Caroline Wozniacki er måske det største danske sportsnavn for tiden. Hun kæmper sig roligt og tilsyneladende sikkert op af verdensranglisten i tennis, og ingen har et ondt ord at sige om hende. I disse dage spiller hun i Roland Garros, senere på sæsonen er det Wimbledon, og så kommer OL i Beijing.
Caroline har sit eget websted: carolinewozniacki.dk med nyheder, billeder, videoer og en blog.
Bloggen er absolut webstedets bedste element. Hun er flink til at holde den opdateret og har tilmed overskud til at skrive under en turnering.
Resten af webstedet trænger til en overhaling. Det kunne blive et stærkt medie og en god forretning.
Der bør være en bedre integration af hendes billeder fra flickr: Teamwoz’s photostream. Desuden kan hun opfordre andre til at lægge billeder på flickr, tagge dem med hendes navn, og så kan hun også vise disse billeder på webstedet.
Der er også Wozniacki-videoer på YouTube, som er lige til at integrere på siden. De kan hentes med RSS: youtube.com/rss/tag/wozniacki.rss.
Desuden er nyhederne meget mangelfulde og tydeligvis manuelt opdateret. De kunne opdateres fuldautomatisk fra et RSS-feed, som henter nyhederne med Google Blog Search.
Det helt store scoop ville være at vise alle kampene live. I dag kan man kun se et fåtal af hendes kampe i det gammeldags tv, men I fremtiden kan vi se alle Caroline Wozniackis kampe med web-tv, og meget gerne på hendes eget websted.
Der går nok lidt, inden det bliver en realitet, og indtil da kunne hun rapportere live med blogtalkradio eller Cover It Live.
Det kan hun selvfølgelig ikke gøre selv, men med sponsorer som Nordea, Adidas og Sony Ericsson skulle det være muligt at finansiere en personlig reporter, der rejser med rundt til turneringer og holder webstedet opdateret med reportager og resultater.
Se også:
Foto fra Wimbledon 2006: rickydiver78
Meget spændende post! Du har virkelig et godt overblik over de potentielle muligheder i et site som Carolines, det er en fornøjelse at læse.
Mvh
Jesper
Tak for de pæne ord. Jeg tror, der er en mange muligheder i nichemedier, hvis man forstår at skrue dem rigtigt sammen.
Caroline Wozniacki er selvfølgelig lidt speciel, men mange virksomheder og organisationer burde tænke mere som medier, og der er en lang række tjenester på nettet, som gør det nemt og billigt.
Trackback
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki