Bogens undertitel er ikke til at misforstå: “Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier”. Bagsiden siger det samme med flere ord. Det handler altså om kommunikation med Facebook, Twitter, Google Plus og den slags. Den videbegærlige kommunikations-, marketings- eller pr-medarbejder kaster sig over bogen i forventning om at få det, undertitlen og bagsiden lover.

Siderne går, og det handler om alt muligt andet. Først om bogen selv så om digitalisering og kun i bisætninger om bogens emne. Endelig, efter 207 sider, når den tålmodige læser til bogens nøglekapitel: “Strategi for den perfekte storm”. Nu kommer vi til det. Men nej. I kapitlets indledning står:

“Alt for mange virksomheder uddelegerer deres strategi for den perfekte storm til kommunikations- eller marketingafdelingen og kalder det en Facebook-strategi eller en strategi for sociale medier. Men en strategi for den perfekte storm er ikke en medieplan eller en handlingsplan for en bestemt teknologisk platform”.

Jamen var det ikke, hvad du lovede, Peter Svarre? En strategi for sociale medier. Det står på forsiden. Det er bogens undertitel.

Men hvad handler bogen så om? Lad mig forsøge at gøre det bedre end bagsideteksten med et citat fra side 99:

“Alt for mange guruer inden for sociale medier har travlt med at profetere, hvordan sociale medier vil forandre alle virksomheder og alle brancher, men denne bogs væsentligste pointe er netop, at det ikke er alle virksomheder og brancher, der bliver ramt af stormens øje. Men de brancher, som befinder sig i en sand digital økonomi, hvor brugerne har adgang til og mulighed for at skabe produkterne – de må nødvendigvis forberede sig på de omstillinger, der er nødvendige, eller observere, hvordan konkurrenterne stille og roligt kører dem ud på et sidespor.”

Det er større, meget større, end en strategi for sociale medier. Det handler om produkterne og deres tilblivelse; om organisationen, medarbejderne, forretningsmodellen, kulturen. Om digitalisering, hvoraf sociale medier kun er en lille del.

Det handler om virksomhedens overlevelse, men altså ikke for alle virksomheder, og det var nok her, det gik galt for titel- og bagsidetekstforfatteren, for man skal jo helst have alle til at købe bogen.

Så kommunikationsmedarbejderen kan godt lægge bogen fra sig – eller give den til direktøren og bestyrelsesformanden, som uden tvivl gerne vil vide, hvor virksomheden står i den digitale økonomi, og det spørgsmål besvares mere eller mindre.

På bogens websted, denperfektestorm.dk, finder man Strategimodellen, som bogen er bygget op omkring.

Peter Svarre har været vidt omkring i de senere år og deler ud af sine erfaringer med Saxo Bank, Novo Nordisk, Nyhedsavisen, Kræftens Bekæmpelse og andre i mange brancher. Han har godt styr på de forskellige vilkår for forskellige typer virksomheder og hjælper gennem eksempler læseren med at finde paralleller til sin egen virksomhed og dermed vurdere, hvilke udfordringer virksomheden står overfor.

Man lukker ikke bogen med en klar ide om, hvad man skal gøre, for det afhænger af mange faktorer, og Peter Svarre gør det klart, at der ikke er én opskrift, som gælder for alle. Det er meget muligt, at man er mere forvirret efter læsningen, men man er i så fald forvirret på et højere plan.

Den gode bog inde i den irriterende bog ville have gavn af en strammere redigering, men der er ingen tvivl om, at Peter Svarre har styr på sit emne, og det er absolut værdifuld indsigt han deler ud af. Det kunne blive en fremragende bog.

Køb Den perfekte storm hos:

• Saxo: hæftet eller e-bog;
• Adlibris: hæftet.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Tendensen er ikke ny, og det overraskende er, at vi overhovedet sender breve. Tilbage i 1990erne spåede mange, at brevpost ville forsvinde inden for få år. Julemærkefonden så skriften på væggen og introducerede i 2001 e-julemærket. Første år var omsætningen 78.715 kroner, og den er steget støt til 1.475.285 i 2010 – en stigning på 300.000 kroner fra 2009 men altså ikke nok til at opveje faldet i omsætningen af traditionelle julemærker.

Der skal mere til, det har også været klart længe. Tilbage i 2007 foreslog jeg, at Julemærkefonden skulle inddrage blogs og sociale netværk: E-julemærket: En succes med nye udfordringer. De er siden kommet på Facebook: Julemærkefonden, hvor man i år kan give et bidrag og oprette sin egen indsamling, og det er da fint, men det er ikke et julemærke. Julemærkefonden satser stadig udelukkende på emails.

Til gengæld forsøgte de sidste år at udvide salgsperioden fra december til hele året: Nej tak til jul hele året. Det er de vist ikke sluppet så godt fra.

Nu er der gået ti år siden introduktionen af e-julemærket. Ti år uden produktudvikling er lang tid i en omskiftelig verden, selvom det nok er svært for en organisation, der ikke har produktudviklet siden det første julemærke i 1904.

Julemærkefonden bør afprøve nye ting hvert eneste år. Mange vil fejle, men det kan umuligt blive værre end nu.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det går meget godt med Lars Løkke, Helle Thorning og andre højt profilerede politikere. Google kan se, hvem det er på billedet og leder mig til kandidatens websted, Wikipedia og andre relevante steder.

Det kniber med mere ukendte kandidater. Google må ofte give op, fordi plakaten eller lignende billeder ikke findes på nettet eller Google ikke kan finde dem. Ind imellem tror Google, at kandidaten er en helt anden – som regel kendis – og det kan være ganske underholdende.

Man siger, at valgplakater ikke flytter stemmer mellem partierne men kan give en kandidat flere personlige stemmer, så det kan være en fordel, hvis vælgeren kan få flere informationer om kandidaten på stedet blot ved hjælp af telefonen.

Der er næppe mange, der gør som jeg, fordi de færreste ved, at man kan. Google Goggles kan genkende alt muligt – bygninger, statuer, flag og de fleste produkter med et markant design eller indpakning. Alt er faktisk på nettet, og jeg tror, at denne form for informationssøgning vil blive helt almindelig.

Første skridt er QR-stregkoder. Man peger sin telefon mod koden og bliver sendt til et websted. Der optræder stadig flere af disse koder i landskabet – jeg har en på mit visitkort – men det burde være muligt at finde ting uden koder. Jeg har set en enkelt valgplakat med en QR-stregkode fra en kandidat for Det Radikale Venstre. Her er koden bestemt nødvendig, for plakaten viser kun halvdelen af kandidatens ansigt, hvad der gør det meget svært for Google at genkende ansigtet.

Der er opstået en hel industri omkring søgeoptimering, SEO, som hidtil har fokuseret på traditionelle søgninger. Mon ikke branchen i de kommende år vil rette fokus mod disse billedsøgninger, som kan foretages overalt blot ved at pege telefonen mod et objekt.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det virker temmelig absurd, men de har fat i noget: Det handler om data, og de, der forstår at bruge data, er fremtidens vindere.

Mange virksomheder har data men bruger dem ikke. For eksempel ved mit teleselskab, hvornår jeg sidst købte en telefon, og de ved, hvornår jeg sandsynligvis vil udskifte den. Med den viden kan de give mig det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt for at fastholde mig som kunde, men det gør de aldrig. De har data men bruger dem ikke.

Virksomheder med rødder i den gamle, analoge verden er dårlige til at indsamle og bruge data. Ofte forærer de data til virksomheder, som er opstået i den nye, digitale verden og ved, hvor værdifulde data er.

Googles annoncesystem er så suverænt, fordi Google har mange data og ved, hvad de skal gøre med dem. Det samme gælder Facebook.

Mange websteder implementerer knapper fra Facebook og Google, som brugerne klikker på for at anbefale siden. Formålet er at udbrede kendskabet til siden og få mere trafik. Prisen for den trafik er meget høj – man betaler med data. Brugerne fortæller, hvad de synes om, og den viden er vigtig. Webstedet får dog ikke glæde af denne viden, den tilfalder Facebook og Google.

Det samme gælder annoncenetværk. Man tilmelder sig et annoncenetværk for at få målrettede annoncer, og man betaler dyrt ved at give annoncenetværket data. Man kan glæde sig over, at annoncerne virker, men man bør være bekymret over, at man ikke selv får den viden, der gør, at de virker.

Når Google og Facebook kan omsætte deres mange brugere til kontanter, er det, fordi de forstår data. Når Amazon er så stor en succes, skyldes det, at de indsamler data og bruger dem.

Virksomheder fra den gamle verden forstår ikke data og giver data væk i bytte for lidt trafik, som de ikke kan tjene penge på – fordi de ikke har data.

De har fat i noget i Schleswig-Holstein. Giv ikke noget til Facebook og Google. Skab selv relationer til brugerne og lær at bruge relationerne.

Begynd med det nemmeste: de nyhedsbreve, du udsender med email. Du ved, at jeg modtager nyhedsbrevet, men du ved formodentlig ikke, hvilke links i nyhedsbrevet, jeg klikker på. Du ved, hvor mange modtagere af nyhedsbrevet der klikker på det ene og det andet link, men du ved ikke hvem, der klikker på hvad. Hvis du ved, hvilke links jeg klikker på, kan du tilpasse nyhedsbrevet mine interesser. Det er ret nemt, men du udsender det samme nyhedsbrev til alle, selvom vi har forskellige interesser.

Du skal ikke kende dine brugere, du skal kende den enkelte bruger. Jeg er ikke et segment, jeg er mig. Kend mig, ikke det segment, jeg tilhører – det gør Google, Facebook og Amazon, og derfor klarer de sig bedre.

Der er hverken segmenter eller målgrupper i den nye verden – der er individer.

Foto: mcfarlandmo.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

De opretter en side på Facebook: Mums – Hvad skulle det være?. De opretter en profil på Twitter: HurtigMums. Så afvikler de kampagnen og afslutter på Twitter med “Så er kampagnen slut for denne gang. Her er afslutningsvideoen med fødevareministeren”.

Kampagnen sluttede i december 2010, men der er stadig 114, der følger den på Twitter og 730 på Facebook. De har altså fat i nogle mennesker, og så slutter de, for nu er kampagnen forbi, og pengene er sluppet op. Snart skal der tænkes på en ny kampagne, og det hele begynder forfra.

Kampagner skal dø. I dette tilfælde handler det om at få sundere fast food, og jeg har en fornemmelse af, at det er et meget langt og sejt træk. Når kampagnen slutter, er de først lige kommet i gang, og det er her, de sociale netværk kan anvendes til at sprede budskabet, men det tager tid.

Alle elsker kampagner. Der er et forløb og et budget og – nogen gange – et målbart resultat. Man indkalder et reklamebureau, og så kører den. Når den er slut, kan man udråbe den som en succes.

Nu sidder man tilbage med 844 mennesker på Facebook og Twitter, som kunne være grundlaget for en folkelig bevægelse for sundere fast food, men dem svigter man, for det var bare en kampagne ikke et alvorligt forsøg på at gøre noget ved problemet.

Det egentlige arbejde begynder nu – med de 844 mennesker. Glem reklamebureauet og få nogle engagerede folk i ministeriet eller hyret af ministeriet til at pleje de mennesker, der har købt budskabet og engageret sig. Det er ikke en kampagne men fast arbejde uden slutdato. Det skal på driftkontoen ikke i et kampagnebudget.

Se også: Hvornår skifter I kampagner ud med relationer?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

I går aftes forlød det, at Scotland Yard ville undersøge sagen, og allerede fra morgenstunden i dag meldte annoncører, at de ikke fremover ville annoncere i News of The World – med dagligvarekæden Tesco som markant undtagelse. På Facebook meddelte virksomheden, at de ville se tiden an:

We share the very wide concern of our customers about these allegations, and the great distress they have caused to the families involved. Some people have asked what action Tesco will take. We sympathise with their concern and understand their impatience. But we believe the absolute priority now is for the allegations to be investigated thoroughly and properly. The focus must therefore be on the police investigation and on the public inquiries being considered urgently by the government. We must all support them and allow them to do their work so that all necessary and appropriate action is taken in the light of their findings, all lessons are learned for the future and public confidence is restored.

Latest News of the World Update.

Det skulle de ikke have gjort. Der er hundredevis af sure kommentarer, og søger man Tesco på Twitter, er der heller ikke just opbakning.

Ikke noget med at afvente en undersøgelse eller lade tvivlen komme den anklagede til gode. Det er bare om at følge folkestemningen.

Via Guardian: News of the World to close on Sunday – live coverage.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er en god nyhed og et initiativ, jeg og andre har efterspurgt i årevis. Med konkurrenter som Google og Facebook kan danske dværge ikke klare sig uden at samarbejde, og skrækscenariet er, at de må bruge annoncesystemer fra netop Google og Facebook, som i dag er meget smartere end deres egne. Den fare er ikke afværget med det nye samarbejde, men det er et skridt i den rigtige retning.

Samarbejdet handler om at udveksle oplysninger om brugerne for at målrette annoncer. Det er godt for annoncører, medier og brugere, hvis det gøres rigtigt:

• Annoncørerne kan vise annoncer for potentielle kunder i stedet for at skyde i blinde;
• Medierne får et bedre produkt – både for annoncører og brugere;
• Brugerne ser annoncer, der er relevante – og vi har ikke noget mod annoncer, vi har noget mod irrelevant information, hvad enten det er annoncer eller redaktionelt stof.

Det skal gøres på den rigtige måde og helst i samarbejde med brugerne, for vi vil gerne gøre noget for at få de rigtige tilbud og slippe for dem, vi ikke er interesserede i.

Det forlyder også, at Digitale tilbudsaviser stormer frem. Vi vil altså gøre os den ulejlighed at downloade en app, som kan filtrere annoncer, og hvor vi kan søge og sammenligne priser.

Her er annoncer helt uafhængige af redaktionelt indhold – de er indholdet – og medierne er et overflødigt mellemled. Det er ikke nyt, men det finder stadig nye former og bliver stadig smartere. Medierne skal ind i kampen om smarte annoncer, og det kan kun gå for langsomt.

Det nye samarbejde er et lille skridt, men der er lang vej.

Foto: toffehoff.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Så er det måske på tide at tage næste skridt. Fremtiden hedder hverken sidevisninger eller nyhedsbreve. Fremtiden hedder feeds.

Der er det gode, gamle RSS-feed. Bureaubiz har et, som man for eksempel kan læse med Google Reader.

Bureaubiz udsender ikke hele artikler med RSS – kun smagsprøver, som skal lokke mig til webstedet, så de får en sidevisning. Det får de dog ikke, for jeg har udvidet Google Reader med Super Google Reader, så jeg får hele artikler, selvom Bureaubiz ikke udsender hele artikler. Jeg får ingen annoncer, og jeg giver ikke Bureaubiz en sidevisning. Jeg ser heller ikke jobannoncer eller arrangementer, som nok står for en betragtelig del af omsætningen.

Det kan de så være sure over. De kan dog trøste sig med, at der nok ikke er så mange af min slags, for det er lidt besværligt at benytte RSS, og det har aldrig vundet stor udbredelse, selvom det er den ubetinget smarteste måde at følge mange websteder.

Det kommer dog, takket være Facebook, som har vist alle, hvor smarte feeds er. Alle har et feed på Facebook. Her er opdateringer fra venner og sider, man følger, og det er smart. Alle har forstået konceptet – man abonnerer på en side eller bliver venner med nogen, og så kommer opdateringerne automatisk rullende.

Sådan vil vi have det. Feeds er en væsentlig årsag til Facebooks succes, tror jeg.

Nu vil alle have feeds – omend de nok ikke kalder det feeds og næppe har skænket konceptet en tanke. Vi vil ikke have nyhedsbreve, og vi er helst fri for at besøge websteder. Vi vil have vores egen kanal, hvor vi selv sammensætter indholdet.

Jeg benytter Google Reader, men det spirer frem med smartere, flottere muligheder, og hvis de vil, kan de alle hente hele artikler, så vi aldrig skal besøge et websted.

Bureaubiz kan have mange tusinde læsere uden en eneste sidevisning og uden en eneste abonnent på deres nyhedsbrev.

Fremtidens indtægter ligger ikke i sidevisninger eller nyhedsbreve. Der skal skabes indtægter omkring selve indholdet – ikke måder at vise det på, for det er mig, der bestemmer, hvordan jeg vil se det.

Begynd med en sponsor, for eksempel med inspiration fra Daring Fireball: Syndicated Feed Sponsorship. Der er en – og kun en – sponsor hver uge, og sponsoratet koster 5.500 dollar. I begyndelsen af ugen udsendes “a promotional item”, og i løbet af ugen “I’ll also post a Linked List item thanking the feed sponsor”.

Bureaubiz kan næppe score 5.500 dollar om ugen, men i øjeblikket tjener de 0,00, og de reklamerer bestemt ikke med deres feed. Der er nok ikke så mange abonnenter – måske ved de slet ikke, hvor mange – men det handler ikke så meget om penge, mere om at bevæge sig i retning mod fremtiden.

Foto: James Spahr.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Her er udkast til Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr (pdf), som træder i kraft 25. maj 2011.

Stort set alle websteder registerer brugernes adfærd, dels til analyse af webstedets anvendelse og brugervenlighed, dels til at målrette reklamer.

Alle taler nu om, hvordan man slipper nemmest om det, men for medierne er dette en kærkommen lejlighed til at gå et skridt videre og etablere bedre relationer til brugerne.

I stedet for at se registreringen af brugeradfærd som en måde at lure på brugerne og vise reklamer for produkter, de mere eller mindre bevidst viser, de måske er interesserede i, skal medierne vende det til en fordel for brugerne, at mediet ved noget om dem – og de skal bede brugerne om endnu mere information.

Lad brugerne registrere sig og selv vælge, hvilke reklamer, de vil se. Hvorfor gætte på, at jeg måske er på udkik efter et nyt digitalkamera. Den oplysning vil jeg da gerne give, hvis jeg så får relevante reklamer.

Som det er nu, er langt de fleste reklamer irrelevante og jeg gør mit bedste for at ignorere eller undgå dem. Men reklamer kan være vigtig information.

Medierne skal ikke luske sig til viden om brugerne men være helt åbne og vende det til en fordel for brugerne.

Begynd her, hvis du vil vide mere om den kommende lov:

• Her er cookie-kravene til danske hjemmesider;
• Koks i lovmøllen: Nye cookie-regler var slet ikke meningen;
• Anti cookie lov: Politikere og branchefolk vrøvler om cookies!.

Foto: Johannesen.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

For nylig var Pressefotografforbundet efter Billed Bladet, men det var nu temmelig uskyldigt sammenlignet med forsiden på augustnummeret (og uden tvivl alle numre) af tidsskriftet Rolling Stone. Se bare (animation kan ikke ses på visse mobile enheder):

Større barm, slankere lår og selv fingrene har fået en tur. Af med strømperne og væk med de små folder på maven. Desuden er hele billedet trukket ud, så Katy Perry tager sig lidt slankere ud.

Grafikerne hos Rolling Stone er sluppet temmelig godt fra det, men andre gange går det knap så godt. Følg med på Photoshop Disasters og begynd med Top 20 Photoshop Disasters of 2010.

I øvrigt er Adobe ikke glade for, at man bruger ordet Photoshop som verbum. De skriver i Permissions and trademark guidelines, at:

The Photoshop trademark must never be used as a common verb or as a noun. The Photoshop trademark should always be capitalized and should never be used in possessive form or as a slang term. It should be used as an adjective to describe the product and should never be used in abbreviated form.

Det slag har de vist tabt.

Og så skal man jo huske, at det ikke er Photoshop det hele. Hvad med en creme, der fjerner pigmenten i huden, så du kan få det attraktive job som tv-vært:

YouTube: Fair and Lovely Skin Cream.

Se også: Feminister photoshopper nøgen Jennifer Aniston.

Via Fashion Copious: Katy Perry’s Rolling Stone Cover Before & After.

Blyant med Fuck Photoshop er fra Death From Below, og man kan købe den på Etsy.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Statens Museum for Kunst har netop søsat Kunsthistorier, som “et univers med værker, historier, kunstnere og spor”, og den går altså ikke.

Man kan ikke oprette et “univers” på internettet, og med den holdning har SMK meldt sig ud af internet, fordi de tænker i deres eget univers og ikke det univers, vi andre færdes i. De fokuserer på deres websted og ikke, hvordan webstedet indgår i den større sammenhæng.

Et eksempel:

På væggen i min gode vens dagligstue hænger en plakat af J. F. Willumsens smukke og livsbekræftende maleri Badende børn på Skagens strand. Jeg bliver straks nysgerrig og vil vide mere. Min ven aner intet om billedet, så jeg trækker telefonen, peger kameraet mod plakaten og åbner Google Goggles, som tager et billede. Klik.

Google Goggles analyerer billedet og visualiserer analysen med en blå stribe, der løber frem og tilbage, som en scanner. Der går et par sekunder, så søger goggles på nettet, og der er gevinst. Første hit i søgeresultatet er J. F. Willumsens museum, hvor maleriet hænger. Godt gået. Derefter kommer Wikipedia, Den Store Danske og mange andre – men ikke Statens Museum for Kunst.

J. F. Willumsen er en del af SMKs univers. Der er en fin gengivelse af Badende børn på Skagens strand, og en fin introduktion til kunstneren, men Google kan ikke finde det.

Jeg har på samme måde søgt samtlige billeder i SMKs “Kunsthistorier”, og Google Goggles finder imponerende mange, men ikke en eneste gang er SMK i søgeresultatet.

Når jeg ser et billede – i en bog, på en plakat, i avisen – kan jeg på få sekunder med min telefon og Google Goggles finde informationer om billedet – men ikke hos SMK.

Museet forventer, at vi skal komme til dem – som et fysisk museum – men på nettet kan museet det modsatte – komme til os. Det har de ikke forstået.

SMKs tilgang til internettet er meget almindelig. Der er stor fokus på selve webstedet, der kastes mange penge efter det, og de har gjort sig stor umage med at gøre det lækkert. Alt sammen forgæves, fordi de er i deres eget univers, ikke vores.

Det er ikke første gang.

SMK oprettede i 2009 et subsite for en udstilling om Wilhelm Freddie: freddie.smk.dk. Det ser meget smart ud, men det var tydeligvis ikke tænkt ind i en større sammenhæng, og dette subsite er da heller ikke en del af det nye univers, hvad der ville være oplagt. Faktisk har SMK glemt alt om Wilhelm Freddie. Der er et spil, hvor man kan vinde billetter til udstillingen, og det spil findes stadig, og man kan stadig vinde billetter til udstillingen, der sluttede i 2009. Jeg har netop spillet og vundet en billet.

SMK følger ikke op. De har ingen overordnet plan. De tænker fra udstilling til udstilling – og nu deres eget univers, ikke vores.

Internet er et troldspejl, hvor man ser, hvad man ønsker: Museumsfolk ser en udstilling; journalister ser en avis; marketingfolk ser en markedsføringskanal; sælgere ser en salgskanal; politikere ser en talerstol. Alle ser det, de kender, og alle tager fejl. Internet er ikke det, det giver sig ud for. Det er meget mere og noget helt andet.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

En rapport fra PewResearchCenter viser, at 53% af amerikanere over 18 år benytter Wikipedia til informationssøgning:

The percentage of all American adults who use Wikipedia to look for information has increased from 25% in February 2007 to 42% in May 2010. This translates to 53% of adult internet users.

Wikipedia, past and present.

Det er temmelig mange, og tendensen lader til også at gælde andre steder, så det er måske på tide at ofre Wikipedia lidt opmærksomhed.

På Wikipedia article traffic statistics kan man se antallet af sidevisninger på alle opslag.

Skemaet herunder viser antallet af sidevisninger for opslagene om virksomheder i det danske C 20 aktieindeks på dansk og engelsk i december 2010.

A. P. Møller-Mærsk topper den danske liste med 2.839 sidevisninger. På engelsk indtager Carlsberg førstepladsen med 7.210 sidevisninger skarpt efterfulgt af Vestas med 7.000.

De fleste har dog mere beskedne besøgstal, og man kan mene, at det ikke er ulejligheden værd at holde øje med, hvad der står i opslaget. Dog skal man være opmærksom på, at besøgstallet kan stige eksplosivt, hvis virksomheden pludselig kommer i mediernes søgelys. Da kemivirksomheden Dupont tidligere på måneden bød 36,1 mia. kr. for Danisco, steg besøgstallene på den engelsksprogede side for Danisco fra omkring 30 om dagen til over 1.600. Medieopmærksomhed kan være svært at forudse, så det er meget rart, hvis virksomheden er nogenlunde korrekt præsenteret på Wikipedia, inden opmærksomheden indfinder sig.

Det er ikke velset, at virksomheder – eller mennesker – retter informationer om sig selv, men man er altid velkommen til at gøre opmærksom på faktuelle fejl eller forældede oplysninger. Alle opslag på Wikipedia har en tilhørende diskussionsside, hvor man kan deltage.

Man kan også abonnere på ændringer, så man automatisk får besked, hver gang siden bliver redigeret. Klik på fanen “Se historik” øverst på siden og klik derefter på “Værktøjer” i navigationen til venstre. Her er et link med titlen “Atom”, hvilket er et feed, man kan abonnere på, for eksempel med Google Reader.

Foto: quartermane.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Og spar mig for reklamegaver. De giver sjældent et godt indtryk af virksomheden. Mit hotelværelse er fyldt med ragelse og flere USB-drev, end jeg nogensinde får brug for. Jeg er dog glad for den hue, jeg fik af whatyalike.com. Det er nemlig koldt i dag. Din reklamegave skal enten ramme situationen – som en hue, når det er koldt – eller sige noget om virksomheden og hvad den står for. Endnu et USB-drev siger ikke noget. Det gør en kuglepen heller ikke.

Men dagen bragte også værdifuld indsigt, som jeg vil vende tilbage til, og jeg fik en hyggelig snak med Henriette Weber.

Og Paris er en trafigal udfordring i snevejr. Der er ingen snerydning, ihvertfald ikke i dag. Ingen biler har vinterdæk, men de er alle udstyret med yderst velfungerende horn. Alle holder stille og larmer. Når de undtagelsesvis bevæger sig, er det sidelæns. Det er meget underholdende.

Se også:

• Hvis du løber tør for penge, må du drikke champagne;
• Live fra LeWeb.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Du kan dels stifte bekendskab med 16 virksomheder, der alle mener, de har en rigtig god ide, dels se, hvordan man skal (eller ikke skal) præsentere sit produkt og sin virksomhed på 15 minutter, hvilket er en svær øvelse.

For at følge præsentationerne skal du vende tilbage til denne side i morgen, hvor der er live fra scenen i Paris lige her:

Startup Competition.

Her er de 16 virksomheder, præsenteret i den rækkefølge, de fremlægger:

Vinderen af konkurrencen kåres torsdag den 9. december klokken 15.30 på hovedscenen, som dækkes her: Live fra LeWeb.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Når vi modtager et link til en historie fra en ven eller kollega, er vi altså ikke bare positive overfor historien – hvilket er meget naturligt, da den er anbefalet af en, hvis mening vi værdsætter – den positive holdning smitter af på de reklamer, der vises i tilknytning til historien.

Vi er 19% mere tilbøjelige til at anbefale det mærke, der reklameres for, og vi er 27% mere tilbøjelige til selv at foretrække mærket, fremgår det af undersøgelsen Pownar (The Power of News and Recommendation).

Så det gælder altså om at skrive historier, læserne ønsker at dele med venner og kolleger. Og de deler følgende:

• 65% er seneste nyt i historier under udvikling;
• 19% er breaking news;
• 16% falder under kategorien mærkeligt eller sjovt.

Historierne skal helst være visuelt spektakulære og temaet skal være:

• videnskab eller teknologi;
• human interest;
• penge.

Vi er ikke lige flittige til at dele, faktisk passer 80/20 reglen meget godt. 27% af de, der deler, står for 87% af delingerne. Den gennemsnitlige bruger deler 13 historier på en uge og modtager 26 via sociale netværk eller e-mail. Delingen fordeler sig på disse metoder:

• 43% gennem netværk som Facebook og Twitter
• 30% E-mail
• 15% SMS
• 12% IM

Foto: Photo Knight.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

De findes dog. Færdselspolitiet i den indiske by New Delhi har en temmelig aktiv side på Facebook: Delhi Traffic Police.

Borgerne er aktive på væggen, hvor de klager eller gør politiet opmærksom på fx. trafiklys, der ikke virker. Mange angiver medborgere og uploader billeder af motorcyklister uden hjælm eller ulovlige parkeringer.

Siden er et par uger gammel og har over 12.000 fans. Der går ikke mange minutter mellem kommentarer på væggen, som politiet er hurtige til at besvare. Det lader til, at de også handler. For eksempel er her en klage over en ulovligt parkeret bus, som hurtigt bliver sendt videre til en area officer.

Hvis politiet ikke handler, skriver folk igen og brokker sig, så manglende reaktion er temmelig synlig.

Vi skal næppe forvente at se noget tilsvarende her i landet. Da Københavns politidirektør tiltrådte for et års tid siden, udtalte han følgene mindeværdige ord:

Jeg tror, at man skal passe på med ikke at overvurdere internettes betydning for borgerkontakten. Jeg er enig i, at vi skal i dialog, men jeg tror, at det kan være en bedre idé at gøre det gennem de lokale råd og folkevalgte politikere. Samtidig siger jeg aldrig nej til at optræde – det vil sige holde foredrag i eksempelvis husmorforeninger, handelstanden eller Rotary-klubben.

Politichefer er uenige om Facebook

I øvrigt er trafik i Delhi ikke for sarte sjæle. Mine nerver holder ikke til at se denne video til ende:

Crazy traffic in India.

Se også: Politidirektøren skulle tage på studietur til LAFD.

Via Plugged.in: Beware of Facebook Users – They Can Land you a Traffic Challan Notice.

Foto: Lingaraj G J.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hr. Jensen ser Tour de France men har svært ved at finde ud af, hvor i feltet de danske ryttere er – ligesom kommentatorne, der stort set ikke bestiller andet end at forsøge at finde rytterne på tv-billederne. Hr. Jensen (og kommentatorne) går på nettet, hvor de kan se alle rytternes positioner. Google har gjort det med et af holdene: Follow Team HTC – Columbia on Google Maps.

Hr. og fru Jensens barnebarn, Marie, skal vaske tøj i det lokale møntvaskeri. Inden hun slæber afsted med vasketøjet, går hun på nettet for at se, om der er ledige vaskemaskiner og hvor langt de optagede maskiner er kommet med vasken.

Biler, cykler, vaskemaskiner og alle mulige andre ting skal på nettet. Det kaldes The Internet of Things og er i hastig vækst.

Det er smart til at se tingenens øjeblikkelige tilstand, men hvis man gemmer data, er det også godt til analyse. Så kan man for eksempel se, at en hjemmeplejer kan gennemføre sin rute hurtigere end en cykelrytter kan trampe en etape i Tour de France.

The Internet of Things vil uden tvivl blive stort i de kommende år men er ikke nyt. Den første ting på nettet var så vidt jeg ved The Trojan Room Coffee Pot fra 1991, som monitorerer en kaffemaskine med et kamera, som er tilsluttet en server, så man altid kan se, om der er kaffe på kanden. Systemet er stadig i drift blev slukket onsdag den 22. august 2001.

Se også: 2D-stregkoder: Alle produkter er på nettet.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Bonnier er langt ude over overdrevet: Canal 9 vil slukke for VM-kampe til Danmark

Ordet fodboldtosser har fået ny mening. Det er ikke længere småfede, midaldrende mænd eller hooligans – det er virksomheder og organisationer, der er så sultne efter penge, at de mister enhver proportionssans.

De burde ikke være så sarte, for fodboldfeberen er altomfattende, og det kan ikke være så svært at kapitalisere på feberen, hvis man har et nogenlunde anstændigt produkt.

Jeg var i Berlin søndag, hvor Tyskland spillede mod Australien. Samtlige restauranter og caféer havde storskærme, stort set alle tyskere var klædt i nationalfarverne, og temmelig mange biler havde tyske flag monteret i sideruderne. De var klar til kamp.

Alt handlede om fodbold – eller næsten alt. Vi var et par hundrede finkulturelle, som samledes i Deutsche Oper for at overvære Othello. Det var storslået, og efter min beskedne mening er 3. akt af Othello noget af det bedste musik, der er skrevet.

Men inden tredie akt var der pause, og man kunne gå ud på pladsen foran operahuset og få et glas vin.

Det gjorde vi så, alle vi finkulturelle, men selv Restaurant Deutsche Oper havde storskærm med VM i fodbold, så der gik ikke mange minutter, før vi stimlede sammen om skærmen. Og så scorede Tyskland. Og så gik forsamlingen af festklædte operagæster amok og jublede og tiltrak endnu flere festklædte operagæster, der også gik amok.

Verden er af lave.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Internet – og især tjenester som Facebook – er rigtig smart til at mobilisere masserne, og myndigheder overalt i verden må nok indstille sig på, at dette fænomen er kommet for at blive – både uskyldige fester med lidt for meget alkohol og mere alvorlige ting.

Man kan forbyde det, hvad der vist er den naturlige reaktion for politimyndigheder de fleste steder i verden, men man kan også spille med og få sig en nem PR-succes.

For et par år siden var der et lignende arrangement i Kongens Have i København. Der var over 13.000 tilmeldte på Facebook, og det lignede en udfordring for myndighederne: Derfor er danskerne verdens lykkeligste folk.

Det københavnske politi blandede sig ikke men holdt uden tvivl øje. Arrangørerne af festen holdt møder med Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har ansvaret for Kongens Have. DSB udlovede gratis togbilletter og holdt et opvarmningsarragement på Nørreport station. Det hele forløb i god ro og orden, og der mødte ifølge B.T omkring 2.000 op.

Det var en god historie, og alle var glade.

De parisiske politimyndigheder burde se festen på søndag som en mulighed. Festen holdes på pladsen ved Eiffeltårnet, og den er ikke så svær at holde styr på. De kan møde op – talstærkt men med et smil – og gøre deres for, at alle får en god oplevelse.

Det ligger måske ikke til det franske temperement, men sikke en mulighed for at fortælle politiets vigtigste historie: vi er til for at hjælpe, beskytte og servicere folket.

Foto: eisenbahner.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Greatest ad campaign ever.

Og de har da fuldstændig ret. De nye medier er sjældent egnede til kampagner.

Kampagner afvikles over en kort periode og har et klart mål. De nye medier er bedre egnede til løbende dialog og at skabe relationer.

Det er nemt at forholde sig til kampagner. Man kan opstille et budget, der er et klart forløb, og man kan måle resultatet. Det er til at forstå, og reklamebureauerne elsker dem, men de fungerer ikke rigtig, og selv når de gør, er det lidt svært at se formålet.

Et eksempel er Føtex-universet Knolø, der har 20.000 fans på Facebook, hvilket er væsentlig færre end de 100.000, der var målet: Føtex flopper med nyt univers på Facebook.

Men hvorfor skal jeg være fan af et fiktivt univers? Hvorfor etablere en fantasiverden, der distancerer mig fra Føtex, og hvad sker der, når kampagnen slutter – hvor skal de 20.000 fans gå hen?

Foto: AndyRob.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).