Det drejer sig altså ikke om folketingsmedlemmernes tweets – som Twittertinget – men om de links til traditionelle medier, egne websteder eller andet, folketingsmedlemmerne deler på Twitter.

Siden opdateres en gang i døgnet, og kilden er en liste på Twitter, der omfatter folketingsmedlemmers og partiers twitterkonti.

Alle kan oprette den slags dagblade på paper.li. Man kan tage udgangspunkt i @list, #tag, en søgning eller dem, man følger på Twitter.

Links er en væsentlig del af Twitter og som regel mere værdifulde end de enkelte tweets (Who’s Pooping on Twitter). Paper.li er et godt bud på en måde at organisere og vise links og er kommet godt fra start: Paper.li Raises $2.1 Million For Social News Curation, Hits 2 Million Users.

Der er bestemt plads til forbedringer, men det kunne godt blive en af mine foretrukne nyhedskilder.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er praktisk, hvis du vil henlede opmærksomheden på en del af teksten, som befinder sig flere skærmbilleder nede på siden. Når læseren klikker på dit link, åbner siden på det sted, du ønsker.

Desværre gælder det kun på The New York Times, men ideen breder sig forhåbentlig.

Her er en historie om Tycho Brahe, hvis grav netop er blevet åbnet: http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html.

Ovenstående er et link til toppen af historien, men jeg vil linke til 11. afsnit, og tilføjer derfor “#p11″ efter det sædvanlige link (p for paragraph): http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html#p11.

Når du klikker på dette, vil du ikke komme til toppen af historien men til det afsnit, jeg har valgt.

Jeg kan også fremhæve det ønskede afsnit i stedet ved at udskifte “p” med “h” (for highlight). Her har jeg valgt 2. afsnit, som så er markeret med en farve: http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html#h2.

Og jeg kan gå et skridt videre og fremhæve en sætning ved at tilføje “s” (for sentence) og sætningens nummer i afsnittet: http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html#h2s2

Ganske fikst, og hvis du ikke orker at tælle afsnit, trykker du to gange på skift-tasten, så vises et lille mærke ud for hvert afsnit, og når du klikker på det, får du et link til det pågældende afsnit.

Bemærk i øvrigt, hvor flinke The New York Times er til at linke til uddybende information andre steder. I denne artikel er der blandt andet links til Tycho Brahes biografi på Encyclopedia Britannica og det relevante projekt på Aahus Universitet.

Og det er ikke helt rigtigt, at The New York Times er de første med denne funktion. Den findes på et par blogs, og der er tilmed en plug-in til WordPress: WinerLinks, som er opkaldt efter Dave Winer, som dog ikke har opfundet det men til gengæld heller ikke har opfundet RSS – ihvertfald ikke alene, men det er en helt anden historie.

Via The Next Web: The New York Times Introduces The Evolution of the Hyperlink.

Foto: David McDermott.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er selvfølgelig bedre, hvis afsenderen tilbyder et feed, og det gør alle medier og bloggere men kun de færreste virksomheder. Det er nyhedsbrev eller ingenting, og ingenting er som regel bedre, for der skal ikke mange nyhedsbreve til, før det bliver irriterende.

Men du kan abonnere på 50 eller 100 eller 1000 nyhedsbreve og aldrig se dem i din mailboks.

Du skal gøre 3 ting:

1. Opret en ny mailkonto på Gmail, som du kun bruger til nyhedsbreve. Hvis du allerede har en Google-konto, skal du logge ud, inden du opretter en ny konto. Benyt et brugernavn og en adgangkode, som du ikke bruger andre steder;
2. Gå til FreeMyFeed. Her skal du indtaste denne URL: “https://mail.google.com/mail/feed/atom” samt det nye brugernavn og adgangkode. Vælg Google Reader som din feed-reader.
3. Gå til Google Reader, klik på “Tilføj nyt abonnement” øverst til venstre og indsæt den URL, du fik fra FreeMyFeed.

Nu kan du abonnere på et utal af nyhedsbreve med din nye konto. De vil blive sendt til Google Reader, og du vil aldrig mere se et nyhedsbrev i din mailboks.

Vær opmærksom på, at du giver dit brugernavn og adgangskode til FreeMyFeed, så du bør ikke benytte den nye mail-konto til noget, du ikke ønsker, andre skal se, men så længe du kun bruger den til nyhedsbreve, er der ikke noget at være bange for.

Du modtager ikke hele nyhedsbrevet i Google Reader – kun overskriften og en linje eller to. Når du klikker på overskriften, åbner Gmail og viser hele nyhedsbrevet. Dette er ikke optimalt, men så vidt jeg ved den bedste løsning, når man ikke ønsker nyhedsbreve i sin mailboks.

Nogle feedreadere kan håndtere feeds med brugernavn og adgangkode. Så behøver du ikke at benytte FreeMyFeed. Men hvis du benytter Google Reader, er det nødvendigt.

Se også: Derfor skal pressemeddelelser ud med RSS.

Illustration: Chesi – Fotos CC.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

En af disse tjenester er Sourcemap, som har en simpel mission: “Vi mener, at folk har ret til at vide, hvor tingene kommer fra og hvad de er lavet af”.

Jeg ved godt, hvad smoothies med kiwi og banan er lavet af, men jeg var ikke klar over, at et par stykker samtidig giver et udslip på 5,86 kilo CO2.

Det har jeg fundet ud af på Sourcemap, hvor jeg har angivet ingredienserne og deres oprindelsesland, hvorefter jeg får denne beregning:

Sourcemap: Smoothie med kiwi og banan.

Tjenesten er skruet sammen på MIT Media Lab og er endnu temmelig rå. Det kunne for eksempel være interessant med direkte sammenligninger, og jeg kan ikke omlaste fra skib til lastbil undervejs, hvad kiwifrugter fra New Zealand nok bliver.

Sourcemap kan ikke bare kan bruges til mad, man kan også beregne miljøkonsekvenserne af en laptop, et par jeans og mange andre ting. Alle kan oprette sourcemaps, og man kan vælge mellem en lang række råvarer eller oprette sine egne.

Datagrundlaget er en række databaser: Sourcemap Data References, som for lægmand ser temmelig pålidelige ud, men man skal altid være skeptisk. Kan det virkelig være rigtigt, at et par smoothies giver et udslip på 5,86 kilo CO2?

Forudsætningen for tjenester som Sourcemap er pålidelige kilder.

Her i landet har initiativet Offentlige Data i Spil (ODIS) til formål at stille data til rådighed, så alle kan oprette tjenester i stil med Sourcemap. Se mere på Digitaliser.dk. DSB er en af de virksomheder, som har taget skridtet: DSB Labs. Det kan der komme noget interessant ud af.

Og her er så en præsentation af Sourcemap:

YouTube: Introducing Sourcemap 0.8.

Via The Business of Fashion: Fashion 2.0 | Provenance? There’s an App for That.

Foto: Vi skal spise.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Lad være at sende dokumenter frem og tilbage. Glem det. Et dokument skal være på nettet, hvor man altid kan se seneste udgave, kommentarer, rettelser og tidligere udgaver.

Lad være at give mig en fil – giv mig en URL. Vi har ikke brug for statiske dokumenter, vi har brug for dynamiske. Især hvis vi er flere om at redigere og kommentere.

Filer er et helvede.

Et dokument, der skal deles med andre og diskuteres, skal ligge på nettet og redigeres på nettet. Det skal ikke sendes frem og tilbage.

Du kan bruge Google Docs eller Zoho eller hvad, der passer dig. Men lad være at sende mig en fil, og slet ikke, hvis vi er flere, der skal skrive eller kommentere.

Send mig et link, så får du et kys.

Foto: Sarah G.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er der råd for. Tag et billede af teksten med din telefon, upload billedet til en OCR-tjeneste (Optical Character Recognition) på nettet og få teksten trukket ud af billedet. Man kan selvfølgelig gemme eller sende billedet uden at OCR-scanne, men ind imellem er det rart med en rigtig tekst, især hvis man skal søge eller kopiere.

Der er adskillige tjenester, og Online OCR er den bedste, jeg er stødt på. Den forstår dansk, er temmelig tilgivende overfor utydelige tekster, kan genkende spalter og roterer selv billedet.

Her har jeg affotograferet en hel tabloidside med min telefon, og udsnittet her til venstre er tekstens faktiske størrelse i billedet. Kvaliteten er ikke imponerende (udsnittet viser den ringeste del af billedet), men Online OCR læser dette stort set fejlfrit.

Billedet må ikke være større end 1 megabyte, hvad der er lige i underkanten. Denne og andre begrænsninger fjernes dog, hvis man registrerer sig.

Og er du interesseret i den scannede artikel, så findes den online: Talende tavshed om Kashmir.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Du kan fx. tage en tur gennem Rudkøbing:

Vis stort kort

Nede i Tyskland er der derimod meget ballade, og mange tyskere vil have deres huse fjernet fra Google Street View. Det kan de få, hvis de henvender sig inden 15. oktober.

Men det er ikke sikkert, at det hjælper, for den tyske fotograf og it-konsulent Jens Best er på en mission. Han vil fotografere alle de huse, som hans medborgere forlanger fjernet fra Google Street View, uploade billederne til Googles billedetjeneste Picasa, angive koordinaterne og genindsætte husene i Street View ad bagvejen. Det rapporterer Spiegel: Deutschlands größter Street-View-Fan.

De sky husejere risikerer at blive ofre for Streisand-effekten.

Skuespilleren Barbra Streisand brokkede sig i 2003 sig over, at et luftfoto af hendes ejendom kunne findes på det såkaldte internet og forlangte det fjernet. Konsekvensen var, at alle ville se billedet, og hun opnåede det modsatte af det ønskede, nemlig at skabe opmærksomhed omkring billedet. Hun fik tilmed æren af at give navn til et begreb – altså Streisand-effekten.

Jens Best opfordrer andre til at deltage, og hans motiv er at provokere og sætte gang i debatten.

Jeg har lidt svært ved at forstå modviljen mod Google Street View. De fotograferer ikke andet, end man kan se fra gaden, og det er en fantastisk tjeneste, når man skal navigere i en fremmed by eller få en fornemmelse af en kvarter, hvortil man måske vil flytte.

Og hvis du ikke har set dit eget hus i Street View, så gør følgende:

1. Gå til Google Maps;
2. Træk i kortet og zoom til et område, hvor dit hus er;
3. Zoom ind eller skriv din adresse i søgefeltet;
4. Tag fat i den lille, orange mand i navigationsfeltet øverst til venstre i billedet;
5. Træk manden ned på din gade;
6. Nu åbner Street View. Klik på pilene for at gå ned ad gaden. Klik på billedet og træk for at panorere.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Google Influenzatrends er temmelig god til at forudsige influenzaepedimier. Ud fra vores søgninger kan Google spore en epidemi langt hurtigere end eksperterne.

Så er der Attensity 360 (tidligere biz360), som skraber information fra sociale netværk for at lodde holdninger, stemninger og tendenser. Denne indsigt sælger de til virksomheder, og for at demonstrere styrken af deres produkt har de for andet år på Idol Stats forsøgt at forudsige vinderen af talentshowet American Idol. Sidste år ramte de plet i de sidste fem uger op til finalen, hvor de dog glippede. I år fik de ret: A Force to be Reckoned With.

Metoden er at lytte til, hvad der bliver sagt på blogs, twitter og andet, og derefter analysere data. Det fungerer tilsyneladende med American Idol men næppe med VM i fodbold, hvor sym- og antipatier ikke har den samme indflydelse på resultatet.

Man kan gøre noget tilsvarende internt i virksomheder. Hvis man fx. står foran lanceringen af et nyt produkt, er det meget muligt, at den samlede medarbejderstab er bedre end en lille ekspertgruppe til at forudsige, hvor mange enheder virksomheden kan sælge. Det mener Crowdcast efter at have afprøvet det hos fem store virksomheder:

During a pilot period, five large companies, including Warner Brothers and General Motors, have been using Crowdcast to predict revenue, ship dates or new products from competitors. About 4,000 bets have been placed, and predictions have been about 50 percent more accurate than official forecasts

Start-Up’s Software Goes to Employees for Company Forecasts.

HP Labs har med succes forudset indtjeningen på nye film udelukkende ved at analysere data fra Twitter: Predicting the Future With Social Media. Forudsigelserne var mere nøjagtige end aktiehandlerne i Hollywood.

We have shown how social media can be utilized to forecast future outcomes. Specifcally, using the rate of chatter from almost 3 million tweets from the popular site Twitter, we constructed a linear regression model for predicting box-office revenues of movies in advance of their release. We then showed that the results outperformed in accuracy those of the Hollywood Stock Exchange

Det lader til, at der er perspektiv i spåkonevirksomhed baseret på crowdsourcing.

Hvis du er lidt fingernem og har en masse historiske data, kan du se ind i fremtiden med Google Prediction API. Tjenesten benytter Googles maschine learning algorithms til at analysere data og forudsige sandsynlige fremtidige scenarier. Google afslører ikke meget om, hvordan algoritmerne fungerer, men det er da et forsøg værd.

Foto: Kraetzsche Photo ® only one more exam.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I stedet kan man for eksempel bruge skumfidusudfordringen: The Marshmallow Challenge. Denne øvelse udi samarbejde og kreativitet liver ethvert foredrag op.

Man opdeler deltagerne i hold af 4. Hvert hold får 20 stænger spaghetti, en rulle tape, en rulle snor og en skumfidus. De skal på 18 minutter bygge en konstruktion så høj som muligt med skumfidusen øverst.

Nedenstående præsentation på 7 minutter (med PowerPoint brugt rigtigt) gennemgår nogle erfaringer med konceptet og har flere overraskelser, blandt andet:

• Børnehavebørn løser opgaven bedre end gennemsnittet (se filmen for forklaring);
• Man løser opgaven dårligere, hvis man kan vinde noget.

The Marshmallow Challenge.

Skumfiduser kan ikke erstatte PowerPoint, men det at engagere publikum kan. Du trænger ikke igennem med 72 slides.

Så næste gang, du skal på talerstolen, så tænk på skumfiduserne og find ud af, hvordan du kan engagere og inddrage dit publikum.

Foto: The Marshmallow Challenge.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er PowerPoint, der skal forbydes, ikke Facebook.

New York Times bringer en morsom artikel om (mis)brugen af PowerPoint i det amerikanske militær: We Have Met the Enemy and He Is PowerPoint. Det er underholdende og desværre helt almindeligt.

Seth Godin har sagt det længe: “Powerpoint makes us stupid”–these bullets can kill.

• Punktopstillinger foregiver at være præcise
  - De definerer emnet, selvom de er forkerte
  - De er endegyldige, selvom de ikke er
• Punktopstillinger, der læses på en skærm, går ind af det ene øre og ud af det andet
• Punktopstillinger bruges som en defensiv foranstaltning
  - Se, det fortalte jeg dig ved mødet den 3. december 2008
• Punktopstillinger er ufølsomme og sterile
• Vores krybdyrhjerner får os til at lave præsentationer, der er for lange, så intet bliver kommenteret, husket eller kritiseret
• Det er sværere at afbryde og føre en samtale med en person, der har en fjernbetjening

PowerPoint er en sand plage og har været det længe. I 1998 skrev Wired The PowerPoint Amateur Hour og fortæller blandt andet om den daværende adm. direktør for it-firmaet Sun, Scott McNealy, som året før havde nedlagt forbud mod PowerPoint: “Vi havde 12,9 gigabyte PowerPoint-præsentationer på vores netværk. Vi har haft tre kvartaler med ubegribelige rekordoverskud, siden vi forbød brugen af PowerPoint”.

Og problemet er bare vokset siden. Der er egentlig ikke noget galt med PowerPoint, men der er meget få mennesker, der forstår at bruge programmet. Det er showbusiness, og det er svært for en ingeniør, økonom eller oberst.

Eller med Terry Heatons ord:

Look, here’s the simple truth about a PowerPoint presentation. It’s a story-telling tool. If you have no “story” – no beginning, middle and end – PowerPoint will make you look like an idiot, no matter how you use it. If, however, you do have a story, any tool of the software you use – yes, even bullets – will be just fine.

The software isn’t the problem; it’s the story-telling.

Poor PowerPoint.

Forbyd PowerPoint for alle andre end storytellere, og hvis du ikke har magt til at forbyde det i din organisation, så forbyd i det mindste dig selv at bruge PowerPoint.

Tag notater og brug forberedelsestiden på at øve dig i stedet for at skrue på præsentationer. Hvis du ikke mener, du kan huske, hvad du skal sige, så har du for meget med. Hvis der er for meget til, at du kan huske det, så er der alt for meget til, at dit publikum kan kapere det.

Gå en lang tur i skoven – det er dejligt på denne årstid – og hold oplægget for dig selv igen og igen til du kan huske det.

Foto: Helico.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

Du burde faktisk have dem allerede, men det går nok, hvis bare julemanden kommer med dem. Her er dine 5 højeste ønsker til jul:

Smartphone. Fremtidens internet er mobilt, og hvis du ikke allerede har en telefon med WiFi, GPS og mobilt internet, får du svært ved at forstå, hvad der foregår. De hotteste lige nu er vist Apple iPhone og HTC Hero (som vi her på julegaveredaktionen er meget glade for), men der går knap en dag uden nye modeller.

En af de ting, du vil finde overalt i den kommende tid, er 2D-stregkoder, som telefonen kan scanne og derefter føre dig til et websted. Disse stregkoder vil være på alt, og du skal finde ud af, hvordan din virksomhed kan bruge den nye teknik. Mere om 2D-stregkoder her: 2D-stregkoder: Alle produkter er på nettet.

Hvis du pendler med s-toget, skal du tilmelde dig gratis WiFi og tjekke nettet på vej til og fra arbejde. Du skal finde ud af, hvordan man bruger nettet i den situation og hvad din virksomhed kan give pendlerne.

Homo Conexus. Du skal ikke bare forstå de nye kommunikationsformer. Du skal også forstå de nye netværksmennesker. Det er sikkert ikke nok med en bog, men Morten Bays “Homo Conexus” er et godt sted at begynde. Læs anmeldelsen.

T-shirt. Du burde have fået The Mountain Men’s Three Wolf Moon Short Sleeve Tee i julegave sidste år, for der var den virkelig hot, men den holder stadig. Salget af denne t-shirt steg 2.300 procent på grund af negative anmeldelser på Amazon (og der er i skrivende stund 1.554). Når du har denne t-shirt på, signalerer du, at du har forstået nettet.

Lyt til elefanterne. Hvis du magter at læse to bøger i år, bør “Lyt til elefanterne” være den anden. Bogen er en slags vejledning til virksomheder, organisationer og andre, der ønsker et overblik over de nye, digitale medier og forsøger at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til Facebook, Twitter, blogs og hvad det ellers hedder for tiden. Læs anmeldelsen.

E-læser. Amazon Kindle er kommet til Danmark, men du kunne vente et par måneder, for det tyder på, at en række nye, smartere modeller er på vej. På den anden side er der altid noget smartere på vej, så lad den bare stå på ønskesedlen og find ud af, hvad din virksomhed kan med e-bøger.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Du kan overvåge nettet uden at gøre noget. Søgemaskinerne ordner det for dig, hvis du beder dem om det. Så får du besked, hver gang der sker noget, og med mindre du er meget populær, tager det ikke mere end et minut om dagen at følge med. Du skal overvåge følgende:

• Dit navn. I søgemaskinerne skal du altid sætte citationstegn om dit navn, så du kun søger den nøjagtige kombination af fornavn og efternavn – ikke alle forekomster af ordene. Hvis du har et meget almindeligt navn, kan det være svært at filtrere irrelevante søgeresultater fra. Du kan kombinere din navn med navnet på din virksomhed;
• Din virksomhed. De fleste virksomheder har et unikt navn, men nogle virksomheder er navngivet med et ord, der også benyttes i andre sammenhænge. Igen kan det være nødvendigt at kombinere navnet med et ord, der som regel vil blive benyttet sammen med virksomhedsnavnet;
• Dine produkter;
• Dine produktkategorier;
• Din branche;
• Dine konkurrenter.

Da du ikke orker at foretage disse søgninger hver dag, skal du have en RSS-læser til at indsamle og vise data. Du kan enten bruge en tjeneste på nettet eller installere et program på din computer. Her er et par forslag:

• Google Reader er en tjeneste på nettet. Fordelen er, at du kan bruge den fra flere computere og din mobiltelefon. Ulempen er, at den ikke er så hurtig med opdateringer. Der kan gå op til 3 timer fra en historie er publiceret til du får den. Begynd nu med at registrere dig på Google Reader, for det er den, vi benytter i resten af denne vejledning.
• FeedDemon er et selvstændigt program (til Windows). Fordelen er, at du får nye opdateringer væsentligt hurtigere. Ulempen er, at du er begrænset til den computer, programmet er installeret på. Denne ulempe begrænses dog af, at FeedDemon kan synkronisere med Google Reader. Det vil sige, at du kan benytte FeedDemon på din primære computer og Google Reader på andre og din telefon.

Der er mange andre muligheder end ovennævnte. De fleste e-mail-programmer kan læse RSS, og Internet Explorer kan også. Du har uden tvivl allerede en RSS-læser installeret.

Nu skal du finde dig selv, din virksomhed og dine produkter alle steder på nettet. Og du skal have disse data ind i din RSS-læser, som automatisk vil holde dig opdateret, når du en gang for alle har skruet det sammen. Data får du fra en række tjenester på nettet, som dels kan søge, dels kan levere søgeresultater med RSS. Tjenesterne er:

• Google Alerts;
• Google Blogsøgning;
• Twitter Search;
• Bing;
• YouTube.

Desuden er det nok klogt at følge Facebook, men de er ikke meget for at levere RSS, så der må vi gå andre veje.

Vi begynder med Google Alerts. Her skriver du søgeordet, og under “Deliver to” vælger du “Feeds” og klikker “Create Alert”. Derefter kan du vælge “View in Google Reader”, og så kopierer Google Alerts denne søgning til Google Reader – hvor du netop har oprettet en konto. Der er ingen “Alerts” endnu, men det kommer der, hvis der er nogen, der taler om dig. Gentag proceduren med navnet på din virksomhed, dine produkter og alle ord og vendinger, du vil holde øje med. Google Alerts er desværre ikke så effektiv, at man kan nøjes med den. Derfor videre.

Til Google blogsøgning. Det ligner den almindelige Google, men det er ikke helt det samme. Google blogsøgning søger i feeds, og man kan få søgeresultatet som et feed. Skriv dit søgeord og klik “Søg i blogs”. Nu får du søgeresultatet, og nederst i spalten til venstre kan du under “Abonner” vælge Atom eller RSS. Det er i praksis det samme. Når du klikker, får du muligheden for at abonnere med Google Reader. Det gør du og haster videre til:

Twitter Search, hvor du igen skriver dit søgeord. Øverst til højre i søgeresultatet står der “Feed for this query”. Den klikker du på. Så kan du abonnere på dette søgeresultat. Det er ikke sikkert, du får direkte mulighed for at abonnere med Google Reader (det afhænger af browser og opsætning), men du kan kopiere internetadressen fra adresselinjen og indsætte den i Google Reader. Det gør du i Google Reader ved at klikke på “Tilføj abonnement” øverst til venstre og indsætte adressen.

Så er det tid til Microsofts søgemaskine, Bing. Igen søger du. På siden med søgeresultat klikker du på RSS-ikonet i browserens værktøjslinje (Internet Explorer) eller adresselinje (Firefox).

Videre til YouTube, hvor du også søger. Og ligesom på Bing kan du klikke på RSS-ikonet.

Endelig er der Facebook, som ikke leverer søgeresultater med RSS. Her er du nødt til at søge hver gang. Det vigtigste er at holde øje med, om utilfredse kunder opretter en hadegruppe. Det smarteste er måske at oprette din egen gruppe eller side, hvor både tilfredse og utilfredse kunder kan komme til orde. Det kan dels forhindre oprettelsen af hadegrupper, dels give dig en lille smule kontrol over, hvor folk taler om dig.

Og hermed er vi på vej ind i næste fase: hvad skal du gøre, når folk taler om dig? Men det må blive et andet indlæg. I første omgang gælder det om at holde godt øje med, hvad der siges, og med ovennævnte redskaber er du dækket meget godt ind.

Du vil uden tvivl blive glad for RSS, for det er meget smartere at informationerne kommer til dig end at du skal ud og finde dem. Stort set alle blogs og medier tilbyder RSS-feeds af alle deres historier. Du kan få dSeneste med RSS, og det samme gælder de fleste websteder med løbende nyheder. Også virksomheder tilbyder nyheder og pressemeddelelser med RSS. Din bør også gøre det.

Foto: Bolshakov.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Webstedet gør det dog lidt svært for sig selv. Det primære formål må være at sprede historierne mest muligt, så man burde bruge nogle at de muligheder, der er til rådighed på nettet.

Man skal ind på webstedet for at finde historierne, og det er nok de færreste, der vil gøre det.

Man kan ganske vist få et nyhedsbrev, men det er det hele. Der er end ikke et RSS-feed, selvom den platform webstedet benytter, Wordpress, automatisk genererer feeds. Man kan få feedet på denne adresse: kandetpasse.dk/feed, men det burde være muligt at finde for andre end nørder.

Desuden burde de sende historierne ud via Twitter, der ganske vist ikke bruges af så mange danskere men er yderst velegnet til at sprede historier. Det er meget nemt at publicere på Twitter med Tvitterfeed, og da det både er gratis og fuldautomatisk, er der ingen grund til at lade være.

Det er også vigtigt, at webstedet er godt placeret på Google, hvilket bestemt ikke er tilfældet endnu. Mediernes eventuelle løgnehistorier vil ofte stå på første side i søgeresultaterne, og så nytter det ikke, at tilbagevisningerne står på side 4 eller 5.

En effektiv måde at blive bedre placeret i søgeresultater er at få links fra andre websteder, og derfor skal man gøre det nemt at linke. Man kan for eksempel indsætte en knap fra AddThis.

Det bliver interessant at se, hvor meget aktivitet der kommer på webstedet. Hidtil har det ikke været nemt at vurdere, hvor ofte og i hvilket omfang medierne siger noget forkert om de kendte. Nu bliver det meget nemmere, og det vil hurtigt vise sig, om det er et generelt problem.

Der er ifølge webstedet omkring 200 tilmeldte kendisser, og man må gå ud fra, at de skriver, når de føler sig fejlciteret eller dårligt behandlet. Kommer der indlæg dagligt, ugentligt eller bare et par gange om året?

Henne i udlandet er det ikke nyt, at kendisser benytter nettet til at komme i direkte kontakt med publikum. Mange kendisser blogger og i det seneste års tid har de kastet sig over Twitter. Dem kan man følge på celebritytweet. Man kan også finde kendte på Facebook og kendte på MySpace.

Foto: Gribiche.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 9 more comment(s).

Hvis man søger “Denmark” konkluderer den ud fra 42 søgninger og 131.008.590 søgeresultater, at holdningen er 100 procent positiv. Desværre er den ikke så smart, at den kan se, om den positive holdning skyldes VisitDenmarks KarenDK26, men hun har ihvertfald ikke gjort nogen skade, hvis man skal fæste lid til analysen – og det skal man nok være forsigtig med.

Man kan ikke søge på arabisk, og det ville da være en interessant sammenligning.

Det kan man til gengæld på Google Insights for Search, som viser interessen for et søgeord gennem en periode. Her kan man se, at interessen for Danmark – altså det arabiske ord – var særlig stor i begyndelsen af 2006, og det er vel ikke nødvendigt at forklare, hvorfor.

Google fortæller ikke noget om holdningen men linker til relevante nyhedshistorier. Den seneste historie er fra et irakisk medie, som under rubrikken Skandale i Danmark refererer Ekstra Bladets historie om irakiske politikere, der både får løn i Irak og pension i Danmark.

Den historie kan man så oversætte med Google Translate. Oversættelsen vinder ingen priser, men man kan bestemt forstå det.

Jeg elsker internet ligeså højt, som det ifølge What Does The Internet Think elsker Danmark.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Her er et par betragtninger:

Jeremiah Owyang fastslår, at kunderne kontrollerer virksomhedernes websteder, og det må de indrette sig efter: Google’s SideWiki Shifts Power To Consumers – Away From Corporate Websites.

Jeff Jarvis er bekymret for, at debatten flyttes fra webstederne til Google: Google Sidewiki: Danger.

Og her er Googles introduktion til SideWiki:

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Dramatisk, så jeg åbner prompte marinetraffic.com og zoomer ind på Øresund.

Her ser jeg skibenes position og at marinens fartøj Havfruen er kommet den grundstødte, norske tanker Sundstraum til hjælp, mens flere skibe er på vej til det maltesiske Kapitan Lus – som driver med slagside.

Jeg kunne selvfølgelig også lette røven, tage kikkerten og bevæge mig de to kilometer ned til kysten, hvorfra jeg kunne se det drivende skib med egne øjne. Men man er vel nørd.

MarineTraffic viser positionen af alle skibe med AIS (Automatic Identification System), og det vil sige alle skibe af en vis størrelse. Der er dog blanke områder, for eksempel Somalias kyst, der hærges af pirater. De ville have stor gavn af denne tjeneste.

Man kan følge skibenes kurs, få en lang række informationer og se billeder af skibene. Man kan tilmed uploade sine egne billeder.

Foto af Kapitan Lus: marinetraffic.com.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Og ikke nok med det.

Den kommercielle norske radiostation P4 har en omfattende trafiktjeneste, Trafikkflyt, og de stiller alle trafikdata til rådighed for andre, der ønsker at oprette egne tjenester: Gratis trafikkmeldinger på ditt nettsted (PDF). Det koster uden tvivl mange millioner at indsamle disse data – P4 har blandt andet investeret i en helikopter – og disse dyre data forærer de altså væk. Er de gået fra forstanden?

Udviklingsredaktør Rune Hafskjær siger:

Vi har tro på en modell der vi deler ut dataene våre. Det kan hjelpe oss i markedsføringen og gi trafikk til vårt nettsted (…) Hvis dataene er tilgjengelig for alle, så sitter det folk på gutterommene rundt omkring og kommer på fantastiske ting, som vi selv ikke ville funnet ut.

Hyller delingskultur, gir trafikkdata til alle.

Det lyder da meget fornuftigt.

Også vejrdata er til fri afbenyttelse i Norge: DMI ejer ikke vejret. Opret en bedre vejrudsigt og tjen kassen.

Går vi en tid i møde, hvor alle deler data, og der opstår nye, spændende tjenester, som indsamler data fra mange kilder og sætter dem sammen på nye måder til gavn for alle?

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men der er flere tegn, som peger i den retning: More crowdsourcing from the Guardian and NYT – this time on Iran.

Måske er visionen opnåelig: Tim Berners-Lee: The next Web of open, linked data.

Hvad med Danmark. Er der nogen, der har set lyset, eller klamrer alle sig stadig til deres data?

Via digi.no: Gir bort gratis flydata.

Se også: Medierne melder sig ud af samfundet;

Foto: whiteafrican.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Hidtil har Google udelukkende benyttet maskinoversættelser, men det nye Translator Toolkit kombinerer oversættelser foretaget af mennesker med maskinoversættelser for at få en bedre kvalitet. Mere om det længere nede.

Kvaliteten af oversættelserne afhænger i høj grad af, hvilke sprog man oversætter imellem – og der er 41 at vælge imellem. Google er temmelig god til oversættelser mellem dansk og engelsk, men det kniber mere med oversættelser mellem sprog, der ikke ligner hinanden så meget.

Vi har næppe set enden på denne udvikling. Googles mål er formodentlig at vise hele internettet på det sprog, man ønsker, og ingen vil spekulere over, hvilket sprog teksten oprindeligt er skrevet på. Der vil formodentlig også komme oversættelser i realtid, så man kan chatte på tværs af sprog – hvad Microsoft allerede har implementeret på MSN Messenger.

På lidt længere sigt vil Google måske også tilbyde oversættelser af bøger i Google Books. Det svimlende perspektiv er, at al tekst kan læses på alle sprog, men der er nok et stykke vej.

Her er en oversigt over Googles oversættelsesfunktioner, og jeg har næppe fået dem alle med.

Almindelig søgning
I almindelige søgninger ser jeg stadig oftere en mulighed for at søge det samme på et andet sprog. På skærmbilledet her har jeg søgt ordet “forfatning”, og Google tilbyder så at søge den engelske betegnelse “constitution”. Hvis jeg klikker, søger Google det engelske udtryk og oversætter automatisk alle søgeresultater til dansk.

Google Oversæt
Dette er en samling oversættelsestjenester til forskellige formål.

• Tekst og websteder: Her indsætter man en tekst eller adressen på en webside og vælger de sprog, man vil oversætte fra og til;
• Oversat søgning: Man skriver et eller flere ord – nøjagtig som i almindelig søgning, og så vælger man, hvilket sprog man ønsker at søge på. Google oversætter så søgeteksten og foretager søgningen. Derefter bliver alle søgeresultaterne oversat tilbage;
• Widget: Kan tilføjes en blog eller et andet websted. Læserne kan så få siden oversat til et sprog efter eget valg;
• Knap på værktøjslinje: Man vælger et eller flere sprog, man vil have som knapper på browserens værktøjslinje. Man kan så få alle websteder oversat til disse sprog;
• Google Toolbar: Installeres som en udvidelse til browseren og oversætter sætninger på websteder, blot man fører markøren hen over teksten. Det er meget praktisk, hvis man forstår sproget nogenlunde men ofte er usikker på enkelte ord. Toolbar er netop blevet opdateret med en række nye funktioner: Toolbar, now with advanced translation.

Translator Toolkit
Man kan uploade dokumenter – for eksempel Word – og få dem oversat. Løsningen er mere avanceret end Google Oversæt, fordi den først forsøger at finde sætningerne i en database med oversættelser foretaget eller kontrolleret af mennesker, et koncept kaldet Translation Memory. Hvis den ikke finder noget, benytter den maskinoversættelse. Resultatet bliver ofte bedre, især når man oversætter mellem store sprog, for eksempel engelsk til spansk. Translator Toolkit vil formodentlig blive implementeret i Google Docs, som er en online kontorpakke med blandt andet tekstbehandling.

Gmail
Googles service til e-mail kan automatisk oversætte ind- og udgående e-mails.

Google Reader
Google Reader bruges til at abonnere på RSS-feeds, som alle blogs og medier udsender – et godt alernativ til nyhedsbreve og meget bedre end at besøge websteder for at se, om der er kommet nyt. Nu kan man også abonnere på feeds på andre sprog og bede Google Reader oversætte dem automatisk.

Foto: fleno.de.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Man kan få de nødvendige vejrdata gratis, og det er ikke den store kunst at skrue en tjeneste sammen, der kan konkurrere med DMI, for de er ikke synderlig kreative.

DMI sælger vejrdata til medier og virksomheder med vejrfølsomme aktiviteter. Indtægterne var i 2008 89,4 mio. kr. (DMI årsrapport, pdf). Webstedet dmi.dk havde ifølge FDIMs topliste knap 10 mio. besøg i marts, så der er altså et betydeligt publikum til vejrtjenester – med god mulighed for at tjene annoncekroner.

Man kan tydeligt se på dmi.dk, at der ikke er konkurrence. Webstedet er gammeldags og kedeligt. Det tigger om at blive udfordret, og det er faktisk ikke så svært, selvom man ikke har adgang til DMIs data.

Ingen har hidtil forsøgt sig. Der er ganske vist tjenester som vejret.tv2.dk, men den er der ikke lagt mange kræfter i.

Man behøver ikke at købe DMIs erhvervsprodukter for at oprette en konkurrerende vejrtjeneste. Informationerne kan hentes ganske gratis.

Man kan for eksempel oprette en tjeneste som den svenske golfvader.nu, som fortæller, hvordan vejret er på alle golfbaner i Sverige. Den lille widget her til venstre er derfra.

Den svenske tjeneste er baseret på data fra yr.no. Det er gratis at udtrække og genanvende disse data – og man må tilmed sætte reklamer på sin tjeneste.

Bag yr.no står det norske meterologiske institut og NRK, og de tilbyder ligefrem scripts, som er lige til at skrue videre på.

Jeg har oprettet en lille vejrtjeneste her: dseneste.dk/vejret. Den viser vejrudsigten for Hornbæk – til alle, der vil på stranden – og er baseret på et færdigt script fra yr.no. Jeg har kun angivet stednavnet, men som golfvader.nu viser, kan man på baggrund af dette script oprette en komplet vejrtjeneste.

Hvad venter du på?

Foto: muha….

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Tjenesten er skabt af en matematiker, så den er rigtig god til tal, hvilket er praktisk, når man vil sammenligne ting, for eksempel giver søgningen Denmark Norway Sweden en nydelig side med nationalflag, geografisk placering, størrelser, demografi og bruttonationalprodukt med informationer om det indbyrdes forhold. Det kan vist ikke gøres nemmere andre steder. Flere steder kan man klikke “more” og få yderligere oplysninger.

Man kan også søge mere konkret, for eksempel:

• Denmark Norway Sweden demographics;
• Denmark Norway Sweden gdp;
• Denmark Norway Sweden export.

På samme måde kan man sammenligne virksomheder, blot ved at skrive deres navne: IBM Apple. Virksomhederne skal dog være registreret på New York Stock Exchange, så vidt jeg kan se. Man kan derfor finde Novo Nordisk men ikke A. P. Møller Mærsk.

Wolfram Alpha er en uge gammel, og der har været en del kritik af manglerne og at det ikke er en “Google killer”, som alle åbenbart forventer. Men Wolfram Alpha er hverken Google eller noget andet. Tjenesten har bestemt sine begrænsninger, og man skal selvfølgelig være ligeså kildekritisk som alle andre steder, men den har også et stort potentiale, og især muligheden for hurtige sammenligninger er unik og meget praktisk.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment