Den globale landsby og Web 2,0

Web var bare en ny måde at publicere på. Web 2,0 bragte samtalen tilbage til internet

11.12.2011
Søren Storm Hansen

Historien om internet, afsnit 11Historien om internet 11:24. Den canadiske filosof Marshall McLuhan forudsagde internet i sin bog “The Gutenberg Galaxy: The Making of Typographic Man” fra 1962, hvor han også introducerede udtrykket “den globale landsby”. Han så fremtidens medier som en forlængelse af menneskets bevisthed på samme måde som et redskab er en forlængelse af kroppen. Udtrykket “den globale landsby” er siden blevet brugt som en romantisk forestilling om, at jordens befolkning ville knytte tættere bånd og blive mere globalt bevidste, når vi fik direkte kontakt med hinanden.

Sådan er det ikke gået – ihvertfald ikke endnu. Vi er ganske vist ikke langt fra hinanden, og ifølge Facebook væsentligt kortere end de “six degrees of separation”, man hidtil uden overbevisende dokumentation har opereret med. Facebook offentliggjorde i november 2011 en undersøgelse af vennerelationer hos netværkets 721 mio. aktive brugere, som konstaterer, at der er 4,74 spring fra et vilkårligt medlem af Facebook til et andet.

Undersøgelsen viser dog også, at vi har flest venner i vores nærområde og på vores egen alder. Vores kontakter er langt fra globale.

Web ødelagde dialogen

Kommunikation på nettet skiftede karakter med World Wide Web. Fra dialog på debatfora, Usenet og Bulletin Board Systems blev det envejskommunikation. Man kunne læse en side på web men ikke skrive noget. Det var uden tvivl medvirkende til, at virksomheder, medier og myndigheder tog web til sig. Organisationer har aldrig brudt sig om åben kommunikation, og nettet blev først attraktivt, da de kunne bruge det til at publicere deres budskaber uden at indgå i den dialog, som før web var væsentligt på internet.

Og web 2,0 genskabte den

Dette ændrede sig med web 2,0, som bragte internet tilbage på sit oprindelige spor og gav traditionelle organisationer grå hår. Mange af dem har stadig svært ved at finde sig til rette.

Web 2,0 lyder som en teknisk betegnelse men refererer ikke til en bestemt teknologi. Udtrykket fik udbredelse i 2004 i forlæggeren Tim O’Reillys definition: What is Web 2.0.

Hjemmesider bliver til blogs med dialog. Et leksikon bliver skrevet af alle, der har lyst til at medvirke. Publicering bliver suppleret med deltagelse og researchet med crowdsourcing. Web bliver en platform, man bygger på i fællesskab, ikke en kanal, man udgiver på. Der er ikke længere afsendere og modtagere, vi er alle deltagere.

Wikipedia ved et tilfælde

Leksikonet Wikipedia er det mest markante eksempel. Et helt umuligt projekt, som ingen ville levne en chance, før det pludselig var der – og fungerede forbløffende godt.

Stifteren Jimmy Wales ville egentlig skabe et traditionelt leksikon skrevet af eksperter, og Wikipedia var et supplement, hvor alle kunne kommentere det rigtige leksikon. Det viste sig vanskeligt at få eksperterne til at skrive, mens supplementet blomsterede, så Jimmy Wales skiftede hest, droppede det traditionelle leksikon og satsede på Wikipedia, som alle kunne være med til at skrive.

Ingen troede på et sådan projekt; det ville sande til i kævl og skænderier, og artiklerne ville blive fulde af fejl. Sådan skulle det ikke gå. Der er ganske vist mange diskussioner og skænderier, og der er mange halvfærdige artikler, men kvaliteten er forbløffende høj.

Det videnskabelige tidsskrift Nature sammenlignede i 2005 Wikipedia med Encyclopædia Britannica. Deres konklusion var, at Wikipedia ikke havde flere fejl, hvad der skabte en del ballade: Special Report Internet encyclopaedias go head to head.

I 2007 foretog Stern en tilsvarende sammenligning med det tyske leksikon Brockhaus og nåede samme konklusion: Wissen für alle.

Wikipedia gjorde det klart, at crowdsourcing var mere end et fint ord – det kunne lade sig gøre. Vi ved alle sammen en lille smule, og mange af os vil gerne bidrage – en lille smule – men betingelserne skal være rigtige. Jimmy Wales opstillede rammerne og sørgede derefter for ikke at gå i vejen. Mange har forsøgt lignende projekter, og de fleste er slået fejl, fordi der er for meget kontrol og for mange regler. Deltagerne føler ikke ejerskab til projektet, og det minder for meget om arbejde. Wikipedia afspejler bidragydernes interesser, og det besvarer måske spørgsmålet Why are pornstars more notable than scientists on Wikipedia?

Dette er et afsnit i føljetonen Historien om internet. Gå til:

Mere om: Historie

Der er lukket for kommentarer.

Der er lukket for kommentarer.

Nyeste indlæg

Sådan skal virksomheden blogge – eller lade være
Desværre blev 2014 ikke året, hvor medierne gennemførte den nødvendige fornyelse
Redaktionel iværksætterkultur
Anmeldelse: Etik for journalister på nettet. Af Jakob Albrecht og Andreas Marckmann Andreassen
Historietimen: Skat på internet er forsøgt af musik, medier, Martin Thorborg, FN og nu film
Anmeldelse: Sig du kan li’ mig – indholdsstrategi for sociale medier. Af Astrid Haug
Politiko – det blev endnu en avis
Politiken kan få 100.000 digitale abonnenter, hvis de holder op med at sælge journalistik
Anmeldelse: How Google Works. Af Eric Schmidt og Jonathan Rosenberg
Facebook har vundet: Medier er nu underleverandører af gratis nyheder. Slå igen med faglig dating

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki