Wiki
Nye tænketanke. Hvad DR og Information kan lære af Wikipedia om brugerinvolvering
Wikipedia har vist, at vi kan skabe noget i fællesskab. Nu forsøger DR og Information at samle vores tanker
DR og Information har kastet sig over brugerinvolvering. Begge har lanceret tænketanke, hvor vi alle skal deltage, men det er ikke så nemt. Der har været mange mislykkede forsøg på crowd sourcing og kun få successer. Den største succes er Wikipedia.
Da Wikipedia kom til verden i 2001, havde syv projekter uden held forsøgt noget tilsvarende. fortsættes ... 
Brugerinvolvering handler om ledelse
Lederens fokus skal flyttes fra produkt til mennesker og proces
Et af tidens modebegreber er at skabe relationer. Kunder, brugere, vælgere, borgere og hvad det ellers hedder er på nettet, og en væsentlig opgave for virksomheder og organisationer er at skabe relationer til disse.
Medier taler om borgerjournalistik, kommuner om at aktivere borgerne, virksomheder om support, hvor kunderne hjælper hinanden, og i disse valgtider vil partierne fortsættes ... Hvor mange skal misinformeres, før du reagerer?
Wikipedia er kommet for at blive og bør derfor være en del af virksomhedens kommunikation
Wikipedia har rundet 10 år, har voksende popularitet og går nok ikke væk lige med det samme. Måske er det på tide, du tjekker, hvad der står om din virksomhed og hvor mange, der besøger siderne.
En rapport fra PewResearchCenter viser, at 53% af amerikanere over 18 år benytter Wikipedia til informationssøgning:
The percentage of all American fortsættes ... Der er ingen deadlines på nettet, så tag konsekvensen
Gør den journalistiske proces til produktet
Et ofte gentaget mantra i mediebranchen er, at der ikke er deadlines på internet. Det bliver som regel fremført i en tone, så man kan forstå, at det er et problem.
Det er ikke et problem men en del af løsningen. Ingen medievirksomheder har dog taget konsekvensen af, at der ikke er deadlines – og dermed fortsættes ... Store Norske lukker med et virkelighedsfjernt udfald mod Wikipedia
Der er ikke brug for et autoriseret nationalt leksikon betalt af staten. Der er brug for færdigheder i kildekritik
Så er det definitivt slut for Store Norske Leksikon. De lukker 1. juli.
I en pressemeddelelse skriver SNL, at forlagene bag, Gyldendal og Aschehoug, i de senere år har sat ligeså mange penge til ved at drive SNL på nettet, som de har tjent på papirudgaven i de foregående 20 år.
De foreslår, at staten overtager driften, fortsættes ... Leksikon nej tak. Man skal sprede viden, ikke samle den – det ordner søgemaskinerne
Nationale leksika er truede, men de skal ikke have statsstøtte, de skal lukke. Eventuel støtte skal gives til målrettet vidensformidling
NRK skriver, at Store Norske Leksikon (SNL) med over 50 procent sikkerhed nedlægges: Slutt for Store Norske på nett. Annoncemodellen har svigtet, og der er kun budget til at drive projektet videre det næste halve år.
Giver et leksikon på nettet overhovedet mening? Skal man hellere sprede viden end at samle den?
Øyvind Solstad langer på bloggen fortsættes ... Norsk nationalleksikon må lukke. Hvad med det danske?
Giver det overhovedet mening at have et nationalleksikon på nettet?
Store Norske Leksikon må lukke til nytår, hvis der ikke skaffes penge: Siste vers for nettleksikon. Hvordan mon det går for Den Store Danske, som drives efter samme model?
SNL gik fra abonnement til annoncefinansiering i februar 2009 og budgetterede med annonceindtægter på 5,6 mio. norske kroner i år. Nu er forventningerne sænket 0,5 mio.
Til spørgsmålet fortsættes ... Hele nettet er arabisk, og der er ingen dokumenter
Findes der en arabisk oversættelse af "Jæger - i krig med eliten" på nettet? Svaret er, at spørgsmålet er meningsløst
I den seneste uge har alle talt om den arabiske oversættelse af bogen “Jæger – i krig med eliten” og alle har ledt efter den på nettet.
Det svarer til at lede efter et dokument med et søgeresultat for at dokumentere, at søgeresultatet findes.
Når man søger på Google, viser Google ikke et “dokument”, og man taler fortsættes ... Sådan vil jeg have mine nyheder
Wikipedia gør det igen. Og igen. Hvornår forstår medierne, hvad nettet kan?
Wikipedia gør det igen – dækker en nyhed bedre end nogen medier: 2009 Samoa earthquake.
Ovenstående dækker ikke bare begivenheden, mens den udfolder sig. Det vil også være referencen fremover. Det er nyhed og leksikon på en og samme gang.
Der er meget at lære, og indtil de danske medier lærer det, kan de glæde sig over, fortsættes ... SideWiki. God eller ond?
Nu taler vi om dig på dit eget websted - om du vil eller ej
Dagens emne i nørdland er Googles nye funktion SideWiki, som giver mulighed for at kommentere alle websteder – ikke bare dem med kommentarfunktion.
Her er et par betragtninger:
Jeremiah Owyang fastslår, at kunderne kontrollerer virksomhedernes websteder, og det må de indrette sig efter: Google’s SideWiki Shifts Power To Consumers – Away From Corporate Websites.
Jeff Jarvis er bekymret fortsættes ... Den perfekte storm
Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier
Alt for mange guruer inden for sociale medier har travlt med at profetere, hvordan sociale medier vil forandre alle virksomheder og alle brancher, men denne bogs væsentligste pointe er netop, at det ikke er alle virksomheder og brancher, der bliver ramt af stormens øje
Steve Jobs
En biografi om manden bag Apple
På baggrund af over 40 interviews med Steve Jobs og samtaler med venner, familie og kolleger tegner Walter Isaacson et nærgående portræt af en usædvanlig mand og en usædvanlig virksomhed
Når internettet har magten
Om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider
Det koster 4 kroner at håndtere en borgerhenvendelse med digital selvbetjening, 45 kroner via telefon og omkring 100 kroner ved fremmøde, email eller brev. Desværre kan borgeren ikke finde selvbetjeningsløsningen.
Public Parts
How sharing in the digital age improves the way we work and live
Debatten om vores ret til at kontrollere information om os selv raser. Jeff Jarvis er ikke så bekymret og ser helst, at vi alle deler mere.
I’m Feeling Lucky
The Confessions of Google Employee Number 59
Det var ikke nemt at være medarbejder nummer 59 hos Google. Året var 1999, og søgemaskiner var yt. Googles stiftere, Larry Page og Sergey Brin mente dog, at deres søgemaskine kunne noget specielt, og de havde overtalt to af Silicon Valleys største investorer til at finansiere den lille virksomhed.
Cognitive Surplus
Creativity and Generosity in a Connected Age
Organisationer skabt omkring generøsitet har stort potentiale, siger Clay Shirky og forklarer, hvad der driver os, og hvilke muligheder fremtiden byder på.
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook
Google+