Borgerne går sjældent direkte til kommunens eller myndighedens websted – vi bruger Google i fuld tillid til, at vi så ender det rette sted. Det gør vi bestemt ikke altid, og så tager vi telefonen.

“Når internettet har magten” henvender sig til det offentlige og fokuserer på, hvordan kommuner, ministerier, myndigheder og andet bureaukrati får deres budskaber frem til de borgere, der eftersøger informationen – og det er altså ikke nok at være på nettet. Det handler om synlighed på nettet – eller findbarhed, som forfatterne siger og er så glade for, at bogens websted hedder findbarhed.dk, hvilket er lidt vovet, da webstedet helst skal være første søgeresultat, når man googler bogens titel.

Folketinget har store ambitioner med digital selvbetjening, ikke mindst for at håndtere flere borgerhenvendelser for 4 kroner og færre for 100 kroner. Alene Københavns Kommune får 13 millioner henvendelser om året, og 15 procent håndteres digitalt. Hvis Finansministeriets målsætning om, at 40 procent af henvendelserne skal håndteres digitalt i 2014, bliver nået, er der en temmelig stor effektiviseringsgevinst at hente.

Den målsætning bliver dog næppe nået, og en væsentlig grund er, at vi ikke kan finde løsningerne med en enkelt søgning på Google. Det kunne man gøre noget ved, men organisationerne har ikke fokus på problemet og afsætter derfor ikke ressourcer.

Bogen kommer godt rundt om emnet. Det handler ikke bare om søgemaskineoptimering (SEO), omend det udgør en væsentlig del af bogen. Forfatterne behandler også sociale netværk, reklamer, brugervenlighed og hvad der ellers hører sig til. Det offentlige har samme udfordringer på nettet som alle andre, så bogens anvisninger gælder for de flestes vedkommende generelt, men bogens fokus er de særlige vilkår i det offentlige.

Det er ikke en egentlig brugsanvisning, selv om bogens tredje del, “Praktisk guide til findbarhed” er meget konkret. Målgruppen er de ansvarlige for organisationens websted, som vil have styr på begreber og løsninger og klædes på til møder med de medarbejdere og eksterne, som skal stå for det egentlige arbejde med at optimere webstedet og nå borgerne på nettet.

“Når internettet har magten” løser opgaven fortrinligt, jeg savner dog et kapitel om de særlige udfordringer med det mobile internet, som uden tvivl vil få en stadig større rolle i de kommende år.

Køb bogen hos:

• Saxo;
• Adlibris;
• DJØF Forlag (rabat for medlemmer af DJØF).

Se også:

• Lyt til elefanterne. Digital kommunikation i praksis, af Anna Ebbesen og Astrid Haug;
• Homo Conexus – Netværksmennesket, af Morten Bay.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det går meget godt med Lars Løkke, Helle Thorning og andre højt profilerede politikere. Google kan se, hvem det er på billedet og leder mig til kandidatens websted, Wikipedia og andre relevante steder.

Det kniber med mere ukendte kandidater. Google må ofte give op, fordi plakaten eller lignende billeder ikke findes på nettet eller Google ikke kan finde dem. Ind imellem tror Google, at kandidaten er en helt anden – som regel kendis – og det kan være ganske underholdende.

Man siger, at valgplakater ikke flytter stemmer mellem partierne men kan give en kandidat flere personlige stemmer, så det kan være en fordel, hvis vælgeren kan få flere informationer om kandidaten på stedet blot ved hjælp af telefonen.

Der er næppe mange, der gør som jeg, fordi de færreste ved, at man kan. Google Goggles kan genkende alt muligt – bygninger, statuer, flag og de fleste produkter med et markant design eller indpakning. Alt er faktisk på nettet, og jeg tror, at denne form for informationssøgning vil blive helt almindelig.

Første skridt er QR-stregkoder. Man peger sin telefon mod koden og bliver sendt til et websted. Der optræder stadig flere af disse koder i landskabet – jeg har en på mit visitkort – men det burde være muligt at finde ting uden koder. Jeg har set en enkelt valgplakat med en QR-stregkode fra en kandidat for Det Radikale Venstre. Her er koden bestemt nødvendig, for plakaten viser kun halvdelen af kandidatens ansigt, hvad der gør det meget svært for Google at genkende ansigtet.

Der er opstået en hel industri omkring søgeoptimering, SEO, som hidtil har fokuseret på traditionelle søgninger. Mon ikke branchen i de kommende år vil rette fokus mod disse billedsøgninger, som kan foretages overalt blot ved at pege telefonen mod et objekt.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Douglas Edwards blev ansat som Brand Manager og fik hurtigt mistanke om, at han var der, fordi nogen i bestyrelsen forlangte en sådan. Larry og Sergey havde ikke meget til overs for markedsføring, og et brand var noget, man skulle beskytte, hvis man havde et inferiørt produkt og en position på markedet. Google skulle vinde ved at have det bedste produkt og altid være foran.

Lønnen var elendig. Til gengæld fik Douglas aktieoptioner, som han skulle betale 50.000 dollar for. Han behøvede dog ikke at købe dem med det samme, men det var bedst af skattehensyn. Pengene måtte han låne af sine forældre, og de var sandsynligvis spildt. Langt de fleste nystartede virksomheder i Silicon Valley gik ned efter et par år.

Arbejdstiden var lang, ofte 16 timer, og det kunne de unge måske leve med, men Douglas var i begyndelsen af 40erne og havde kone og 3 børn. De var ikke glade, men konen bar over med ham, for han skulle åbenbart afprøve det der startup.

Meget gik galt for Douglas, for her fulgte man ikke reglerne. For eksempel mente Sergey, at Google skulle variere logoet på google.com med små tegninger, og det gør man bare ikke. Et logo er et logo og skal altid ligne sig selv. Men Sergey bestemte, og han havde ret. I dag er Google Doodles en væsentlig del af virksomhedens brand.

Google var – og er – en ingeniørdrevet virksomhed og besat af data. Alle argumenter skal bakkes op af data, og da markedsføring ikke er en eksakt videnskab, var det svært. Douglas havde studeret litteratur og havde en baggrund som journalist.

Søgemaskinen kunne noget specielt. Larry Page havde opfundet en måde at sortere søgeresultater efter hvor mange indgående links den pågældende side havde – jo flere links, des højere kvalitet. Algoritmen fik navnet PageRank efter opfinderen og er stadig en grundsten i Googles søgealgoritme. Metoden gjorde Google til den absolut bedste søgemaskine, og den blev hurtigt populær, men der var ingen forretningsmodel.

Douglas Edwards fører læseren gennem de første hektiske år af Googles levetid. Vi får portrætter af stifterne og nøglemedarbejdere, blandt andre Matt Cutts, Marissa Mayer og andre, der stadig indtager topposter i virksomheden. Dog ikke meget om den adm. direktør, Eric Schmidt.

At være googler var mere en livsstil end et arbejde. Maden var gratis, det var massage også. Der var tandlæge, frisør, årlig skitur og mange andre arrangementer. Der blev indledt forhold og indgået ægteskaber, og mange medarbejdere ville ikke havde det fjerneste imod at opgive deres hjem og flytte ind på Googleplex. At tage hjem for at sove var unødig tidsspilde.

I 2000 får Google aftaler med først Netscape siden Yahoo om at levere søgeresultater til to af nettets største portaler. Trafikken mangedobles, og det giver udfordringer. Samtidig vil Google være den første søgemaskine, der indekserer 1 mia. sider, og Yahoo forlanger, at nogle sider indekseres hver dag, så søgeresultaterne er friske. Det var kæmpe udfordringer, og der skulle tænkes kreativt. De mindste forbedringer havde stor betydning, og en af dem var at droppe ordet “the”, det mest brugte ord i det engelske sprog men uden særlig informationsværdi. Konsekvensen var, at det var svært at finde opslag om bandet “The The”.

Den 3. juli 2000 begyndte Google at levere søgeresultater til Yahoo. Det gik smertefrit, og Douglas tvivlede nu ikke på, at han kunne betale lånet fra forældrene tilbage – ikke nu men med tiden.

I takt med Googles voksende popularitet forsøgte stadig flere at påvirke søgeresultaterne. Algoritmen var hemmelig, men alle var klar over, at teksten i et link havde stor vægt. Det blev ikke bare brugt til at få egne sider op blandt søgeresultaterne ved at linke til dem fra mange andre sider, det blev også brugt til “Googlebombing”. Første hit ved søgningen “dumb motherfucker” pegede til en kampagneside for George Bush, og “more evil than satan” pegede til Microsoft. Når journalister ringede for at få en forklaring, fik de at vide, at det var en “anomaly caused by quantum fluctuations in web space”.

Forretningsmodellen begyndte langsomt at tage form. Flere ting blev forsøgt – bannerannoncer og affiliate-programmer – men det gav ikke meget. Svaret var tekstannoncer, som ingen andre i verden troede på. De blev solgt efter et auktionsprincip, hvor man købte annonceplacering ved bestemte søgninger på google.com og betalte for antallet af visninger (CPM).

Næste skridt var at automatisere annoncesalget, så alle gennem selvbetjening kunne købe en annonce og se den få minutter senere. Ideen kom fra Larry Page, og det var ikke muligt at tale ham fra den, selvom det var klart – for Douglas – at det måtte gå galt. Hvis alle kunne købe annoncer uden kontrol, ville google.com blive fyldt med racisme, pornografi og det, der var værre. Det ville ødelægge virksomheden øjeblikkeligt. Larry fik sin vilje, AdWords blev lanceret den 23. oktober 2000 og er i dag det uden sammenligning mest effektive annoncesystem verden har set. Douglas Edwards kunne så glæde sig over, at han fandt på navnet og at det rimer på hans efternavn.

December 2000 blev Googles første profitable måned. Antallet af søgninger var vokset fra 4 mio. om dagen året før til 1 mio. i timen. Imens ramlede verden omkring sammen i den bristede dot-com-boble.

AdWords udfoldede dog først sit fulde potentiale året efter, da Google indførte algoritmer til at vurdere en annonces relevans og bestemme placeringen med en kombination af pris og relevans. En billig annonce kunne få en bedre placering, hvis algoritmen vurderede, at den var mere relevant. De bedste annoncer kom altså øverst, selvom det ikke var dem, Google tjente mest på. Samtidig begyndte Google at fakturere klik på annoncerne (CPC) i stedet for visninger. Det elskede annoncørerne, for så betalte de kun for annoncer, der virkede. Googles to stiftere var ikke så glade for konceptet, men de gav sig, og det skulle vise sig at være klogt.

Den største konkurrent på annoncemarkedet var GoTo, senere omdøbt til Overture, som havde introduceret auktionsprincippet. I november 2001 indgik Overture en aftale med Yahoo om at levere annoncer til de søgeresultater, Yahoo fik fra Google. Det var et slag i ansigtet, og Overtures annoncenetværk voksede dag for dag.

Google solgte kun annoncer på google.com, og det kunne ikke konkurrere med Overtures omfattende annoncenetværk, der omfattede Yahoo, AOL og mange andre. Google indledte forhandlinger med AOL om at overtage annonceringen, og efter mange forhandlinger, hvor alle tricks gjaldt, overtog de annonceringen på AOL fra Overture. Det gik over al forventning, og i 2003 kom Google AdSense, som alle websteder kan bruge til at vise annoncer og få en del af omsætningen.

Det grundlæggende var på plads: Verdens bedste søgemaskine med verdens bedste annoncesystem og et voksende annoncenetværk.

Der blev dog ikke hvilet på laurbærene. Google Books var tidligt en prioritet. Gmail udsprang af et internt mail-system. Google News udsprang af 9/11, hvor Google forsøgte at aflaste cnn.com og de andre nyhedstjenester, der måtte bukke under for presset. Blogger.com, YouTube, og så videre. Listen over tjenester er lang, og mange lukkede hurtigt igen. Der er ikke langt fra ord til handling og tempoet er hektisk.

Google forsøgte sig også med det sociale netværk, Orkut, navngivet efter Orkut Buyukkokten, en ingeniør som blev ansat i sommeren 2002 fra Stanford, hvor han havde udviklet “Club Nexus”, som han nu byggede videre. Hos Google kunne udviklere bruge 20 procent af deres arbejdstid på selvvalgte projekter, og Orkut valgte at bruge sin tid på Orkut, som gik i luften og blev en stor succes i Estonien, Indien og især Brasilien, hvor tjenesten stadig er yderst populær og Orkut Buyukkokten er en rockstjerne.

To uger efter lanceringen af Orkut, introducerede en studerende på Harward “The Facebook” for sine studiekammarater.

Orkut slog ikke igennem i USA. Årsagen var ifølge nogle ingeniører, at systemet ikke kunne skalere, men skaberen af Gmail, Paul Bucheit, mente, at årsagen var, at Googles tech-snobberi kom i vejen for succces. Orkut var udviklet med microsoft.net og af Googles ingeniører dømt ikke-skalerbart, og så vendte man det ryggen. Facebook havde samme kapacitetsproblemer og havde ikke de ressourcer og det talent, Google rådede over, men de var dedikerede.

Hvem ved, spørger Douglas Edwards, hvordan det var gået, hvis Google havde investeret de fornødne ressourcer.

Douglas Edwards fratrådte den 4. marts 2005. Han blev fyret. “I don’t really see where you fit” sagde the director of product marketing. Douglas kunne tilbagebetale de 50.000 dollar han lånte af forældrene til aktieoptioner. Med renter. Og lidt til. Og lidt mere.

Bogen er en personlig beretning fra en stol i det evigt voksende Googleplex. Det er fascinerende læsning, selvom der ikke løftes dyner eller åbnes skabe med skeletter. Der er heller ikke antydningen af kritik. Det er på ingen måde en kontroversiel bog, og ind imellem er den lidt kedelig med lidt for mange detaljer. Jeg savner også et indblik i udviklernes hverdag, men der var Douglas Edwards ikke, så det må blive en anden bog.

Der er dog mange gode historier – ovenstående var et beskedent uddrag – og hvis du er nået hertil, vil du formodentlig synes om bogen.

Køb bogen hos:

• Saxo;
• Adlibris;
• Amazon Kindle: I’m Feeling Lucky: The Confessions of Google Employee Number 59.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Der er også et Second Moment of Truth. Det er, når forbrugeren første gang presser tandpastaen ud af tuben og fører tandbørsten til munden. Det er i dette øjeblik, forbrugeren afgør, om dit produkt også ender i indkøbskurven næste gang.

Disse to øjeblikke er afgørende for din succes. Du vinder det første sandhedens øjeblik med den rette markedsføring og det andet med det rette produkt.

Eller, sådan var det, skriver Jim Lecinski, managing director, U.S. Sales & Service for Google, i e-bogen ZMOT: Winning the Zero Moment of Truth. Nu er der kommet et nyt sandhedens øjeblik – før det første. Det indtræffer, når forbrugeren går på nettet for at søge informationer om dit produkt. Det gør mange forbrugere, også jeg: Sådan blev jeg overtalt til at betale det dobbelte. Og når produktet er købt og afprøvet, fortæller vi om vores erfaringer, som andre derefter finder, når de søger et lignende produkt.

Lecinski bryder ZMOT ned på følgende måde:

• Det foregår online og begynder typisk med en søgning på Google, Bing, Yahoo, YouTube eller en anden søgemaskine;
• Det foregår i realtid på alle tider af døgnet. Stadig oftere sker det på farten: mobile søgninger på Google blev fordoblet sidste år;
• Forbrugeren har kontrollen, indhenter de informationer, hun ønsker, frem for at få dem påduttet af andre;
• Det er emotionelt. Forbrugeren har behov, hun ønsker tilfredsstillet, og foretager en emotionel investering i at finde den bedste løsning;
• Konversationen er flervejs: sælgere, venner, fremmede, websteder og eksperter har alle stemmer og konkurrerer om opmærksomhed.

Lecinski er ansat hos Google, der som bekendt lever – godt – af at sælge annoncer. Bogens formål er at henlede din opmærksomhed på betydningen af at være til stede på nettet, ikke mindst ved at annoncere hos Google. Det skal man selvfølgelig have i baghovedet, når man lader sig overbevise af bogens temmelig stærke argumenter for at være meget opmærksom på, hvad der foregår på nettet – uanset hvilken branche, man er i.

En af bogens styrker er, at Lecinski ikke skjuler eller nedtoner sit ansættelsesforhold. Tværtimod forklarer han, hvordan de tænker hos Google, og han strøer om sig med tal, informationer og erfaringer, de har indsamlet gennem årene.

I sjette kapitel, How to Win at ZMOT, kommer de egentlige anbefalinger, der i overskriftform lyder således:

1. Giv nogen ansvaret;
2. Find dine Zero Moments;
3. Besvar de spørgsmål, folk stiller;
4. Optimer til ZMOT;
5. Vær hurtig;
6. Glem ikke video;
7. Spring på.

Og i syvende og afsluttende kapitel, MOTS Next, ser bogen frem mod de kommende års udvikling. Her er det indledende citat:

Vi er ved at se en sammensmeltning af alle sandhedsøjeblikke. Du ser et produkt på hylden og benytter din telefon til at finde information og læse anmeldelser, og så beslutter du måske, at produktet er godt og klikker “synes godt om”, som alle dine venner kan se. En forbrugsrejse, der før tog dage, uger eller måneder, bliver overstået på et par sekunder.

Man skal ikke bevæge sig meget rundt på nettet for at opdage, at mange virksomheder slet ikke udnytter potentialet og nogle end ikke har fundet ud af, hvad der foregår. Denne bog vil bør være en øjenåbner for dem. De mere netkyndige vil få et redskab eller to mere i værktøjskassen.

ZMOT: Winning the Zero Moment of Truth. Af Jim Lecinski. 76 sider. Udgivet af Google.

Bogen er gratis og kan downloades i flere formater her: ZMOT: Winning the Zero Moment of Truth.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hvis man googler santa claus address, er northpolar.com første hit, som ikke bare påstår, at Julemanden bor på Nordpolen men også, at Nordpolen er en del af Alaska.

Det er rystende. USA gør krav på Julemanden og Nordpolen, og de tillader sig tilmed at vise Nordpolen som en rundkørsel:

North Pole Alaska, the True home of Santa.

Den er helt gal, og det har den faktisk været i årevis: Hjælp! Google ved ikke, at julemanden bor på Grønland.

Grønland og Danmark har svigtet. Vi har forsømt at beskytte vores kulturelle arv. Vi har ikke vist rettidig omhu. Vi har ladet stå til.

Det er på tide, vi træder i karakter. Dette er værdikamp. Vi må ikke tillade, at Julemanden er henvist til en rundkørsel eller de mange andre tvivlsomme steder, der dukker op, når man søger adressen på Santa Claus, Weihnachtsmann, Père Noël, Papá Noel og hvad han ellers hedder.

Der skal handles nu. Nogen må straks oprette en gruppe på Facebook. Eller noget.

Foto: Sarah Ackerman.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Google har ganske vist ingen planer om at inkludere Parum i Street View, men initiativet er det seneste af mange eksempler på tyskernes skepsis overfor projektet. Den herskende teori om tyskernes voldsomme modstand mod Street View er landets nyere historie med to totalitære systemer, men måske er modstanden ikke så stor, som den ophedede debat kunne tyde på.

Google ruller Street View ud med forsigtighed. De er begyndt i den lille by Oberstaufen, hvor beboerne er overvejende positive. Det blev fejret med kage, og byen fik en del PR ved at være den første tyske by, som man kunne besøge på gadeplan fra Google Maps. De har da også grund til at være glade for deres by, for den er nydelig. Værsgod at gå en tur:

Vis stort kort

Siden har idyllen dog slået sprækker i Oberstaufen. Fem husejere havde frabedt sig at få deres huse vist i Street View og benyttet sig af Googles tilbud om at gøre husene utydelige. Det gik ikke helt godt – husene kunne ses helt klart med en iPhone eller iPad. Billederne med de udviskede huse er nu erstattet med et sort billede og teksten “dette billede er under revision”, her fra Bürgermeister-Hertlein-Straße.

At man kunne se husene på iPhone betød, at Google ikke havde udvisket husene på de rå billeddata, som de havde lovet, hvad der har affødt en del ballade.

Oberstaufen er stadig den eneste tyske by i Street View, men Google har planlagt at gennemfotografere de 20 største byer. Borgerne har haft mulighed for at få deres huse utydeliggjort ved at henvende sig inden 15. oktober. Det gjorde 245.000: Nur 245.000 Einsprüche gegen Street-View-Bilder. Det er væsentligt færre end antaget efter en meget ophedet debat sommeren igennem, så mon ikke vi får lov at vandre gennem Berlin, Bielefeld, Bochum, Bonn, Bremen, Dortmund, Dresden, Duisburg, Düsseldorf, Essen, Frankfurt am Main, Hamburg, Hannover, Köln, Leipzig, Mannheim, München, Nürnberg, Stuttgart og Wuppertal.

Følg sagen i Spiegels tema: Google Street View. Alle Artikel, Hintergründe und Fakten.

Se også: Tyskland offer for Streisand-effekten.

Foto: Jon Delorey.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Til lykke til Ole Henriksen, hvordan pokker gjorde han det?

Han fik en reality-stjerne til at sige “That stuff is my Botox in a jar” om produktet, der faktisk hedder ultimate lift eye gel.

Kate Gosselin, som citatet stammer fra, er mor til otte og på forsiden af ugens udgave af People Magazine, hvor hun ser temmelig veltrimmet ud. Det har ført til rygter om kosmetiske operationer, men nej – Ole Henriksen får æren, og nu vil alle vide mere om dette vidunderprodukt.

Jeg aner ikke, om Ole Henriksen har en finger med i spillet, eller om Kate Gosselin promoverer produktet uopfordret, men han har da grund til at være glad i dag, også fordi hans eget websted er hit nummer 2 i søgeresultatet, selvom folk ikke søger det korrekte produktnavn.

Hvad med dine produkter – finder man dem, når man googler?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I dag har de så afsløret tallene, og de er 51 procent for søgeannoncer og 68 procent for andre: The AdSense revenue share.

Det anslås, at Google vil omsætte 2 mia. kroner i Danmark i 2010: Google presser tv og dagblade, men ikke alle pengene går til Google. En lille del af dem ender i min lomme – omkring 2.000 kroner om måneden – og det vil sige, at Google fakturerer små 3.000 kroner til annoncørerne for at give de 2.000 videre til mig.

Jeg har ingen anelse om, hvor stor en del af Googles omsætning i Danmark, der ligger på Googles egne tjenester – hvor de ikke giver en del af omsætningen videre – og hvor meget de omsætter på tredjeparts websteder som denne blog. Men når vi diskuterer Googles omsætning og – og som nogle gør – mener at alle disse penge forsvinder ud af landet, så er det altså ikke helt rigtigt.

Via BuzzMachine: Google’s AdSense cut.

Foto: AMagill.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hvis du besøger Google i dag, vil Googles normale logo være udskiftet med en af disse tegninger.

Google har tidligere æret H. G. Wells og Konfutse på samme måde, men ikke bare forfattere og filosoffer får denne ære. For eksempel blev 50-året for legoklodsen fejret: LEGOogle.

Det er ikke helt ligegyldigt at være på forsiden af Google – den mest besøgte side på web. I øjeblikket er søgningen “Hans Christian Andersen stories” nummer fire på top ti over mest populære søgninger i USA, og et par pladser længere nede er søgningen “thumbelina”, Tommelises engelske titel.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Giver et leksikon på nettet overhovedet mening? Skal man hellere sprede viden end at samle den?

Øyvind Solstad langer på bloggen NRKbeta ud efter forlagschef William Nygaard: Store Norske Leksikon mot nedleggelse. SNLs problemer skyldes ikke, at “faglighed koster penge”, som Nygaard siger. Problemerne skyldes en manglende forståelse for nettet. SNL begik ifølge Solstad 5 fejl:

1. Informationen findes andre steder;
2. Dårligt gennemtænkt forretningsmodel;
3. Ikke “internetsk”;
4. Kvaliteten er ikke bedre end andre steder;
5. For sent.

Solstad argumenterer for, at det norske kulturministerium bør give SNL penge til at flytte indholdet til Wikipedia og lukke projektet.

Eirik Newth er på linje med Solstad: Store Norske Leksikon mot slutten?:

SNLs hovedproblem er at prosjektet ikke har rukket å bli en like integrert del av nettet som konkurrentene. Fremdeles er det slik at altfor mange Google-søk ikke leverer SNL-treff på førstesiden, for eksempel.

Han opsummerer SNLs problemer således (her forkortet):

1. Det er ikke realistisk at basere et leksikon på reklame;
2. SNL er tungt at bruge i forhold til konkurrenten (Wikipedia);
3. Vigtigt indhold bliver undersolgt;
4. Leksikaet modarbejdes offentligt fra ejerne.

Newth mener i modsætning til Solstad, at staten skal holde liv i SNL, fordi det er godt med konkurrence på kundskabsområdet. Det skal staten gøre ved at give tilskud til både SNL og Wikipedia.

SNL og Den Store Danske Encyklopædi er stort set identiske i opbygning, og de gik på nettet samtidig med samme forretningsmodel. Det er fair at sammenligne de to, men der er stor forskel på Wikipedia i de to lande, som Mads Gorm Larsen er inde på her: Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet. Danskerne skriver og læser langt færre artikler i Wikipedia end borgerne i de øvrige nordiske lande.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening med et leksikon på nettet. Formatet er et levn fra papiræraen, og i dag er søgemaskinerne vores leksikon. Det er oplagt at sammenligne de nationale leksika med Wikipedia – som Solstad, Newth og stort set alle andre gør – men vores informationssøgning foregår ikke inden for et værk men på hele nettet.

I stedet for at samle nationens viden – som er et leksikons formål – skal man måske sprede den og fokusere på mange projekter, der er stærke inden for afgrænsede felter.

Hvis staten skal støtte vidensformidling – som den støtter nyhedsformidling – skal den sprede støtten til målrettede projekter, ikke samle den i et. Vi skal nok finde informationen, hvis projekterne er skruet rigtigt sammen.

Illustration: HikingArtist.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

På overfladen er der ikke sket meget med Googles søgemaskine i de 10 år, den har eksisteret. Den viser 10 søgeresultater på hvert skærmbillede, og resultaterne vises med en overskrift, der linker til kilden, et kort uddrag af teksten samt URLen.

Sådan er det stadig for de fleste søgninger, men ind imellem rammer man en, der viser, at Google udvikler sig temmelig meget for tiden. En af disse søgninger er: copenhagen climate, som er et “hot topic” på Google i disse dage.

Der er stadig 10 søgeresultater, men efter de 3 første er der indskudt 3 nye elementer:

• News results viser resultater fra Googles nyhedstjeneste, Google News;
• Latest results viser alt, hvad der kommer fra medier, blogs, Twitter og andre tjenester få øjeblikke efter publikationen. Resultaterne opdateres løbende, uden at man behøver at genindlæse siden. Her, hvor vi nærmer os klimaks for COP 15, går der ikke mange sekunder mellem opdateringerne;
• Local business results viser virksomheder, adresser og steder fra Google Maps, der er relevante for søgningen. I dette eksempel er resultatet ikke tilfredsstillende. Hverken Bella Center, Rådhuspladsen eller andre lokaliteter, der anvendes i forbindelse med klimatopmødet, er med.

Disse nye elementer gør Google til meget mere end en traditionel søgemaskine. Den er ved at udvikle sig til en nyhedstjeneste, hvor det er relevant. Google har hidtil prioriteret kvalitet meget højt – med skiftende held – men nu er der også fokus på aktualitet. Man kan altså følge en nyhedshistorie direkte fra Googles forside.

Dette vil uden tvivl udvikle sig yderligere. Google ved meget om os, især hvis vi er logget ind med vores Google-ID. Når Google ved, hvad vi interesserer os for – og det ved Google blandt andet ud fra vores søgninger – kan Google levere relevante nyheder, inden vi beder om dem.

Vi behøver ikke længere at “følge med”. Nyhederne følger med os. Vi får dem helt automatisk, når vi besøger en af Googles mange tjenester – hvad mange af os gør mange gange hver dag – eller vi kan bede om at modtage nyheder i en form efter eget valg, på et sprog efter eget valg og læst op, hvis det var noget. Desuden har Google en internet-browser, et styresystem og et styresystem mere, så der er slet ikke brug for websteder.

Dette kan være begyndelsen til enden for websteder med nyheder. Nyhederne følger os rundt, hvor vi end er, leveret af Google.

Se også:

• Her er fremtidens nyheder;
• 3 nye formater for journalistik;
• Sådan vil jeg have mine nyheder.

Foto: MissKimberley.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Alle taler om klimaet i disse dage, og forhandlingerne under det pågående klimatopmøde, COP 15, rejser en lang række komplicerede spørgsmål, som medier, interesseorganisationer og virksomheder forsøger at besvare.

Men hvad med helt fundamentale spørgsmål som: Hvad er CO2?

Dette spørgsmål stiller temmelig mange for tiden på Google ifølge grafikken her fra Google søgeindsigt.

Som bekendt besvarer Google ikke selv spørgsmål men henviser til andre. Hvem har så gjort sig den ulejlighed at give svaret, så Google kan finde det?

De tre første hit på Google er:

• DR: Hvad er CO2?
• Banedanmark: Hvad er CO2 og drivhuseffekt?
• Greenland Developement: Hvad er CO2?

Man leder forgæves efter virksomheder som Dong og Vestas. Greenpeace er ikke blandt søgeresultaterne, og bortset fra DR har Google ikke fundet et eneste medie, selvom de alle uden tvivl har besvaret spørgsmålet mange gange i faktabokse.

Hvad med din virksomhed, besvarer den de basale spørgsmål inden for virksomhedens område?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Man kan abonnere med RSS og få opdateringer hver time.

Google Hot Trends viser de 40 søgninger med kraftigst vækst og links til websteder med mere information. Det er ikke nødvendigvis de mest populære søgninger, og der bliver uden tvivl cencureret.

De seneste par uger har været domineret af dramaet om tennisspilleren golfspilleren Tiger Woods, som først kørte galt med sin bil og derefter blev afsløret i affærer med foreløbig 5 kvinder; Rachel Uchitel, Joanna Jagoda, Jaimee Grubbs, Jamie Jungers og Cori Rist. Stor skandale – hvis det altså passer, for jeg må tilstå, at jeg ikke har studeret sagen nærmere.

Overskrifterne er rigeligt for mig, og her de dag for dag:

• 27/11: tiger woods car accident;
• 28/11: rachel uchitel pics;
• 29/11: tiger woods affair rachel uchitel;
• 30/11: tiger woods mistress;
• 1/12: tiger woods girlfriend joanna;
• 2/12: jaimee grubbs pics;
• 2/12: tiger woods affairs voicemail;
• 4/12: tiger woods scandal pictures;
• 5/12: tiger woods christmas picture;
• 6/12: tiger woods 4th mistress;
• 6/12: Cori Rist.

Det er da saftigt.

Se også:

• De mest søgte ord på Google i 2009;
• Googles mest populære søgeord i Danmark 2008.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Opdatering: Se aktuel søgestatistik i kommentarerne under dette indlæg.

De tre mest populære søgninger i Danmark er “facebook”, “youtube” og “krak”, hvilket viser, at mange stadig søger i stedet for at skrive en URL i adressefeltet.

Mest populære søgninger:

I kategorien “kendte” overtager Michael Jackson førstepladsen fra Barack Obama. Den eneste dansker De to eneste danskere på listen er Caroline Wozniacki og Medina, mens Chris MacDonald næsten kvalificerer. Sidste år var der to tre danskere blandt de ti, nemlig Sys Bjerre, Tina Dickov og LOC.

Kendte:

Google har indført et par nye kategorier, nemlig “mobile søgninger” og “Mest søgte blogs”. De mobile søgninger ligner de almindelige søgninger temmelig meget, men blog-søgningen indeholder et par overraskelser (for mig). Jeg var ikke klar over, at Ronnis blog var så populær, og søgningen “fashion blog” undrer mig lidt, da alle kalder dem modeblogs.

Mest søgte blogs 2009

1. fail blog
2. ronnis blog
3. iphone blog
4. google blog
5. fashion blog
6. kira eggers blog
7. kanye west blog
8. kilroy blog
9. facebook blog
10. fredes blog

Se tidligere års zeitgeist her: Year-End Zeitgeist.

Det er lidt kedeligt, at Google kun offentliggør zeitgeist en gang om året og ikke løbende, som med søgninger i USA: Google Hot Trends.

Man kan dog bruge Google Trends til at holde øje med og sammenligne søgninger.

Se også: Googles mest populære søgeord i Danmark 2008.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 8 more comment(s).

Du kan overvåge nettet uden at gøre noget. Søgemaskinerne ordner det for dig, hvis du beder dem om det. Så får du besked, hver gang der sker noget, og med mindre du er meget populær, tager det ikke mere end et minut om dagen at følge med. Du skal overvåge følgende:

• Dit navn. I søgemaskinerne skal du altid sætte citationstegn om dit navn, så du kun søger den nøjagtige kombination af fornavn og efternavn – ikke alle forekomster af ordene. Hvis du har et meget almindeligt navn, kan det være svært at filtrere irrelevante søgeresultater fra. Du kan kombinere din navn med navnet på din virksomhed;
• Din virksomhed. De fleste virksomheder har et unikt navn, men nogle virksomheder er navngivet med et ord, der også benyttes i andre sammenhænge. Igen kan det være nødvendigt at kombinere navnet med et ord, der som regel vil blive benyttet sammen med virksomhedsnavnet;
• Dine produkter;
• Dine produktkategorier;
• Din branche;
• Dine konkurrenter.

Da du ikke orker at foretage disse søgninger hver dag, skal du have en RSS-læser til at indsamle og vise data. Du kan enten bruge en tjeneste på nettet eller installere et program på din computer. Her er et par forslag:

• Google Reader er en tjeneste på nettet. Fordelen er, at du kan bruge den fra flere computere og din mobiltelefon. Ulempen er, at den ikke er så hurtig med opdateringer. Der kan gå op til 3 timer fra en historie er publiceret til du får den. Begynd nu med at registrere dig på Google Reader, for det er den, vi benytter i resten af denne vejledning.
• FeedDemon er et selvstændigt program (til Windows). Fordelen er, at du får nye opdateringer væsentligt hurtigere. Ulempen er, at du er begrænset til den computer, programmet er installeret på. Denne ulempe begrænses dog af, at FeedDemon kan synkronisere med Google Reader. Det vil sige, at du kan benytte FeedDemon på din primære computer og Google Reader på andre og din telefon.

Der er mange andre muligheder end ovennævnte. De fleste e-mail-programmer kan læse RSS, og Internet Explorer kan også. Du har uden tvivl allerede en RSS-læser installeret.

Nu skal du finde dig selv, din virksomhed og dine produkter alle steder på nettet. Og du skal have disse data ind i din RSS-læser, som automatisk vil holde dig opdateret, når du en gang for alle har skruet det sammen. Data får du fra en række tjenester på nettet, som dels kan søge, dels kan levere søgeresultater med RSS. Tjenesterne er:

• Google Alerts;
• Google Blogsøgning;
• Twitter Search;
• Bing;
• YouTube.

Desuden er det nok klogt at følge Facebook, men de er ikke meget for at levere RSS, så der må vi gå andre veje.

Vi begynder med Google Alerts. Her skriver du søgeordet, og under “Deliver to” vælger du “Feeds” og klikker “Create Alert”. Derefter kan du vælge “View in Google Reader”, og så kopierer Google Alerts denne søgning til Google Reader – hvor du netop har oprettet en konto. Der er ingen “Alerts” endnu, men det kommer der, hvis der er nogen, der taler om dig. Gentag proceduren med navnet på din virksomhed, dine produkter og alle ord og vendinger, du vil holde øje med. Google Alerts er desværre ikke så effektiv, at man kan nøjes med den. Derfor videre.

Til Google blogsøgning. Det ligner den almindelige Google, men det er ikke helt det samme. Google blogsøgning søger i feeds, og man kan få søgeresultatet som et feed. Skriv dit søgeord og klik “Søg i blogs”. Nu får du søgeresultatet, og nederst i spalten til venstre kan du under “Abonner” vælge Atom eller RSS. Det er i praksis det samme. Når du klikker, får du muligheden for at abonnere med Google Reader. Det gør du og haster videre til:

Twitter Search, hvor du igen skriver dit søgeord. Øverst til højre i søgeresultatet står der “Feed for this query”. Den klikker du på. Så kan du abonnere på dette søgeresultat. Det er ikke sikkert, du får direkte mulighed for at abonnere med Google Reader (det afhænger af browser og opsætning), men du kan kopiere internetadressen fra adresselinjen og indsætte den i Google Reader. Det gør du i Google Reader ved at klikke på “Tilføj abonnement” øverst til venstre og indsætte adressen.

Så er det tid til Microsofts søgemaskine, Bing. Igen søger du. På siden med søgeresultat klikker du på RSS-ikonet i browserens værktøjslinje (Internet Explorer) eller adresselinje (Firefox).

Videre til YouTube, hvor du også søger. Og ligesom på Bing kan du klikke på RSS-ikonet.

Endelig er der Facebook, som ikke leverer søgeresultater med RSS. Her er du nødt til at søge hver gang. Det vigtigste er at holde øje med, om utilfredse kunder opretter en hadegruppe. Det smarteste er måske at oprette din egen gruppe eller side, hvor både tilfredse og utilfredse kunder kan komme til orde. Det kan dels forhindre oprettelsen af hadegrupper, dels give dig en lille smule kontrol over, hvor folk taler om dig.

Og hermed er vi på vej ind i næste fase: hvad skal du gøre, når folk taler om dig? Men det må blive et andet indlæg. I første omgang gælder det om at holde godt øje med, hvad der siges, og med ovennævnte redskaber er du dækket meget godt ind.

Du vil uden tvivl blive glad for RSS, for det er meget smartere at informationerne kommer til dig end at du skal ud og finde dem. Stort set alle blogs og medier tilbyder RSS-feeds af alle deres historier. Du kan få dSeneste med RSS, og det samme gælder de fleste websteder med løbende nyheder. Også virksomheder tilbyder nyheder og pressemeddelelser med RSS. Din bør også gøre det.

Foto: Bolshakov.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Når man googler Føtex København, er første søgeresultat et kort over København med markeringer af Føtex-forretninger. Til højre for kortet er en liste over de søgeresultater, der er markeret på kortet, og til højre for disse kan der være links til anmeldelser af virksomheden.

I tilfældet Føtex er der links til to anmeldelser, og de er bestemt ikke positive.

Et par eksempler mere:

• Irma København;
• Superbest København.

Og hvis man ikke orker at lave mad selv, søger man måske Sushi København, og her er der temmelig mange anmeldelser.

For at komme til sushi-restauranten, skal du lige anskaffe en cykel: cykler københavn. Flere anmeldelser.

De fleste anmeldelser i ovenstående søgeresultater er fra mitKBH.dk og kbh360.dk, men man kan også skrive anmeldelser direkte i Google.

Der har længe været websteder, hvor man kan anmelde virksomheder og produkter, men det er vist de færreste, der lægger vejen forbi dem, inden de køber noget. Forbrugerstyrelsen skrev for nylig, at Forbrugerne stoler blindt på ekspedientens rådgivning og opfordrer forbrugerne til blandt andet at søge informationer på nettet.

Nu behøver man ikke længere at opsøge særlige websteder for at se andre forbrugeres meninger – anmeldelser og kritik optræder direkte i Googles søgeresultater, og som i ovenstående eksempler i første søgeresultat.

Mon ikke denne udvikling vil fortsætte?

Se også:

• Selv negative brugeranmeldelser kan fremme salget;
• Sådan blev jeg overtalt til at betale det dobbelte.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hvis man søger “Denmark” konkluderer den ud fra 42 søgninger og 131.008.590 søgeresultater, at holdningen er 100 procent positiv. Desværre er den ikke så smart, at den kan se, om den positive holdning skyldes VisitDenmarks KarenDK26, men hun har ihvertfald ikke gjort nogen skade, hvis man skal fæste lid til analysen – og det skal man nok være forsigtig med.

Man kan ikke søge på arabisk, og det ville da være en interessant sammenligning.

Det kan man til gengæld på Google Insights for Search, som viser interessen for et søgeord gennem en periode. Her kan man se, at interessen for Danmark – altså det arabiske ord – var særlig stor i begyndelsen af 2006, og det er vel ikke nødvendigt at forklare, hvorfor.

Google fortæller ikke noget om holdningen men linker til relevante nyhedshistorier. Den seneste historie er fra et irakisk medie, som under rubrikken Skandale i Danmark refererer Ekstra Bladets historie om irakiske politikere, der både får løn i Irak og pension i Danmark.

Den historie kan man så oversætte med Google Translate. Oversættelsen vinder ingen priser, men man kan bestemt forstå det.

Jeg elsker internet ligeså højt, som det ifølge What Does The Internet Think elsker Danmark.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Den søger ikke på hele nettet, men kun udvalgte steder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde personer – kendte, ukendte, nulevende og afdøde. Sågar fiktive.

Der er billedsøgning og videosøgning. Den leder på Facebook, LinkedIn, MySpace og en del leksika. Der skulle være god mulighed for at finde den rette person uden at få for meget støj i søgeresultaterne.

Den kan uden tvivl blive bedre, og det bliver den forhåbentlig med tiden, men jeg mener i al beskedenhed, at den gør arbejdet ganske fornuftigt allerede nu.

Se på den. Søg dig selv og alle andre og lad mig vide, hvordan Personsøgeren DCentral klarer opgaven og hvad der kan forbedres. Sammenlign gerne med pipl, som gør det samme på en anden måde.

Se også: Her er verdens bedste søgemaskine.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er måske slut nu. Google leger med tanken om at gøre hele arbejdet for dig. Du skal blot fortælle, hvad du sælger, så skal Google nok sørge for at udforme annoncerne og placere dem de rigtige steder: Google wants to create your search ad for you.

Det lyder jo fristende, og der er næppe nogen mere kvalificeret end Google.

Bagsiden af medaljen er, at Google måske ikke fortæller, hvordan de gør, så man ikke lærer noget undervejs og bliver helt afhængig af Google. Men den risiko løber man jo også, når man hyrer andre til at gøre det.

Se også: Næste skridt for Google: lokale annoncer.

Foto: edkohler.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hidtil har Google udelukkende benyttet maskinoversættelser, men det nye Translator Toolkit kombinerer oversættelser foretaget af mennesker med maskinoversættelser for at få en bedre kvalitet. Mere om det længere nede.

Kvaliteten af oversættelserne afhænger i høj grad af, hvilke sprog man oversætter imellem – og der er 41 at vælge imellem. Google er temmelig god til oversættelser mellem dansk og engelsk, men det kniber mere med oversættelser mellem sprog, der ikke ligner hinanden så meget.

Vi har næppe set enden på denne udvikling. Googles mål er formodentlig at vise hele internettet på det sprog, man ønsker, og ingen vil spekulere over, hvilket sprog teksten oprindeligt er skrevet på. Der vil formodentlig også komme oversættelser i realtid, så man kan chatte på tværs af sprog – hvad Microsoft allerede har implementeret på MSN Messenger.

På lidt længere sigt vil Google måske også tilbyde oversættelser af bøger i Google Books. Det svimlende perspektiv er, at al tekst kan læses på alle sprog, men der er nok et stykke vej.

Her er en oversigt over Googles oversættelsesfunktioner, og jeg har næppe fået dem alle med.

Almindelig søgning
I almindelige søgninger ser jeg stadig oftere en mulighed for at søge det samme på et andet sprog. På skærmbilledet her har jeg søgt ordet “forfatning”, og Google tilbyder så at søge den engelske betegnelse “constitution”. Hvis jeg klikker, søger Google det engelske udtryk og oversætter automatisk alle søgeresultater til dansk.

Google Oversæt
Dette er en samling oversættelsestjenester til forskellige formål.

• Tekst og websteder: Her indsætter man en tekst eller adressen på en webside og vælger de sprog, man vil oversætte fra og til;
• Oversat søgning: Man skriver et eller flere ord – nøjagtig som i almindelig søgning, og så vælger man, hvilket sprog man ønsker at søge på. Google oversætter så søgeteksten og foretager søgningen. Derefter bliver alle søgeresultaterne oversat tilbage;
• Widget: Kan tilføjes en blog eller et andet websted. Læserne kan så få siden oversat til et sprog efter eget valg;
• Knap på værktøjslinje: Man vælger et eller flere sprog, man vil have som knapper på browserens værktøjslinje. Man kan så få alle websteder oversat til disse sprog;
• Google Toolbar: Installeres som en udvidelse til browseren og oversætter sætninger på websteder, blot man fører markøren hen over teksten. Det er meget praktisk, hvis man forstår sproget nogenlunde men ofte er usikker på enkelte ord. Toolbar er netop blevet opdateret med en række nye funktioner: Toolbar, now with advanced translation.

Translator Toolkit
Man kan uploade dokumenter – for eksempel Word – og få dem oversat. Løsningen er mere avanceret end Google Oversæt, fordi den først forsøger at finde sætningerne i en database med oversættelser foretaget eller kontrolleret af mennesker, et koncept kaldet Translation Memory. Hvis den ikke finder noget, benytter den maskinoversættelse. Resultatet bliver ofte bedre, især når man oversætter mellem store sprog, for eksempel engelsk til spansk. Translator Toolkit vil formodentlig blive implementeret i Google Docs, som er en online kontorpakke med blandt andet tekstbehandling.

Gmail
Googles service til e-mail kan automatisk oversætte ind- og udgående e-mails.

Google Reader
Google Reader bruges til at abonnere på RSS-feeds, som alle blogs og medier udsender – et godt alernativ til nyhedsbreve og meget bedre end at besøge websteder for at se, om der er kommet nyt. Nu kan man også abonnere på feeds på andre sprog og bede Google Reader oversætte dem automatisk.

Foto: fleno.de.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment