Broderfolket plejer at være lidt foran os, men så vidt jeg kan se, er tendenserne de samme. Her er rapportens sammenfatning:

Spil er for unge mænd

Frem til 10-års alderen er spil populært for både drenge og piger. Derefter begynder pigerne at interessere sig for mere for blogs og sociale netværk. De spiller mindre, mens drengene fortsætter frem til 20-års alderen. 90 procent af de unge mænd spiller og halvdelen gør det dagligt.

Blogverdenen er for unge kvinder

Det er først og fremmest de meget unge kvinder, 12 til 15 år, som er blevet entusiatiske bloglæsere i løbet af det seneste år. 85 procent læser andres blogs og for over halvdelen (52 procent) af de unge kvinder indgår bloglæsning i den daglige aktivitet. En tredjedel (33 procent) skriver også egen blog.

Begrænset antal anvender Twitter

Twitter er en netværkstjeneste, hvor man kan skrive egne og læse andres korte tekstmeddelelser. 7 procent af befolkningen anvender Twitter. Det er først og fremmest de yngre (17 procent) som udnytter disse muligheder.

Gennembrud for musikstreaming

Godt halvdelen (57 procent) af den svenske befolkning lytter til og downloader musik via internet. Andelen som fildeler (21 procent) har aldrig været større, samtidig er andelen der lytter til streamet musik via musiktjenesten Spotify endnu større. I alderen 16 til 25 år lytter næsten 9 af 10 (85 procent) til Spotify og halvdelen (55 procent) lytter dagligt. Jo mere man lytter og jo ældre man er, desto mere almindeligt er det, at man betaler for et abonnement.

Mere TV og video

At anvende internet til at se TV og video er øget stærkt de seneste to år. Mange flere har opdaget, at det går fint at se video og TV på internet. 8 af 10 har besøgt YouTube. Men ser vi på den daglige brug, er det stadig begrænset.

Intet gennembrud men øget rolle for politik på internet

I dag siger næsten halvdelen af befolkningen, at de ind imellem søger efter politisk information på internet, og op til valget i 2010 diskuterede 14 procent politik på Facebook, 10 procent havde kommentret eller udtrykt holdninger om politik på internet, og 8 procent havde søgt en politiker på internet. I centrum er en andel politisk aktive på 11 procent som har gjort mindst 2 af disse 3 politiske aktiviteter.

Otte brugsmønstre

En analyse af brugsmønstre viser, at der findes to ekstremgrupper: De avancerede entusiaster, som anvender alle internettets muligheder mere end alle andre og de forsigtige, som er meget restriktive og forsigtige i deres brug. Der imellem er de traditionelle, som først og fremmest benytter internettets informative sider og modernisterne som interesserer sig mere for internets kommunikative, underholdende og sociale sider.

Det mobile internet er i kraftig vækst i Sverige, især blandt unge.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Med en app kunne jeg scanne stregkoder på varer i mit køleskab, så min telefon kan huske, hvad jeg skal købe. Jeg kunne scanne varer i konkurrerende supermarkeder og sammenligne priser.

Supermarkedet har en altid opdateret database med alle oplysninger, så der er ikke meget arbejde med at vedligeholde oplysningerne til en app.

Og hvis den bliver en succes, kan de udvikle den, så jeg for eksempel kan bestille varer online. Det findes selvfølgelig allerede i Japan: Rakuten Android App.

I Japan er QR-koder også helt almindelige. De har meget mere information end en almindelig stregkode, for eksempel adressen på et websted. De kan læses med en app som Google Goggles, som så åbner webstedet. Jeg har en QR-kode på mit visitkort, og folk spørger næsten altid, hvad det er, så kendskabet er vist ikke stort i Danmark.

Det kommer dog nok, for det er smart, at man lige kan svinge telefonen og få svar på alt muligt. Det er nemt at generere en QR-kode, for eksempel på Kaywa QR Code.

Via Asiajin: Rakuten Releases Android App.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 5 more comment(s).

Steve Jobs havde dog ikke aviser og tidsskrifter i tankerne, da han stod på scenen den 27. januar 2010. Overså han et oplagt marked eller så han, at der ikke er et marked? Et år efter er Apples signaler tvetydige og konkurrenterne trænger sig på.

Steve Jobs præsenterede iPad som en ny kategori mellem smartphones og computere. Og en ny kategori, sagde han, skal være væsentlig bedre på nogle vigtige områder:

• Web;
• Email;
• Foto;
• Video;
• Musik;
• Spil;
• E-bøger.

Ikke et ord om aviser og tidsskrifter. Han indleder præsentationen med en tur på web. iPad er, siger han, “the best browsing experience you have ever had”. På skærmen bag ham vises iPad med New York times’ websted.

YouTube: Apple iPad: Steve Jobs Keynote Jan 27 2010 Part 1.

Efter en kort introduktionen følger en detaljeret demonstration af produktet. Da turen kommer til Applikationer fra tredjepart, overlader Steve Jobs scenen til en medarbejder, som introducerer fire nye apps. Den første er et spil, derefter New York Times, så et tegneprogram og endnu et spil. Avisen bliver ikke fremhævet som en særlig interessant mulighed.

Så kommer Steve Jobs tilbage for at præsentere den nye shop for e-bøger, iBookstore, som det store slagnummer. Apple havde forud for præsentationen indgået aftaler med fire store bogforlag og etableret et salgssystem. Der var ingen aftaler med aviser og tidsskrifter og intet salgssystem for periodiske udgivelser.

Her er resten af præsentationen: Part 2, Part 3, Part 4, Part 5, Part 6 (app fra New York Times), Part 7, Part 8 (iBookstore), Part 9, Part 10, Part 11, Part 12.

Hvorfor havde Apple ikke en løsning klar til aviser og tidsskrifter? Overså de et oplagt marked eller mente de, at der ikke var et marked?

Steve Jobs har ry for at have blik for nye markeder. Det begyndte med iTunes Music Store i 2003, hvor man kan købe musik til Apples musikafspiller, iPod. I 2008 blev iTunes den største forhandler af musik i USA og viste den hårdt trængte musikbranche, at man godt kan konkurrere med piratkopiering. Tjenesten er siden omdøbt til iTunes Store og udvidet med lydbøger, spil, video og podcasts.

Næste genistreg var App Store til køb og salg af applikationer til Apples nye telefon, iPhone. Tjenesten åbnede som en udvidelse til iTunes ved introduktionen af iPhone i juli 2008 og er også en succes: App Store runder 10 milliarder downloads. Især spil er populære, men der er også applikationer til aviser og tidsskrifter – de fleste dog gratis.

Steve Jobs så et marked for e-bøger på iPad, og i december 2010 viste en undersøgelse, at 32 procent læser e-bøger på iPad og 47 procent læser på den dominerende konkurrent, Kindle fra Amazon: Kindle Feels iPad’s Heat, Sees E-Reader Lead Going Up in Smoke. iPad har halet ind på Kindle med imponerende fart. Dog viser en anden undersøgelse, at mange nok læser e-bøger på iPad, men 42 procent køber dem hos Amazon, mens 29 procent køber i Apple iBookstore: Amazon Ups Its Edge.

Mediebranchen var begejstrede for iPad, og ingen hæftede sig ved, at Steve Jobs tilsyneladende ikke delte begejstringen. De så en mulighed for at sælge aviser og tidsskrifter som applikationer, og stemningen var nærmest euforisk, da tidsskriftet Wired kort efter, at iPad kom på markedet i april 2010, på tre uger solgte over 90.000 eksemplarer af første nummer til iPad. Chefredaktøren Chris Anderson var overbevist om, at dette var løsningen, og i august skrev han: The Web Is Dead. Long Live The Internet. Applikationer var fremtiden, mente han.

Siden er salget af Wired til iPad faldet støt og i november 2010 var salget 23.000. Det samme gælder alle andre publikationer på trods af, at antallet af iPads er vokset betydeligt. I fjerde kvartal 2010 solgte Apple 7,33 mio.

I App Store kan man sælge aviser og tidsskrifter som enkelteksemplarer, men udgiverne vil helst sælge abonnementer. Det har nogle gjort ved først at sælge enkeltudgivelser – eller foræret dem væk – i App Store og derefter tilbudt abonnementer udenom App Store. Andre har benyttet Zinio. Apple har nu stoppet begge muligheder og vil introducere en abonnementstjeneste, hvor Apple får 30 procent af abonnementsprisen, hvad branchen ikke er begejstret for: Apple’s bet on publishing.

Nu kommer der en abonnementsordning, men det var altså ikke det, Steve Jobs og Apple så ved introduktionen af iPad – eller også gjorde de men mente ikke, at der var et marked. Ordningen er dyr for udgiverne. Som ved salg af enkelteksemplarer skal udgiverne aflevere 30 procent af omsætningen til Apple, som til gengæld vil administrere abonnementerne.

Der gættes på Apples motiver for den høje prissætning – se ovenstående link. Måske går de efter små udgivere, der kan leve med at afgive 30 procent af omsætningen for at slippe for besværet med administrationen. Store udgivere har næppe administrationsomkostninger i den størrelsesorden. Udgiverne vil også gerne have direkte kontakt til kunderne, hvad de ikke får med den nuværende ordning. Desuden er Google og Amazon på vej med abonnementsordninger til henholdsvis tablets med Googles styresystem, Android, og Amazon Kindle: Google Digital Newsstand Aims to Muscle In on Apple, hvilket kan presse Apple til at sænke priserne eller tilbyde rabatter til større udgivere.

Det er stadig usikkert, om der overhovedet er et marked af betydning, og Apples prissætning af abonnementsordningen tyder på, at de ikke tror det.

Gjorde Steve Jobs det rigtige, da han ignorerede aviser og tidsskrifter ved præsentationen af iPad og fokuserede på e-bøger, eller svigtede hans ellers så sikre sans for markedet?

Vi vil snart få svaret. Første seriøse bud på et dagblad til iPad er på trapperne. Det hedder The Daily og udgives af News Corp. med Rubert Murdoch i spidsen.

Alternativet til applikationer er et websted optimeret til tablets. Et sådan websted kan mindst det samme som applikationen og er nemmere at have med at gøre. Det er måske derfor, Steve Jobs ikke talte om medieapplikationer ved præsentationen af iPad for et år siden.

Hvad mener du? Jeg mener:

• Facebook viser, hvordan vi skal feedes, men medierne løber i modsatte retning;
• Plan B: Når iPad svigter medierne;
• Lisbeth Knudsen tror, iPad er et skridt tilbage og glæder sig til avisens genkomst;
• HTML 5 knuser mediernes drøm.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Du kan dels stifte bekendskab med 16 virksomheder, der alle mener, de har en rigtig god ide, dels se, hvordan man skal (eller ikke skal) præsentere sit produkt og sin virksomhed på 15 minutter, hvilket er en svær øvelse.

For at følge præsentationerne skal du vende tilbage til denne side i morgen, hvor der er live fra scenen i Paris lige her:

Startup Competition.

Her er de 16 virksomheder, præsenteret i den rækkefølge, de fremlægger:

Vinderen af konkurrencen kåres torsdag den 9. december klokken 15.30 på hovedscenen, som dækkes her: Live fra LeWeb.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

LeWeb er Europas største – og så vidt jeg har forstået verdens næststørste – konference om det der internet. I år er temaet platforme, og der er tre af dem: mobil, mobil og mobil. Her er programmet: LeWeb ‘10 Program.

Det er angiveligt en europæisk konference, men scenerne er fyldt godt op med repræsentanter fra virksomheder i USA: Google, Facebook, Twitter, Automattic (Wordpress), Microsoft, MySpace, Rovio (som står bag tidens mest populære mobilspil, Angry Birds), PayPal, Foursquare, Weblogs, CNN, Techmeme, The Wall Street Journal, Mozilla, LinkedIn, Seesmic og mange andre. Europa fylder forbløffende lidt på denne europæiske konference, men det afspejler nok virkeligheden på nettet.

Du kan også se nogle af branchens stjerner: Michael Arrington, Robert Scoble, Marissa Mayer, Matt Mullenweg, Jeremiah Owyang, Gary Vaynerchuk, Brian Solis.

Det foregår lige her onsdag den 8. december klokken 9.00 til 18.30 og torsdag den 9. december klokken 9.00 til 18.30:

Se også: Mød 16 nye virksomheder, der alle mener, de har den helt rigtige ide.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Webstedet. Det er ikke lykkedes mig at finde en eneste dansk webshop – end ikke for dagligvarer – som kan tilgås fra en telefon. Hvordan ser dit websted ud på en telefon? Hvis du ikke har gjort noget, er det temmelig vanskeligt at navigere rundt på skærmbilledet med telefonens lille skærm. Webstedet skal automatisk tilpasse sig skærmstørrelsen, og glem diskussionen om, hvilken skærmstørrelse, man skal designe til, for man skal designe til alle. De små telefoner er omkring 320 x 240 pixel (og kan roteres), de store laptops er 1920 x 1200. Dit websted skal fungere på alle skærmstørrelser derimellem. Og nej, der skal ikke være et link til en mobil udgave af webstedet – det skal foregå automatisk.

Nyhedsbreve. De fleste udsender nyhedsbreve med e-mail, og de er som regel lagt i en smart skabelon, der er tilpasset en større skærm. Du kan være temmelig sikker på, at abonnenterne på dit nyhedsbrev springer det over, når de tjekker e-mail på telefonen, og de har nok glemt alt om det, når de er tilbage ved en større skærm.

2D stregkoder. Alle telefoner har et kamera, og med det kan man scanne en stregkode – hvis man har installeret en app. Derfor bør alle produkter, emballager, brochurer, rapporter, annoncer fra din virksomhed have en 2D stregkode med en URL til produktets eller dokumentets hjem på nettet.

App eller ej. Alle taler om applikationer til iPhone, Android og så småt Windows Phone 7. Danske Banks Mobilbank app er en succes: Bankkunder vilde med mobil-bank. Kunderne forventer, at større virksomheder tilbyder en app, men den skal have et formål: Don’t Create an App for Apps’ Sake. En app skal have nyttige funktioner, ikke være markedsføring.

Foto fra videoen Lady Gaga – Telephone ft. Beyoncé.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hvis problemet forsvinder, forsvinder virksomheden.

Ekstra Bladet har løst problemet med at formidle information. Det har de gjort så godt, at virksomheder betaler mange penge for at annoncere i avisen.

Men det er ikke længere et problem at få information ud. Det problem, Ekstra Bladet og de øvrige medier løste, findes ikke længere.

Ekstra Bladet skal finde et nyt problem at løse, men det er ikke det, de gør med deres seneste tiltag – de forsøger at skrue tiden tilbage.

Kan du huske, den gang medierne bestemte, hvem der skulle til orde? For at få en stemme, skulle man skrive et læserbrev, og det var langt fra sikkert, at det blev bragt, for det skulle filtreres gennem mediernes redaktioner. Man kunne også indrykke en annonce i avisen, men også disse kunne blive afvist.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Med internet har medierne mistet magten over information, og nu kan alle komme til orde. Det er ikke altid nemt at nå et bredere publikum, men medierne er ikke den eneste mulighed og langt fra altid den bedste.

Medierne står tilbage med løsningen på et problem, der ikke findes.

Virksomheder vil gøre meget for at bevare det problem, de selv er løsningen på, og Ekstra Bladet er villige til at betale en meget høj pris – nemlig retten til at bestemme, hvad de må vise i deres avis.

Apples populære iPhone tillader installation af programmer, og disse skal godkendes af Apple, inden de kommer på markedet, så Apple kan afvise programmer, de ikke mener er passende.

Ekstra Bladet har produceret et program, som blandt andet indeholder side 9-pigen, og det vil Apple ikke tillade. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, virker overrasket, når han i en leder skriver: Hysterisk amerikansk angst for numser. Men han burde ikke være overrasket, for Apple har konsekvent afvist lignende programmer.

På iPhone har Apple den magt over indholdet, som medierne har i deres aviser. Det bryder de sig ikke om, og nu jamrer de, nøjagtig som læsere i mange år har jamret, når medierne ikke ville bringe deres læserbreve.

Læserne havde i gamle dage ikke noget alternativ til læserbrevene, men medierne har et alternativ, selvom Poul Madsen forsøger at give et andet indtryk:

Hvis vi ikke bortcensurerer numserne og Side 9-pigen, får de omkring 300.000 danskere, der i dag har en iPhone, ikke lov til at læse Ekstra Bladet.

Det er forkert, hvad Poul Madsen forhåbentlig er klar over. Ekstra Bladet kan publicere indhold på internet, hvor man sagtens kan se det med en telefon fra Apple – og gør det allerede. Programmer af den type, Ekstra Bladet tilbyder, kan ikke noget, man ikke kan på internet uden programmerne. De vil dog hellere publicere via Apples programmer, fordi de ser en potentiel indtægtskilde.

I jagten efter en forretningsmodel har Ekstra Bladet bragt sig i den situation, vi andre netop er sluppet ud af. Vi er tydeligvis glade for at slippe ud af mediernes snærende bånd. Vi boltrer os på Facebook og YouTube, og intet tyder på, at vi agter at gå tilbage.

Ekstra Bladet vil tilbage – ikke kun et skridt men to. De vil tilbage til en tid, hvor ikke bare medierne bestemte, hvad vi alle kunne sige, men hvor højere magter bestemte, hvad medierne kunne sige. Før var det myndighederne, nu er det Apple.

Det er fint og helt nødvendigt, at Ekstra Bladet forsøger nye ting, men det bør være ting, der peger fremad, ikke tilbage.

Udfordringen er ikke at finde en forretningsmodel – hvad disse programmer er et forsøg på. Udfordringen er at finde et nyt problem at løse. Det er for eksempel et problem at få overblik og sammenhæng.

Se også:

• Aviser og at tænke det utænkelige. Når nogen ønsker at vide, hvordan vi vil erstatte aviser, kræver de i virkeligheden at få at vide, at vi ikke gennemlever en revolution. De kræver at blive løjet for;
• 3 nye formater for journalistik. Den skrivende journalistik skal tilpasse sig de nye medier.

Foto: Ekstra Bladet.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

LeWeb er en årlig konference om – ja, web – og den største i Europa. Jeg vil skrive et par indlæg her på dSeneste men kan sagtens overtales til at dække konferencen for et medie, en organisation eller en virksomhed, der finder det relevant og vil sponsere rejsen og opholdet.

Som officiel blogger har jeg, ud over gratis adgang til konferencen, nemmere adgang til nogle af de mange oplægsholdere fra Google, Nokia, Foursquare, Twitter, Microsoft og mange andre.

Konferencens tema er platforme. Der vil nok være en del fokus på det mobile men også nye tiltag som Google TV. Her er arrangørens intro:

YouTube: LeWeb 2010 theme.

Der vil formodentlig komme nogle bud på, hvad der vil ske i de kommende år, og jeg kan forhåbentlig få et par interessante mennesker i tale.

Vi kan tale nærmere om vinkel, form og omfang, men giv lyd fra dig, hvis du synes, det er interessant.

Og hvis du selv deltager på LeWeb – du kan tilmelde dig her – så lad os mødes i Paris og hjælpe hinanden.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I den gratis udgave kan man overvåge en aktie og en virksomhed, men vil man overvåge flere, skal man betale abonnement.

Det peger fremad. Som bekendt er det svært at tage penge for nyheder på nettet, men der kan være penge i filtrering af nyheder og personlige tjenester. Vi vil måske betale for tjenester, der sorterer i nyhedsstrømmen og leverer lige præcis de nyheder, vi har brug for.

Jeg kan dog ikke forstå, at Berlingske udvikler en app – og dermed giver 30 procent af omsætningen til Apple, men det er der måske en fornuftig forklaring på.

De burde rulle noget tilsvarende ud på alle platforme og for alle typer historier og sælge overvågning af alt fra enkelte historier og lokalstof til virksomheder og sportsstjerner.

Alle historier skal have et link til overvågning af historien og emnet. I første omgang skal de blot forlange en registrering – ingen penge – og så kan de løbende tilbyde mig nye muligheder.

De kan spørge mig, hvor jeg bor og tilbyde lokale nyheder. Så kan de spørge mig, hvad jeg beskæftiger mig med, og om jeg måske er interesseret i nyheder inden for det område. De skal gå forsigtigt frem og give mig noget af værdi hver gang, jeg giver lidt information om mig selv (er jeg gift, har jeg børn, hvor gammel er jeg, har jeg bil, båd, sommerhus, bor jeg i ejerbolig, hvor tager jeg på ferie).

Hvis de stiller alle disse spørgsmål på en gang, vil jeg næppe svare, men hvis de gør det løbende og hver gang giver mig noget af værdi, vil jeg formodentlig være mere tilbøjelig. Og måske vil jeg betale for noget af det.

Annoncørerne vil elske det. De kan tilmed spørge mig, hvilke annoncer jeg er interesseret i. For eksempel kan de, når vinteren nærmer sig, spørge, om jeg gerne vil se annoncer for vinterdæk (forudsat at jeg har oplyst, at jeg er bilejer). De kunne gøre annoncer til værdifuld information og ikke irriterende støj.

De kan også bede mig bidrage, hvis jeg støder på historier, jeg synes er vigtige.

Jeg har besøgt mediernes websteder gennem 15 år, og jeg kan ikke huske, at de en eneste gang har forsøgt at række ud til mig og skabe en relation. Jo, de har bedt mig deltage i brugerundersøgelser, men de har aldrig forsøgt at inddrage mig og knytte mig tættere til sig.

Det er måske ved at ændre sig med de nye, mobile tjenester. Man har da lov at håbe.

Foto: Alejandro Hernandez.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 2 more comment(s).

AT&T har konstateret, at 3 procent af deres kunder med smartphones – heraf mange iPhone – står for 40 procent af trafikken. Det belaster netværket, og nu vil de “opmuntre” kunderne til et mere moderat forbrug.

Den udmelding er ikke faldet i god jord hos kunderne, som efter opfordring fra den falske Steve Jobs vil iværksætte Operation Chokehold på fredag den 18. december. Operationen går ud på at overbelaste AT&Ts netværk i en time ved intensiv brug af datatunge programmer. Hvis aktionen lykkes, vil den lægge netværket ned.

Subject: Operation Chokehold
On Friday, December 18, at noon Pacific time, we will attempt to overwhelm the AT&T data network and bring it to its knees. The goal is to have every iPhone user (or as many as we can) turn on a data intensive app and run that app for one solid hour. Send the message to AT&T that we are sick of their substandard network and sick of their abusive comments. THe idea is we’ll create a digital flash mob. We’re calling it in Operation Chokehold. Join us and speak truth to power!

Opfordringen til at deltage spredes på Twitter og blogs, og der er tilsyneladende stor opbakning, omend operationens side på Facebook i skrivende stund blot har 590 fans. Der er også en en event.

AT&T er ikke populære. De har eneaftale på salg af iPhone, men deres netværk har ikke den bedste dækning. Alle vil have en iPhone, men mange er utilfredse med, at de ikke kan vælge teleudbyder. Den slags monopolaftaler er helt almindelige i USA.

Ifølge MacRumors kalder AT&T initiativet an irresponsible and pointless scheme to draw attention to a blog, men ledelsen sover formodentlig ikke helt roligt natten til fredag.

AT&T er følsomme, fordi mange af deres kunder vælger dem af nød, ikke af lyst. Kunderne vil have en bestemt telefon og må så leve med, at den er bundet til en bestemt teleudbyder. Den slags monopoler giver sjældent tilfredse kunder.

Kan et enkelt indlæg i en satirisk blog lamme et teleselskab? Det vil vise sig på fredag.

Se også: Den falske Steve Jobs lukker og slukker.

Via Digits: Fake Steve Declares ‘Operation Chokehold’ on AT&T.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Alle taler om apps til iPhone – altså applikationer eller programmer, man kan installere på sin telefon. For et par år siden var det apps til Facebook, og næste år er det formodentlig apps til Android (Googles styresystem til mobiltelefoner).

Skal din virksomhed udvikle en app til iPhone eller Android?

Norske SpareBank 1 har et program til at lægge privatbudget, og de er godt tilfredse med, at deres program er nummer 3 i kategorien finans: Privatbudsjett på iPhone er tydeligvis populært. Sjekk nedlastingslisten her.

Pizza Hut har et program til at bestille pizzaer, og det har på 3 måneder genereret en omsætning på 1 mio. dollar – i USA: Pizza Hut’s iPhone App Has Generated $1 Million in Sales. Se en gennemgang af programmet her:

The New Pizza Hut iPhone App.

Der er mange andre apps til iPhone, men som med apps til Facebook dør de fleste en stille død i ubemærkethed.

Der er næppe tvivl om, at smartphones bliver mere udbredt i de kommende år, og erfaringerne med iPhone viser, at folk er vilde med at installere apps – omend mange bliver slettet igen ligeså hurtigt.

Det er altså noget, man skal overveje. I første omgang skal du måske undersøge, hvor stor en del af din målgruppe, der har en smartphone eller overvejer at anskaffe en.

Og så skal du helst udtænke noget, de har brug for.

Foto: Yeray Hernández.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Gammelmedierne har som bekendt ikke forstået nettet, og efter 15 år er deres produkt stadig så elendigt, at ingen vil betale for det.

Nu vil de så forsøge sig på mobilen, og det vil de have penge for: Aviser kræver betaling for indhold til mobilen.

Intet tyder på, at de er mere kompetente på mobilen, og hvis de kræver betaling for deres middelmådige produkt, åbner det rig mulighed for konkurrence.

Alt tyder på, at medierne vil gøre det samme på mobilen, som de har gjort på nettet, nemlig skrive artikler. De har stadig ikke fundet ud af, at artikler kun fungerer på tryk.

På nettet – og mobilen – skal nyheder være langt mere dynamiske og fleksible. Det ved du selvfølgelig. Derfor kan du skrue en bedre nyhedstjeneste sammen, og da medierne vil tage penge for deres nyheder, efterlader de et stort hul i markedet, hvor der er god plads til, at du kan boltre dig.

Det er svært at konkurrere med gammelmedierne på nettet, fordi deres tjenester er gratis. Det har hindret udvikling og betyder, at vi stadig trækkes med elendige nyhedstjenester. Dette vil forhåbentlig ikke gentage sig på mobilen takket være presset på mediernes økonomi, som tvinger dem til at forsøge sig med betalingsmodeller og blotte sig for konkurrence.

Hvad der er brug for, er produktudvikling, og det er din chance.

Se også:

• 3 nye formater for journalistik. Den skrivende journalistik skal tilpasse sig de nye medier.
• Når realiteterne er utænkelige, skaber det en slags sygdom i branchen. Medierne kan ikke klare sig på nettet, før de forstår og respekterer det.
• Medierne melder sig ud af samfundet. Forstå link-økonomien, hold op med at skrive artikler, brug den lange hale og bliv en del af samtalen.
• Dagens Lisbeth Knudsen. Er der ingen, der har kontrol over Berlingske Tidendes chefredaktør?
• Journalisternes valg: deltag eller forsvind. Er det arrogance, ligegyldighed eller uvidenhed?

Foto: Tim Psych.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal bruge den information til – eller om det er rigtigt – men det giver anledning til at anbefale tre afrikanske blogs, som ofte har tankevækkende historier om it og nye medier.

• Appfrica;
• TechMasai;
• White African.

Cellphones Outnumber Lightbulbs in Uganda.

Foto: kiwanja.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Tjenesten er baseret på sms-rapporter, som dels indsendes af tv-stationens egne journalister dels af borgere og andre, der opholder sig i Gaza eller har relevante informationer.

Der rapporteres om israelske luftangreb, palestinensiske raketangreb, ødelæggelser, nødhjælp og alt hvad der ellers er relevant – især for beboerne i området. Men der indløber også rapporter om politiske udmeldinger og demontrationer i Europa og andre steder.

Alle kan indsende rapporter, enten via webstedet eller med sms, og man kan vedlægge billeder eller linke til videoer. Desuden kan man knytte rapporten til en by eller et område, så det fremgår på kortet på forsiden af webstedet.

Man kan også modtage rapporter med sms, så det er ikke nødvendigt at sidde ved en computer med forbindelse til internet for at holde sig informeret.

Al Jazeera gennemgår alle rapporter og angiver, om en hændelse er verificeret.

War On Gaza er bygget med Ushahidi, som oprindeligt blev udviklet i Kenya under urolighederne for et år siden og siden er benyttet i blandt andet Sydafrika. Ushahidis væsentligste formål er at holde befolkningen i de ramte områder orienteret, så der er stor fokus på sms-delen, fordi mobiltelefoner er langt mere udbredt end internet.

Se også: Ushahidi – direkte fra begivenhedernes centrum.

Via MobileActive.org: Gaza Update: Mapping and Citizen Reporting Via SMS on Al Jazeera.

Foto: Amir Farshad Ebrahimi.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I mange lande er e-mail via mobiltelefonen helt almindeligt. I Japan og Sydkorea, som er adskillige år foran Europa og USA, anvendes mobilen til betalinger og live-tv med det hurtige 3G-net. Telefonerne med indbygget GPS ved, hvor de befinder sig og kan vise vej til nærmeste sushi-bar, og de kan aflæse stregkoder, så man kan tjekke, hvad en vare, man har kik på i en forretning, koster andre steder.

Nyhederne kommer via telefonen – også herhjemme, selvom der ikke er helt enighed om, hvordan det går: Mobil: Går det rigtig godt eller skidt?

Det norske Systek spår, at: Mobilbank vil bli større enn nettbank.

Der sker altså ting og sager på mobilfronten, og der er ingen tvivl om, at mobiltelefonen vil erstatte computeren på mange områder. En stadig større del af befolkningen har slet ikke brug for en computer.

Det er ved at være på tide at tænke mobile løsninger, der hvor man i dag tænker internet.

Se også:

• Gode ideer kommer fra kunderne. Lyt og lær
• Bøger i småbidder pr e-mail, rss og mobil

Foto: Apple

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

På TableXchange kan man købe og sælge bordbestillinger i New York, Hamptons og San Francisco. Det er smart, hvis tjenesten kan forhindre misbrug.

TableXchange er ikke opfundet af restaurationsbrancen, der dagligt må ærgre sig over, at mange kunder ikke møder op til det bestilte bord. Den er opfundet af kunder, der ikke kan få et bord. Læs mere her: Getting into a fancy restaurant 2.0 style.

Henne i Afrika kan det være svært at sende penge fra storbyen, hvor manden arbejder, til landsbyen, hvor konen og børnene er, for bankerne har ikke filialer i landsbyerne. Men det er der råd for.

Manden i storbyen køber et talekort til en mobiltelefon. Så ringer han til landsbyens mobiltelefon – der er ofte kun en, som alle benytter mod et vederlag – og opgiver adgangskoden til talekortet. Indehaveren af landsbyens mobiltelefon udbetaler prisen for talekortet til konen minus et vederlag.

Ejeren af landsbyens mobiltelefon sælger derefter taletiden videre til landsbyens indbyggere med fortjeneste.

Sådan kan manden i storbyen overføre penge til konen i landsbyen med et talekort. Og ejeren af landsbyens mobiltelefon fungerer som bank.

Det er ikke mobilselskabet, der har opfundet denne fikse pengeoverførsel – det har kunderne. Og forretningen går udenom mobilselskaber og banker, for de ikke har det fjerneste begreb om kundernes virkelige behov.

Historien om de afrikanske talekort fortælles Jan Chipchase fra Nokia ved en TEDtalk. Se foredraget her: Jan Chipchase: User anthropologist.

Den amerikanske TableXchange og de afrikanske talekort er eksempler på produktudvikling, som foregår udenom virksomhederne bag produkterne.

Når den slags foregår udenom virksomhederne, er det, fordi virksomhederne ikke inddrager kunderne i produktudviklingen. Virksomhedernes udviklerteams sidder i mødelokalerne og udtænker det næste produkt, mens den egentlige nytænkning foregår ude i virkeligheden.

Nogle virksomheder er begyndt at inddrage kunderne i produktudviklingen. Et godt eksempel er Dells ideastorm, hvor alle kan komme med gode ideer til nye produkter. Det er der kommet et par produkter ud af.

Men der er alt for få af den slags eksempler. Kunderne har ofte en helt anden tilgang til produkterne end virksomhederne, og kundernes behov er ofte meget anderledes, end virksomhederne forestiller sig.

Mange virksomheder benytter fokusgrupper og spørgeundersøgelser, men det er stort set altid med udgangspunkt i virksomhedernes egne ideer, og formålet er som regel at bekræfte ideernes holdbarhed. Det er meget få, der skaber fora for kundernes ideer.

Se også: GMnext: kunderne har ordet

Foto: DavidDennis.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

Har vi ikke hørt det før? Med computere, spilkonsoller, tegneserier, pigtrådsmusik og jazz. Selv bøger var farlige i fordums tid, men nu er det nærmest en dyd at være afhængig af bøger – lige bortset fra Harry Potter.

Tilsyneladende er den slags farer altid knyttet til det nyeste indenfor nyt. Så snart der kommer noget nyt nyt, er det gamle nye ikke så farligt længere, og den generation, vi frygtede var fortabt, vil alligevel klare sig – fordi der er kommet noget nyt farligt, som gør det tidligere nye og farlige til noget gammelt og ufarligt. Sådan helt automatisk.

Der kan kun være en farlighed ad gangen, lader det til. Og det er da godt.

Ifølge ovenstående link bruger de japanske børn sjældent deres mobiltelefon til at samtale. De bruger den til at læse bøger, lytte til musik, e-maile med venner og surfe på internet.

Ja, du læste rigtigt. De læser bøger på mobiltelefonen.

Men japanerne læser ikke bare bøgerne på telefonen, de skriver dem også med telefonen: In Japan Half The Top Selling Books Are Written On Mobile Phones

Så nu bliver bøger nok farlige igen. Det er ikke nemt.

Se også:

• Computeren er på vej ud og alt bliver mobilt.
• Bøger i småbidder pr e-mail, rss og mobil.
• E-bogen kommer (igen).

Foto: Goran Zec.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Nu udkommer de – og en række andre klassiske forfattere – igen som følgetoner. Forskellen er, at man denne gang får hvert afsnit med e-mail eller rss, og at man selv bestemmer, hvornår man vil modtage dem. Og skulle man en dag ønske at læse flere afsnit, klikker man bare for at få det næste straks. Denne tjeneste tilbydes af dailylit, og det er helt gratis.

Den svenske tjeneste bokilur tilbyder noget tilsvarende med lydbøger, som man modtager i mindre afsnit på sin mobiltelefon. Det er ikke gratis, men der er til gengæld nyere bøger – og tilmed danske, for eksempel Jørgen Leths Det uperfekte menneske, oplæst af forfatteren selv, og Hanne Vibeke Holsts Kongemordet.

Begge tjenester er perfekte for pendlere og andre, der har lidt tid i løbet af dagen, og de er begge gode eksempler på nytænkning i en branche, der ikke er præget af innovation. Hvor er de traditionelle forlag og boghandlere?

Se også:

• Engelsk soldat blogger fra 1. verdenskrig
• E-bogen kommer (igen)
• E-boghandel: Gyldendal sover, Saxo styrer

Via Springwise: Books in bite-sized portions.

Foto: timtom.ch.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

På det japanske marked rykker computeren stadig længere ned på ønskelisten, og analytikere spår, at Japan bliver det første land, som vil se et fald i antallet af computere i private hjem. Samme tendens er formodentlig på vej i vores del af verden.

Antallet af solgte computere i Japan er faldet de seneste fire kvartaler, for der er ikke længere brug for dem. Man kan downloade musik direkte til MP3-afspilleren – udenom computeren. Man kan slutte digitalkameraet direkte til printeren eller tv’et, og film kan downloades direkte til tv’et. Computerspil er langt bedre på en spilkonsol. E-mail klares bedre med mobiltelefoner og PDA’er. Computeren er ganske enkelt overflødig for stadig flere mennesker.

E-handel bliver også mobilt, især når betaling flyttes til mobiltelefonen: På vej til Danmark: Betal i butikker med din mobil (Computerworld).

Hvis man er beskæftiget med e-handel eller betragter sit websted som en vigtig del af virksomhedens kommunikation, bør man nok sørge for, at det er designet, så det kan anvendes på mobiltelefoner.

Se også: Mobiltelefonen er den nye computer.

Yahoo News: PCs being pushed aside in Japan.

Via Beta Alfa: Datorn börjar bli passé.

Write a quick comment

Det bliver nye tider for teleselskaberne. Fremtidens mobiltelefoner har indbygget WiFi, og det betyder, at man kan benytte IP-telefoni, når man er inden for rækkevidde af et trådløst netværk, i stedet for at bruge det dyre mobilnet. T-mobile har en service i støbeskeen, hvor telefonen automatisk skifter til IP-telefoni, hvis man er inden for rækkevidde af et hotspot. Andre selskaber vil følge.

Google har længe talt om, at fremtiden er mobil, og de ser mange muligheder:

• Du har lyst til en kop kaffe. Via telefonen får du oplyst, hvor nærmeste café er.
• Du står ved busstoppestedet og få oplyst, hvor langt væk den næste bus er.
• Du står foran et butiksvindue og ser et køleskab på tilbud. Med telefonen kan du straks se, hvad samme køleskab koster i andre forretninger.

Computeren forsvinder næppe fra de små hjem, men mon ikke de tider, hvor hvert medlem af husstanden har sin egen computer, nærmer sig enden.

Write a quick comment