Ashley Alexandra Duprey giver musikbranchen en lektie
Mellemmændene i musikbranchen - pladeselskaberne - er overflødige. Hverken musikere eller publikum har brug for dem
Søren Storm Hansen
Ashley Alexandra Duprey tjener godt på sin pludselige berømmelse: Guvernørens escortpige scorer kassen.
Indtjeningen kommer i første omgang fra hendes to sange What We Want og Move ya Body, der kan købes for 98 cent stykket på Amie Street: Ashley Alexandra Dupre.
Prisen på sange på Amie Street afhænger af, hvor populære de er. Alle sange er som udgangspunkt gratis. Hvis en sang bliver populær, begynder den at koste penge, og jo flere, der downloader en sang, desto dyrere bliver den, indtil den når maksimumprisen på 98 cent. Dupres sange nåede hurtigt maksimumprisen efter afsløringen af hendes dobbeltliv som escortpige for New Yorks Guvernør, Eliot Spitzer. Hun modtager 70 procent af omsætningen fra Amie Street.
Det er et godt eksempel på den revolution, musikbranchen er inde i, hvor de gamle selskaber er helt overflødige og slet ikke kan følge med, når der sker noget.
Se også:
3 kommentarer
Eller man kan drage den lektion, som selv musikbranchen forlængst har opdaget: sex sælger!
Hvis man bliver kendt for noget med sex, har man ikke brug for hverken talent eller yderligere markedsføring.
Jo, sex er altid en sællert.
Pointen her er, at frøken Duprey ikke har brug for et pladeselskab.
I gamle dage skulle hun først indspille numrene og så udsende dem. I mellemtiden er der gået et halvt år og hun ville være glemt.
I dag indspiller hun selv, og numrene ligger gratis på nettet. I det øjeblik, de bliver populære – af den ene eller den anden grund – begynder hun at tjene penge.
Dette går helt udenom pladeselskaberne, fordi de har sovet. De fik et vink med en vognstang med Napster i 2000, men først nu er de ved at få fingrene ud – selvom de stadig bruger mere tid på at sagsøge pirater end på at produktudvikle og omstille sig. Og mon ikke, det er for sent.
Trackback
Skriv en kommentar
Nye indlæg (RSS)
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook