Sådan holder du øje med, hvad der bliver sagt om dig

Overvåg dig selv og din virksomhed på nettet uden at røre en finger

21.10.2009
Søren Storm Hansen

Overvågning af internetVed du, hvad der bliver sagt om dig og din virksomhed på nettet? Det er faktisk meget nemt at holde øje med, og hvis du hænger på her, har du en effektiv overvågning om et par minutter.

Du kan overvåge nettet uden at gøre noget. Søgemaskinerne ordner det for dig, hvis du beder dem om det. Så får du besked, hver gang der sker noget, og med mindre du er meget populær, tager det ikke mere end et minut om dagen at følge med. Du skal overvåge følgende:

  • Dit navn. I søgemaskinerne skal du altid sætte citationstegn om dit navn, så du kun søger den nøjagtige kombination af fornavn og efternavn – ikke alle forekomster af ordene. Hvis du har et meget almindeligt navn, kan det være svært at filtrere irrelevante søgeresultater fra. Du kan kombinere din navn med navnet på din virksomhed;
  • Din virksomhed. De fleste virksomheder har et unikt navn, men nogle virksomheder er navngivet med et ord, der også benyttes i andre sammenhænge. Igen kan det være nødvendigt at kombinere navnet med et ord, der som regel vil blive benyttet sammen med virksomhedsnavnet;
  • Dine produkter;
  • Dine produktkategorier;
  • Din branche;
  • Dine konkurrenter.

Da du ikke orker at foretage disse søgninger hver dag, skal du have en RSS-læser til at indsamle og vise data. Du kan enten bruge en tjeneste på nettet eller installere et program på din computer. Her er et par forslag:

  • Google Reader er en tjeneste på nettet. Fordelen er, at du kan bruge den fra flere computere og din mobiltelefon. Ulempen er, at den ikke er så hurtig med opdateringer. Der kan gå op til 3 timer fra en historie er publiceret til du får den. Begynd nu med at registrere dig på Google Reader, for det er den, vi benytter i resten af denne vejledning.
  • FeedDemon er et selvstændigt program (til Windows). Fordelen er, at du får nye opdateringer væsentligt hurtigere. Ulempen er, at du er begrænset til den computer, programmet er installeret på. Denne ulempe begrænses dog af, at FeedDemon kan synkronisere med Google Reader. Det vil sige, at du kan benytte FeedDemon på din primære computer og Google Reader på andre og din telefon.

Der er mange andre muligheder end ovennævnte. De fleste e-mail-programmer kan læse RSS, og Internet Explorer kan også. Du har uden tvivl allerede en RSS-læser installeret.

Nu skal du finde dig selv, din virksomhed og dine produkter alle steder på nettet. Og du skal have disse data ind i din RSS-læser, som automatisk vil holde dig opdateret, når du en gang for alle har skruet det sammen. Data får du fra en række tjenester på nettet, som dels kan søge, dels kan levere søgeresultater med RSS. Tjenesterne er:

Desuden er det nok klogt at følge Facebook, men de er ikke meget for at levere RSS, så der må vi gå andre veje.

Google AlertVi begynder med Google Alerts. Her skriver du søgeordet, og under “Deliver to” vælger du “Feeds” og klikker “Create Alert”. Derefter kan du vælge “View in Google Reader”, og så kopierer Google Alerts denne søgning til Google Reader – hvor du netop har oprettet en konto. Der er ingen “Alerts” endnu, men det kommer der, hvis der er nogen, der taler om dig. Gentag proceduren med navnet på din virksomhed, dine produkter og alle ord og vendinger, du vil holde øje med. Google Alerts er desværre ikke så effektiv, at man kan nøjes med den. Derfor videre.

Google blogsøgningTil Google blogsøgning. Det ligner den almindelige Google, men det er ikke helt det samme. Google blogsøgning søger i feeds, og man kan få søgeresultatet som et feed. Skriv dit søgeord og klik “Søg i blogs”. Nu får du søgeresultatet, og nederst i spalten til venstre kan du under “Abonner” vælge Atom eller RSS. Det er i praksis det samme. Når du klikker, får du muligheden for at abonnere med Google Reader. Det gør du og haster videre til:

Twitter SearchTwitter Search, hvor du igen skriver dit søgeord. Øverst til højre i søgeresultatet står der “Feed for this query”. Den klikker du på. Så kan du abonnere på dette søgeresultat. Det er ikke sikkert, du får direkte mulighed for at abonnere med Google Reader (det afhænger af browser og opsætning), men du kan kopiere internetadressen fra adresselinjen og indsætte den i Google Reader. Det gør du i Google Reader ved at klikke på “Tilføj abonnement” øverst til venstre og indsætte adressen.

BingSå er det tid til Microsofts søgemaskine, Bing. Igen søger du. På siden med søgeresultat klikker du på RSS-ikonet i browserens værktøjslinje (Internet Explorer) eller adresselinje (Firefox).

Videre til YouTube, hvor du også søger. Og ligesom på Bing kan du klikke på RSS-ikonet.

Endelig er der Facebook, som ikke leverer søgeresultater med RSS. Her er du nødt til at søge hver gang. Det vigtigste er at holde øje med, om utilfredse kunder opretter en hadegruppe. Det smarteste er måske at oprette din egen gruppe eller side, hvor både tilfredse og utilfredse kunder kan komme til orde. Det kan dels forhindre oprettelsen af hadegrupper, dels give dig en lille smule kontrol over, hvor folk taler om dig.

Og hermed er vi på vej ind i næste fase: hvad skal du gøre, når folk taler om dig? Men det må blive et andet indlæg. I første omgang gælder det om at holde godt øje med, hvad der siges, og med ovennævnte redskaber er du dækket meget godt ind.

Du vil uden tvivl blive glad for RSS, for det er meget smartere at informationerne kommer til dig end at du skal ud og finde dem. Stort set alle blogs og medier tilbyder RSS-feeds af alle deres historier. Du kan få dSeneste med RSS, og det samme gælder de fleste websteder med løbende nyheder. Også virksomheder tilbyder nyheder og pressemeddelelser med RSS. Din bør også gøre det.

Foto: Bolshakov.

3 kommentarer

Det forlyder, at Microsoft har indgået aftaler med Twitter og Facebook, så opdateringer fra disse tjenester fremover vil fremgå af Microsofts søgemaskine, Bing: Exclusive: Guess Who Else Is Coming to Dinner? Twitter-Microsoft Bing Deal Confirmed, but so Is Facebook-Bing.

Når dette bliver implementeret – og hvis det bliver effektivt – kan man altså følge Facebook via Bing, og man behøver ikke at hente opdateringer fra Twitter Search.

Der er lukket for kommentarer.

Nyeste indlæg

Politiken kan få 100.000 digitale abonnenter, hvis de holder op med at sælge journalistik
Anmeldelse: How Google Works. Af Eric Schmidt og Jonathan Rosenberg
Facebook har vundet: Medier er nu underleverandører af gratis nyheder. Slå igen med faglig dating
Forsigtig optimisme: Denne gang har medierne måske forstået, at internet ikke er en distributionsform
Stakkels Jakob Willer
Filmbranchen skal dokumentere, at telebranchen skylder dem 63 millioner
Medierne kan udvikle en fælles nyheds-app med hele 4,5 forretningsmodeller
Genopfind RSS og drop jagten på klik fra Facebook og Twitter
Danske medier kaprer medarbejdere hos Facebook og Google
Ingen vil være mister Pink

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki