Alle lærer at sige WWW og browserkrigen bryder ud

Fire bogstaver, der ændrede verden: HTML

03.12.2011
Søren Storm Hansen

Historien om internet, afsnit 3Historien om internet 3:24. Intet tydede i begyndelsen af 1990erne på, at internet ville få den enorme udbredelse, det nu har. Æren for denne udvikling kan først og fremmest tilskrives to mænd; Tim Berners-Lee og Marc Andreessen. Tim udviklede opmærkningssproget HTML, Marc udbredte det program, HTML-siderne blev vist med – web-browseren Netscape Navigator.

Tim Berners-Lee havde i årevis puslet med at organisere information og var begejstret for konceptet hypertekst, som knytter et ord i en tekst til et ord i en anden tekst. Med hypertekst kunne man skabe relationer mellem uafhængige tekster og organisere information. Resultatet af hans arbejde blev Hyper Text Markup Language, HTML. Med denne opmærkning kunne man indsætte et link i en tekst, og med et klik på dette link kunne læseren springe direkte til relateret information i en anden tekst. Banalt i dag, hvor man næppe finder en side på web uden links. HTML var baseret på det mere komplicerede SGML, Standard Generalized Markup Language, som blev anvendt på forskningscenteret CERN i Geneve, hvor Tim var ansat.

Tim Berners-LeeTim Berners-Lee leder i dag World Wide Web Consortium (W3C), som varetager udviklingen af web. Foto: w3.org.

Tim indførte ikke bare opmærkning af hypertekst men også farver og egenskaber som overskrift, kursiv, indrykning og tilmed billeder, hvad der hidtil var uset på internet. Med HTML blev en tekst langt mere læsevenlig, og man kunne give den et lækkert layout, så den lignede en side i et tidsskrift.

Netscape – et nyt vindue til verden

HTML krævede et program, som kunne fortolke opmærkningerne og præsentere dem visuelt. Et sådan program, Mosaic, blev udviklet hos NCSA, National Center for Supercomputing på universitetet i Illinois, og en af deltagerne i dette projekt var Marc Andreessen. Året var 1993.

Marc forlod projektet og tog som mange andre unge – han var 23 – til Silicon Valley i Californien for at prøve lykken i den blomstrende it-branche. Han blev kontaktet af en af branchens legender, grundlæggeren af Silicon Graphics James H. Clark, og sammen ville de arbejde med interaktivt TV. De opdagede dog hurtigt, at der ikke var meget fremtid i det, og Marc foreslog, at de videreudviklede web-browseren Mosaic.

Marc AndreessenMarc Andreessen skabte en formue på Netscape og forlod virksomheden kort efter AOLs overtagelse i 1999. I dag investerer han i it-firmaer gennem Andreessen Horowitz og sidder i flere bestyrelser. Marc skriver også bloggen pmarca. Foto: CrunchBase.

Det resulterede i virksomheden Netscape Communications Corporation med syv medarbejdere fra det hold, der havde udviklet Mosaic. Netscape ville leve af at sælge software til servere og forærede web-browseren væk for at opnå hurtig markedsdominans, og det lykkedes. Der var andre web-browsere, stort set alle baseret på Mosaic, men Netscape var den absolut førende. Dels var det en fortrinlig browser, dels var den gratis.

Med den nye protokol http, Hypertext Transfer Protocol, som Tim Berners-Lee havde udtænkt sammen med HTML, blev World Wide Web en del af internet og skubbede kraftigt på udbredelsen. Det var lækket at se på, og man kunne klikke i stedet for at skrive kommandoer.

Den pludselige succes kom fuldstændig bag på erhvervslivet og de fleste eksperter. Tidsskriftet Newsweek bragte i februar 1995 en historie med titlen The Internet? Bah!, som afskrev internettet som noget rod. Mange var enige.

Netscape Navigator version 1,22

Netscape Navigator version 1,22. Foto: Wikipedia.

Microsoft tager handsken op

Også Microsoft, som med styresystemet Windows og kontorpakken MS Office var dominerende på softwaremarkedet, var uforberedte. De stod foran lanceringen af den hidtil største opgradering af deres allerede dominerende styresystem. Den kommende udgave, Windows 95, havde indbygget adgang til MSN, Microsoft Network, som ikke havde noget med internet at gøre.

Det, der for alvor bekymrede Microsoft, var et samarbejde mellem Netscape og virksomheden Sun. Sidstnævnte havde udviklet programmeringssproget Java, som skulle indbygges i Netscape Navigator. Denne kombination betød ifølge Marc Andreessen, at man kunne afvikle programmer direkte i browseren. Man behøvede slet ikke et avanceret styresystem som Windows, for Netscape ville klare det meste. Han gik ikke stille med sin vision om at afskaffe styresystemet og holdt sig ikke for god til at håne Microsoft. Windows ville, erklærede Marc Andreessen, blive reduceret til “a poorly debugged set of device drivers”.

The memo

Microsofts stifter og adm. direktør, Bill Gates, vågnede, og den 26. maj 1995 udsendte han en notits til ledelsen i Microsoft med titlen “The Internet Tidal Wave”. Notitsen blev hurtigt kendt i Microsoft som “The Memo”. Bill Gates skrev, at internet nu var den højeste prioritet for Microsoft. Internet var det vigtigste, siden IBM introducerede pc’en i 1981, fortsatte han. Det havde han ret i, men mange havde sagt det samme et år tidligere og var i fuld gang.

Bill GatesBill Gates er i dag formand for bestyrelsen i Microsoft. Foto: Microsoft.

Da første version af Windows 95 kom på markedet i august 1995, var der ingen web-browser og ingen understøttelse af internetadgang. Det kom først med en servicepakke et par måneder senere.

Den 7. december 1995 holdt Bill Gates en tale, som senere blev døbt “Pearl Harbour Day Manifesto”. Det var denne dato i 1941, japanerne angreb USAs flåde i Pearl Harbour og trak USA ind i anden verdenskrig. Bill Gates tale på denne dato blev anset for Microsofts indledende angreb på Netscape. Gates annoncerede, at Microsoft nu var en internet-virksomhed, og al udvikling fokuserede fra nu af på en web-baseret fremtid.

Browserkrigen

Dermed var browserkrigen indledt. For Microsoft handlede det ikke bare om at få fodfæste på et nyt marked men om at beskytte sin guldkalv, Windows. Microsoft udviklede web-browseren Internet Explorer på grundlag af Mosaic og satte alle kræfter ind på at slå Netscape af banen. Begge virksomheder introducerede nye versioner i en lind strøm, og i 1997 arbejdede over 1.000 udviklere hos Microsoft på Internet Explorer – mere end samtlige ansatte hos Netscape. Microsofts udgifter til udvikling og markedsføring beløb sig til over 100 mio. dollar om året. Det kunne Netscape ikke hamle op med – ingen kunne – og browserkrigen var afgjort.

Netscapes markedsandel var faldet til 72 procent, og denne tendens fortsatte. Microsofts web-browser blev stadig bedre, og da den fulgte med, når man anskaffede en computer med Windows, var der ingen grund til at downloade Netscape Navigator. Microsoft vandt browserkrigen ved at allokere svimlende ressourcer til udviklingen af Internet Explorer og have kontrollen over det dominerende styresystem.

Det sidste førte i 1998 til, at USAs justitsministerium og 20 delstater indledte en sag mod Microsoft for unfair konkurrence og misbrug af monopol. Kravet var, at Microsoft skulle opdeles i mindre virksomheder, men sagen endte i 2001 med et omdiskuteret forlig, og Microsoft forblev en samlet virksomhed. Da var browserkrigen slut.

Microsoft vandt browserkrigen men er aldrig blevet det internet-selskab, Bill Gates proklamerede. Virksomhedens Online Services Division har de seneste ni år tabt 8,5 mia. dollar: Microsoft’s online sinkhole: $8.5 billion lost in 9 years.

I 1999 købte AOL Netscape for 4,2 mia. dollar, primært for portalen netscape.com, der havde mange brugere. Der kom fortsat nye versioner af Netscape Navigator, men nu gik det knap så hurtigt. I 2002 havde Microsoft en markedsandel på over 90 procent – mere end Netscape nogen sinde havde haft, og den 1. februar 2007 blev Netscape Navigator lagt endeligt i graven.

Netscape fik aldrig gang i salget af software til servere og ikke kom i nærheden af at afskaffe styresystemet – en vision Google nu har genoplivet med Chromebook, som er en bærbar computer med et styresystem, der stort set kun består af en internetbrowser.

Ved AOLs overtagelse var Netscape begyndt at udvikle en open-source version af browseren, kaldet Mozilla, som i 2003 resulterede i etableringen af The Mozilla Foundation. Hele koden blev skrevet om, hvad der tog lang tid og gav Microsoft yderligere forspring. Projektet resulterede i browseren Firefox, som her ved udgangen af 2011 har en markedsandel på omkring 25 procent. Microsoft Internet Explorer har mistet sin absolutte dominans og må nu tage til takke med en markedsandel på knap 40 procent. I mellemtiden har Google udviklet Chrome, som siden introduktionen i 2008 har vundet stor udbredelse og nu nærmer sig Firefox. Resten fordeles mellem Apple Safari, Opera og et par andre.

Antallet af internetbrugere

Antallet af internetbrugere anslås af Wolfram Alpha til 1,8 mia. i 2009 – eller 27,11 procent af jordens befolkning – mod 40 mio. i 1995.

Dette er et afsnit i følgetonen Historien om internet. Gå til:

Læs også Netscape er død – leve internet med en mere detaljeret gennemgang af browserkrigen mellem Netscape og Microsoft.

Mere om: Historie

Der er lukket for kommentarer.

Der er lukket for kommentarer.

Nyeste indlæg

Filmbranchen skal dokumentere, at telebranchen skylder dem 63 millioner
Medierne kan udvikle en fælles nyheds-app med hele 4,5 forretningsmodeller
Genopfind RSS og drop jagten på klik fra Facebook og Twitter
Danske medier kaprer medarbejdere hos Facebook og Google
Ingen vil være mister Pink
Anmeldelse: The Internet’s Own Boy: The Story of Aaron Swartz. Af Brian Knappenberger
Anmeldelse: Content Marketing Bogen. Af Joakim Ditlev og Signe Damgaard Jepsen
Endelig tager medierne kampen op mod Facebook
Journaliststuderende skal ikke have en praktikplads, de skal have et hovedfag
Anmeldelse: Velkommen til Computopia. Af Morten Bay

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki