Google er i færd med at fotografere stort set alle gader og huse i hele verden. De lægger billederne på Google Maps, og det møder ikke begejstring alle steder. Her i Danmark har der ikke været det store postyr, men med vore cpr-numre og kontrollerede samfund er vi også vant til Big Brother.
Du kan fx. tage en tur gennem Rudkøbing:
Nede i Tyskland er der derimod meget ballade, og mange tyskere vil have deres huse fjernet fra Google Street View. Det kan de få, hvis de henvender sig inden 15. oktober.
Men det er ikke sikkert, at det hjælper, for den tyske fotograf og it-konsulent Jens Best er på en mission. Han vil fotografere alle de huse, som hans medborgere forlanger fjernet fra Google Street View, uploade billederne til Googles billedetjeneste Picasa, angive koordinaterne og genindsætte husene i Street View ad bagvejen. Det rapporterer Spiegel: Deutschlands größter Street-View-Fan.
De sky husejere risikerer at blive ofre for Streisand-effekten.
Skuespilleren Barbra Streisand brokkede sig i 2003 sig over, at et luftfoto af hendes ejendom kunne findes på det såkaldte internet og forlangte det fjernet. Konsekvensen var, at alle ville se billedet, og hun opnåede det modsatte af det ønskede, nemlig at skabe opmærksomhed omkring billedet. Hun fik tilmed æren af at give navn til et begreb – altså Streisand-effekten.
Jens Best opfordrer andre til at deltage, og hans motiv er at provokere og sætte gang i debatten.
Jeg har lidt svært ved at forstå modviljen mod Google Street View. De fotograferer ikke andet, end man kan se fra gaden, og det er en fantastisk tjeneste, når man skal navigere i en fremmed by eller få en fornemmelse af en kvarter, hvortil man måske vil flytte.
Og hvis du ikke har set dit eget hus i Street View, så gør følgende:
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki