Broderfolket plejer at være lidt foran os, men så vidt jeg kan se, er tendenserne de samme. Her er rapportens sammenfatning:

Spil er for unge mænd

Frem til 10-års alderen er spil populært for både drenge og piger. Derefter begynder pigerne at interessere sig for mere for blogs og sociale netværk. De spiller mindre, mens drengene fortsætter frem til 20-års alderen. 90 procent af de unge mænd spiller og halvdelen gør det dagligt.

Blogverdenen er for unge kvinder

Det er først og fremmest de meget unge kvinder, 12 til 15 år, som er blevet entusiatiske bloglæsere i løbet af det seneste år. 85 procent læser andres blogs og for over halvdelen (52 procent) af de unge kvinder indgår bloglæsning i den daglige aktivitet. En tredjedel (33 procent) skriver også egen blog.

Begrænset antal anvender Twitter

Twitter er en netværkstjeneste, hvor man kan skrive egne og læse andres korte tekstmeddelelser. 7 procent af befolkningen anvender Twitter. Det er først og fremmest de yngre (17 procent) som udnytter disse muligheder.

Gennembrud for musikstreaming

Godt halvdelen (57 procent) af den svenske befolkning lytter til og downloader musik via internet. Andelen som fildeler (21 procent) har aldrig været større, samtidig er andelen der lytter til streamet musik via musiktjenesten Spotify endnu større. I alderen 16 til 25 år lytter næsten 9 af 10 (85 procent) til Spotify og halvdelen (55 procent) lytter dagligt. Jo mere man lytter og jo ældre man er, desto mere almindeligt er det, at man betaler for et abonnement.

Mere TV og video

At anvende internet til at se TV og video er øget stærkt de seneste to år. Mange flere har opdaget, at det går fint at se video og TV på internet. 8 af 10 har besøgt YouTube. Men ser vi på den daglige brug, er det stadig begrænset.

Intet gennembrud men øget rolle for politik på internet

I dag siger næsten halvdelen af befolkningen, at de ind imellem søger efter politisk information på internet, og op til valget i 2010 diskuterede 14 procent politik på Facebook, 10 procent havde kommentret eller udtrykt holdninger om politik på internet, og 8 procent havde søgt en politiker på internet. I centrum er en andel politisk aktive på 11 procent som har gjort mindst 2 af disse 3 politiske aktiviteter.

Otte brugsmønstre

En analyse af brugsmønstre viser, at der findes to ekstremgrupper: De avancerede entusiaster, som anvender alle internettets muligheder mere end alle andre og de forsigtige, som er meget restriktive og forsigtige i deres brug. Der imellem er de traditionelle, som først og fremmest benytter internettets informative sider og modernisterne som interesserer sig mere for internets kommunikative, underholdende og sociale sider.

Det mobile internet er i kraftig vækst i Sverige, især blandt unge.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

På trods af den minimale indsats mener 58 procent af de 66 procent, der angiveligt benytter sociale medier, at disse i dag giver “generel eksponering og branding af organisation og produkter”. Det skal sammenholdes med, at kun 50 procent siger, at de faktisk undersøger, hvordan virksomheden omtales i sociale medier, og at de som sagt hverken bruger tid eller penge.

Sociale medier har altså værdi, selvom man hverken gør noget eller undersøger sagen nærmere.

Nu er det ikke fakta, at det forholder sig sådan, så det kan altså være forkert – og det tror jeg, det er. Jeg er også temmelig sikker på, at undersøgelsens hovedkonklusion – at 66 procent af de danske virksomheder benytter sociale medier – er forkert.

Der er faktisk ingen facts i denne factbook, og det er lidt ærgerligt, at undersøgelsen bliver præsenteret sådan. Hvorfor ikke stå ved, hvad det er – nemlig en undersøgelse af, hvad virksomhederne tror.

Måske er jeg pedant, men jeg synes, den slags er vigtigt.

Undersøgelsen minder om tilsvarende undersøgelser i senhalvfemserne, som skulle kortlægge virksomheders anvendelse af internet. De svarede lystigt, at det gjorde de skam i vid udstrækning, selvom anvendelsen bestod af en central e-mail, som ingen brugte. De ønskede at fremstå moderne og overdrev.

Når man spurgte dem, hvad internet er, kunne de knap svare, og sådan er det også i dag med sociale medier. Der er virkelig mange, som ikke kan give et fornuftigt, sammenhængende svar på, hvad en blog er, men i undersøgelsen svarer 43 procent, at de benytter blogging. Det korrekte tal er snarere 43 promille.

Jeg tror ikke på undersøgelsen. Den passer ikke med, hvad jeg ser og hører ude i virksomhederne. Jeg har ganske vist ikke været i 1279 virksomheder inden for det seneste år, men der er altså noget helt galt.

Om strategien for anvendelsen af sociale medier svarer 43 procent, at “Vores aktiviteter karakteriseres ved sporadiske tiltag og bygger ikke på en klar planlægning eller klar ansvarsfordeling”.

Det er i mine øjne ikke en organisation, der anvender noget med et formål.

Undersøgelsen er interessant, fordi den siger noget om virksomhedernes forestillinger, men det er ikke en Factbook. Den skal ikke læses sådan og burde ikke præsenteres sådan.

Det mest interessante er nok virksomhedernes forventninger til værdien af sociale medier. De er høje – og for de fleste virksomheders vedkommende nok for høje.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Altså i Norge og ifølge et speciale fra Handelshøyskolen BI: Musikerne vinner – plateselskapene taper.

Digitaliseringen har kostet dyrt, men det er gået ud over pladeselskaberne, ikke musikerne, som har øget indtægterne fra koncerter med 136 procent i gennemsnit i perioden 1999 til 2009. Desuden har musikerne fået flere indtægter fra støtteordninger og vederlag.

I samme periode er antallet af aktive musikere øget med 28 procent.

Mon udviklingen er den samme i Danmark?

Og her er specialet:

Link til PDF: The Norwegian Music Industry in the Age of Digitalization.

Se også: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?

Via ITavisen.no: Musikere tjener mer.

Foto af det norske band John Olav Nilsen & Gjengen: Bringsverd.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Men det er nok en and, ihvertfald hvad danskere angår.

Ifølge Facebooks annoncesystem er der nu 2.494.360 danskere på Facebook, og det tal har vist aldrig været større.

Dog viser Google Trends for Websites et lille knæk på stigningen i Facebooks besøgstal, men det skal man ikke nødvendigvis lægge noget i, for den slags knæk er der mange af, og Google Trends er langt fra nøjagtig.

Og Google Søgeindsigt viser en pludselig interesse for søgningen “slet facebook”, men det skal man nok heller ikke lægge for meget i, for det handler ikke nødvendigvis om at slette sin profil, det kan også være et ønske om at slette en side, en gruppe eller en ven.

Tendensen er ikke så tydelig, at man kan konkludere noget, men det kan være et tegn på, at Facebook har toppet i Danmark. Det ville jeg dog ikke satse mine penge på, men det er før set, at den slags kan gå hurtigt. Der er en vis modstand mod Facebooks manglende beskyttelse af privatlivet, og der er den evige advarsel om, at arbejdsgivere tjekker potentielle medarbejdere.

Den voksende interesse for at slette sin profil kan skyldes, at mange sletter deres eksisterende profil og opretter en ny for at fjerne uheldige udtalelser og lidt for morsomme billeder en gang for alle. Men det er bare et gæt.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Opdatering: Se aktuel søgestatistik i kommentarerne under dette indlæg.

De tre mest populære søgninger i Danmark er “facebook”, “youtube” og “krak”, hvilket viser, at mange stadig søger i stedet for at skrive en URL i adressefeltet.

Mest populære søgninger:

I kategorien “kendte” overtager Michael Jackson førstepladsen fra Barack Obama. Den eneste dansker De to eneste danskere på listen er Caroline Wozniacki og Medina, mens Chris MacDonald næsten kvalificerer. Sidste år var der to tre danskere blandt de ti, nemlig Sys Bjerre, Tina Dickov og LOC.

Kendte:

Google har indført et par nye kategorier, nemlig “mobile søgninger” og “Mest søgte blogs”. De mobile søgninger ligner de almindelige søgninger temmelig meget, men blog-søgningen indeholder et par overraskelser (for mig). Jeg var ikke klar over, at Ronnis blog var så populær, og søgningen “fashion blog” undrer mig lidt, da alle kalder dem modeblogs.

Mest søgte blogs 2009

1. fail blog
2. ronnis blog
3. iphone blog
4. google blog
5. fashion blog
6. kira eggers blog
7. kanye west blog
8. kilroy blog
9. facebook blog
10. fredes blog

Se tidligere års zeitgeist her: Year-End Zeitgeist.

Det er lidt kedeligt, at Google kun offentliggør zeitgeist en gang om året og ikke løbende, som med søgninger i USA: Google Hot Trends.

Man kan dog bruge Google Trends til at holde øje med og sammenligne søgninger.

Se også: Googles mest populære søgeord i Danmark 2008.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 8 more comment(s).

Det er der dagligt mange tusinde, der gør, og de 10 ord, der oftest går igen i overskrifterne, er:

1. you;
2. new;
3. pic;
4. video;
5. world;
6. most;
7. man;
8. time;
9. first;
10. about.

Her er hele listen: Top Words in Titles – 365 days.

Listen herover er renset for ord som “the”, “to” og “of”, som indtager de tre første pladser og ikke siger så meget. Den slags ord er der selvfølgelig mange af, men det slog mig, at ord nummer 15 er “how”, så mon ikke vendingen “how to” er effektiv. For eksempel er et af de populære links i øjeblikket How To Remove Your Most Embarrassing Moments from Google. I øvrigt er “google” nummer 36 på listen som den øverst placerede virksomhed, og den næste er “apple” på plads 38 efterfulgt af virksomhedens mest omtalte produkt “iphone”.

Det siger lidt om, hvem der benytter Digg, og det gør årets mest populære video også: We Didn’t Start the Flame War [Music Video].

Så man skal tage listen med forbehold, hvis man vil overføre den til andre målgrupper, og man kan næppe overføre den direkte til danske forhold, men mon ikke der er en lektie at lære.

En anden interessant liste på di66 er Top Sources – 365 days, som viser, hvilke websteder der oftest linkes til fra Digg. Her er top 10:

1. youtube.com;
2. telegraph.co.uk;
3. nytimes.com;
4. news.bbc.co.uk;
5. arstechnica.com;
6. dailymail.co.uk;
7. flickr.com;
8. time.com;
9. news.yahoo.com;
10. wired.com.

De traditionelle medier dominerer listen, og det overrasker mig lidt, at britiske medier er så fremtrædende, da brugerne af Digg for de flestes vedkommende vist er amerikanere.

Via The Next Web: How To Get On Digg – Just Say This.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal bruge den information til – eller om det er rigtigt – men det giver anledning til at anbefale tre afrikanske blogs, som ofte har tankevækkende historier om it og nye medier.

• Appfrica;
• TechMasai;
• White African.

Cellphones Outnumber Lightbulbs in Uganda.

Foto: kiwanja.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Rapporten viser brugen af websteder, som er medlemmer af FDIM, og denne begrænsning gør rapporten aldeles irrelevant, men det værste er, at MediaWatch skjuler denne begrænsning.

De siger, at rapporten viser brugen af danske websteder. Det er forkert. dSeneste.dk har flere besøgende end mange af de websteder, der er med i rapporten, og det samme gælder mange andre websteder.

Ole Nørskov skriver: Webrapport: Her er kvinderne, hvor han blandt andet påstår, at viunge.dk er det foretrukne websted for unge kvinder. Det er ikke tilfældet. Agurkeliv er større. Anywho er større – og dermed cover.dk. Der er faktisk temmelig mange, der er større. Det er Ole Nørskov selvfølgelig klar over.

Og hvad skal vi med denne fokus på danske websteder. Hvad med Facebook? Hvad med Google? Hvad med Wikipedia? Hvad med YouTube?

Det er provinsielt. Det er dumt. Og det er løgn. Rapporten koster 500 kroner. Det er tyveri.

Se også:

• Mere misinformation fra FDIM;
• Danskerne besøger også websteder, der ikke er medlem af FDIM.

Foto: Loren Javier.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

Undersøgelsens ophavsmand, professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitetscenter, Kim Schrøder, konkluderer, at de interaktive muligheder på mediernes websteder er spildte. Denne konklusion når han, fordi 76 procent af undersøgelsens respondenteter svarer, at de ikke har benyttet interaktive muligheder i den seneste måned.

Hvis man udråber noget til en fiasko, skal man have et succeskriterium. Hvad er Kim Schrøders?

Lad os tage den største succes af dem alle: Wikipedia. Alt skrives af brugerne. Wikipedia er blandt verdens største websteder og har givet konkurrenterne baghjul i en sådan grad, at de enten er lukket eller begynder at efterligne Wikipedia.

Wikipedia er en ubetinget succes, selvom den skrives af under 1 procent af brugerne.

Konklusionen – at de interaktive muligheder på websteder er en fiasko – er forkert. Det er tværtimod en bragende succes, når 24 procent benytter dem i løbet af en måned.

Den såkaldte interaktivitet fordeler sig ifølge undersøgelsen således:

1. Ingen interaktivitet 76%
2. Deltaget i en debat 11%
3. Kommenteret en artikel 9%
4. Send email til en journalist 7%
5. Kommenteret en blog 6%

Det ville være rart at vide, hvad forskellen er på en artikel og en blog, og om undersøgelsens respondenter kan skelne imellem de to – eller bare om Kim Schrøder kan.

Men – hvad der er vigtigere – der mangler et væsentligt tal, nemlig hvor mange, der læser andres kommentarer og debatter og synes, at de tilfører værdi.

Kim Schrøder er på videnskab.dk citeret for udtalelsen: “De fleste er ligeglade med nyhedssiteenes interaktive muligheder”, men det kan han ikke konkludere uden at vide, om folk læser andres kommentarer og finder dem værdifulde.

Undersøgelsen “Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort” er endnu ikke offentliggjort, og den giver forhåbentlig lidt bedre svar end dette forskræp på videnskab.dk: Morgenaviserne får nyhedstæsk af tv, internet og tekst-tv.

Foto: Lady AnnDerground.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 7 more comment(s).

Medlemmerne af FDIM kan bruge listerne til at se, hvem der har den største, men: Danskerne besøger også websteder, der ikke er medlem af FDIM, derfor siger listerne intet om danskernes brug af nettet.

Men sådan bliver det desværre udlagt hver eneste måned, når de nye tal kommer. Og derfor er det i dag en nyhed, at: Danske virksomheder overhalet på nettet.

Det er ikke en nyhed. Sådan har det altid været. Det bliver udlagt som en nyhed, fordi journalisterne bruger FDIMs amputerede lister som kilde, og denne kilde misinformerer systematisk.

FDIM har bedre tal, end de fremlægger i listerne. Det er mig en gåde, at de måned efter måned fremlægger misvisende tal, når de har bedre. Direktøren for FDIM, Jon Lund, har i en kommentar her på dSeneste oplyst, at medlemmerne af FDIM får de rigtige tal, men han undlod at forklare, hvorfor offentligheden ikke gør.

Faktum er, at medierne – som er medlemmer af FDIM – bruger de offentliggjorte tal, ikke de bedre tal, medlemmerne får. Derfor er det i dag en nyhed, at “danske virksomheder er overhalet på nettet”, selvom det altid har været sådan, og det tydeligt fremgår af FDIMs tal (som ikke bliver offentliggjort).

FDIM har de bedste tal, og de er nødt til at påtage sig et ansvar. Det duer ikke, at de bevidst misinformerer. Og hvorfor gør de egentlig det?

Se også: Danskerne besøger også websteder, der ikke er medlem af FDIM.

Foto: phauly.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

Det er ikke rigtigt.

DR er størst blandt FDIMs medlemmer, og det er noget helt andet. Som nedenstående graf viser, har facebook.com, live.com og msn.com flere besøgende fra Danmark end DR.

Google Trends; facebook.com, live.com, msn.com, dr.dk

Desuden er Google uden tvivl større, og det er YouTube formodentlig også, men det kan man ikke se på Google Trends, fordi Google har ekskluderet deres egne websteder fra tjenesten.

Man kan dog få en pejling på Alexa Top Sites in Denmark, som nok ikke er helt pålidelig men giver et helt andet billede end FDIM, fordi de udenlandske websteder også er med.

FDIMs tal er ikke et udtryk for, hvilke websteder danskerne besøger.

Foto: aussiegall.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 6 more comment(s).

Top 3 på den danske liste er:

• Slagt en hellig ko…;
• Snaphanen;
• Hodjas Blog.

Fælles for dem er, at de er meget aktive. Ifølge profilerne på Twingly har Hodjas Blog publiceret 51,1 indlæg om ugen i den seneste måned. Slagt en hellig ko har 13,5 indlæg om ugen og Snaphanen 9,8.

Der er ikke nødvendigvis tale om de mest læste blogs – men om blogs, som flest andre bloggere linker til. Slagt en hellig ko har 126 indgående links ifølge Twingly.

Listen er præget af personlige blogs, politiske blogs og blogs om internet, deriblandt dSeneste som listens nummer 41. Der er derimod ingen virksomhedsblogs og ingen modeblogs, som ellers er populære i vore nabolande. Og der er meget få blogs med annoncer.

De fleste blogs er selvstændige, men et par holder til på mediers websteder, blandt andre listens nummer 32, Dorte Toft, som har fået en del opmærksomhed de sidste par uger i forbindelse med sagen om IT Factory og Stein Bagger.

I Sverige toppes listen af Isabella Löwengrip, som skriver en yderst professionel og meget velbesøgt modeblog og netop har fået sit eget tv-program: Blondinbellas tv-dagbok.

Nummer 1 på Norges liste er Norges Radios NRKbeta.

Listerne er udmærkede til at gå på jagt efter nye, interessante stemmer, så kast et blik på dem.
Se også:

• Nordiske virksomhedsblogs;
• Blogs og Facebook vinder. Alle andre taber;
• Derfor skal virksomheder tage blogs alvorligt;
• Svenske piger blogger bedre.

Foto: Brymo.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Google har offentliggjort sin årlige Zeitgeist, der viser hvilke ord, der var de mest søgte i 2008.

Der er 34 lande med i opgørelsen, og der kan sikkert foretages interessante sammenligninger, men her skal det i sædvanlig national navlepillerånd dreje sig om Danmark, hvor der ikke er de store overraskelser:

De mest søgte ord i Danmark er YouTube og Facebook, og det kan som sædvanlig undre, at websteder er så populære søgeresultater, for man kan jo bare indtaste URLen i adressefeltet.

Af danske medier er TV2 og DR de mest søgte, og også her gælder det, at man jo ikke behøver at søge efter dem, men der er tilsyneladende mange, der benytter søgefeltet som adressefelt.

De mest søgte kendisser er: Barack Obama, Paris Hilton og Britney Spears. Ingen overraskelser der.

De mest populære rejsemål er London, Berlin og Thailand, mens de mest populære film og tv-programmer er Paradise Hotel, Lost og X-factor.

Søgeordene med størst vækst er Google oversætter, hvor det danske sprog blev introduceret i år, og TDC Play, som indførte musik over nettet som en del af abonnementet.

Se også: Her er de mest læste sider i Wikipedia.

Foto: Sebastian Fritzon.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Der var altså temmelig mange, der ville vide noget om København i går, men hvilke søgeresultater fik de, og hvilke sider valgte de at se?

Googles søgeresultater afhænger meget af, hvor man befinder sig, så søgningen “copenhagen” giver forskellige resultater i Danmark og USA.

Når man søger her fra Danmark, er visitcopenhagen.dk første søgeresultat, men det er næppe tilfældet i USA. Forhåbentlig er visitcopenhagen.com højt på listen, men mon ikke Wikipedias engelsksprogede side om København fik temmelig mange hit.

Den engelsksprogede side om København på Wikipedia har ifølge Wikipedia article traffic statistics omkring 2.000 hit om dagen, eller 64.185 i november måned, så den betyder noget. Man kan endnu ikke se, hvor mange hit den havde i går.

Siden er faktisk rigtig god, så tak til dem, der vedligeholder den.

Jeg har dog lidt svært ved at forstå, at Copenhagen Fashion Week får så megen omtale, mens den traditionsrige Jazz-festival kun får et kort afsnit. Så måske bør arrangørerne af den (og andre?) københavnerbegivenheder komme på banen. Alle kan jo redigere Wikipedia.

Se også: Her er de mest læste sider i Wikipedia.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det kan man se på top 1000 over de mest læste danske opslag i november 2008.

Listen er præget af det amerikanske præsidentvalg men domineres ellers af historiske begivenheder, nulevende, afdøde og fiktive personer samt byer og lande. Her er top 10:

Og de 10 mest læste danske biografier:

Hvis nogen har lyst til mere statistik om Wikipedia, så er Wikipedia:Statistics et godt sted at begynde.

Se også:

• Alle læser om Anders Fogh, Ny Alliance (og dig?) på Wikipedia;
• Hvad taler de om? Facebook Leksikon har svaret.

Foto af fødselsdagskagen ved den polske Wikipedias 5 års fødselsdag: Jimbo Wales.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Undersøgelsen omfatter børnoterede virksomheder med en børsværdi på over en mia. euro. Dem er der ifølge Burson-Marsteller 24 af i Danmark.

Se mere om undersøgelsen her: Svenska börsbolag flitigast i Norden på att använda företagsbloggar.

Virksomhederne benytter deres blogs til meget forskellige formål, og her er de:

Finland

• Nokia: Blandt andet n.gage og S60 blogs;

Norge

• Telenor: Telenor Trainee blog;

Sverige

• ABB: RobotStudio;
• Electrolux: Innovation in Second Life (senest opdateret november 2007);
• Ericsson: Televisionary Blog og Ericsson Racing Team;
• NCC: Jobba hos oss;
• Skanska: Global trainee blogs;
• Swedbank: Sparabloggen;
• Telia: iPhone Blog;
• Volvo: Volvo Buses Environment Blog og Mission IT Blog;

Se også:

• Oversigt over danske virksomheder og organisationer, der benytter dialogiske medier;
• Anmeldelse: Groundswell;
• Sådan skal direktøren blogge.

Via Media culpa: Corporate blogging among listed Nordic companies

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Man kan for eksempel se, at der tales om julefrokost i december, vinterferie i februar og sommerferie mellem maj og august, dog mest i juni:

Facebook Leksikon: julefrokost, vinterferie, sommerferie.

Det er næppe den store overraskelse, men det er til gengæld meget morsomt at se, hvordan der pludselig blev talt meget om Sterling.

Desværre forstår Facebook Leksikon ikke specialtegn som æ, ø og å, og det begrænser mulighederne væsentligt.

Man kan heller ikke afgrænse opslaget til det danske netværk eller sammenligne et ords popularitet i forskellige netværk. Det ville også være interessant at skelne mellem køn og aldersgrupper, men heller ikke det kan man.

Det er en meget skrabet tjeneste, men medlemmerne af Facebook ville nok brokke sig, hvis den blev for smart. Der er dog næppe tvivl om, at Facebook internt råder over bedre filtreringsmuligheder, og mon ikke, de stiller dem til rådighed for store annoncører uden at tale for højt om det.

Facebook Leksikon er ikke den eneste kilde til informationer om, hvilke emner der er oppe i tiden. Her er tre andre muligheder:

• Google Trends viser popularitet af søgninger på Google. Man kan sammenligne op til fem ord, gå hele fire år tilbage og søge inden for lande og regioner: Trend, Sterling;
• Blogpulse viser ord popularitet på blogs, kan sammenligne op til 3 ord og går 6 måneder tilbage: Trend Results, Sterling;
• Technorati Chart viser også blogs. Man kan ikke sammenligne ord men kun se tendensen for et ord ad gangen og kun op til 180 dage tilbage: Technorati Chart, Sterling.

Den svenske Twingly og danske overskrift.dk kan også vise ords popularitet på blogs, men de er begge lidt skrabede.

Se også:

• Oversigt over danske virksomheder og organisationer, der benytter dialogiske medier;
• Virksomheders succes med markedsføring på Facebook.

Foto: heiwa4126.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det gælder ikke kvaliteten af undervisningen, antallet af nobelpriser eller artikler i videnskabelige tidsskrifter men universiteternes placering på web. Listen omfatter samtlige universiteter i verden rangordnet efter kvaliteten af deres websteder. De vurderes ud fra fire kriterier:

• Størrelse. Antallet af sider indekseret af Google, Yahoo, Live Search og Exalead;
• Synlighed. Antallet af indgående links;
• Antal dokumenter – Word, PDF, PPT og et par andre dokumentformater, der typisk anvendes til afhandlinger og præsentationer;
• Placering på Google Scolar.

Toppen af listen domineres fuldstændig af USA. Det første universitet udenfor USA er Cambridge, som er nummer 26.

En god placering på denne liste betyder, at universitets afhandlinger og andre dokumenter er nemmere at finde og derfor har større chance for at vinde udbredelse. Det betyder også, at universitetet opnår større kendskab i videnskabelige kredse og blandt potentielle studerende, hvad der er temmelig vigtigt i disse tider, hvor alle forsøger at tiltrække internationale studerende.

Gad vide, om danske universiteter prioriterer den slags. Noget tyder på, at de kunne blive bedre til det.

Her er de ti bedst placerede nordiske universiteter. Tallet angiver deres placering på verdensranglisten:

1. 42 University of Helsinki
2. 53 University of Oslo
3. 75 Royal Institute of Technology
4. 88 Uppsala University
5. 93 Linkoping University
6. 115 University of Bergen
7. 116 Lund University
8. 134 Aarhus University
9. 137 University of Copenhagen
10. 166 Chalmers University of Technology

Og her er listen over danske universiteter.

Og nummer 1 på verdensranglisten er – næppe overraskende – Massachusetts Institute of Technology.

Se også:

• Forskerne vil udbrede viden – men ikke på internet
• Universitetsavisen dropper papiret – det var på tide

Foto fra MIT: Nuria Fatych.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Trend: politiken.dk, berlingske.dk, jp.dk.

Der er tilsyneladende faldende interesse for omnibusmedier, uanset platform. Så må svaret være nichemedier. Men nej:

Trend: aok.dk, ibyen.dk.

Ikke for københavnere, der vil en tur i byen, og heller ikke erhvervsmedierne viser imponerende tal:

Trend: business.dk, epn.dk.

Selv en traditionelt stærk niche, it-medier, har faldende besøgstal:

Trend: pcworld.dk, computerworld.dk, comon.dk, version2.dk.

Hvor pokker går de hen, de mange nye brugere? De besøger blogs:

Trend: wordpress.com.

Men de allerfleste besøger Facebook:

Trend: facebook.com.

Facebook har 250.000 daglige besøgende fra Danmark – mere end de tre store dagblade tilsammen.

Se også:

• Avisen.dk skal gøre som Newsmill;
• Hvor længe kan medierne holde skansen?;
• Bloggere slår medier, men Wikipedia slår alle.

Illustration: jurvetson.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er ganske morsomt og en god måde at finde ud af, om konkurrentens websted har mere trafik end man selv.

Hvis man for eksempel har et bolighus, er det interessant at sammenligne ikea.dk, ilva.dk, ide.dk, biva.dk;

Google viser også, hvilke andre websteder, de besøgende har lagt vejen forbi, samt de mest populære søgeord:

Disse lister over populære søgeord og andre frekventerede websteder kan være meget værdifulde, når man planlægger markedsføring.

Besøgstallene har mere tvivlsom værdi, hvad Google også gør opmærksom på. Hvis man skal have nøjagtige tal, skal man have dem fra den server, webstedet ligger på – men det kan være svært at få fra konkurrenten. Googles tal er indsamlet fra brugerne af Googles mange tjenester – formodentlig især Google Toolbar, der kan give temmelig mange oplysninger om brugeradfærd.

For at vurdere nøjagtigheden af tjenesten, skal man sammenligne med mere pålidelige tal, for eksempel FDIMs liste over de mest besøgte webmedier.

Her er der en sammenligning mellem de tre store morgenaviser: politiken.dk, berlingske.dk, jp.dk

Forholdet svarer meget godt til FDIMs opgørelse, og et par lignende sammenligninger viser samme tendens: Google giver et nogenlunde retvisende billede af forholdet mellem antallet af besøgende, mens selve tallene er knap så pålidelige.

Google Trends for websites viser ikke besøgstal for websteder med få besøgende, fordi disse tal er for upålidelige. Datagrundlaget skal have en vis størrelse. Læs Googles annoncering af tjenesten her: A new layer to Google Trends.

Se også: Du kender din markedsandel. Her er din opmærksomhedsandel

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment