Anmeldelse: European Founders At Work. Af Pedro Gairifo Santos

Du skal ansætte de bedste folk – aldrig gå på kompromis. Det er lektie nummer 1 fra de 20 europæiske it- og internetentreprenører, Pedro Gairifo Santos taler med i interviewbogen European Founders At Work. Du fortryder det, hvis du nøjes med de næstbedste, men det kan være meget svært at skelne, og når du lærer det, er det måske for sent.

Andre lektier er, at det er sværere at rejse penge i Europa end i USA, til gengæld er europæiske virksomheder ofte mere internationalt orienterede, fordi hjemmemarkederne er så små, at man skal tænke internationalt fra begyndelsen, og fordi vi i Europa er mere vant til sprog- og kulturforskelle.

Og det er svært at komme ind på markedet i USA, hvor de er skeptiske overfor europæiske it- og internetvirksomheder, fordi den slags virksomheder som regel har rødder i USA, så det er den omvendte verden, når europæere kommer for at sælge til dem. Hvis man vil ind på det marked, skal man meget tidligt åbne kontor i USA og ansætte indfødte medarbejdere.

Vi får historierne om europæiske virksomheder som Video Island, nu Lovefilm (og nu ejet af Amazon), Prezi, Last.fm Daily Motion, den russiske søgetjeneste Yandex, (som ifølge Wikipedia sidder på 60 procent af markedet i Rusland) Seesmic og en række andre, der enten har vokset sig store eller er blevet solgt med betydelig fortjeneste.

De 20 entreprenører har selv sagt meget forskellige erfaringer, og de har også meget forskellige udgangspunkter.

Der er de unge studerende, som i slutningen af 1990erne drømmer om egen virksomhed og leder efter den rigtige ide. De vælger den mest umulige; at genkende musik gennem brugerens telefon og sende en sms med nummerets titel og navnet på kunstneren. Det blev til Shazam. Først skulle de udvikle en helt ny teknologi for at genkende musik (hvad alle sagde var umuligt), så skulle de have en database med stort set al musik (som de skulle anskaffe på CDer, rippe og indeksere manuelt), og endelig skulle de have særlige aftaler med teleselskaberne om en sms-service. Hver især vanskelige opgaver, men det lykkedes, og da smartphones indtog markedet, og sms-løsningen kunne afløses af en App, tog det for alvor fart.

Så er der Iain Dodsworth, som udviklede TweetDeck til sig selv som en nemmere måde at overskue strømmen af beskeder på Twitter. Han havde ingen ambition om at starte egen virksomhed og troede ikke, der var et generelt behov for hans program, for så havde nogen nok udviklet det, men hans lille program spredte sig via et par venner – selv om han bad dem lade være – og to år efter købte Twitter virksomheden for 40 mio. dollar.

Der bliver delt rundhåndet ud af erfaringerne, men interviewformen er lidt tør. Forfatteren kunne med en mere fri tilgang have tilføjet drama og spænding, men han har valgt rene udskrifter af sine interviews – selv når svaret er “jeg forstod ikke spørgsmålet, vil du være venlig at gentage det”. Så nidkær behøvede han nok ikke at være.

Ingen af virksomhederne er blevet rigtig store. Daily Motion havde potentialet, men da den største konkurrent, YouTube, som blev etableret stort set samtidig, blev overtaget af Google med de mange millioner, blev det svært.

Mindre end verdensherredømme kan dog gøre det. Man skal finde sin niche – eller opfinde den – og være den bedste.

Stifterne af Amiando, en tjeneste til at organisere, markedsføre og sælge billetter til events, fik ideen efter en havefest. De havde inviteret 100 gæster, men der kom 400, og arrangørerne fik en økonomisk lussing, for gæsterne skulle betale for øl og mad, men arrangørerne mistede hurtigt overblikket. De tog det som en udfordring og skabte en tjeneste til at organisere og invitere til privatfester, men snart fik de henvendelser fra koncert- og konferencearrangører, og så havde de en forretningsmodel.

Ud over at ansætte de bedste medarbejdere, hvilket kan være svært, er netværket nok den vigtigste faktor for succes. Det er nemt at få en idé, men at omsætte den til en forretning kræver mere end en eller to stiftere. Saul Klein (Lovefilm), understreger, at ingen store virksomheder er skabt af iværksætteren alene:

Whether it’s people like your wife, your girlfriend, your boyfriend, your parents, or your sister who you bounce your initial ideas off of, or even your friends in the park, the journey between having an idea and starting a company and then building a company and selling a company is a journey that many people take together.

Held og tilfældigheder er er betydelige faktorer i næsten alle historierne. Shazam kunne ikke forudsige smartphones og Apps, som pludselig gjorde en innovativ sms-tjeneste med en tvivlsom fremtid til en succes.

Og man skal være indstillet på at skifte kurs, ofte flere gange. Det går næsten aldrig som forventet. Martin Varsavskys Fon, verdens størtste WiFi-netværk, begyndte som NGO, skiftede kurs og blev hardwareleverandør, og skiftede kurs igen, da også anden model fejlede, og blev partner med de teleselskaber, der egentlig var fjenden. Målet var altid det samme – at etablere et system, hvor vi deler vore WiFi med hinanden, men først i tredje forsøg lykkedes det.

Bogen er en opremsning af succeshistorier, men man forstår godt, hvorfor det som regel går galt – og mange af de interviewede iværksættere har da også adskillige fiaskoer bag sig. Vi hører ofte om successer, der kommer ud af ingenting, og i denne bog får man et indblik i “ingenting”, der som regel er flere års hårdt arbejde og mange nedture undervejs.

Læs bogen, hvis du har en iværksætter i maven.

Køb European Founders At Work:

• Saxo;
• Adlibris;
• Amazon Kindle