Domænenavne er noget rod. Man skal ikke bare registrere sit firmanavn men også alle tænkelige alternative stavemåder. Hvis man ikke gør, er der andre, som køber domænet for at tjene penge på den trafik, der kommer, når nogen staver forkert i adressefeltet. Her er et godt eksempel (via: Publishing 2.0):
Det øverste link fører til en meget populær blog for nørder – og en af verdens mest populære blogs. De øvrige er snyltere, som opfanger trafik fra de af os, der ikke kan stave eller er lidt for hurtige på tasterne.
TechCrunch skal købe temmelig mange domænenavne for at fange alle stavefejl, og de skal hyre advokater og trække snylterne i retten for at komme af med de eksisterende. Det er dyrt og besværligt.
Og der er andre snedige snyltemetoder. Prøv at klikke på disse to links:
Det øverste er Carlsbergs internationale websted. Carlsberg har også mange lokale websteder, for eksempel carlsberg.dk, men Carlsberg har ikke registreret et websted i Cameroun, som har landekoden cm.
Vi er en del, der kommer til at taste “cm” i stedet for “com”, og så bliver man meget ofte – som i tilfældet carlsberg.cm – omdirigeret til agoga.com, der intet har med Carlsberg at gøre men er fyldt med annoncer. Klik på en annonce, og en smart herre ved navn Kevin Ham tjener penge.
Kevin Ham har ikke købt domænet carlsberg.cm, så han snylter juridisk set ikke på Carlsbergs navn. Nej, han har en aftale med Cameouns regering, så al trafik til cm-domæner, som ikke er registreret, ender på agoga.com. Og da der ikke er mange registrerede domæner i Cameroun, får agoga.com meget trafik. Kevin er glad. Camerouns regering er glad – for Kevin betaler. Carlsberg og stort set alle andre virksomheder er sorteper.
Kevin Ham er en entreprenant herre, der gør det i domænenavne. Nummeret med Cameroun er bare et af mange. Læs hans historie her.
Problemet kunne løses, hvis Google, Yahoo og andre annoncenetværk gjorde en helhjertet indsats for at begrænse annoncerne på snyltedomænerne. Der er store ord ved højtidelige lejligheder, men der sker ikke rigtig noget. Men de tjener jo også penge på det.
Foto fra Cameroun: Elin B.
[ Opdatering 27. juli ] Nogle af de tunge drenge har tilsyneladende fået nok, ifølge Yahoo News: New group lobbies against Internet fraud.
Trackback
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki