RSS E-mail Twitter Facebook
Forside » E-handel » Brugt tøj på nettet

Brugt tøj på nettet

H&M, ONLY, InWear og Esprit har åbnet e-shops. Nu skal de udvide med køb og salg af genbrugstøj

15.07.2008

EspritDer handles brugt tøj i stor stil på nettet. Den omsætning går modebrancehns næse forbi, men branchen kunne få glæde af den trafik, handelen skaber, ved at være kontakt mellem køber og sælger.

Tøj og især børnetøj er det hurtigst voksende forretningsområde på web og har ifølge direktør i e-handelsfonden, Lars Schmidt, overhalet salget af computere: Dankortet har kronede dage.

Det har modebranchen opdaget, og en del tøjproducenter har åbnet egne e-butikker: Vero Moda, ONLY, Esprit, InWear, OneFashion og H & M.

De er forbløffende ens og adskiller sig ikke stort fra de e-butikker, der åbnede i stor stil i slutningen af 90erne og lukkede ligeså hurtigt. Det skal nok gå bedre denne gang, for nu er forbrugerne med på e-handel, men det er lidt deprimerende, at der er så lidt udvikling, og at nettets muligheder udnyttes så dårligt.

En af mulighederne er at åbne virtuelle loppemarkeder og lade kunderne købe og sælge brugt tøj. En anden voksende tendens på nettet er nemlig privates køb og salg af brugte ting, også tøj. En af spillerne på det marked er Trendsales, som er specialiseret i tøj. Her kan almindelige forbrugere købe og sælge tøj, og det gør de tilsyneladende.

Ifølge Google Trends har trendsales.dk langt flere besøgende end nogen af ovenstående tøjproducenter. Omkring dobbelt så mange som den største af dem, H&M, mens Esprit kun lige er med på grafikken og hverken ONLY eller InWear kommer med. Grafikken viser trafik fra Danmark i maj 2008.

Google Trend Trendsales H&M Esprit ONLY InWear

Man skal ikke lede længe efter brugt tøj fra ovenstående mærker hos trendsales.dk, og der er også rigeligt at finde hos dba.dk og qxl.dk.

Der er tilsyneladende et stort marked for brugt tøj, og modebranchen gør ikke sig selv en tjeneste ved at lade som om, det ikke eksisterer.

De kunne lade sig inspirere af svenske Filippa K, som har åbnet en butik i Stockholm, hvor man kan købe og sælge brugt tøj fra Filippa K: Filippa K öppnar second hand butik i populära Judits regi. Filippa K regner ikke med at tjene penge på forretningen men gør det for at profilere sig som grønne og miljøbevidste.

Man kunne gøre det samme på nettet og få en række fordele.

  • Profilere sig som miljøbevidst;
  • Med stor sandsynlighed få betydelig mere trafik til sin e-shop;
  • Omsætte mertrafikken til mersalg ved at vise nye varer ved siden af de brugte, især udgåede modeller og lagersalg;
  • Skabe større kundeloyalitet.

Det store spørgsmål er, om brugthandelen kunderne imellem vil skade salget af nye varer, eller om den øgede trafik vil give et mersalg. Det finder man ud af ved at prøve.

Se også: E-handel: nu med trackback.

Foto: linh.ngan

Mere om: E-handel
RSS E-mail Twitter Facebook
Forside » E-handel » Brugt tøj på nettet

3 kommentarer

Hej.

Ville høre om i kunne hjælpe mig.

Jeg har en del tøj som jeg godt vil sælge. det er forskellige mærker.. ikke dyre..

mvh charlotte

Hej Charlotte. Prøv trendsales.dk eller qxl.dk eller dba.dk.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Web er en dårlig distributionskanal. Brug e-mail, RSS og tryksager
Virksomheder skal ikke have intern kommunikation
Store Norske lukker med et virkelighedsfjernt udfald mod Wikipedia
Tru Spot: Svedig social musik. Pladebranchen har ikke en chance
Sådan taler man om noget, man ikke har forstand på
Vandt hippierne?
Aviser og at tænke det utænkelige
Nej tak til jul hele året
Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk
Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik

Projekter

Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.

Indsigt

Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki