Da Wikipedia kom til verden i 2001, havde syv projekter uden held forsøgt noget tilsvarende. Hvad gjorde Wikipedia anderledes, og hvad kan DR og Information lære?

DR lancerer Danmarks største tænketank i samarbejde med Rebuild 21 og Mandag Morgen. Tænketanken hedder Idéernes Danmark, og meningen er, at vi alle skal bidrage med idéer til, hvordan vi skaber vækst i Danmark.

Dagbladet Information byder alle Velkommen til en åben tænketank. Den hedder 100dage og er “… et forsøg at involvere så mange som muligt i processen med at formulere idéer og løsninger og overrække de bedste løsningsforslag til regeringen, når de første 100 dage er gået”.

Wikipedia er ikke en tænketank men en encyklopædi. Begge dele handler dog om brugerinvolvering og at skabe noget i fællesskab. Det er lykkedes for Wikipedia, hvor andre fejlede.

Benjamin Mako Hill har studeret: The contribution conundrum: Why did Wikipedia succeed while other encyclopedias failed?

Han når frem til tre hovedårsager. Wikipedia:

• tiltrækker bidragsydere, fordi det er skabt omkring et velkendt produkt – encyklopædien;
• fokuserer på indhold, ikke teknologi;
• har lav barriere for deltagelse og nedtoner ejerskab til indholdet.

Man er ikke i tvivl om, hvad Wikipedia er, så man skal ikke først forstå, hvad det drejer sig om. Konceptet er flere hundrede år gammelt, og de fleste har kendt lignende værker siden barndommen. Man forstår det umiddelbart, hvad der gør det nemt. Wikipedia er revolutionerende men føles velkendt. Andre har forsøgt at redefinere genren og udfordre de traditionelle former. Wikipedia bygger videre på det velkendte, som alle kan forstå.

Wikipedia var det eneste af projekterne, som ikke udviklede sin egen teknologi. De øvrige var optaget af at bygge infrastruktur uden særlig fokus på indhold. Holdningen var, at hvis man stiller teknologien til rådighed, vil folk automatisk komme. Wikipedias stiftere fokuserede på at få fat i de rette skribenter – som ville tiltrække andre.

Det er nemt at redigere Wikipedia. Man skal ikke lade sig registrere og kan være anonym. I første omgang kan man nøjes med at rette et forkert årstal eller tilføje en sætning, og da det er nemt, får man mod på mere. Man får ikke sit navn på artiklen, så man føler ikke et pres, og det forpligter ikke.

Benjamin Mako Hill nævner ikke følelsen af fælles ejerskab, som jeg tror er en væsentlig faktor. Skribenterne på Wikipedia opfatter encyklopædien som deres produkt – det tilhører ikke stifteren Jimmy Wales men alle.

En anden væsentlig faktor er lederskab: Brugerinvolvering handler om ledelse. Det er der stort set aldrig fokus på i den slags projekter, men uden ledelse, må det gå galt.

Læs også nedenstående bøger – eller i det mindste anmeldelserne:

• Anmeldelse: Groundswell, af Charlene Li og Josh Bernoff;
• Anmeldelse: Cognitive Surplus, af Clay Shirky;
• Anmeldelse: Homo connexus – netværksmennesket, af Morten Bay.

Foto: alex_maris.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Medier taler om borgerjournalistik, kommuner om at aktivere borgerne, virksomheder om support, hvor kunderne hjælper hinanden, og i disse valgtider vil partierne gerne aktivere medlemmer og vælgere.

Det fyger med begreber fra pr- og markedsføringsverdenen, men måske handler det om noget helt andet – ledelse.

Der er ikke tal på de mislykkede forsøg på at skabe relationer, aktivere og involvere, mens der er langt mellem successerne. Måske skyldes de mange fiaskoer dårlig eller manglende ledelse.

Vi forbinder ledelse med noget internt i organisationen, men måske skulle man begynde at indføre ledelsesprincipper i sine eksterne relationer.

Den ubetinget største succes med at aktivere brugerne er Wikipedia, og stifteren, Jimmy Wales, har sagt, at det handler om at opbygge et godt system, der ikke står i vejen.

Men hvad vil det sige – tingene sker jo ikke af sig selv, hvad alt for mange mislykkede forsøg tydeligt viser.

Jeg stillede spørgsmålet videre til Linda Ackerman Anderson og Dean Anderson fra konsulentfirmaet Being First og forfattere til bogen Nøglen til ledelse af forandring, som er i Danmark i disse dage.

Wikipedia er et godt eksempel på forandringsledelse, siger de. Jimmy Wales går ikke foran, han udstikker rammerne, går til side og korrigerer kursen undervejs.

De opstiller tre afgørende fokusområder: indhold, mennesker og proces.

Ledere fokuserer traditionelt på indhold – altså det produkt, virksomheden producerer. Mennesker er der sjældent fokus på; de skal bare rette ind og gøre, hvad der bliver sagt.

Jimmy Wales fokuserer på menneskerne og processen, mens produktet er helt overladt til brugerne. Han definerer ikke målet og viser ikke vejen men opstiller rammerne, træder til side og retter kursen undervejs.

Man skal designe processen for at motivere folk. Indholdet er op til dem.

Det er en anden slags lederskab, hvor lederen ikke længere er ansvarlig for indhold men for at opstille processen og engagere. Måske er ledelse nøglen til succes med brugerinvolvering?

Og her er den overraskende sandhed om, hvad der motiverer os:

YouTube: RSA Animate – Drive: The surprising truth about what motivates us.

Se også:

• Anmeldelse: Nøglen til ledelse af forandring
• Danske ledere tænker som Mubarak.

Illustration fra bogen Nøglen til ledelse af forandring.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

En rapport fra PewResearchCenter viser, at 53% af amerikanere over 18 år benytter Wikipedia til informationssøgning:

The percentage of all American adults who use Wikipedia to look for information has increased from 25% in February 2007 to 42% in May 2010. This translates to 53% of adult internet users.

Wikipedia, past and present.

Det er temmelig mange, og tendensen lader til også at gælde andre steder, så det er måske på tide at ofre Wikipedia lidt opmærksomhed.

På Wikipedia article traffic statistics kan man se antallet af sidevisninger på alle opslag.

Skemaet herunder viser antallet af sidevisninger for opslagene om virksomheder i det danske C 20 aktieindeks på dansk og engelsk i december 2010.

A. P. Møller-Mærsk topper den danske liste med 2.839 sidevisninger. På engelsk indtager Carlsberg førstepladsen med 7.210 sidevisninger skarpt efterfulgt af Vestas med 7.000.

De fleste har dog mere beskedne besøgstal, og man kan mene, at det ikke er ulejligheden værd at holde øje med, hvad der står i opslaget. Dog skal man være opmærksom på, at besøgstallet kan stige eksplosivt, hvis virksomheden pludselig kommer i mediernes søgelys. Da kemivirksomheden Dupont tidligere på måneden bød 36,1 mia. kr. for Danisco, steg besøgstallene på den engelsksprogede side for Danisco fra omkring 30 om dagen til over 1.600. Medieopmærksomhed kan være svært at forudse, så det er meget rart, hvis virksomheden er nogenlunde korrekt præsenteret på Wikipedia, inden opmærksomheden indfinder sig.

Det er ikke velset, at virksomheder – eller mennesker – retter informationer om sig selv, men man er altid velkommen til at gøre opmærksom på faktuelle fejl eller forældede oplysninger. Alle opslag på Wikipedia har en tilhørende diskussionsside, hvor man kan deltage.

Man kan også abonnere på ændringer, så man automatisk får besked, hver gang siden bliver redigeret. Klik på fanen “Se historik” øverst på siden og klik derefter på “Værktøjer” i navigationen til venstre. Her er et link med titlen “Atom”, hvilket er et feed, man kan abonnere på, for eksempel med Google Reader.

Foto: quartermane.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er ikke et problem men en del af løsningen. Ingen medievirksomheder har dog taget konsekvensen af, at der ikke er deadlines – og dermed høstet fordelene.

En deadline er et punktum. Før dette punktum ligger den journalistiske proces, og efter punktummet er produktet. Når man fjerner punktummet, fjerner man skellet mellem proces og produkt.

Journalister er opdraget med deadlines, og medierne arbejder med en mental deadline på nettet. Når journalisten har sat det sidste punktum og klikket “udgiv”, er artiklen et færdigt produkt, som der ikke skal røres ved.

Processen er skjult, mens produktet er offentligt og urørligt. Sådan fungerer det på papir og i de øvrige elektroniske medier, men det er en fejl at overføre denne arbejdsform til nettet.

Det er nærmest helligt, at man ikke må rette en artikel, når den først er udgivet, men hvorfor ikke? I de gamle medier kan man ikke rette – det er en teknisk begrænsning, og der er ingen grund til at gøre en teknisk begrænsning til en dyd.

På nettet skal medierne ikke adskille proces og produkt med en mental deadline. De skal gøre processen til produktet og skrive videre på artiklen i stedet for at skrive mange artikler. Den udvikling har ingen medier været igennem, og derfor fungerer nyheder ikke særlig godt på nettet.

I disse dage er det historien om bombemanden fra Hotel Jørgensen, der kaster en overflod af artikler med halve og kvarte sandheder af sig. Hvor er artiklen, der giver overblikket og bliver løbende opdateret?

Kan det være rigtigt, at Wikipedia er ene om at levere: Bombesprængningen på Hotel Jørgensen.

I øvrigt er det ikke deadlines, der er forsvundet; det er produktion og distribution, der er forsvundet, og som konsekvens deraf er deadlines overflødige.

Se også:

• 3 nye formater for journalistik;
• Her er opskriften på den nærende, korrekt researchede, kvalitetsbevidste men dog kvikke journalistik.

Foto: curtis.kennington.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I en pressemeddelelse skriver SNL, at forlagene bag, Gyldendal og Aschehoug, i de senere år har sat ligeså mange penge til ved at drive SNL på nettet, som de har tjent på papirudgaven i de foregående 20 år.

De foreslår, at staten overtager driften, men den norske kulturminister, Anniken Huitfeldt, afviser den model og Gir norsk nettleksikon dødsdom.

I et tillæg til pressemeddelelsen argumenterer SNL for vigtigheden af et nationalt leksikon.

Argumenterne sammenligner det autoriserede leksikon, skrevet af fagfolk, med alternativeet, Wikipedia, hvor alle kan skrive.

Argumenterne viser, at SNL tror, at Wikipedia er konkurrenten. Det er ikke tilfældet. Konkurrenten er hele internet. Det nye nationale leksikon – i Norge og alle andre steder – er Google og andre søgemaskiner. Når vi ofte ender på Wikipedia, er det, fordi Wikipedia altid er godt placeret på Google, ikke fordi vi foretrækker Wikipedia.

SNL mener, at det norske folk har brug for en autorisieret udlægning af virkeligheden, men den tankegang hører en svunden tid til. Hvad vi har brug for, er meget bedre færdigheder i kildekritik.

Vi skal lære at forholde os kritisk til alle kilder, og det gør vi ikke ved at blive henvist til en autoriseret kilde. Det vil blot sløve vore sanser.

Det er først og fremmest en opgave for undervisningssystemet. Derfor: Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik.

Se også:

• Leksikon nej tak. Man skal sprede viden, ikke samle den – det ordner søgemaskinerne;
• Norsk nationalleksikon må lukke. Hvad med det danske?

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Giver et leksikon på nettet overhovedet mening? Skal man hellere sprede viden end at samle den?

Øyvind Solstad langer på bloggen NRKbeta ud efter forlagschef William Nygaard: Store Norske Leksikon mot nedleggelse. SNLs problemer skyldes ikke, at “faglighed koster penge”, som Nygaard siger. Problemerne skyldes en manglende forståelse for nettet. SNL begik ifølge Solstad 5 fejl:

1. Informationen findes andre steder;
2. Dårligt gennemtænkt forretningsmodel;
3. Ikke “internetsk”;
4. Kvaliteten er ikke bedre end andre steder;
5. For sent.

Solstad argumenterer for, at det norske kulturministerium bør give SNL penge til at flytte indholdet til Wikipedia og lukke projektet.

Eirik Newth er på linje med Solstad: Store Norske Leksikon mot slutten?:

SNLs hovedproblem er at prosjektet ikke har rukket å bli en like integrert del av nettet som konkurrentene. Fremdeles er det slik at altfor mange Google-søk ikke leverer SNL-treff på førstesiden, for eksempel.

Han opsummerer SNLs problemer således (her forkortet):

1. Det er ikke realistisk at basere et leksikon på reklame;
2. SNL er tungt at bruge i forhold til konkurrenten (Wikipedia);
3. Vigtigt indhold bliver undersolgt;
4. Leksikaet modarbejdes offentligt fra ejerne.

Newth mener i modsætning til Solstad, at staten skal holde liv i SNL, fordi det er godt med konkurrence på kundskabsområdet. Det skal staten gøre ved at give tilskud til både SNL og Wikipedia.

SNL og Den Store Danske Encyklopædi er stort set identiske i opbygning, og de gik på nettet samtidig med samme forretningsmodel. Det er fair at sammenligne de to, men der er stor forskel på Wikipedia i de to lande, som Mads Gorm Larsen er inde på her: Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet. Danskerne skriver og læser langt færre artikler i Wikipedia end borgerne i de øvrige nordiske lande.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening med et leksikon på nettet. Formatet er et levn fra papiræraen, og i dag er søgemaskinerne vores leksikon. Det er oplagt at sammenligne de nationale leksika med Wikipedia – som Solstad, Newth og stort set alle andre gør – men vores informationssøgning foregår ikke inden for et værk men på hele nettet.

I stedet for at samle nationens viden – som er et leksikons formål – skal man måske sprede den og fokusere på mange projekter, der er stærke inden for afgrænsede felter.

Hvis staten skal støtte vidensformidling – som den støtter nyhedsformidling – skal den sprede støtten til målrettede projekter, ikke samle den i et. Vi skal nok finde informationen, hvis projekterne er skruet rigtigt sammen.

Illustration: HikingArtist.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

SNL gik fra abonnement til annoncefinansiering i februar 2009 og budgetterede med annonceindtægter på 5,6 mio. norske kroner i år. Nu er forventningerne sænket 0,5 mio.

Til spørgsmålet om, hvorfor det ikke er lykkedes for SNL, svarer Wikipedias grundlægger, Jimmy Wales:

Vi må indse, at den traditionelle måde at lave leksikon på ikke er særlig effektiv eller billig. Når kvaliteten heller ikke bliver væsentlig bedre, er det vanskeligt at konkurrere med Wikipedia, hvor alle bidragydere arbejder gratis.

Han opfordrer – måske ikke overraskende – nordmændene til at lukke underskudsforretningen og publicere alle artikler fra SNL på Wikipedia.

Øjvind Solstad på NRKbeta identificerer i blogindlægget Snart slutt for Store Norske Leksikon? 5 problemer for SNL:

1. Informationen findes andre steder;
2. Uigennemtænkt forretningsmodel;
3. Ikke tilpasset internet (fx. ingen links ud);
4. Kvaliteten er ikke bedre end andre kilder;
5. For sent.

Den Store Danske er bygget over samme model som SNL, de gik i luften samtidig, og de er begge Gyldendal. Vil Den Store Danske lide samme skæbne som SNL?

Så vidt jeg ved, har Gyldendal ikke offentliggjort annonceindtægterne for Den Store Danske, men hvis tallene fra SNL er en rettesnor, ser det sort ud.

Der er dog den væsentlige forskel på Danmark og Norge, at Wikipedia står meget svagere i Danmark.

Det er ikke rigtig lykkedes Wikipedia at tiltrække danske skribenter, og mange nye skribenter føler sig ikke velkomne. Den Store Danske gør derimod en brav indsats for at forkæle nye skribenter og giver dem ligefrem gaver: Gratis bøger for at Skrive på Den Store Danske.

Det kan meget vel betyde, at de gode skribenter siver til Den Store Danske, men ikke nødvendigvis, for det er meget muligt, at de to leksika appellerer til helt forskellige skribenter.

Desuden handler det næppe om at udkonkurrere Wikipedia. Når man finansieres af annoncer, konkurrerer man om opmærksomhed, og så er konkurrencen ikke begrænset til andre leksika men til hele nettet.

Leksikale oplysninger findes mange steder, og det giver måske ikke rigtig mening med et nationalleksikon.

Se også:

• 1-0 til Wikipedia i leksikon-krigen;
• Wikipedia er bedre end Den Store Danske.

Foto: Antoine Hubert.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det svarer til at lede efter et dokument med et søgeresultat for at dokumentere, at søgeresultatet findes.

Når man søger på Google, viser Google ikke et “dokument”, og man taler ikke om, at søgeresultatet “ligger på nettet”.

Oversættelser fungerer på samme måde. Man sender en forespørgsel – altså originalteksten – og beder om et svar – oversættelsen. Google Translate producerer oversættelsen, men den ligger ikke noget sted på nettet.

Hvis en tekst findes på dansk, findes den på alle de sprog, Google Translate understøtter. Det kræver bare et klik. Kvaliteten er ofte tvivlsom, men det er en anden diskussion.

Det er meget muligt, at “Jæger – i krig med eliten” eller uddrag af den er oversat tusindvis af gange, uden der nogensinde er produceret et dokument med oversættelsen.

Sådan fungerer nettet i stadig større omfang. Det er ikke en samling dokumenter. Det er informationer, som bliver produceret til lejligheden ud fra kriterier i en forespørgsel. Disse informationer “findes” ikke – kun i det øjeblik, forespørgslen behandles.

Denne udvikling er tydeligst med informationer, der genereres af computere: søgeresultater, maskinoversættelser, beregninger og statistikker. Disse informationer ændrer sig hele tiden og “findes” ikke.

Udviklingen gælder dog også almindelige tekster, skrevet af mennesker. De er heller ikke statiske dokumenter. Et opslag på Wikipedia kan ændre sig fra time til time. Man kan nok sige, at opslaget “ligger på nettet”, og man kan linke til det, men det er ikke en statisk tekst, for der er hele tiden nogen, der ændrer den.

På nettet bliver begreber som artikler og bøger opløst og meningsløse. Der er ingen “dokumenter”.

Dette er tilsyneladende svært at forstå, hvis man er vant til en papirvirkelighed, hvor en tekst er en tekst, som ikke står til at ændre.

Men denne udvikling vil fortsætte, og vi vil i stadig stigende omfang få informationer, der er tilpasset tidspunktet, vores køn, alder, opholdssted, sprog og alt muligt andet. Den individuelle tilpasning sker allerede med søgninger, hvor søgeresultatet blandt andet er tilpasset efter, hvor i verden man befinder sig.

Når vi alle gradvist løsriver os fra papirvirkeligheden, vil vi i stigende omfang forvente disse tilpasninger.

Vi forventer, at et søgeresultat er aktuelt og relevant. Vi er ikke interesseret i sidste uges søgeresultat. Det samme gælder vejrudsigten, valutakurser og prisen på leverpostej, og sådan bliver det med flere typer information, for eksempel nyheder. Vi forventer ikke et “dokument”, vi forventer aktuel og relevant information, ofte sammensat fra mange kilder og tilpasset vores situation og behov.

En oversættelse vil vi end ikke klikke for at få. Vi vil forvente, at alt automatisk bliver oversat til vores foretrukne sprog. Derfor er det meningsløst at lede efter et “dokument” med en arabisk oversættelse af en bog. Hvis teksten findes på et sprog, findes den på alle.

Foto: armintalic.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Ovenstående dækker ikke bare begivenheden, mens den udfolder sig. Det vil også være referencen fremover. Det er nyhed og leksikon på en og samme gang.

Der er meget at lære, og indtil de danske medier lærer det, kan de glæde sig over, at nyhedsdækningen på den danske Wikipedia ikke er nær så god, men de skal ikke glæde sig for længe, for Google Translate er ved at blive så god, at man ikke behøver danske medier til internationale nyheder: 2009 Samoa jordskælv.

Det varer næppe længe, før oversættelserne er i top og sker automatisk. Så er hele internet dansk, og nyhederne kommer til os. Google eller Facebook eller Twitter sørger for, at vi får den bedste dækning af alle begivenheder.

Vi vil aldrig besøge mediernes websteder: The Next Great Media Company Won’t Have a Web Site.

Er jeg den eneste, der tror, at det vil ske skræmmende snart?

Foto: YXO.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 3 more comment(s).

Her er et par betragtninger:

Jeremiah Owyang fastslår, at kunderne kontrollerer virksomhedernes websteder, og det må de indrette sig efter: Google’s SideWiki Shifts Power To Consumers – Away From Corporate Websites.

Jeff Jarvis er bekymret for, at debatten flyttes fra webstederne til Google: Google Sidewiki: Danger.

Og her er Googles introduktion til SideWiki:

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det er nemt at argumentere imod, for Wikimedia Foundation er jo ikke dansk. Desuden er Wikipedia et leksikon, ikke et medie. Så skulle den debat vel være slut.

Men er der ikke også gode argumenter for?

Den danske Wikipedia skrives af danskere, for danskere, på dansk. Og det er meget mere end et leksikon. Det er ofte et bedre sted at få overblik over en aktuel begivenhed, fordi Wikipedia er organiseret til at give overblik, mens de traditionelle medier udsender en overflod af artikler, der ikke hænger ordentligt sammen og ikke bliver opdateret.

Wikipedia er vores fælles medie. Det er uhyre demokratisk – alle kan deltage – omend det absolut kan blive bedre: Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet.

Hvis danske skatteborgeres penge overhovedet skal uddeles til medievirksomheder, er det oplagt at føje Wikimedia Foundation til listen.

Det vil være et skulderklap til de danskere, der bruger tid og kræfter på projektet, og det vil skabe fokus og få flere til at bidrage.

Wikimedia Foundation er afhængig af donationer. Der er ingen annonceindtægter, og de er altid på spanden. En dansk afdeling (som jeg ikke har nogen tilknytning til) blev etableret den 14. marts 2009.

Du kan give et bidrag her, men den danske stat kunne også. Om pengene tages fra mediestøtten er for mig ligegyldigt, men det er oplagt. Det ville sende et signal til de danske medievirksomheder, som stadig ikke har fundet ud af, hvad internet handler om.

Se også:

• Wikipedia har nyhederne, inden de bliver nyheder;
• Forskerne vil udbrede viden – men ikke på internet.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

I ovenstående indlæg opfordrede jeg til, at nogen sammenligner den danske Wikipedia med Gyldendals Den Store Danske. Den opfordring fulgte Berlingske Tidende, og tak for det: Hvem ved bedst?

Berlingskes undersøgelse er desværre temmelig uvidenskabelig og ikke særlig omfattende. De har vist ikke fået fagfolk til at bedømme de to leksika men blot udvalgt nogle få artikler – som de underligt nok ikke linker til.

Det havde været rart med en mere grundig og faglig undersøgelse, men konklusionen på Berlingskes undersøgelse er – som ved lignende undersøgelser i andre lande – at Wikipedia er bedre end Den Store Danske. Undersøgelsen giver Wikipedia 24 point mod 22 til Den Store Danske.

Det er vist ved at gå op for fagfolk, at Wikipedia ikke bare har en kvalitet, der kan måle sig med andre leksika, men også, at Wikipedia bliver brugt temmelig meget. Så nu ser man en bevægelse blandt fagfolk fra at afvise Wikipedia til at bidrage.

I USA har National Institutes of Health indgået et samarbejde med Wikimedia Foundation om at forbedre artiklerne om videnskab og sundhed i Wikipedia: NIH and Wikimedia Foundation Collaborate to Improve Online Health Information.

I Norge opfordrer Helsebiblioteket fagfolk til bidrage med artikler på Wikipedia: Bli med og lag god pasientinformasjon!

Herhjemme er der vist stadig udbredt modstand mod Wikipedia. Undervisere på landets uddannelsesinstitutioner advarer stadig mod at bruge Wikipedia, og jeg har aldrig hørt fagfolk på nogen områder opfordre kollegaer til at bidrage.

Se også:

• Wikipedia slår alle på kvaliteten;
• 1-0 til Wikipedia i leksikon-krigen.

Foto: nojhan.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 4 more comment(s).

Tidsskriftet Nature sammenlignede i december 2005 Wikipedia med Encyclopædia Britannica: Internet encyclopaedias go head to head. Konklusionen var, at Wikipedia klarede sig temmelig godt, hvad der blev en del ballade over.

To år senere foretog det tyske tidsskrift Stern en sammenligning mellem Brockhaus og den tyske Wikipedia: Wissen für alle. Igen klarede Wikipedia sig.

Senest har den norske avis VG sammenlignet den norske Wikipedia med Store Norske Leksikon, og Wikipedia er bedre: VG tester SNL og Wikipedia.

Nu, hvor Folketinget har sommerferie og agurketiden sætter ind på medierne, kunne et af dem sammensætte et team af kompetente hoveder og gennemføre en grundig sammenligning af den danske Wikipedia og Den Store Danske.

Se også:

• 1-0 til Wikipedia i leksikon-krigen;
• Oprustning i leksikon-krigen;
• Nu kan du skrive i Den Store Danske, men gider du?

Via undercurrent: Wikipedia mot Store Norske.

Foto: debaird.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Men er de korrekte? For eksempel ser det ud til, at “Venstre” er blevet til “venstreorienteret” i den arabiske udgave, hvis man skal tro Googles engelske oversættelse.

Natos kommende generalsekretær har forhåbentlig nogle folk, der inden for meget kort tid kan tjekke disse biografier og sørge for, at de er nogenlunde sandfærdige.

Se også: Mennesker har lange haler.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det hjælper ikke at kvalitetssikre indholdet, hvis brugeroplevelsen ikke er god, står der i ovenstående norske blog, og det er der sikkert noget om.

De to “store” norske og danske har formodentlig haft travlt, for de var begge annonceret til at gå i luften i januar, men vi skulle helt hen til slutningen af februar, før portene gik op, og da var det med temmelig mange fjel.

Måske skulle de have brugt et halvt år mere. Førstehåndsindtrykket er temmelig vigtigt.

De har dog gode chancer for at konkurrere med ærkefjenden Wikipedia, som nok har teknikken i orden men ikke er så stærk i små sprogområder, fordi der ikke er tilstrækkelig mange kompetente forfattere.

De danske Wikipedia-forfattere annoncerede for nylig oprettelsen af en dansk afdeling af Wikimedia Foundation: Oprustning i leksikon-krigen, men de har bestemt ikke været gode til at sprede budskabet.

Stillingen i leksikon-krigen er følgende:

• Wikipedia har en velfungerende platform og en helt unik placering på søgemaskinerne. Fundamentet er i orden.
• Den Store Danske og Store Norske Leksikon har forfattere med de rigtige titler, men teknikken og brugeroplevelsen halter, og de er indtil videre ikke-eksisterende på søgemaskinerne.

Wikipedia har et stort forspring, men det kan kun fastholdes, hvis de kan etablere en stærk organisation, tiltrække kompetente forfattere og holde et højt niveau. Det har den engelsksprogede Wikipedia formået, men opgaven er nok en del sværere i små sprogområder.

Så er der spørgsmålet om penge. Wikipedia er finansieret af donationer, mens Den Store Danske og Store Norske Leksikon er finansieret af annoncer. Det er for tidligt at sige, om annoncemodellen holder, men det bliver nok meget svært at knytte relevante annoncer til artiklerne. De vil formodentlig gøre det samme som medierne – se stort på relevans og fakturere sidevisninger. Det er næppe holdbart.

Se også:

• Vi har ikke brug for andre leksika end Wikipedia;
• Wikipedia har nyhederne, inden de bliver nyheder;
• Nu kan du skrive i Den Store Danske, men gider du?.

Foto: maessive.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Mon det er tilfældigt, at initiativet kommer samtidig med, at Gyldendal lancerer Den Store Danske med en del wiki-agtige funktioner (men som ikke rigtig fungerer)?

Der er lidt over 100.000 artikler i den danske del af Wikipedia, og det lyder af mange, men en stor del er nærmest skitser. Der er bestemt behov for engagerede skribenter.

Foreningens formål er at skabe øget opmærksomhed omkring Wikipedia, at finde danske sponsorer og at få en stemme i den offentlige debat.

Du kan deltage i den stiftende generalforsamling ved at tilmelde dig her: Wikimedia Danmark. Det er ikke nødvendigt at melde sig ind for at skrive i Wikipedia – det kan alle gøre.

Der er i skrivende stund 27 tilmeldte, hvilket ikke er imponerende men dog nok til at etablere en forening. De ønskes held og lykke herfra.

Se også:

• Nu kan du skrive i Den Store Danske, men gider du?;
• Her er de mest læste sider i Wikipedia;
• Alle læser om Anders Fogh, Ny Alliance (og dig?) på Wikipedia.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Store norske leksikon relancerer efter samme model, også her i februar, og Encyklopædia Britannica har netop gjort noget lignende.

De gør det, fordi Wikipedia er løbet med det hele på nettet.

De gamle lader nu alle skrive med, men de beholder den fulde kontrol. Man kan ikke bare skrive – det hele skal gennem en redaktion og godkendes. Det vil sikre kvaliteten, men det vil formodentlig også betyde, at de fleste fortsat vil skrive i Wikipedia.

Wikipedias succes skyldes dog ikke, at alle kan skrive med, men at Wikipedia er gratis, bliver indekseret af Google og har været alene på markedet. Alle konkurrenter har været gemt bag abonnementsordninger og derfor haft meget få brugere.

Betalingsmodellen har fejlet og bliver nu opgivet. De gamle leksika relancerer med annoncefinansiering. Det betyder, at de fremover vil optræde på Googles søgeresultater og at man kan linke til dem. Det vil uden tvivl give dem mere trafik. Det vil så vise sig, om det er nok.

Det er dyrt at vedligeholde et leksikon, og de skal nok ikke regne med, at brugerne bidrager nævneværdigt. Wikipedia er et non profit græsrodsprojekt, som har vist sig bæredygtigt. De øvrige er kommercielle produkter, som næppe kan tiltrække de samme entusiasme.

Se også: Vi har ikke brug for andre leksika end Wikipedia

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 1 more comment(s).

I gamle dage var der kun en måde at være skrivende journalist på; man skrev artiklen, udgav den, og så skyndte man sig videre til den næste opgave uden at se sig tilbage. Hvis historien udviklede sig, skrev man en ny artikel: Skriv, udgiv og glem.

Der var ikke andre måder at gøre det på, for man kunne ikke rette en artikel, når den først var trykt i avisen, men medierne har overført denne model stort set uændret til deres websteder, hvor den ikke fungerer.

De fleste historier er forældede kort efter udgivelsen, men de nye oplysninger bliver ikke føjet til historien, og fejl bliver ikke rettet. Historierne bliver dog liggende på webstederne, og nye læsere kommer til – ofte fra søgemaskiner – og læser artiklerne med alle deres fejl og mangler uden at være opmærksomme på udgivelsesdagen.

Stort set alle mediernes artikler har fejl eller forældede oplysninger. De har højst værdi i historisk perspektiv, og det er helt sikkert, at medierne dagligt fejlinformerer mange læsere med deres forældede artikler.

De kan så rette op på det værste ved at genudgive artiklerne med nye oplysninger, som Businessweek gjorde sidste år med artiklen: Blogs Will Change Your Business , fordi den tre år efter udgivelsen stadig fik mange besøg fra Google. Men det er en nødløsning, som blot understreger mediernes problem.

I de seneste par år er der opstået nye skriveformer, som drager fordel af nettets muligheder og bryder rammerne fuldstændig. Dem kan og bør medierne tage til sig. Her er de:

1. Udgiv, skriv, rediger: Wikipedia er defineret som et leksikon men har vist sig meget velegnet til formidling af nyheder. Arbejdsprocessen er nærmest modsat den traditionelle journalistiske. Man udgiver en artikel med ganske få oplysninger, som det for eksempel skete under jordskælvet i Kina. Som nye oplysninger løber ind, skriver man videre på den allerede publicerede artikel. Den udvikler sig løbende, og rygter bliver erstattet af fakta, fejl bliver rettet, baggrund bliver tilføjet, og artiklen er hele tiden opdateret og så korrekt, som den kan blive med de tilgængelige oplysninger.

   Nye læsere kan komme til og få både overblik og den seneste udvikling. De behøver ikke – som hos medierne – at læse 10, 15 artikler, der ikke hænger sammen, har mange gentagelser, og for de flestes vedkommende er forældede.

   Ingen medier tilbyder noget tilsvarende. Når man søger på et af mediernes websteder, får man en lang række artikler med små brudstykker af historien, men ingen tilbyder et overblik. Medierne har alle oplysningerne, og de har skrevet hele historien, men det samlede resultat er ubrugeligt.

   Modellen har nogle klare fordele og er mediernes traditionelle model langt overlegen, men den lider af den skavank, at man skal læse den samme artikel igen og igen, hvis man vil følge en sag. Man kan ikke umiddelbart se, hvor der er rettet, siden man læste artiklen sidst, så nok får man hele historien og et godt overblik, men man kan ikke følge sagen, mens den udvikler sig. Det er her, næste model kommer ind.

2. Skriv, skriv, skriv: Når en historie udvikler sig hurtigt, skal der også udgives hurtigt. Det skal gøres kort og præcist og uden for meget lyrik. Mikroblogtjenesten Twitter har vist sig meget velegnet til den slags. Man kan kun skrive 140 tegn – som kan sendes med SMS – men man kan opdatere hele tiden, og læserne kan følge en udvikling minut for minut. Denne metode blev benyttet af modkraft.dk under rydningen af ungdomshuset i København i 2007 – inden Twitter blev opfundet. Forsiden var en lang række korte opdateringer i omvendt kronologisk rækkefølge, hvor man løbende kunne følge udviklingen på Nørrebro. Der var desuden links til billeder, historier i andre medier og pressemeddelelser (se skærmbillede her).

   Det gik ligeså hurtigt, som den direkte transmission fra TV 2 News, og det var på mange måder bedre, fordi Modkraft havde observatører overalt, som ikke var hæmmede af tungt tv-udstyr og kunne rapportere med tekstmeddelelser og billeder fra deres mobiltelefoner.

   Ved at kombinere denne twitter-model med ovenstående wikipedia-model, får man langt bedre artikler, som både fungerer under og efter begivenhederne udspiller sig. Det kan så kombineres med den tredje model:

3. Link, link, link: Den tredje nye journalistiske form er links. Ikke blot links indsat i artikler – det er en selvfølge i alle artikler – men udelukkende links. Modellen benyttes blandt andet af tjenesten Delicious under betegnelsen sociale bogmærker, hvor man deler sine links med andre. Journalister kan benytte samme metode og dele deres links med læserne, som mange bloggere i øvrigt gør. Gode links får læserne til at komme igen.

Disse tre arbejdsmetoder, rendyrket på henholdsvis Wikipedia, Twitter og Delicious, skal journalisterne tage til sig, eksperimentere med og kombinere til de finder den rette form. Ushahidi er et skridt i den rigtige retning. Fremtidens journalistik på nettet vil være en kombination af disse metoder – og måske noget vi ikke har set endnu. Den gamle skriv, udgiv og glem har derimod ingen fremtid.

Se også:

• Igen igen: medierne sætter deres autoritet over styr;
• Gaza minut for minut;
• Her er mediernes problem.

Illustration: Udsnit af modkraft.dk 2. marts 2007.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment | View 18 more comment(s).

Der var altså temmelig mange, der ville vide noget om København i går, men hvilke søgeresultater fik de, og hvilke sider valgte de at se?

Googles søgeresultater afhænger meget af, hvor man befinder sig, så søgningen “copenhagen” giver forskellige resultater i Danmark og USA.

Når man søger her fra Danmark, er visitcopenhagen.dk første søgeresultat, men det er næppe tilfældet i USA. Forhåbentlig er visitcopenhagen.com højt på listen, men mon ikke Wikipedias engelsksprogede side om København fik temmelig mange hit.

Den engelsksprogede side om København på Wikipedia har ifølge Wikipedia article traffic statistics omkring 2.000 hit om dagen, eller 64.185 i november måned, så den betyder noget. Man kan endnu ikke se, hvor mange hit den havde i går.

Siden er faktisk rigtig god, så tak til dem, der vedligeholder den.

Jeg har dog lidt svært ved at forstå, at Copenhagen Fashion Week får så megen omtale, mens den traditionsrige Jazz-festival kun får et kort afsnit. Så måske bør arrangørerne af den (og andre?) københavnerbegivenheder komme på banen. Alle kan jo redigere Wikipedia.

Se også: Her er de mest læste sider i Wikipedia.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Det kan man se på top 1000 over de mest læste danske opslag i november 2008.

Listen er præget af det amerikanske præsidentvalg men domineres ellers af historiske begivenheder, nulevende, afdøde og fiktive personer samt byer og lande. Her er top 10:

Og de 10 mest læste danske biografier:

Hvis nogen har lyst til mere statistik om Wikipedia, så er Wikipedia:Statistics et godt sted at begynde.

Se også:

• Alle læser om Anders Fogh, Ny Alliance (og dig?) på Wikipedia;
• Hvad taler de om? Facebook Leksikon har svaret.

Foto af fødselsdagskagen ved den polske Wikipedias 5 års fødselsdag: Jimbo Wales.

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment