Søgemaskinernes genkomst

Historien om internet 9:24. Søgemaskiner var stort set afskrevet, da Google blev etableret af to studerende i september 1998. Larry Page og Sergei Brin havde arbejdet med Google som et forskningsprojekt på Stanford University siden 1996, og nu var de klar. De største søgemaskiner var Lycos, Hotbot og AltaVista, men de var ikke særlig gode. Der var bred enighed om, at kataloger og protaler som Yahoo og AOL var fremtiden.

Problemet med søgemaskiner var, at de ikke kunne skelne kvalitet fra vås, som der var meget af, også i 1998. De kunne finde sider med de ord, man søgte, men de kunne ikke kvalificere søgeresultatet. Det problem løste Larry Page med et system, der bestemte en sides kvalitet efter hvor mange links, der var fra andre sider. Jo flere indgående links til en side, desto højere kvalitet. Teorien var, at et link var en stemme på siden, og mange stemmer var et tegn på høj kvalitet. Der kan være mange tusinde opskrifter på boller i karry, men nogle har mange indgående links, og det er nok de bedste, så de kommer øverst i Googles søgeresultatet.

Teorien virkede i praksis. Systemet hedder PageRank efter opfinderen og er stadig en væsentlig del af Googles algoritme.

Et enkelt link har i sig selv ikke den store værdi, men hvis man har millioner, er det en anden snak. Google forstod at indsamle og behandle data, som vi – brugerne – leverede. Det var os, der gjorde Google til en bedre søgemaskine end konkurrenterne. Google forstod at høste den værdi, der ligger i en stor mængde data, og siden er begreber som data mining og crowdsourcing blevet en selvfølgelig del af større internet-projekter.

Google.com i 1998. Skærmbillede: Wikipedia.

Google voksede hurtigt og havde brug for penge, men det var svært at rejse kapital, fordi troen på søgemaskiner var ringe. Larry Page og Sergei Brin mente også, at arbejdet tog for meget tid fra deres studier og forsøgte at sælge teknologien til Excite – en portal og søgemaskine – for 1 mio. dollar, men der var ingen interesse.

Som mange andre nystartede virksomheder i branchen tjente Google ingen penge. De forsøgte forskellige former for annoncer uden den store succes, men da de kombinerede auktionsprincip, relevans og betaling pr. klik ramte de en guldåre.

Annoncører kunne købe annoncer knyttet til et søgeord. Altså når man søger “billige flyrejser”, “vinterdæk” eller navnet på et firma, viser Google annoncer fra annoncører, der har valgt at få deres annoncer vist ved netop disse ord. Dermed var annoncerne relevante, hvad der øgede sandsynligheden for klik.

Som annoncør kan man selv bestemme, hvor meget man vil betale for et klik, men hvis andre annoncører byder mere, bliver deres annoncer vist øverst. Denne ide kopierede Google fra konkurrenten Overture, men Google forfinede den ved også at lade relevansen være afgørende for placeringen. Et rejsebureau får en bedre placering ved søgningen “billige flyrejser” end en annoncør, der ikke har noget med rejser at gøre – selvom rejsebureauet betaler væsentligt mindre for et klik på annoncen. Dermed sikrer Google, at annoncerne altid er relevante.

Annoncerne på søgemaskinen blev suppleret med et annoncenetværk, som alle websteder kan tilmelde sig. Gør man det, placerer Google annoncer på webstedet, som er tilpasset indholdet og derfor mere effektive.

Google beskæftiger sig i dag med meget andet end søgning og har blandt andet overtaget YouTube og udviklet styresystemet Android til mobiltelefoner. Annoncering står dog for 97 procent af omsætningen, som var 33,3 mia. dollar i året fra 3. kvartal 2010 til 2. kvartal 2011. I Danmark er omsætningen formodentlig omkring 1 mia. kroner – Google offentliggør ikke tal for de enkelte lande – og dermed på størrelse med TV 2, der regnes for Danmarks største reklamefinansierede medie.

Ligesom Google bruger links til at skabe bedre søgeresultater, bruger de vores søgninger til at samle informationer om os. Et eksempel er Google Influenzatrends, som kan registrere influenza langt hurtigere end nationale varslingssystemer ved at analysere søgedata. Det er et ædelt motiv, men Google er løbende under mistanke for at indsamle lidt for mange data og bruge dem til at målrette annoncer.

Google stiller også søgedata – ihvertfald nogle – til rådighed for alle:

Ved hjælp af Google søgeindsigt kan man konstatere, at danskere er vældig interesserede i kartoffelsalat om sommeren, mens rødkål kun har interesse op til jul. Man kan sammenligne op til fem søgeord og begrænse til udvalgte geografiske områder.

Der er løbende forsøg på at udfordre Googles søgemaskine, som har en markedsandel på over 65 procent i USA og over 90 procent i Danmark og en række andre lande. I 2009 åbnede Microsoft søgemaskinen Bing, som har formået at tage 30 procent af markedet i USA.

Navnet Google er i øvrigt en omskrivning af googol, som er betegnelsen for et tal fulgt af 100 nuller – virksomheden var fra begyndelsen optaget af data i store mængder, og den tilgang afspejles i navnet.

Dette er et afsnit i føljetonen Historien om internet. Gå til:

• Næste afsnit: Pas på, bloggerne kommer;
• Forrige afsnit: Dot-Com-boblen;
• Indholdsfortegnelse.

Læs også anmeldelsen af bogen I’m Feeling Lucky – The Confessions of Google Employee Number 59 om at være medarbejder hos Google i de første år.