Efter ACTA: Nu skal ophavsretten ændres

EU-parlamentet har stemt nej til EU-kommisionens forslag om, at EU skal tiltræde den internationale handelsaftale, ACTA, som skal bekæmpe piratkopiering på nettet og varemærkeforfalskning.

Det er godt, for ACTA er en dårlig aftale, hvilket it-advokat Martin von Haller Grønbæk forklarer så udmærket: Derfor er ACTA et problem. I overskriftform er problemerne følgende:

1. Uden for demokratisk kontrol;
2. Private aktører bliver internetpoliti;
3. Det bliver dyrere at få ideer.

Desuden er det et problem, at aftalen både omfatter kopiering på nettet og varemærkeforfalskning – for eksempel kopimedicin. Det er to meget forskellige ting og bør behandles i forskellige aftaler.

Der kommer formodentlig et nyt forsøg på at få ACTA ratificeret. EU-kommisæren for handel, Karel De Gucht, sagde i juni i en tale til parlamentets kommite for handel, at han vil fortsætte arbejdet og bringe aftalen til afstemning igen, når EU-domstolen har set på den og afgjort, at den ikke strider mod EU-love: ACTA: Making the right choice.

Der kommer også andre tiltag – ingen tvivl om det – men først bør der kastes et alvorligt blik på ophavsretten.

Det forsvundne århundrede

Det er svært at finde en skønlitterær bog på Amazon fra 1930erne og frem, mens der er masser af bøger fra 1920erne og før. Amazon har helt nye bøger og genoptryk af meget gamle bøger.

Når der ikke er bøger fra 1930erne og frem, er det, fordi disse er omfattet af ophavsret, mens bøger udgivet før ikke er, og de gamle bøger bliver genudgivet, fordi alle kan udgive dem.

Knap 100 års litteratur er utilgængelig på grund af ophavsretten, det gælder også danske bøger. Ophavsretten forhindrer genudgivelse, og litteraturen forsvinder for at genopstå 100 år efter, når ophavssretten udløber.

Professor Paul Heald fra University of Illinois har undersøgt, hvornår 2500 tilfældigt udvalgte skønlitterære titler på Amazon blev udgivet første gang: The Missing 20th Century: How Copyright Protection Makes Books Vanish.

Ingen har gavn af, at bøgerne ikke er tilgængelige. Hverken forfatter eller forlag tjener noget på bøger, der ikke findes, og det er ikke i samfundets interesse, at knap 100 års litteratur er utilgængelig.

Det er en af konsekvenserne af den nuværende ophavsret. Forlag genudgiver sjældent bøger, når første oplag er udsolgt, for der er ikke penge i dem, og de vil hellere sælge nye bøger. Det er fair nok, men hvorfor ikke lade andre udgive dem? Som undersøgelsen af Amazons bøger viser, er der udgivere til gamle bøger – det er små specialforlag og enkeltpersoner med særlige interesser.

Som ebøger vinder frem er det billigere at udgive, og det er meget billigere for forhandlere at lagerføre. Det samme gælder musik, film og alt andet, der kan digitaliseres.

Ophavsretten bør tilpasses, så vi kan få adgang til den kunst og kultur, der nu ligger til ingen nytte og venter på, at ophavsretten udløber, hvad den gør 75 år efter ophavsmandens død.

Der skal nogle lobbyister til, for Borgen elsker lobbyister. Tilhængerne af lang ophavsret har lobbyister, som gør deres for at bevare en restriktiv ophavsret – som ingen har glæde af og skaber et kulturhul på 100 år. De bør have modspil.

Foto, skærmbillede fra: EP Live lige efter afstemningen om ACTA. Modstanderne af ACTA holder skilte op med teksten “Hello democracy, goodbye ACTA”.