Så er det måske på tide at tage næste skridt. Fremtiden hedder hverken sidevisninger eller nyhedsbreve. Fremtiden hedder feeds.

Der er det gode, gamle RSS-feed. Bureaubiz har et, som man for eksempel kan læse med Google Reader.

Bureaubiz udsender ikke hele artikler med RSS – kun smagsprøver, som skal lokke mig til webstedet, sÃ¥ de fÃ¥r en sidevisning. Det fÃ¥r de dog ikke, for jeg har udvidet Google Reader med Super Google Reader, sÃ¥ jeg fÃ¥r hele artikler, selvom Bureaubiz ikke udsender hele artikler. Jeg fÃ¥r ingen annoncer, og jeg giver ikke Bureaubiz en sidevisning. Jeg ser heller ikke jobannoncer eller arrangementer, som nok stÃ¥r for en betragtelig del af omsætningen.

Det kan de så være sure over. De kan dog trøste sig med, at der nok ikke er så mange af min slags, for det er lidt besværligt at benytte RSS, og det har aldrig vundet stor udbredelse, selvom det er den ubetinget smarteste måde at følge mange websteder.

Det kommer dog, takket være Facebook, som har vist alle, hvor smarte feeds er. Alle har et feed pÃ¥ Facebook. Her er opdateringer fra venner og sider, man følger, og det er smart. Alle har forstÃ¥et konceptet – man abonnerer pÃ¥ en side eller bliver venner med nogen, og sÃ¥ kommer opdateringerne automatisk rullende.

Sådan vil vi have det. Feeds er en væsentlig årsag til Facebooks succes, tror jeg.

Nu vil alle have feeds – omend de nok ikke kalder det feeds og næppe har skænket konceptet en tanke. Vi vil ikke have nyhedsbreve, og vi er helst fri for at besøge websteder. Vi vil have vores egen kanal, hvor vi selv sammensætter indholdet.

Jeg benytter Google Reader, men det spirer frem med smartere, flottere muligheder, og hvis de vil, kan de alle hente hele artikler, så vi aldrig skal besøge et websted.

Bureaubiz kan have mange tusinde læsere uden en eneste sidevisning og uden en eneste abonnent på deres nyhedsbrev.

Fremtidens indtægter ligger ikke i sidevisninger eller nyhedsbreve. Der skal skabes indtægter omkring selve indholdet – ikke mÃ¥der at vise det pÃ¥, for det er mig, der bestemmer, hvordan jeg vil se det.

Begynd med en sponsor, for eksempel med inspiration fra Daring Fireball: Syndicated Feed Sponsorship. Der er en – og kun en – sponsor hver uge, og sponsoratet koster 5.500 dollar. I begyndelsen af ugen udsendes “a promotional item”, og i løbet af ugen “I’ll also post a Linked List item thanking the feed sponsor”.

Bureaubiz kan næppe score 5.500 dollar om ugen, men i øjeblikket tjener de 0,00, og de reklamerer bestemt ikke med deres feed. Der er nok ikke sÃ¥ mange abonnenter – mÃ¥ske ved de slet ikke, hvor mange – men det handler ikke sÃ¥ meget om penge, mere om at bevæge sig i retning mod fremtiden.

Foto: James Spahr.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Man kunne i det mindste have hÃ¥bet pÃ¥ flere muligheder for at filtrere. PÃ¥ det omrÃ¥de er der intet sket. Man kan – som tidligere – fÃ¥ en række temmelig brede nyhedsbreve og rss-feeds, men der er ingen muligheder for at sammensætte dem efter eget ønske.

Hver artikel bør have en boks, hvor man kan abonnere. I øjeblikket er tophistorien: Khader om Egypten: Det svarer til Murens fald, hvor der kunne være følgende abonnementer:

• Opdateringer til denne artikel
• Kommentarer til denne artikel
• Naser Khader
• Mellemøsten
• Egypten
• Hosni Mubarak
• Mohammed el-Baradei
• Al Jazeera
• Tunesien
• Hillary Clinton

Man vil så få alle artikler med de nøgleord, man har markeret, i et nyhedsbrev eller rss-feed.

Berlingske kunne tilbyde denne service til alle, der har oprettet en brugerkonto. I øjeblikket “kan du i første omgang bruge dette login til at købe produkter i Berlingske Infoshop.” Hvorfor kan man ikke købe en avanceret filtreringstjeneste?

Se også:

• Facebook viser, hvordan vi skal feedes, men medierne løber i modsatte retning;
• SÃ¥dan vil jeg have nyheder pÃ¥ nettet.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Ifølge DRs netop udsendte rapport Medieudviklingen 2010 (PDF) gik 17,2 procent af vores tidsforbrug på nettet i 2010 til Facebook, som dermed er den absolut største tidsrøver. Det største traditionelle medie var ekstrabladet.dk med en tidsandel på 2,1 procent.

Facebook er ikke bare til trivialiteter, det er ogsÃ¥ en fortrinlig feed-reader. Vi fÃ¥r kun informationer fra de kilder, vi vælger – venner, de grupper vi er med i og sider, vi kan lide – det er mÃ¥ske en væsentlig grund til succesen.

Vi har haft feeds længe før Facebook, og stort set alle medier tilbyder dem, men de gør det ikke særlig godt, og de har ikke prioriteret det. Traditionelle feeds er aldrig slået igennem, og nu tvinges medierne til at benytte Facebook, der virkelig har forstået feeds.

Facebook har vist, at vi vil have feeds, alligevel er samtlige medier pÃ¥ vej i modsatte retning. De vil tilbyde flere dÃ¥senyheder – for tiden som apps til iPad og lignende. Det vil styrke Facebook, Twitter og fremtidige varianter af feeds endnu mere, og det vil svække medierne, som er nødt til at følge os – brugerne.

Facebooks feeds er overlegne på tre måder:

1. Det er nemmere at abonnere;
2. De er mere målrettede;
3. Det er nemmere at kommentere og dele.

Punkt 2 kan medierne løse med det samme. De fleste traditionelle feeds er for brede – ingen er intersseret i “indland”, “erhverv” eller “sport” – og har for mange ligegyldige telegrammer, men sÃ¥dan behøver det ikke at være. For eksempel har The Guardian feeds til politics og feeds til delmængder som House of Commons, og til stikord, virksomheder og personer, fx. David Cameron. Guardian har flere hundrede – mÃ¥ske flere tusinde – feeds, og i øvrigt udsender de hele artikler i feeds, ikke kun rubrikken og et par linjer.

Punkt 3 er ogsÃ¥ til at løse ved at udsende kommentarer med feeds samt et link til “skriv kommentar”. Desuden skal medierne selv deltage aktivt og bidrage til et højt niveau, hvad journalister er flinke til pÃ¥ Facebook men stort set aldrig pÃ¥ deres egne websteder.

Punkt 1 kræver, at medierne forbedrer deres feeds betydeligt og løbende arbejder på at gøre det nemmere og formidle det glade budskab om, hvor fantastiske feeds er. Det gør medierne ikke, for de har aldrig set fordelene ved feeds. Nu er de hastigt på vej i lommen på Facebook, fordi vi vil have feeds.

Hverken medierne eller brugerne har glæde af, at Facebook har kontrol over nyhedsstrømmen. Det er bedre for alle parter at benytte åbne standarder.

Afskaf dÃ¥senyhederne – I kommer alligevel aldrig til at tjene penge pÃ¥ dem – og brug kræfterne pÃ¥ smartere feeds og at skabe forretninger omkring dem.

Se også:

• SÃ¥dan vil jeg have nyheder pÃ¥ nettet – og sÃ¥dan bliver det;
• RSS-prisen 2010 gÃ¥r til Videnskab.dk.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

De fleste medier tilbyder feeds, men de færreste gør det godt. De tilbyder for eksempel feeds for “kultur” eller “udland”, og sÃ¥ fÃ¥r man helt sikkert en masse historier, man ikke er interesseret i.

Konceptet er ellers genialt. Man skal ikke besøge websteder for at se, om der er nyt; man får ikke fyldt mailboksen med et utal af nyhedsbreve; og alle har efterhånden forstået det, for de kender det fra Facebook, hvor startsiden er et feed med opdateringer fra vennerne og de facebook-sider, man har angivet, at man kan lide.

Det er smart på Facebook, og det er endnu smartere på resten af web, hvor der er masser af feeds, for eksempel:

• Politiken RSS;
• Berlingske Nyhedsfeeds;
• RSS-feeds fra borsen.dk;
• Og ikke mindst dSeneste.

Dem kan man ikke abonnere p̴ i Facebook Рhvad jeg ikke kan forst̴ Рs̴ man skal have en feedreader, for eksempel Google Reader.

Men feeds er sjældent så smarte, som de kunne være. Indholdet af de enkelte feeds er nemlig bestemt af afsenderen, ikke modtageren.

En af de få undtagelser er RSS fra Videnskab.dk.

Her kan man ikke bare få et feed med alle historier eller alle historier i en kategori, man kan også oprette brugerdefinerede feeds, hvor man kan sammensætte sit eget feed på baggrund af blandt andet emneord og søgninger. Man kan altså få et feed med lige netop de historier, man er interesseret i.

Derfor, mine damer og herrer, uden yderligere omsvøb (fanfare):

RSS-prisen 2010 går til Videnskab.dk for en enestående implementering af RSS-feeds, der respekterer vores forskelle, anerkender vores ret til at kontrollere kanalen og ikke bare taler om problemet signal vs. noise men gør noget ved det. Videnskab.dk er et eksempel til efterfølgelse for alle informationsudbydere. Tillykke og tak for en fremragende indsats.

Se også: Få nyhedsbreve som RSS-feed.

Fanfare: Dignified Occasion, fremført af The London Banqueting Ensembles.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er selvfølgelig bedre, hvis afsenderen tilbyder et feed, og det gør alle medier og bloggere men kun de færreste virksomheder. Det er nyhedsbrev eller ingenting, og ingenting er som regel bedre, for der skal ikke mange nyhedsbreve til, før det bliver irriterende.

Men du kan abonnere på 50 eller 100 eller 1000 nyhedsbreve og aldrig se dem i din mailboks.

Du skal gøre 3 ting:

1. Opret en ny mailkonto på Gmail, som du kun bruger til nyhedsbreve. Hvis du allerede har en Google-konto, skal du logge ud, inden du opretter en ny konto. Benyt et brugernavn og en adgangkode, som du ikke bruger andre steder;
2. GÃ¥ til FreeMyFeed. Her skal du indtaste denne URL: “https://mail.google.com/mail/feed/atom” samt det nye brugernavn og adgangkode. Vælg Google Reader som din feed-reader.
3. GÃ¥ til Google Reader, klik pÃ¥ “Tilføj nyt abonnement” øverst til venstre og indsæt den URL, du fik fra FreeMyFeed.

Nu kan du abonnere på et utal af nyhedsbreve med din nye konto. De vil blive sendt til Google Reader, og du vil aldrig mere se et nyhedsbrev i din mailboks.

Vær opmærksom på, at du giver dit brugernavn og adgangskode til FreeMyFeed, så du bør ikke benytte den nye mail-konto til noget, du ikke ønsker, andre skal se, men så længe du kun bruger den til nyhedsbreve, er der ikke noget at være bange for.

Du modtager ikke hele nyhedsbrevet i Google Reader – kun overskriften og en linje eller to. NÃ¥r du klikker pÃ¥ overskriften, Ã¥bner Gmail og viser hele nyhedsbrevet. Dette er ikke optimalt, men sÃ¥ vidt jeg ved den bedste løsning, nÃ¥r man ikke ønsker nyhedsbreve i sin mailboks.

Nogle feedreadere kan håndtere feeds med brugernavn og adgangkode. Så behøver du ikke at benytte FreeMyFeed. Men hvis du benytter Google Reader, er det nødvendigt.

Se også: Derfor skal pressemeddelelser ud med RSS.

Illustration: Chesi – Fotos CC.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Årsagen til lukningen af web-udgaven er færre bevillinger. Der var kun råd til at holde den ene udgave i luften, og så valgte man den trykte. Det synes jeg er klogt, men jeg synes, de skulle erstatte webudgaven med en email-udgave og en RSS-udgave, der aggregeres til Facebook og Twitter.

Så kan læserne modtage informationen i den form, de ønsker, og de kan diskutere artiklerne på Facebook og Twitter.

Det er fint at droppe web, som er dårligt til at distribuere information, men fasthold digital distribution gennem kanaler, der er egnede til det. Det koster ikke noget.

Det fik mig til at tænke pÃ¥ Steve Rubel: The Next Great Media Company Won’t Have a Web Site.

CBS kan gå foran. I stedet for at se de manglende bevillinger som en begrænsning, kan de se det som en udfordring og måske få et bedre produkt.

Se også:

• Universitetsavisen dropper papiret – det var pÃ¥ tide;
• 10 tips til tidsskrifter, der gÃ¥r fra papir til online.

Via CBS Bibliotek: Man kan ikke pakke fisk ind i webaviser Рde lugter s̴dan.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Du kan overvåge nettet uden at gøre noget. Søgemaskinerne ordner det for dig, hvis du beder dem om det. Så får du besked, hver gang der sker noget, og med mindre du er meget populær, tager det ikke mere end et minut om dagen at følge med. Du skal overvåge følgende:

• Dit navn. I søgemaskinerne skal du altid sætte citationstegn om dit navn, sÃ¥ du kun søger den nøjagtige kombination af fornavn og efternavn – ikke alle forekomster af ordene. Hvis du har et meget almindeligt navn, kan det være svært at filtrere irrelevante søgeresultater fra. Du kan kombinere din navn med navnet pÃ¥ din virksomhed;
• Din virksomhed. De fleste virksomheder har et unikt navn, men nogle virksomheder er navngivet med et ord, der ogsÃ¥ benyttes i andre sammenhænge. Igen kan det være nødvendigt at kombinere navnet med et ord, der som regel vil blive benyttet sammen med virksomhedsnavnet;
• Dine produkter;
• Dine produktkategorier;
• Din branche;
• Dine konkurrenter.

Da du ikke orker at foretage disse søgninger hver dag, skal du have en RSS-læser til at indsamle og vise data. Du kan enten bruge en tjeneste på nettet eller installere et program på din computer. Her er et par forslag:

• Google Reader er en tjeneste pÃ¥ nettet. Fordelen er, at du kan bruge den fra flere computere og din mobiltelefon. Ulempen er, at den ikke er sÃ¥ hurtig med opdateringer. Der kan gÃ¥ op til 3 timer fra en historie er publiceret til du fÃ¥r den. Begynd nu med at registrere dig pÃ¥ Google Reader, for det er den, vi benytter i resten af denne vejledning.
• FeedDemon er et selvstændigt program (til Windows). Fordelen er, at du fÃ¥r nye opdateringer væsentligt hurtigere. Ulempen er, at du er begrænset til den computer, programmet er installeret pÃ¥. Denne ulempe begrænses dog af, at FeedDemon kan synkronisere med Google Reader. Det vil sige, at du kan benytte FeedDemon pÃ¥ din primære computer og Google Reader pÃ¥ andre og din telefon.

Der er mange andre muligheder end ovennævnte. De fleste e-mail-programmer kan læse RSS, og Internet Explorer kan også. Du har uden tvivl allerede en RSS-læser installeret.

Nu skal du finde dig selv, din virksomhed og dine produkter alle steder på nettet. Og du skal have disse data ind i din RSS-læser, som automatisk vil holde dig opdateret, når du en gang for alle har skruet det sammen. Data får du fra en række tjenester på nettet, som dels kan søge, dels kan levere søgeresultater med RSS. Tjenesterne er:

• Google Alerts;
• Google Blogsøgning;
• Twitter Search;
• Bing;
• YouTube.

Desuden er det nok klogt at følge Facebook, men de er ikke meget for at levere RSS, så der må vi gå andre veje.

Vi begynder med Google Alerts. Her skriver du søgeordet, og under “Deliver to” vælger du “Feeds” og klikker “Create Alert”. Derefter kan du vælge “View in Google Reader”, og sÃ¥ kopierer Google Alerts denne søgning til Google Reader – hvor du netop har oprettet en konto. Der er ingen “Alerts” endnu, men det kommer der, hvis der er nogen, der taler om dig. Gentag proceduren med navnet pÃ¥ din virksomhed, dine produkter og alle ord og vendinger, du vil holde øje med. Google Alerts er desværre ikke sÃ¥ effektiv, at man kan nøjes med den. Derfor videre.

Til Google blogsøgning. Det ligner den almindelige Google, men det er ikke helt det samme. Google blogsøgning søger i feeds, og man kan fÃ¥ søgeresultatet som et feed. Skriv dit søgeord og klik “Søg i blogs”. Nu fÃ¥r du søgeresultatet, og nederst i spalten til venstre kan du under “Abonner” vælge Atom eller RSS. Det er i praksis det samme. NÃ¥r du klikker, fÃ¥r du muligheden for at abonnere med Google Reader. Det gør du og haster videre til:

Twitter Search, hvor du igen skriver dit søgeord. Øverst til højre i søgeresultatet stÃ¥r der “Feed for this query”. Den klikker du pÃ¥. SÃ¥ kan du abonnere pÃ¥ dette søgeresultat. Det er ikke sikkert, du fÃ¥r direkte mulighed for at abonnere med Google Reader (det afhænger af browser og opsætning), men du kan kopiere internetadressen fra adresselinjen og indsætte den i Google Reader. Det gør du i Google Reader ved at klikke pÃ¥ “Tilføj abonnement” øverst til venstre og indsætte adressen.

Så er det tid til Microsofts søgemaskine, Bing. Igen søger du. På siden med søgeresultat klikker du på RSS-ikonet i browserens værktøjslinje (Internet Explorer) eller adresselinje (Firefox).

Videre til YouTube, hvor du også søger. Og ligesom på Bing kan du klikke på RSS-ikonet.

Endelig er der Facebook, som ikke leverer søgeresultater med RSS. Her er du nødt til at søge hver gang. Det vigtigste er at holde øje med, om utilfredse kunder opretter en hadegruppe. Det smarteste er måske at oprette din egen gruppe eller side, hvor både tilfredse og utilfredse kunder kan komme til orde. Det kan dels forhindre oprettelsen af hadegrupper, dels give dig en lille smule kontrol over, hvor folk taler om dig.

Og hermed er vi på vej ind i næste fase: hvad skal du gøre, når folk taler om dig? Men det må blive et andet indlæg. I første omgang gælder det om at holde godt øje med, hvad der siges, og med ovennævnte redskaber er du dækket meget godt ind.

Du vil uden tvivl blive glad for RSS, for det er meget smartere at informationerne kommer til dig end at du skal ud og finde dem. Stort set alle blogs og medier tilbyder RSS-feeds af alle deres historier. Du kan få dSeneste med RSS, og det samme gælder de fleste websteder med løbende nyheder. Også virksomheder tilbyder nyheder og pressemeddelelser med RSS. Din bør også gøre det.

Foto: Bolshakov.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

• De har forsømt alternative distributionskanaler;
• De har ikke leveret relevante annoncer.

Medierne har opfattet deres websteder som aviser og gjort det samme på nettet, som de altid har gjort med aviserne. Det er ikke gået op for dem, at nettet er noget helt andet.

Der har længe været to alternativer til webstedet: nyhedsbreve og RSS. Begge metoder er webstedet langt overlegne til at distribuere historier og knytte læserne til sig, men medierne har ikke udviklet nogen af dem. De har benyttet dem til at fÃ¥ læserne ind pÃ¥ webstedet – ikke til at distribuere deres historier.

BÃ¥de nyhedsbreve og RSS skal være langt smartere. For det første skal medierne udsende hele historier ad disse kanaler – ikke bare smÃ¥ bidder og et link. For det andet skal læserne have mulighed for at sammensætte nyhedsbreve og RSS efter deres egne ønsker – ikke bare “indland”, “sport” og “erhverv”.

Hvis medierne havde fokuseret mere på læsernes behov og nettets muligheder og mindre på deres stadig mere irrelevante websteder, havde situationen set anderledes ud.

Desuden er annoncerne pÃ¥ mediernes websteder hÃ¥bløse. De har fokuseret pÃ¥ de forkerte annoncører – nemlig de samme, som de har i avisen – og de har ikke tilpasset annoncerne til indholdet og den enkelte læser. Vi vil gerne se annoncer, hvis de er relevante. Det er mediernes ikke. Google har for længst vist, hvordan det skal gøres, og man kan sagtens gøre det endnu bedre, for eksempel sÃ¥ledes: Medierne skal satse pÃ¥ lokale annoncer.

Lad os håbe, at dette er et wake up call. Nettet er langt mere end et websted, og fokus skal flyttes fra webstedet til læsernes behov.

Se også: Medierne melder sig ud af samfundet.

Illustration: zeroinfluencer.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 7 more comment(s).

De fleste faste læsere modtager nye indlæg via RSS, og det er klogt, for hvem gider at besøge websteder. Distributionen af RSS varetages af Feedburner, som giver informationer om, hvor mange RSS-modtagere, der er, og hvilke indlæg, de læser.

Feedburner tilbyder også, at man kan sætte en lille dims på sit websted, som viser antallet af modtagere. Sådan en har jeg netop sat på, og den viser i skrivende stund, at der er 739, som læser dSeneste med RSS.

Det passer ikke. Jeg har selv oprettet de 500.

Det er nemt at snyde Feedburner, og det har jeg gjort. Jeg kunne have tilføjet 1.000 eller 10.000, men jeg er beskeden, så jeg har kun tilføjet 500.

Et gammelt ordsprog lyder, at hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, så nu vil jeg se, om nye læsere drages af mit oppustede besøgstal. Du kan selv følge med ved at holde øje med dimsen.

Hvis der ikke sker noget, vil jeg enten snyde endnu mere eller fjerne dimsen. Det vil vise sig.

Følg med i den spændende udvikling.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 2 more comment(s).

E-mail er derimod ubrugeligt til andet end personlige meddelelser.

Jeg abonnerer for tiden på 355 RSS-feeds, og der dumper adskillige nye meddelelser ind hvert minut døgnet rundt. Det ville være meget besværligt at håndtere med e-mail, men med RSS er det ikke noget problem.

Man kan læse feeds med en almindelig browser, men jeg foretrækker Google Reader. Den er nem at gå til og som de fleste tjenester fra Google gratis.

En af fordelene ved Google Reader er søgefunktionen. Med den kan man søge i alle de feeds, man abonnerer på, og det giver ofte bedre resultater end at søge på web, fordi Google Reader søger i kilder, man selv har udvalgt.

En anden fordel ved Google Reader er, at man får alle de gamle indlæg, når man tegner abonnement på et nyt feed. Hvis man støder på en interessant kilde, som har udsendt RSS i årevis, får man automatisk tidligere udsendte indlæg med. De fylder ikke noget og generer ikke, men hvis det er en god kilde, kan de gamle indlæg indeholde meget kvalitet, som dukker op, når man søger. Forudsætningen for at få de gamle indlæg er, at en anden bruger af Google Reader har abonneret på det pågældende feed. Så har Google gemt det hele til glæde for nye brugere.

Hvis du udsender pressemeddelelser med RSS, kan jeg og andre informationsjunkies bruge dem i den daglige informationssøgning – ellers ikke.

Stort set alle medier tilbyder RSS, men ikke mange virksomheder gør. Her er et par:

• Danske Bank RSS press feed;
• Info fra TDC;
• Novo Nordisk A/S – Press Releases;
• Rockwool nyheder.

Alle disse virksomheder begår dog den fejl, at de kun udsender en lille del af pressemeddelelsen med RSS. Hvis man vil læse det hele, skal man besøge webstedet. Det betyder, at søgefunktionen i Google Reader kun søger i de få linjer, der udsendes.

Det er åbenbart vigtigere for virksomhederne at få besøgende på deres websted end at udbrede deres budskaber.

Årsagen er muligvis, at de ønsker at måle, hvor mange der læser pressemeddelelserne, men det burde de i stedet gøre ved at udsende feeds via Feedburner, som dagligt fortæller, hvor mange, der abonnerer på et feed og åbner indlæggene. Feedburner kan desuden sende indlæggene med e-mail, så de, der ikke har set lyset, kan være med.

Alle moderne content management systemer kan udsende RSS, eller man kan oprette en blog til formålet, fx med WordPress.

Og i disse krisetider er det måske værd at bemærke, at det hele er fuldstændig gratis, og din lokale sidegadenørd kan få det til at køre på en formiddag.

Der er mange gode grunde til at udsende pressemeddelelser – og al anden information – med RSS. Er der en eneste grund til at lade være?

Se også: Automatisk filtrering af nyheder

Illustration: Chesi – Fotos CC.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 4 more comment(s).

Der er mange fordele ved at udsende hele artikler som RSS. Fredrik Nygren sammenfatter dem så udmærket: Ge mig hela texten i RSS-flödet!.

Læs hele indlægget, men her er hovedpunkterne:

• At genere læserne lønner sig ikke i længden;
• RSS er stadig for nørder, bloggere og professionelle informationssøgere. Det er ogsÃ¥ dem, der bruger sociale bogmærker og linker tilbage. At servicere dem giver flere læsere og bedre placering i søgemaskinerne;
• Der er stadig situationer uden internetopkobling – for eksempel i flyet. En RSS-læser lader brugeren hente alle artikler og læse offline. Ved at lægge hele artikler i RSS gør du brugeren glad i stedet for sur;
• RSS-brugere vil stadig komme til dit websted. En artikel er bare en byggesten af nyheden – der er ogsÃ¥ kommentarer, video og lyd.
• Din historie lever længere. NÃ¥r den er væk fra webstedets forside er den som regel død, men i RSS-læsere har den længere liv og er mere tilgængelig.

Ingen danske medier har tilsyneladende set lyset, snarere tværtimod. Ved konferencen New Media Days tidligere pÃ¥ mÃ¥neden gik Berlingkse Tidendes Lisbeth Knudsen varmt ind for portaltanken – der har været død i mange Ã¥r. Og sÃ¥ fik hun en pris.

Det lover ikke godt, men mit gæt er, at information.dk bliver de første, der tager RSS til sig og forstår, at det ikke nytter at klamre sig til en kontrol over indholdet, der for længst er tabt.

Se også:

• Alle skal tilbyde RSS af søgeresultater;
• Automatisk filtrering af nyheder.

Via Publishing 2.0: Guardian Launches Full RSS Feeds, First Media Company Not To Suppress RSS Adoption.

Foto: gigijin.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

De fleste søgemaskiner har gjort det længe, og nu kommer Google: Google Confirms RSS For Web Search Results.

Nogle søgninger vil man gerne foretage ofte – for eksempel ens firmanavn, sÃ¥ man kan se, hvad der siges om virksomheden ude pÃ¥ nettet. Det er meget nemmere, hvis man kan fÃ¥ nye søgeresultater tilsendt automatisk, sÃ¥ man kan finde i stedet for at søge. Det har Google hidtil tilbudt med Google Alerts, hvor man fÃ¥r nye søgeresultater tilsendt med e-mail.

Google Alerts er ikke særlig effektiv. Der kan gå uger, inden man får en e-mail med et nyt søgeresultat.

Desuden har Google tilbudt filtrerede RSS-feeds fra Google Blogsøgning. Det fungerer fint.

Nu kommer der sÃ¥ en RSS-løsning til almindelige søgninger fra Google, og forhÃ¥bentlig vil denne tendens brede sig. De fleste medier har flere RSS-feeds, for eksempel “indland”, “udland” og “sport”, men mere specifikt bliver det sjældent, sÃ¥ man fÃ¥r en masse information, man ikke har brug for.

Medier – og alle andre – bør gøre som de fleste søgemaskiner og nu omsider Google: tilbyde RSS-feeds af søgninger.

Man kan dog selv filtrere de RSS-feeds, man abonnerer på, men det er lidt mere besværligt: 6 Ways to Filter Your RSS Feeds.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Kilderne er danske, svenske og norske medier og blogs, og artiklerne skulle gerne være dagens væsentligste om livets gang på nettet.

Se også:

• Alle danske nyheder pÃ¥ ét sted
• Automatisk filtrering af nyheder

Foto: Jan Tik

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Men hov – der er ikke noget RSS-feed pÃ¥ Bureaubiz. Der er et nyhedsbrev, men hvem vil have nyheder i mail-boksen – der kommer rigeligt. Nyheder skal læses i en feed-reader.

Ikke godt og en temmelig besynderlig disposition – eller mÃ¥ske forglemmelse. Men det er lidt synd for Bureaubiz, at de skal gÃ¥ glip af alle de læsere, der ikke kan bruge den halve dag pÃ¥ at besøge websteder.

SÃ¥ her er et: Bureaubiz RSS-feed. Oprettet med tjenesten feed43.

Bureaubiz konkurrerer med business.dk, mediawatch.dk og markedsforing.dk, og her er et feed, med nyheder fra alle fire medier: Medier og reklame rss-feed. Det er skruet sammen med Yahoo Pipes.

Se også:

• Alle danske nyheder pÃ¥ ét sted
• Automatisk filtrering af nyheder

Foto: tmd

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er ganske praktisk, hvis man abonnerer på mange nyheder, hvad man for eksempel kan gøre på denne måde: Alle danske nyheder på ét sted.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Nu er det pÃ¥ tide, at du holder op med at klikke fra det ene websted til det andet for at fÃ¥ nyheder. Her kan du fÃ¥ nyhederne fra næsten alle danske medier – lige til at indsætte pÃ¥ din personlige nyhedsside, som du kan tilpasse efter behov.

Nyhederne er hentet fra de rss-feeds, som stort set alle danske medier udsender, og samlet i en fil, som du kan importere til din personlige nyhedsside.

Følg vejledningen her:

1. Klik med højre musetast pÃ¥ dette link: Danske nyheder og vælg “Gem som…”. SÃ¥ Ã¥bner en dialogboks, hvor du kan gemme filen “danskeNyheder.xml” pÃ¥ din computer. Det er en OPML-fil med links til de fleste danske mediers rss-feeds og skal importeres til din personlige nyhedsside;
2. Klik her: netvibes.com (Ã¥bner i nyt vindue);
3. Klik pÃ¥ “Tilføj indhold” i øverste, venstre hjørne af Netvibes, sÃ¥ Ã¥bner en menu under linket;
4. Klik pÃ¥ “Tilføj et feed”, sÃ¥ Ã¥bner en boks til indtastning;
5. Klik pÃ¥ knappen “Gennemse” under teksten Hvis du har en OPML-fil, kan du importere den til Netvibes.
6. Find OPML-filen “danskeNyheder.xml” i den mappe, hvor du gemte den og klik “Ã…ben”;
7. Klik pÃ¥ knappen “Importér”.

Efter et øjeblik er alle nyhedsfeeds importeret og listet i skærmens venstre side, inddelt i emner. Du kan nu gøre det nemmere at overskue ved at trække dine foretrukne nyhedskilder ud på selve siden:

1. Klik på et emne for at åbne en liste over feeds inden for det emne;
2. Klik på et feed for at se de seneste nyheder;
3. Klik pÃ¥ “Tilføj til min side” over nyhederne for at vise listen i en boks pÃ¥ selve siden;
4. Klik på det røde X i øverste, højre hjørne af de bokse, du ikke ønsker på siden.

Nu har du sÃ¥ din egen nyhedstjeneste med præcis de danske nyheder, du er interesseret i. Hvis du ønsker at gemme de ændringer, du har foretaget, skal du registrere dig. Klik pÃ¥ “Registrér dig” i spalten til venstre. Det er gratis.

Netvibes har mange funktioner, og du skal nok bruge lidt tid på at lære det at kende. Hvis du ikke kan finde dig til rette med Netvibes, er der andre muligheder.

Alternativer til Netvibes med dansk brugerflade:

• iGoogle
• Google Reader

Alternativer til Netvibes med engelsk brugerflade:

• Bloglines
• Pageflakes
• My Yahoo!
• Newsgator

Alternativerne fungerer efter samme princip som Netvibes men ser anderledes ud og har andre funktioner.

Foto: b_d_solis.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er måske meget klogt. For en måned siden kunne business.dk fortælle, at: Danskerne læser færre tilbudsaviser.

Men konsekvensen er, at Irma er mindre synlige pÃ¥ nettet – ikke mere synlige. Irmas tilbud er nemlig hverken pÃ¥ minreklame.dk eller tilbudsaviser.dk, som netop lægger pdf-udgaver af trykte tilbudsaviser pÃ¥ nettet. Jeg ved faktisk ikke, om Irma var pÃ¥ disse tjenester før, men nu er de ihvertfald ikke.

Tilbudene er pÃ¥ Irmas redesignede websted, men det kan altsÃ¥ være det samme. Tilbudene skal ud til forbrugerne – ikke ligge pÃ¥ et websted. Man kan ganske vist tilmelde sig en e-mailservice, hvor man fÃ¥r ugens tilbud men ogsÃ¥ plages med pressemeddelelser. Det er ikke godt nok.

I første omgang skal Irma udsende nogle rss-feeds med tilbud i de forskellige varegrupper – vin, kaffe, kød osv., sÃ¥ man kan fÃ¥ de tilbud, man ønsker, og ikke alt muligt andet – og slet ikke pressemeddelelser.

Disse rss-feeds kan også benyttes af web-tjenester, der kan skabe oversigter over tilbud i dagligvarehandelen, ligesom for eksempel edbpriser.dk.

Indtil Irma og resten af dagligvarehandelen kommer dertil, kan du få Irmas tilbud på vin med dette hjemmelavede feed: Vintilbud i Irma. Det er skruet sammen med tjenesten feed43.com.

Se også:

• Feed dig selv
• Irma satser pÃ¥ nettet

Foto: angermann.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Nu udkommer de – og en række andre klassiske forfattere – igen som følgetoner. Forskellen er, at man denne gang fÃ¥r hvert afsnit med e-mail eller rss, og at man selv bestemmer, hvornÃ¥r man vil modtage dem. Og skulle man en dag ønske at læse flere afsnit, klikker man bare for at fÃ¥ det næste straks. Denne tjeneste tilbydes af dailylit, og det er helt gratis.

Den svenske tjeneste bokilur tilbyder noget tilsvarende med lydbøger, som man modtager i mindre afsnit pÃ¥ sin mobiltelefon. Det er ikke gratis, men der er til gengæld nyere bøger – og tilmed danske, for eksempel Jørgen Leths Det uperfekte menneske, oplæst af forfatteren selv, og Hanne Vibeke Holsts Kongemordet.

Begge tjenester er perfekte for pendlere og andre, der har lidt tid i løbet af dagen, og de er begge gode eksempler på nytænkning i en branche, der ikke er præget af innovation. Hvor er de traditionelle forlag og boghandlere?

Se også:

• Engelsk soldat blogger fra 1. verdenskrig
• E-bogen kommer (igen)
• E-boghandel: Gyldendal sover, Saxo styrer

Via Springwise: Books in bite-sized portions.

Foto: timtom.ch.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

[Opdatering 6. december] SÃ¥ er MediaWatch i luften med et fint, nyt websted og - taadaa - rss-feeds.

Der er stadig websteder, som ikke tilbyder feeds, men så kan man oprette sine egne.

RSS-feeds er en gave til menneskeheden. Med feeds kan man uden at anstrenge sig følge med på 100 websteder eller flere. Uden feeds kan man måske følge med på 10.

Men der er websteder, som ikke tilbyder løbende opdateringer med feeds. Et af dem er mediawatch.dk.

Men heldigvis kan man oprette sit eget feed med nyheder fra et websted, der ikke har feeds. Det kaldes feed scraping.

SÃ¥dan et har jeg oprettet for MediaWatch. Det er her:

http://feed43.com/0063306280362437.xml.

Det er skruet sammen med tjenesten feed43.com, som er gratis og meget fleksibel men lidt nørdet. Man skal forstå html og helst også have lidt erfaring med programmering eller opmærkning.

Der er andre tjenester, som er nemmere at gå til, men de er ikke helt så fleksible:

• feedfire.com
• dapper.net
• feedyes.com

Foto: Torchondo.

Se også:

• Danskerne er verdensmestre i RSS

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Nu har Martin Belam gjort det samme med britiske aviser: Top 100 British newspaper feeds in Google Reader.

Tallene viser umiddelbart, at danskere benytter rss i langt større omfang end briterne. Men de kan også vise, at danskerne er gladere for Google Reader end briterne. Eller måske viser de noget helt tredje?

Write a quick comment