget.

JP/Politiken har intet alternativ til Googles annoncer. De har end ikke forsøgt at skabe et alternativ.

Han vil gerne købe Berlingske Media for at skabe en stærk medievirksomhed, men mens han drømmer om det, kunne han jo etablere et annoncesamarbejde – ikke bare med Berlingske.

Kan den samlede danske mediestand virkelig ikke opbygge et annoncesystem, der måler sig med Googles? Selvfølgelig kan de det, og de kan målrette det meget bedre end Google. De kan give mig lokale nyheder – og lokale annoncer. De kan spørge mig om mine preferencer – og vise mig annoncer derefter. De kan gøre det på tværs af alle danske mediers websteder, og de kan få fat i små, lokale annoncørerer, som selv Google har svært ved at nå.

Selvfølgelig kan der gøres noget. Det deprimerende er, at der ikke er nogen, der har forsøgt. Ingen. Der har ellers været tid nok.

Og nu skal vi altså høre, at “udviklingen vil fortsætte” og “det kan vi ikke ændre på”.

Jeg er rystet. Igen.

Se også:

• Opskriften på at vende et mediehus fra fallit til overskud;
• Plan B: Når iPad svigter medierne.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

4 comment(s) for this post:

1. Kasper Bergholt:
   2011-Feb-09 Open AdExchange er vel et forsøg? Derudover er jeg helt enig med dig i, at den opgivende / beskyldende / av-på-mig-holdning er svær at forlige sig med. Hvis mediestøtten røg, hvad ville der så være tilbaws?
2. Henriette Weber:
   2011-Feb-09 syntes det er utroligt så handlingslammede og kortsigtede de fremstår. Jamen så giv op. Jeg troede bare stadigvæk det var omkring relevans, værdi, substans og godt indhold, også i reklamerne...
3. Joackim Penti:
   2011-Feb-10 "Google har ikke kæmpet sig ind på markedet; de har bukket sig ned og samlet penge op, der lå og flød i gaderne, mens Lars Munch har kikket på fugle på taget." Det siger det hele. Du har fuldstændig ret og det er samme holdning de har haft til classifieds markedet og derfor fejler deres Bilzonen og hvad de end kaster sig over. DBA.dk sidder jo på det marked - det kan åbenbart hellere ikke udfordres. Alt kan udfordres men ja, det kræver indsigt og indsats. Ikke bare opkøb. De har et enormt reach og lokalkendskab som bare smides på gaden for halvhjertet innovation. Det hele ligger lige til at snuppe hvis de forstod hyper local. De skal væk fra at tro de er aviser og forstå de er tekniske leverandører af nyheder og dermed har helt unikke muligheder for at target os som forbrugere.
4. Peter Olsen:
   2011-Feb-12 Fuldstændig enig! De traditionelle medier har siddet med hænderne i skødet og intet gjort. I stedet skulle de have investeret i tide og skabt nogle "legepladser", hvor nye ideer og koncepter kunne prøves af. Når man gør som man altid har gkort, så får man de resultater man altid har fået. Tænk nyt eller dø? Det er tæt på at være sandt - se bare, hvad der er sket med Nokia i denne uge.....

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/lars-munch-kaster-handklaedet-i-ringen/feed/ 4 http://www.dseneste.dk/index.php/medier/et-billede-siger-mere-hvis-det-er-photoshoppet/ http://www.dseneste.dk/index.php/medier/et-billede-siger-mere-hvis-det-er-photoshoppet/#comments Mon, 07 Feb 2011 20:47:46 +0000 Søren Storm Hansen http://www.dseneste.dk/?p=2045 Vi ved godt, at stort set alle billeder i bladene har fået en tur gennem Photoshop, men ind imellem er det rart at blive mindet om, hvor omfattende billedmanipulationen kan være.

For nylig var Pressefotografforbundet efter Billed Bladet, men det var nu temmelig uskyldigt sammenlignet med forsiden på augustnummeret (og uden tvivl alle numre) af tidsskriftet Rolling Stone. Se bare (animation kan ikke ses på visse mobile enheder):



Større barm, slankere lår og selv fingrene har fået en tur. Af med strømperne og væk med de små folder på maven. Desuden er hele billedet trukket ud, så Katy Perry tager sig lidt slankere ud.

Grafikerne hos Rolling Stone er sluppet temmelig godt fra det, men andre gange går det knap så godt. Følg med på Photoshop Disasters og begynd med Top 20 Photoshop Disasters of 2010.

I øvrigt er Adobe ikke glade for, at man bruger ordet Photoshop som verbum. De skriver i Permissions and trademark guidelines, at:

The Photoshop trademark must never be used as a common verb or as a noun. The Photoshop trademark should always be capitalized and should never be used in possessive form or as a slang term. It should be used as an adjective to describe the product and should never be used in abbreviated form.

Det slag har de vist tabt.

Og så skal man jo huske, at det ikke er Photoshop det hele. Hvad med en creme, der fjerner pigmenten i huden, så du kan få det attraktive job som tv-vært:

YouTube: Fair and Lovely Skin Cream.

Se også: Feminister photoshopper nøgen Jennifer Aniston.

Via Fashion Copious: Katy Perry’s Rolling Stone Cover Before & After.

Blyant med Fuck Photoshop er fra Death From Below, og man kan købe den på Etsy.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

1 comment(s) for this post:

1. Søren Storm Hansen:
   2011-Feb-07 Og se eller gense Doves lille genistreg af en reklamefilm fra 2006: YouTube: Dove - Evolution.

Write a quick comment

]]> http://www.dseneste.dk/index.php/medier/et-billede-siger-mere-hvis-det-er-photoshoppet/feed/ 1