Cyberspace Under Construction

Historien om internet 5:24. Den første webserver stod på forskningscenteret Cern, hvor Tim Berners-Lee udviklede HTML, og den første side på web var info.cern.ch.

Det var i 1991. Ved udgangen af 1993 var der 623 websteder. Et af dem var IMDb, Internet Movie Database, med det ambitiøse mål at katalogisere alle film. IMDb udsprang af nyhedsgruppen rec.arts.movies, hvor filminteresserede i slutningen af 1980erne diskuterede deres fælles interesse. En af deltagerne, Col Needham, udviklede i 1990 en måde at søge informationer om skuespillere i nyhedsgruppen, og denne database blev grundlaget for IMDb, som hurtigt blev – og stadig er – den foretrukne kilde til information om film. IMDb blev i 1998 solgt til Amazon og har i dag over 100 mio. forskellige besøgende hver måneden.

IMDb er et eksempel på, at almindelige mennesker kan producere noget værdifuldt. Man behøver ikke andet end engagement og en god portion tid.

I år efter myldrede det frem med hjemmesider. Alle havde en hobby eller interesse, og for første gang i verdenshistorien kunne alle ytre sig til et globalt publikum uden filtre som forlag og læserbrevsredaktører. Man behøvede end ikke startkapital. Det var ægte ytringsfrihed, og den blev brugt.

Mange internetudbydere stillede en hjemmeside til rådighed for abonnenterne, men der var også uafhængige tilbud. Det største var GeoCities, som blev etableret i 1994 og tilbød alle en gratis hjemmeside. Der var sider om modeljernbaner, UFOer, kæledyr, fansider for hollywoodstjerner og billedgallerier med supermodeller. Der var sider om alt, og det blev en stor succes. I 1999 var GeoCities det tredjemest besøgte websted, kun overgået af AOL og Yahoo! Sidstnævnte købte GeoCities for 3,5 mia. dollar, men den annoncefinansierede tjeneste gav aldrig overskud og lukkede i 2009.

GeoCities.com i december 1996. Et lille udpluk af brugernes sider kan ses på Internet Archaeology. Skærmbillede: The Wayback Machine.

Professionelle kommunikatører havde ikke meget til overs for folkets udfoldelser. Hjemmesiderne var grimme, teksterne var elendige, og man kunne bestemt ikke regne med, hvad der stod. Øverst på siderne stod der ofte “Under Construction” suppleret med et billede af vejarbejde. Der var en forestilling om, at en hjemmeside var en publikation, som skulle skrives en gang for alle. De fleste udgav dog, før de var færdige, derfor meddelelsen, og de færreste blev nogen sinde færdige.

Tidstypisk skilt, der skulle gøre opmærksom på, at siden ikke var færdig. Primitive animationer var temmelig populære, og der var ofte mange på samme side. Illustration: animatedGIF.net.

Denne forstilling om web som publiceringsplatform blev delt af professionelle. Virksomheder begyndte at oprette websteder og afsatte penge til at udvikle og udgive webstedet, men der blev ikke budgetteret med drift og vedligeholdelse. Webstedet blev opfattet som en statisk brochure, men virksomhederne fandt dog ud af – som de glade amatører – at man aldrig bliver færdig.

Virksomhederne gav it-afdelingerne opgaven, og i de følgende år var titlen webmaster blandt de hotteste i branchen – der skulle gå nogle år, før webredaktøren kom på banen. Opgaven var, lidt forenklet, at kopiere brochurer, årsberetninger, pressemeddelelser og anden statisk information om virksomheden til web. Aviserne skrev notitser, når en større virksomhed oprettede et websted, men ingen vidste rigtig, hvad de skulle med dem – ud over at signalere, at virksomheden var moderne.

Internet var blevet et sted – cyberspace. Denne betegnelse blev introduceret af forfatteren William Gibson, som skrev science fiction, og når man spurgte ham, hvad cyberspace var, svarede han, at det var der, bankerne gemte deres penge.

Der blev hurtigt brug for oversigter over websteder på samme måde som telefonbøger, og i 1994 åbnede Jerry’s Guide to the World Wide Web, som kort efter blev omdøbt til Yahoo!

Yahoo! i december 1996. Skærmbillede: The Wayback Machine.

Dette er et afsnit i følgetonen Historien om internet. Gå til:

• Næste afsnit: Portalernes tid;
• Forrige afsnit: Kontrafaktisk – hvad hvis vi ikke fik internet;
• Indholdsfortegnelse.