Endnu et år uden produktudvikling af julemærket

Fremtiden ser dyster ud for julemærkehjemmene, hvis ikke julemærket finder nye former, der passer til vores måde at kommunikere

23.11.2011
Søren Storm Hansen

Julemærket 2011Igen i år kan du sætte julemærker på dine breve og støtte julemærkehjemmene. Igen i år vil du sende færre breve og julekort. Og igen i år vil omsætningen af julemærker falde. Den faldt 2 mio. kroner fra 2009 til 2010, og med den fart vil julemærket nå en omsætning på 0 kroner i år 2019.

Tendensen er ikke ny, og det overraskende er, at vi overhovedet sender breve. Tilbage i 1990erne spåede mange, at brevpost ville forsvinde inden for få år. Julemærkefonden så skriften på væggen og introducerede i 2001 e-julemærket. Første år var omsætningen 78.715 kroner, og den er steget støt til 1.475.285 i 2010 – en stigning på 300.000 kroner fra 2009 men altså ikke nok til at opveje faldet i omsætningen af traditionelle julemærker.

Der skal mere til, det har også været klart længe. Tilbage i 2007 foreslog jeg, at Julemærkefonden skulle inddrage blogs og sociale netværk: E-julemærket: En succes med nye udfordringer. De er siden kommet på Facebook: Julemærkefonden, hvor man i år kan give et bidrag og oprette sin egen indsamling, og det er da fint, men det er ikke et julemærke. Julemærkefonden satser stadig udelukkende på emails.

Til gengæld forsøgte de sidste år at udvide salgsperioden fra december til hele året: Nej tak til jul hele året. Det er de vist ikke sluppet så godt fra.

Nu er der gået ti år siden introduktionen af e-julemærket. Ti år uden produktudvikling er lang tid i en omskiftelig verden, selvom det nok er svært for en organisation, der ikke har produktudviklet siden det første julemærke i 1904.

Julemærkefonden bør afprøve nye ting hvert eneste år. Mange vil fejle, men det kan umuligt blive værre end nu.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Aarhus og Katrineholm viser, hvorfor nettet kræver nye journalistiske formater
Mediernes arvesynd og fremtidens levevej
Alt er remix. Ophavsret og patenter truer udvikling
Skolebørn skal lære, at censur er godt
Ministre misinformerer om ACTA
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki