Valget af denne strategi for hjemmesiden er næppe tilfældig.

Det anerkendte informationsteknologiske analyse- og rådgivningsinstitut Gartner udsendte i april en pressemeddelelse, hvori det vurderes at over 50 % af alle innovationsbaserede organisationer i 2015 vil bruge computerspilsteknologiske virkemidler til at fremme disse processer. Indenfor marketing og branding vil tallet være endnu højere, og applikationer som Foursquare bringer allerede computerspilsvirkemidler ind i andre sammenhænge end de typisk spilteknologiske. Denne proces kaldes i fagsprog Gamification, og tendensen er i høj grad tilstedeværende i den digitale markedsføring af Broen.

Først og fremmest er dette synligt i brugen af computerspilsæstetik på hjemmesiden. I 2000 udgav Vision Park Mistænkt – Nogen lyver …, der var et undersøgelsesorienteret adventure game, hvor spilleren skulle påtage sig efterforskerens rolle i opklaringen af et mord. Til sin rådighed havde man et kort, et persongalleri og et “morderboard”, hvor ens beviser blev listet op som man afdækkede dem via forhør, tekniske undersøgelser og tip fra offentligheden.

Screenshot af kort fra “Mistænkt – Nogen lyver…” Billede fra Adventure Review.

Designet er mere raffineret til Broens hjemmeside, men grundtanken er den samme; ved hjælp af kort, ledetråde og sund fornuft skal brugeren finde ud af hvem morderen er. I Mistænkt – Nogen lyver … var det muligt at spille hele spillet fra ende til anden på en enkelt dag, mens Broen hver onsdag lægger nye ledetråde ud således at spilleren aldrig kan overhale serien. Til gengæld giver dette seerne grund til ugentligt at besøge hjemmesiden for at undersøge de nye funktioner.

Screenshot af kort fra dr.dk/broen. Bemærk at oplistningen af “Kortet, Personer, Morderen” svarer til “Kort, Relationskort, Mordgåde” på forrige screenshot.

Brugen af computerspilsæstetik er dog ikke afgørende i forhold til at klassificere Broens hjemmeside som et eksempel på gamification. Craig Ferrara, der er ekspert indenfor computerspil, oplister nemlig fem muligheder for brug af computerspilsvirkemidler på en given hjemmeside. Hovedpointen er at brugerne bliver nærmere knyttet til sitet ved muligheden for selv at generere materiale, samt interaktion med andre både udenfor (Sharing) og på hjemmesiden (Feedback). Samtidig motiverer en form for konkurrenceelement brugerne til at engagere sig nærmere i sitet.

Med en social funktion som Gæt med opererer Broens hjemmeside med såvel User Generated Content som Feedback. Seerne kan i dette forum dele deres egne teorier om morderens identitet med andre brugere, og en individuel kommentarfunktion muliggør hurtig feedback på teorierne. Konkurrenceelementet er til stede i den tidligere nævnte profilgenerator. Funktionen er opbygget som en quiz (endnu et computerspilsvirkemiddel), hvor man mellem flere valgmuligheder skal vurdere morderens alder, personlighed og motiv. Den person, der i sidste ende står bag den mest rammende profil af morderen, bliver, som nævnt i artiklens indledning, udråbt som vinder på siden. Herved motiveres brugerne til dels at gøre deres bedste og dels at vende løbende tilbage til siden for at holde øje med konkurrenternes bidrag.

I de senere år har DR arbejdet aktivt for at fordre interaktion med seerne, og her er Broens computerspilsvirkemidler blot det nyeste skud på stammen. Af tidligere satsninger kan nævnes krimiserien Forbrydelsen, hvor seerne ligeledes blev opfordret til at gætte på morderens identitet og motiv på en dertil indrettet. Teorierne herfra er stadig tilgængelige på hjemmesiden.

Næste afsnit af Broen sendes onsdag kl. 20 på DR1. Med stor sandsynlighed opdateres hjemmesiden nogle timer senere.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Dette er et gæsteindlæg af Anne Sofie Donskov, som for tiden skriver BA i litteraturvidenskab og følger tilvalgsfaget Digital teori og analyse på Københavns Universitet. Anne Sofie var desuden den ene halvdel af den markante og nu nedlagte bloggerduo SidneyLise, som på et hektisk år formåede at trænge igennem til både et stort publikum og de traditionelle medier.

Nu er Anne Sofie her på dSeneste, hvor hun vil bidrage regelmæssigt med en mere akademisk tilgang til det såkaldte internet og uden tvivl hæve niveauet. Tag godt imod Anne Sofie, som lægger ud med en analyse af You Suck at Photoshop, og hvis du ikke kender serien, kan du begynde med at se første afsnit:

YouTube: Distort, Warp, & Layer Effects – You Suck at Photoshop.

Webserien You Suck at Photoshop (2007-2008) blev aldrig et gigantisk viralt hit. Til gengæld er det ved brug af internetmediets virkemidler lykkedes at skabe en mørk komedieserie så autentisk at flere Youtube-brugere aldrig opdagede dens fiktive karakter.

Baggrund

Serien er skabt af Troy Hitch og Matt Bledsoe, og oprindeligt hosted på sitet My Damn Channel, der står bag andre populære webserier som Wainy Days og Horrible People. Ifølge et interview med Hitch og Bledsoe i Time Magazine er seriens fiktive hovedperson, den evigt miserable Donnie Hoyle (stemmelagt af Hitch), baseret på reklamebranchearketypen “the Angry Photoshop Guy”, hvis dårlige sociale færdigheder og frustrerende privatliv bliver kompenseret af indehavelsen af fortræffelige Photoshop-evner. Ydermere fungerer serien åbenlyst som en parodi på selve genren af Photoshop-tutorials på Youtube.

En medieret virkelighed

I første sæson følger samtlige ti afsnit samme model: Videoen indledes med et sort/hvidt introshot med teksten “You Suck at Photoshop”, suppleret af en kort beskrivelse af effekterne benyttet i dette tutorial, eksempelvis “Paths and Masks”. Som en lille gimmick indeholder samtlige introer, med undtagelse af afsnittene 2 og 10, en indlagt stavefejl i introbilledet som et nik mod den manglende professionalitet, der ofte er kendetegnende for Youtube-videoer. Herefter præsenterer seriens fortæller sig selv med ordene: “My name is Donnie and you suck at Photoshop”, hvorefter det egentlige tutorial begynder.

Afsnittets fokus er altid baseret på problemer i Donnies eget liv, hvilket han lader skinne tydeligt igennem. I første afsnit, “You Sucjk at Photoshop – Distort, Warp and Layer Effects”, har fortælleren fået kendskab til sin kones utroskab, der fandt sted gentagne fredage i en minibus. Da Donnie grundet et polititilhold ikke har mulighed for at nærme sig minibussen in real life, bruger han i stedet Photoshop til at afreagere ved at sætte sit og konens bryllupscertifikat ind i forruden på et billede af bilen. På denne måde danner hans eget mindreværd baggrunden for hans tutorials, idet han formår at skabe en medieret virkelighed via manipulationen af problemfelterne i hans liv.

Visuelle og auditive virkemidler

Netop Donnies frustration bliver såvel omdrejningspunktet som drivkraften for hele serien. Karakteristisk er, som det er tilfældet med lignende tutorials i virkeligheden, at tilskuerne udelukkende ser en optagelse af brugerens computerskærm. Da vi aldrig får et visuelt indtryk af Donnie in persona, kommer skærmen og hans stemme altså til at være de altoverskyggende faktorer i vores perception af seriens fortæller. Visuelt set spiller især Donnies skiftende baggrundsbilleder en betydelig rolle, da disse afspejler hans momentane sindstilstand. Således forestiller baggrunden i afsnit 8, hvor Donnie øjner håb for en romance med sit internetbekendtskab Sandy, et sammenslynget par foran en solnedgang, hvilket i afsnit 9, efter afvisningen af hans tilnærmelser, brat afløses af et dystert dead metal motiv.

Mest indblik får vi dog i Donnie via den auditive dimension af hans tutorials. Hovedsageligt fordi det er her, han fortæller sin historie gennem forbitrede sidebemærkninger og “hypotetiske” scenarier (”Maybe you have a photo of the vanigan that your wife and her friend from high school spent Friday nights in.”). Lige så interessant er dog måden hvorpå selve stemmeføringen ligesom baggrundsbillederne med det samme indfører beskueren i Donnies aktuelle sindstilstand. I løbet af første sæson går hans stemme fra apatisk over vred til lykkelig (et kort øjeblik) og uendeligt fortvivlet. Netop Donnies stemmeføring tjener til udførelsen af det store klimaks i sæsonafslutningen, “You Suck at Photoshop – Vanishing Point”, hvor hans sædvanlige indebrændte stemme, karakteriseret ved en let stammen og lejlighedsvis hyperventilation, er erstattet af en afslappet, terapeutisk stemmeføring som tegn på hans ultimative mentale sammenbrud efter at være blevet smidt ud af sit guild i onlinespillet World of Warcraft i afsnit 9.

Venner, fjender og allierede – mulighederne i mediet

Donnie er dog ikke den eneste person, vi stifter bekendtskab med i You Suck at Photoshop. Serien har nemlig en håndfuld bipersoner, der interagerer med Donnie under optagelsen af hans videoer, og her er det værd at bemærke at samtlige personer kommunikerer via forskellige medier. Hans kone råber til ham fra baggrunden, World of Warcraft-bekendtskabet sn4tchbukl3r (stemmelagt af Bledsoe) ringer ham op over telefontjenesten Skype, hans chef kontakter ham over traditionel telefon, en kvindelig kollega mailer ham på firmaets interne mail og flirten Sandy chatter med ham over Facebook.

Sådanne detaljer muliggøres netop af selve webtv-genren, idet den interaktion, der er så central for sociale medier, inkorporeres i selve historien. Via disse indgreb i videoerne (når f.eks. sn4tchbuckl3er afbryder Donnie midt i et tutorial til sidstnævntes tydelige irritation) fremstår resultatet langt mindre poleret end traditionelle tv-udsendelser. Dette tilfører hele serien autenticitet, hvorfor kommentarfelterne til videoerne på Youtube viser talrige tilskuere, der er overbeviste om at den frustrerede Photoshop-fyr Donnie faktisk eksisterer udenfor cyberspace.

Virkelighed og fiktion

Selve forholdet mellem virkelighed og fiktion er et underliggende tema for hele seriens første sæson. Photoshop som værktøj bliver jævnligt kritiseret for at være et middel til at forskønne virkeligheden til et uopnåeligt ideal, og dette er en af grundpræmisserne i You Suck at Photoshop. Donnie flygter fra sin miserable hverdag ved at skabe sig et bedre liv via Photoshop – her kan han fjerne sit ødelagte ægteskab ved rent teknisk at slette sin kones vielsesring fra et bryllupsfotografi, og lade sin forhadte chef miste kontrollen over egen krop ved at lade ham tage 40 kg. på. Selve forholdet mellem virkelighed og fiktion sløres dog på historiens narrative plan i sæsonafslutningen.

I afsnittet “You Suck at Photoshop – Vanishing Point” har Donnie fået et mentalt sammenbrud og har garderet sig i sin kælder, mens SWAT er ved at trænge ind i bygningen for at fjerne ham ved magt. I slutningen af afsnittet brydes døren ind, curseren på skærmen står pludselig stille og en mandestemme udbryder: “Where’d he go?” Hvor serien hidtil havde vist sig som realistisk, blandes virkelighed og fiktion sammen da Donnie som ved et trylleslag formår at opløse sig selv i den blå luft og slippe væk fra en ellers håbløs situation. Netop her formår Donnies medierede virkelighed at overtrumfe den ’virkelige’ verden i en form for digitaliseret magisk realisme. Retfærdigheden sker fyldest, og et af hans Photoshop-tricks er endeligt lykkedes.

Afslutningsvis kan altså siges at “You Suck at Photoshop” ikke blot har internettet som det tilfældige medie for sin distribution, men at der på flere planer inddrages væsentlige mediespecifikke faktorer i serien. Det ses såvel i den parodierende form overfor de how to-videoer, der i vore dage oversvømmer Youtube, som i den aktive brug af populære onlinefænomener som Facebook og World of Warcraft. Endeligt spiller selve autenticiteten i fremførelsen en væsentlig rolle for seriens appel, idet grænserne mellem realitet og fiktion udviskes, hvilket skaber en kontrast til det traditionelle tv-medies polerede programmer.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Der må gøres noget, men hvad? Bøder, trusselsbreve, fratagelse af internetforbindelsen, DRM, udvidelse af blankbåndsafgiften?

Nej, produktudviklingsdirektør hos YouSee, Anders Blauenfeldt, har en helt ny ide:

De nye tal viser, at der er et stort behov for, at vi i branchen må forsøge at udvikle løsninger, som afspejler adfærd og ønsker hos den moderne forbruger.

Manden er jo splittergal. Alle ved, at piratkopiering skal bekæmpes med bøder, trusselsbreve, fratagelse af internetforbindelsen, DRM, udvidelse af blankbåndsafgiften.

Enten er udtalelsen taget ud af en sammenhæng eller Anders Blauenfeldt er fejlciteret.

• Kulturindustrien truer mangfoldigheden;
• Falder himlen ned over musikbranchen medier film tv radio forlag;
• Så hjælp mig. Hvad er løsningen på de titusindevis af ulovlige downloads der indtil nu har halveret indtægten af min DVD?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Alle bruger video. De er i nyhedsmails, på virksomhedernes websteder, Facebook, YouTube. Der er imagefilm, præsentationer og undervisning. Og hvorfor ikke – det er gratis at lægge på YouTube, og produktionsudstyr er billigt. Men kvaliteten er ofte så ringe, at det bliver ufrivilligt komisk og en lidelse at se på. Der skal lidt mere til end et håndholdt kamera. Her er nogle tips fra en prof.

Dette er et gæsteindlæg af fotograf og producer David Kahr fra Øjeblik, som producerer præsentations-, image- og dokumentarfilm for virksomheder og kulturinstitutioner. David arrangerer også kurser i optagelse, klip og lyssætning, og her er lynkurset:

Der er video og film overalt, og det meste ligner det, jeg kalder skod-tv og lyder, som om det er optaget nede i en papkasse. Og det er ikke så mærkeligt. For ofte bliver det produceret af folk med kun et par dages kursus.

Nogen vil måske mene at, “det har sin egen trashede Youtube-æstetik”, og det er rigtigt. Man kunne også kalde det skrabet, billigt og uambitiøst – og et sådant udtryk er der næppe nogen, der ønsker.

Vores hjerner er så fine sansemaskiner der opfanger, registrerer og fortolker det, vi oplever. Og jo – det der video, der ligger på nettet, bliver sammenlignet med det vi ellers oplever, når vi ser film, tv, musikvideoer og reklamer.

Som moderne mennesker er vi trænet i at forstå et kompliceret billedsprog, som hele tiden udvikler sig, og gennemskuer hurtigt, når noget er dårligt produceret, slapt fortalt.

Så her er, hvad der som minimum skal til, for at din filmproduktion til nettet ikke kommer til at ligne noget, video-vikaren har lavet:

Lys
Lær at lave en lyssætning der er varm og imødekommedende:

• Undgå mørke hjørner;
• Vær opmærksom på blandingslys (lys med forskellige farvetemperaturer). De fleste mennesker fortrækker ikke at se slidte og gamle ud på film. Derfor bliver 99 af alle reklamefilm skudt i blødt lys. (defineret ved lys der kommer fra en stor flade).

Baggrund
I princippet er alt i billedet med til at fortælle historien (baggrunden er også en del af billedet).

• Arbejd med perspektivet (læs: en kombination af afstanden mellem kamera og forgrunden og forskellige brændvidder) for at opnå en rolig baggrund. Alt for ofte sker der alt for meget i billedet. Det er med til at gøre fortællingen upræcis;
• Lad evt. baggrunden være uskarp. Det opnås ved en kombination af blænde og brændvidde (lille blændetal og lang brændvidde i mm.).

Lyd

• Vælg det rigtige sted for optagelsen. Tænk her på akustikken i rummet og støj generelt;
• Du skal vide, hvilken mikrofontyper du skal bruge hvornår, og hvad deres idealafstand er;
• Undgå overstyret lyd. Det lyder virkelig ikke godt. Ja, det siger jo sig selv – men lyden bliver alt for tit overset. Og det kan jeg godt forstå. For imens du skal holde øje med at alt det tekniske fungerer, skal du også strukturere indholdet dramaturgisk, for ikke at tale om de medvirkende, der ofte ikke er medietrænede og har brug for feedback undervejs, dertil kommer logistik og andre praktiske spørgsmål.

Ofte glemmes de indklipsbilleder – store og små billedstørrelser – og billedvinkler, der gør at man bagefter kan klippe materialet tilfredsstilende sammen, så man får en oplevelse af kontinuitet og flow.

Det værste er imidlertid, når der – oveni alle de grimme billeder eller måske netop derfor – ikke har været overskud til at sørge for, at de medvirkende føler sig godt tilpas og er velinformeret, for så sidder direktøren for det hele forladt foran kameraet; usikker og utilpas. Og det, der skulle have været en film om en moderne virksomhed, der kommunikerer gennem moderne medier og derigennem signalerer kvalitet og modernitet, i stedet er blevet til en film fra noget, der kunne være sendt på lokal-tv i 80′erne. Man står tilbage med et budskab om en virksomhed, der ikke formår at leve op til den formidling, de selv sætter rammerne for, og i stedet fremstår tilbageskuende og uambitiøs.

Se også: Succes på YouTube: 11 tips fra eksperterne.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det henvender sig mest til medlemmer af YouTubes partnerprogram, men alle kan vist lære noget.

Gigaom har sammenfattet 11 YouTube Tips From YouTube Experts. Her er den korte udgave, og læs hele indlægget for uddybning:

1. Kend dit format og send nye afsnit efter fast sendeplan;
2. Opret ikke en kanal på Youtube for dit show; opret en kanal for din virksomhed;
3. Hvis du har et websted for dit show, så overvej upload til flere tjenester end bare YouTube;
4. Censur kan skabe trafik;
5. Stor aktivitet kan forbedre din placering i søgeresultater;
6. Musikvideoer er gode til pr;
7. Facebook og Twitter er essentielle;
8. Skab kontakt til miljøer, der er relevante for din video;
9. Sig det, brug ikke tekster;
10. Vær præcis med tags, især hvis du er ny;
11. Test dit koncept med pilot-afsnit.

Her er hele paneldiskussionen, som varer 1,5 time og har mange gode og konkrete tips. Jeg har spolet 10 minutter frem, forbi indledningen og præsentationen af panelet:

YouTube: Tubefilter Hollywood Web TV Hollywood Meetup 2011.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det spørgsmål vil jeg forsøge at besvare og håber, at andre vil byde ind. Vi kan nok blive enige om, at piratkopiering ikke er godt for filmbranchen, og vi kan sikkert også blive enige om, at vi ønsker gode, danske film. Selv piraterne ønsker gode film – det er vel derfor, de up- og downloader dem.

I ovennævnte indlæg kom jeg med en del bud på løsninger, som kort kan sammenfattes med, at branchen skal etablere et alternativ og skabe værdier omkring produktet, som giver noget, piratkopier ikke kan. Her vil jeg blive mere konkret.

Men, Ronnie, først et par kommentarer til din kommentar. Citat:

Jeg er filmproducent og ikke eventmager. Jeg lever af at lave film og folk betaler for at se dem. Så jeg vil nødig skulle til at lave alle mulige work-arounds fordi nogle har en moral der siger de gerne må se min film gratis uden at betale.

Du er ikke eventmager, men du er heller ikke skuespiller, instruktør, tonemester, filmfotograf. Du sørger for at hyre de rette folk, og måske skulle du også hyre en eventmager. Måske er events en del af filmens fremtid. Du opfatter det som “en work-around”, men du kunne opfatte det som en del af produktet – nøjagtig som markedsføring, plakaten, pressevisninger og merchandise.

Du skriver også:

Det giver på alle mulige måder god mening at biograferne har et eksklusivt vindue til at vise nogle film. Det giver dem stjernestøv og markedsføring. Kan godt forstå det ville være rart for forbrugerne at de selv kunne vælge… men det er nu engang et valg vi har taget og tror er det rigtige i forhold til at kunne få økonomien til at løbe rundt.

En film har – som alle andre produkter – mest opmærksomhed i begyndelsen. Jeg kan umuligt forestille mig, at det er godt for filmens økonomi at begrænse adgangen. Du “tror det er det rigtige”, men hvad med at få vished? Ingen ved, om det svækker biografernes omsætning, hvis filmen kommer i alle formater samtidig, og branchen har før troet noget og taget frygteligt fejl. De troede, at tonefilmen var ødelæggende. De troede, TV var ødelæggende. De troede, video og DVD var ødelæggende og var meget tæt på at få videoen forbudt i USA. Jeg holder meget af dette citat af Jack Valenti fra Motion Picture Association of America: “Jeg siger jer, at videomaskinen er for amerikanske filmproducenter og den amerikanske offentlighed, hvad Boston-kvæleren er for kvinden, der er alene hjemme”.

Han fik ikke ret, og måske har du (og biografejerne) heller ikke ret i, at det er en dårlig ide at stille film til rådighed som DVD og download fra præmieredagen. Lad os prøve i stedet for at gætte.

Mine forslag “vil desværre ikke stoppe den ulovlige aktivitet” skriver du. Hvor ved du det fra? Du mener, at de er gode – og tak for det – men afviser, at de har nogen effekt på piratkopiering. Måske har du ret, men hverken du eller jeg ved det, for ingen har prøvet. Prøv.

Jeg forstår udmærket, at du er utilfreds med tingenes tilstand, men jeg har meget svært ved at forstå branchens tilgang.

Intet tyder på, at det er muligt at stoppe piratkopiering. Måske bliver det muligt, men lad os for diskussionens skyld antage, at det ikke gør. Hvad så?

Som sagt ser jeg to muligheder, at:

1. skabe et alternativ;
2. udvikle produktet.

Alternativet er en tjeneste med samtlige danske film, i stil med IMDb men med mulighed for at se filmene. Der er gratis adgang, man skal ikke registrere sig, og nogle af filmene kan man tilmed se og downloade gratis, andre kan man købe som Pay per View. Prisen afhænger af filmens aktualitet. Man kan også købe DVDer og biografbilletter.

Filmene streames i to kvaliteter – en til mobil og en til computer/tv. Kvaliteten er ikke på niveau med DVD, som fylder omkring 4 gb., men bedre end piratkopierne. Man kan også downloade filmene og tage dem med sig, så man kan se dem i flyet, børnene kan se dem på bagsædet i bilen, og man kan have dem med i sommerhuset, hvor der måske ikke er internetforbindelse. Filmene har et logo i hjørnet – som tv.

Det gratis tilbud suppleres med tre abonnementsformer, lad os kalde dem guld, sølv og bronce. Den sidste er også gratis og kræver blot, at man registrerer sig. Den giver lidt flere muligheder, fx. kan man anmelde film og deltage i debatfora. Desuden bliver det lidt billigere at se Pay per View, og man får særlige tilbud.

Sølv- og guldabonnementet koster penge, og begge giver mulighed for at se film uden at betale hver gang. Desuden får man en masse uimodståelige tilbud, som beskrevet i indlægget Filmbranchen skal bekæmpe pirateri med innovation, ikke advokater.

Ambitionen er at have ligeså mange medlemmer, som der er licensbetalere. Altså alle. Og tjenesten omfatter alle danske film, også kortfilm, afgangsfilm fra filmskolen osv. Måske er der ligefrem mulighed for at uploade egne film i stil med YouTube.

I bedste fald er dette et alternativ til TV. Man besøger tjenesten, når man vil underholdes, og vælger en film ud fra anbefalinger fra andre brugere, film man har set tidligere, de interesser, man selv har angivet og anmeldelser.

Det bliver så godt, at filmfolk fra hele verden valfarter til Danmark for at købe konceptet, og der vil stort set ikke være piratkopiering, fordi dette er meget nemmere og prisen lav nok til, at man ikke gider besværet.

Det kunne jeg godt tænke mig. Er der andre bud?

Se også: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?.

Foto: Fridthjof Film.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 42 more comment(s).

Piratkopiering er ikke et problem men et symptom. Problemet er, at branchen ikke har udnyttet de teknologiske muligheder og, som mange andre brancher, forsøgt at forhindre udvikling. Det er ikke nyt, se denne gennemgang af de seneste 100 års udvikling: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?

Kan vi ikke – belært af erfaringen – springe over de destruktive mellemled med jammer, advokater og forsøg på forbud? Kan vi ikke for en gang skyld gå lige til løsningen? Her er mine forslag.

Der skal være et alternativ til piratkopiering, og det er der ikke i dag. Jeg kan ikke tænde min computer og downloade eller streame en film på lovlig vis. Den omfattende piratkopiering viser, at vi ønsker denne distributionsform, og den eneste mulighed er piratkopiering. Det er bydende nødvendigt, at branchen har et alternativ.

Når filmen Armadillo blev downloaded 10.000 gange, inden den var til salg som DVD, er en del af forklaringen, at den ikke er til salg. Vi vil have filmen nu, men det tilbyder branchen ikke. Nogle få – der bor i nærheden af en biograf, hvor den vises – kan se den. Alle andre må vente seks måneder – eller piratkopiere.

Hvis der var en lovlig og nem måde at få filmen, ville flere nok benytte den, selvom de skulle betale. Piratkopiering er ikke kun et spørgsmål om penge, som branchen gerne vil give indtryk af. Det er dog ikke så enkelt for branchen, for den er i konflikt med sig selv. Biografejerne synes ikke, det er en god ide at udgive filmene på DVD eller download med det samme: Dansk slagsmål om filmens digitale fremtid. Biograferne vil have filmene for sig selv i en periode.

Branchen har altså en intern konflikt, som først og fremmest må løses. Det kan de, hvis de forstår, at deres produkt har ændret sig. Deres produkt er ikke bare en film.

Filmbranchen opfatter filmen som produktet, men de har langt mere at byde på. De kan tilbyde oplevelser og tjenester omkring filmene, som piratkopiering ikke kan. Biograferne opfatter også filmen som produktet og fokuserer ikke på oplevelsen.

Det er en udbredt myte, at man ikke kan konkurrere med gratis, men den bliver afkræftet igen og igen. Man kan godt konkurrere med gratis, hvis man har noget, det gratis produkt ikke har. Så længe filmbranchen insisterer på, at filmen – og kun filmen – er deres produkt, er det svært at konkurrere med piratkopier, men hvis branchen skaber værdi omkring filmen, kan de konkurrere.

Og filmbranchen har meget at byde på. Her er et par bud:

• Bekvemmelighed. Opret en brugervenlig tjeneste, hvor man kan downloade og streame film, og lad os få alle danske film på tjenesten. Altså alle.
• Nemme og fleksible betalingsformer: Gør det nemt at betale og tilbyd forskellige betalingsformer: abonnement som Netflix og Pay per View som Amazon Video on Demand. Prøv begge – og andre. Spørg, hvad folk vil have og se, hvad der virker.
• Giv medlemmerne af tjenesten mere end filmen. Der er værdi omkring filmen – før, under og efter produktionen – og den skal I give medlemmerne, men hidtil har I foræret det væk til medierne eller ikke udnyttet det. Her er nogle muligheder:
• Giv information undervejs i produktionen. Fortæl om filmen, mens produktionen pågår. Vis billeder, klip fra dagens optagelser, interviews;
• Bed om vores hjælp. Vi kan måske finde den rigtige location eller en Volvo Amazon i den rigtige farve. Hvis nettet har lært os noget, så er det, at folk er meget hjælpsomme og engagerede;
• Tilbyd en dag på settet. Tænk, hvis man kan overvære en filmoptagelse. Det er stort;
• Lad os medfinansiere filmen. Filmbranchen klynker altid over problemer med at finansiere filmene. Giv os mulighed for at støtte og lær metoderne af Kickstarter. Begynd med at høre Harddiskens præsentation: Spark dig selv i gang. Og nej, man kan næppe finansiere mange film ad den vej i et lille land, men det handler mere om at inddrage fans. Støtten skal selvfølgelig belønnes, fx. kan et bidrag på 200 kroner udløse en biografbillet;
• Inviter os med til festen. Der er altid en fest efter sidste dag på optagelse. Inviter et par medlemmer, som har været særlig engagerede – og måske hjulpet;
• Lad os møde skuespillerne og instruktøren (og for filmnørderne; fotografen, lys- og tonemesteren, klipperen, producenten);
• Tilbyd statistroller. Der er selvfølgelig bureauer, som sørger for statister, men tilbyd en enkelt rolle eller to til medlemmerne (som selvfølgelig skal godkendes efter sædvanlig procedure);
• Giv biografbilletter til screenings, forpræmierer eller ligefrem præmieren;
• Særforestillinger. Arranger særforestillinger – især i provinsbiografer, hvor der sjældent er præmierefilm. Og gør det på tidspunkter, hvor biografen ikke bliver brugt, fx lørdag eftermiddag.
• Filmskole. Der sidder et utal af instruktører, filmfotografer, skuespillere in spe, som gerne vil lære af de professionelle. Giv dem gode råd, måske som korte film;
• Foredrag. Tilbyd at komme ud til skoler, husmoderforeninger, Rotary og fortælle om en kommende film. Vis klip og fortæl anekdoter.

Der er uden tvivl andre muligheder, og det er næppe alle ovenstående, der fungerer. Men det er alt sammen noget, piratkopiering ikke kan tilbyde. Det handler om at udvikle produktet.

Måske er nogle af ovenstående forslag dårlige, men de er alle bedre end retssager, forbud og bøder.

Foto: Paul Sapiano.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 4 more comment(s).

Opskriften er enkel: man producerer en sjov video, lægger den på YouTube, og så spredes den, fordi alle linker til den og indlejrer den på deres blogs.

Det er dog undtagelsen, ikke reglen. Reglen er, at de fleste virale successer er skabt med massiv, traditionel markedsføring. Det er ihvertfald den konklusion, en forsker på Harvard Business School ifølge Forbes er nået frem til: Getting Big In The YouTube Age.

Anita Elberse har sammenlignet den virale udbredelse af 33 trailere til film og videospil med den traditionelle markedsføring af samme. Sammenhængen mellem den virale udbredelse og omfanget af markedsføring var markant.

Viral succes er altså et resultat af traditionel markedsføring og selv sagt ikke en garanti for, at produktet får succes.

Via e-consultancy: The secret to viral video success: a big ad budget

Foto: Carolyn Coles.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 3 more comment(s).

Det er blevet temmelig moderne. Den første, jeg så for et par år siden, var produceret af medarbejderne i en virksomhed:

Lip Dub – Flagpole Sitta by Harvey Danger from amandalynferri on Vimeo.

Det er vist en arbejdsplads, hvor man har det sjovt.

I det seneste års tid er der kommet mange på YouTube, bare søg Lip dub. De fleste er optaget på universiteter. Her er en af de mere raffinerede med 172 medvirkende:

I Gotta Feeling.

Dillen er vist ikke nået til Danmark, men det kommer måske.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er næppe en ny observation, men nu lader det til, at der for alvor bliver gjort noget ved det i takt med, at stadig flere fladskærms-tv kan modtage internet-tv og at vi kan se internet-tv på vores mobiltelefoner.

Der er åbenbart en tendens til, at tv-stationerne samarbejder og tilbyder portaler, hvor det hele er samlet.

• I USA har selskaberne NBC, Fox og ABC succes med Hulu;
• De tyske kommercielle tv-stationer ProSieben Sat 1 og RTL group lancerer en fælles portal, hvor man kan se de seneste syv dages tv-udsendelser: TV-Sender verbünden sich im Netz;
• I Storbritannien har det statsejede BBC indledt et samarbejde med de kommercielle aktører ITV, Channel 4 og andre om Project Canvas der skal fastlægge fælles standarder for internet-tv.

Her til efteråret kommer Google TV, som lover fuld integration mellem tv og internet. Se præsentationen her:

What is Google TV?

Mon ikke integrationen mellem tv og internet bliver en af de helt store ting i de kommende år. Et eksempel er kokken Henrik Boserups udsendelser på DSBs nye S-TV, Mad på Farten, som ikke bare er korte udsendelser på skærmene i s-toget men et “digitalt økosystem”. Læs mere om det på Creunas blog: Bag om løsningen: Mad på farten.

Se også: Internet-TV udfordrer tv-selskaberne.

Foto: boltron.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Legofussball: Niederlande vs. Dänemark (WM 2010).

Jeg synes nu, det er lidt uretfærdigt, at Danmark taber. Vi burde faktisk være de bedste til det der Lego.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Bonnier er langt ude over overdrevet: Canal 9 vil slukke for VM-kampe til Danmark

Ordet fodboldtosser har fået ny mening. Det er ikke længere småfede, midaldrende mænd eller hooligans – det er virksomheder og organisationer, der er så sultne efter penge, at de mister enhver proportionssans.

De burde ikke være så sarte, for fodboldfeberen er altomfattende, og det kan ikke være så svært at kapitalisere på feberen, hvis man har et nogenlunde anstændigt produkt.

Jeg var i Berlin søndag, hvor Tyskland spillede mod Australien. Samtlige restauranter og caféer havde storskærme, stort set alle tyskere var klædt i nationalfarverne, og temmelig mange biler havde tyske flag monteret i sideruderne. De var klar til kamp.

Alt handlede om fodbold – eller næsten alt. Vi var et par hundrede finkulturelle, som samledes i Deutsche Oper for at overvære Othello. Det var storslået, og efter min beskedne mening er 3. akt af Othello noget af det bedste musik, der er skrevet.

Men inden tredie akt var der pause, og man kunne gå ud på pladsen foran operahuset og få et glas vin.

Det gjorde vi så, alle vi finkulturelle, men selv Restaurant Deutsche Oper havde storskærm med VM i fodbold, så der gik ikke mange minutter, før vi stimlede sammen om skærmen. Og så scorede Tyskland. Og så gik forsamlingen af festklædte operagæster amok og jublede og tiltrak endnu flere festklædte operagæster, der også gik amok.

Verden er af lave.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Der er meget inspiration for andre brancher, så det er en god ide at holde øje med, hvad der foregår. Her er nogle eksempler.

Facebook er det nye modemekka

Branchens tunge drenge er ved at tage sociale medier til sig, for det er ikke bare de fattige, der er på Facebook. Luxury Institute i New York fortæller, at 72 procent af de amerikanske forbrugere med en husstandsindkomst på 415.000 dollar eller mere er på sociale netværk, og hele 62 procent af de velhavende over 55 år er med: Luxury Brands Must Embrace Social Networks as Major Drivers of Customer Relationships.

Så nytter det ikke at have fine fornemmelser, og Chanel på Facebook har da også fået 500.000 fans forholdsvis hurtigt.

Knap så luksuriøse mærker har endnu flere:

• Victorias Secret Pink: 1.616.794 fans;
• H&M: 1.455.710 fans;
• Topshop: 342.919 fans.

Stort set alle mærker har mere eller mindre ambitiøse tiltag på Facebook, og man behøver faktisk ikke at gå andre steder hen, men er man mere til Twitter, kan man blandt andet følge Alexander McQueen, Karl Lagerfeld og mange andre.

Alle viser sig frem

Burberry forsøger noget, ingen ville have troet muligt for få år siden. På Art of the Trench kan man uploade billeder af sig selv i sin trenchcoat og se, hvordan andre styler den klassiske tern. Et temmelig utraditionelt skridt for et luksusmærke og en kopi af andre populære tjenester, hvor man kan vise sin stil:

• Streetstyle;
• Stylegallery;
• Minoutfit.

Og så er der tjenester, hvor man kan sammensætte tøj fra forskellige producenter og vise det frem eller købe det:

• Polyvore;
• Shopstyle.

Vero Moda opfordrer ikke bare kunderne til at sammensætte tøj på nye måder men vil også have dem til at designe det: yourmoda.

Second hand er det nye sort

I gamle dage købte man brugt tøj i knap så fashionable butikker drevet af Røde Kors eller Frelsens Hær. Det kan man stadig, men en af de helt store tendenser på nettet er markeder, hvor alle kan handle indbyrdes:

• Trendsales;
• Tradera;
• Seconds;
• bytplagg.

Ingen virksomhed uden tv-kanal

Modeshows er ikke længere en eksklusiv begivenhed for udvalgte inviterede. De bliver nu vist live på nettet, for eksempel Louis Vuitton Women Spring/Summer 2010 Live Fashion Show on Facebook og Sonia Rykiel for H&M.

Virksomhederne opretter også egne tv-kanaler, for eksempel Lindex Fashion Report TV og sørger for at sprede videoerne via tjenester som YouTube:

Modefilm er tilsyneladene en populær genre på nettet. Her er et bud på sæsonens bedste: Top 10 Fashion Films of the Season,

Bloggerne – de nye stilikoner

Ved de store modeshows er tilskuerpladserne ikke længere forbeholdt kendisser og redaktører fra de store modeblade. Ofte er bloggere inviteret – på første række – for eksempel den 13-årige Tavi Gevinson, som var den absolut hotteste modeblogger i 2009, omend der er et stykke vej til superbloggeren og fotografen Scott Schuman, The Sartorialist.

Det hollandske firma G-Star hyrer “rookie runway reporters” til at dække New York Fashion Week: nyfw.g-star.com. Man skal tilmelde sig via Facebook, Twitter, YouTube eller Flickr og dække modeugen på samme tjenester.

Bloggerne inddrages direkte i markedsføringen. YSL markedsfører den nye parfume Parisienne via Experience Parisienne, hvor de har sendt fem garvede bloggere ud i forskellige storbyer.

YSL er et eksempel på en stigende tendens til, at virksomhederne udvælger nogle få bloggere som en slags ambassadører i stedet for som tidligere at forsøge at få så mange bloggere som muligt til at skrive om deres produkter.

Shopping for de udvalgte

Luksusmærker som Prada, Louis Vuitton og hvad de ellers hedder har tøvet med e-handel og argumenteret med, at oplevelsen i de luksuriøse butikker ikke kan overføres til nettet. Det er ved at ændre sig. Deres officielle websteder er stadig tunge animationer, som man hurtigt får nok af, men der begynder at dukke links op med teksten “Shop online”.

Hvis det skal være eksklusivt, opretter man nichemedier, hvor der kun er adgang med invitation, for eksempel Campadre. På den måde kan man give de inviterede en følelse af eksklusivitet. Og hvorfor ikke gøre det på Facebook, hvor alle alligevel er:

• Rue La La;
• ideeli;
• Hautelook;
• Lord & Taylor;
• Hudson Jeans.

Selv prøverummet er socialt

Stort set alle e-shops i modebranchen har funktioner, der gør det nemt for kunderne at dele på Facebook eller blogge om produkterne. Hos Nelly kan man downloade billeder i flere størrelser og ligefrem indlejre catwalk-videoer på sin blog. Jeg har dog aldrig set nogen benytte den mulighed. Her er et eksempel:

Denne tendens til at dele er også nået ud i de fysiske butikker. Kfem Dressingroom er et kik ind i prøverummet i den svenske modebutik. Her er der opsat særlige computere med kamera, så man på et øjeblik kan tage et billede af sig selv og sende det til Kfem Dressingroom, til sin egen blog eller som e-mail.

E-shops eksperimenterer med virtuelle prøverum. Et af forsøgene er Fashionista – The New Webcam Social Shopper.

Med computerens indbyggede kamera kan man kombinere et billede af sig selv med et billede af en beklædningsgenstand og sende resultatet ud på nettet.

Pressens prøvelser

Modebladene har svært ved at finde deres plads i dette mylder af nye muligheder. De har hidtil fungeret som kontakt mellem virksomhederne og kunderne, men der er ikke brug for mellemmænd længere. De altid bibeltykke septembernumre af de store modeblade, som præsenterer vinterkollektionerne, var i 2009 skrumpet betydeligt: Thick Fashion Magazines Are So Last Year. Finanskrisen kan nok tilskrives en del af skylden, men de gode gamle dage vender næppe tilbage, når krisen er ovre.

Modebladenes primære funktion har altid været at inspirere. Kvinderne vil ikke have journalistik, essays og andet læsestof, som for eksempel Eurowoman forsøgte ved introduktionen – de vil ihvertfald ikke have det i dameblade. De vil vide, hvad der er smart, de vil inspireres, og det kan de nu blive hurtigere og bedre andre steder.

Nogle modeblade er begyndt at hyre bloggere. Det mest prominente eksempel er nok Harper’s Bazaar, der bad førnævnte 13-årige Tavi om at skrive en klumme om forårskollektionerne til januar-nummeret: Tavi Gevinson’s Take. Det brød andre moderedaktører sig ikke om: Editors Like Tavi But Don’t Take Her Fashion Advice Seriously. Redaktøren af Elle, Anne Slowey, insinuerer ligefrem, at Tavi har et team til at skrive for sig.

Det er selvfølgelig ikke rart for en højtprofileret moderedaktør at blive sat i skyggen af en lille pige, men er det virkelig utænkeligt, at en 13-årig har tjek på det? Som sladderbloggen Jezebel skriver, kan den estimerede redaktør af Elle have glemt, hvordan det er at være 13 og har formodentlig ikke nogen på den alder i sin omgangskreds: Elle Editor Leads Backlash Against 13-Year-Old Fashion Blogger.

Der er faktisk talent derude – i alle aldre – og vejen til stjernerne er en helt anden end i de traditionelle mediers dage. Det er ikke et gammeldags hieraki, og man kommer ikke frem i den nye verden, fordi man kender nogen, der kender nogen. Man kan være 13 og talentfuld og få succes.

Det er en enorm udfordring for medierne. At hyre bloggere er næppe vejen, for hvad er så forskellen? Hvorfor skal man betale?

Nogle medier forsøger at konkurrere på formen i stedet, for eksempel det danske Costume med web-magasinet Fashionista, men det peger ikke rigtig fremad.

Medierne har ingen venner i dette spil. Modebranchen har fundet ud af, at de ikke behøver at fedte for redaktørerne og betale for annoncer – de kan selv nå målgruppen, enten direkte eller via bloggere. Læserne spørger i stigende grad sig selv, hvad de skal med modeblade, når de kan få det samme – og meget mere – på nettet til ingen penge og meget hurtigere.

Hvis medierne bliver mere street, kolliderer de med bloggerne. Hvis de bliver mere high end, mister de kontakten til læserne, og de kan aldrig komme mere back stage end modebranchen selv kan.

Den eneste mulighed for medierne er vist at være bedre. Meget bedre. Det er svært, når selv The Online Home of Vogue: style.com ikke kan klare sig.

Kilder:

• Same Same But Different: Mode + nätet – vad händer 2010?;
• Business of Fashion: The Best of BoF | Top 10 Articles of 2009;
• Mashable: 5 Ways Social Media Changed Fashion in 2009 og 9 Fantastic Facebook Pages for Fashion.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 4 more comment(s).

Filmen er blevet et hit på nettet langt ud over Sveriges grænser. Den vises også på svensk tv, hvor den formodentlig går hen over hovedet på de fleste.

Men heldigvis har nogen begået en pædagogisk hjælpevideo, så vi alle kan være med: Youtube Hits by Judit & Judit.

Her er så de originale videoer i fuld længde:

• Afro Ninja;
• OK Go – Here It Goes Again;
• Diet Coke + Mentos;
• Star Wars Kid;
• Chocolate Rain;
• Nattliv – Swedish hostess throws up on live TV!;
• Pissed off at the Office;
• Ansiktsburk;
• Vem var det som kasta?;
• LEAVE BRITNEY ALONE!;
• Dramatic Chipmunk.

Og en bonusvideo: Numa Numa.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Pianotrappan

Världens djupaste soptunna

Tomglasspelet

Foto: dougbelshaw.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Og hvis du ikke har nogen anelse om, hvad dette handler om, så bare rolig. Vi har bare ikke noget vigtigt at tale om.

Via Media Culpa: Visit Denmark pulls fake YouTube video.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Desværre taler du lidt for længe uden at skifte billede, og din laptop erstatter dit slideshow med din screensaver. Men det værste er, at nogen optager det på video og lægger det på nettet:

Embarassing screensaver mishap during a powerpoint presentation.

Via The Next Web: Embarrassing porn screensaver during a presentation..

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 5 more comment(s).

Alle taler om Christoffer Guldbrandsens film om Ny Alliance, og alle kan være med, selvom de ikke kan se DR2, hvor filmen havde præmiere i tirsdags. Filmen ligger på nettet (følg ovenstående link), men det ved du sikkert allerede, for: Khader-film hitter på nettet.

Den burde dog ikke bare ligge på DRs websted. DR skal give mulighed for at indlejre filmen på andre websteder, og man skal have mulighed for at indlejre den sådan, at den begynder lige ved den scene, man vil sige noget om. Så kan man have en mening om det, der sker i 37. minut og vise lige præcis det.

Og DR kunne automatisk linke til alle sider, der indlejrer filmen, så det er nemt at finde debatten.

Der skal ikke så meget til for at gøre det rigtig godt, men det er dog en god begyndelse.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Selve indslagene er uinspirerede og har hverken YouTube-agtig charme eller professionel kvalitet men lægger sig et sted midt imellem, hvor det bare er lidt kedeligt.

Alt det havde ikke gjort noget, hvis nykredit.tv havde åbnet for en måned siden. Så ville man konstatere, at finanssektoren jo er lidt kedelig, men at initiativet er godt og forfriskende. Nu går nykredit.tv i luften lige efter jyskebank.tv, som har sat en helt anden standard. Det er lidt synd, for initiativet er jo meget godt.

Se også:

• Jyskebank.tv er årets nye medie;
• Carlsbergs web-tv er en dundrende fiasko.

Foto: joshme17

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Jyskebank.tv, som gik i luften i dag, har gjort alt det rigtige. De lægger ud med en masse indhold. Det er enkelt, overskueligt og pænt. Indslagene er velproducerede, og kvaliteten er helt i top. Og de handler ikke om, hvor fantastisk Jyske Bank er. Mange af indslagene handler slet ikke om pengeinstitutter.

Alle indslag er suppleret med lidt tekst, så man kan læse et par ord, inden man ser det – og så Google kan indeksere dem.

Man kan linke til indslagene, sende dem med e-mail, kommentere dem og indlejre dem i sin blog, så her er et om 25-øren:

Så får I ikke mere for den 25-øre.

Et par indvendinger:

• Det fremgår ikke, hvornår indslagene er produceret. Der skal dato på alt;
• Jeg kan ikke se indslagene med Firefox;
• Muligheden for at abonnere på nye indslag med e-mail, sms og podcast er gemt lidt for godt;
• Og kan det være rigtigt, at der ikke er RSS?

Disse ting er dog til at rette og ændrer ikke på, at jyskebank.tv er årets nye medie. Det er blot synd, mediet ikke er nomineret til prisen, men mon ikke de nominerede trækker sig i løbet af ugen, for det bliver da lidt pinligt at modtage den pris.

Se også:

• Prisen går til Sverige;
• Carlsbergs web-tv er en dundrende fiasko;
• Online-tv: skab et medie omkring din forretning.

Via medieblogger: Jyske Bank launcher egen tv-station.

Andre skriver:

• Jyskebank.tv: Betydningsfuld revolution for danske webtv;
• Jyske Bank kunne blive min favorit tv-kanal.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 9 more comment(s).