Der er tilsyneladende ingen ende på Lisbeth Knudsens misforståelser af nettet og mediernes rolle i den nye verden. Gang på gang demonstrerer Berlingske Tidendes chefredaktør sine dybe rødder i avisverdenen, og at denne ballast er en alvorlig hæmsko, når man skal udvikle en medievirksomhed på nettet.
Ifølge Computerworld har oraklet fra Pilestræde i dag ytret følgende visdomsord:
Vi ønsker at have kontrol over vores sider. Og så må folk jo selv vælge, om de vil have det indhold, som vi sender.
Der er så meget galt med den første sætning, at jeg må tage den ord for ord:
Den anden sætning er måske værre. Lisbeth Knudsen mener, at “folk” skal indrette sig, men det gør de ikke, og fru Knudsen må indstille sig på, at det er “folk”, der bestemmer, og hende, der må indrette sig. Ovenstående citat burde have lydt således:
Vi ønsker at give folk kontrollen over deres nyhedsstrøm. Og så må vi jo sende det indhold, folk vælger.
Og det var forhåbentlig det sidste indlæg om Lisbeth Knudsen i denne omgang.
Se også:
Foto: dailyinvention.
Men HAR brugerne egentlig ikke allerede talt?
Fakta er jo, at kun en forsvindende lille del af nettes brugere i dag benytter Adblockere, selvom de har været her længe.
Brugerne er ikke og skal ikke være repræsenteret ved en lille gruppe af semi-nørder, der ikke vil acceptere bannerannoncer. Det helt overvældende flertal af netbrugere besøger hver dag de mest annonceplagede sites – og “lever med”, at de betaler for indholdet ved at se reklamerne.
Masser af brugerundersøgelser har – mig bekendt – vist, at den gennemsnitlige bruger ikke har lyst til mikrobetaling for at læse avisen online etc.
Dette bare for at få en anden nuance på, hvem det udefinerbare begreb “brugerne” også er.
Jo, brugerne har talt – eller det gør de jo hele tiden. Jeg er dog ikke helt enig med dig i, hvad de siger. Jeg er nok mere på linje med FDIM: Danske webmedier truet.
Et par citater:
Der skal ske noget drastisk, hvis denne udvikling skal vendes.
Du har ret i, at det ikke er AdBlock, der er problemet, og at det ikke er os semi-nørder (godt udtryk), der repræsenterer brugerne.
Den seneste uges store fokus på AdBlock og AidOnline skjuler det virkelige problem, hvad jeg har forsøgt at gøre opmærksom på: Mediernes problem er deres egne websteder, ikke AidOnline.
Men debatten har da skabt interesse for AdBlock. Jeg får i disse dage rigtig mange besøg fra Google til indlægget Hver uge siger 633.027 nej tak til reklamer.
@ Blogejer:
Fandes god ‘fisking’ af den ene sætning.
Uanset din holdning til AdBlockere, så gør Lisbeth Knudsen fejl i at snakke om ‘vi ønsker’, ‘vores kontrol’ og ‘vores sider’. Hun har simpelthen fattet nada.
@ Rosenstand:
Lisbeth Knudsens problem er at hun vitterligt ikke forstår internettet (hvilket jeg giver et eksempel på her).
Uanset om det er dig eller Søren Storm der har ret i om webmedierne er truede lige nu, så er de på sigt truede af at magtfulde mennesker i centrale positioner (som f.eks. Lisbeth Knudsen) ikke forstår det medie de arbejder med. Lisbeth Knudsen bør bare ikke have en central rolle i medieverdenen i 2009.
Hvis Berlingske ikke havde penge og ikke havde ‘first mover advantage’, så ville de være så døde lige nu.
Min holdning til AdBlock er, at jeg bruger den, fordi det er for anstrengende at undvære. Det blinker og larmer, og det tager en evighed at indlæse siderne – selv med en hæderlig forbindelse. Blæseren i min lidt bedagede laptop kører på fulde drøn for at holde temperaturen nede, når de overlæssede flash-animationer kæmper for at få min opmærksomhed.
AdBlock er nærmest en nødvendighed.
I øvrigt har jeg her på dSeneste konstateret, at animerede annoncer giver færre klik end statiske. Jeg har mange gange afprøvet nøjagtig samme annonce i begge udgaver, og resultatet er hver gang det samme.
Min holdning til AidOnline er, at det ikke er OK, fordi de ikke bidrager med noget.
Brugerne har ikke talt endnu. Dels fordi de ikke ved at det vil hjælpe noget og dels fordi ingen spørger dem. Hvornår har et medie i Danmark nogensinde spurgt deres brugere om de er tilfredse med status quo?
Prøv at køre en national kampagne for en gratis Adblocker, så tror jeg forbruget 1000-dobles over night. Gennemsnitsbrugeren ved ikke det findes. De har lige opdaget Facebook og har nok at gøre med det.
Når Berlingske (og andre) en dag indfører forskellige modeller, til at forbruge deres indhold, så kan vi se brugeren tale. Indtil den dag er det business as usual. Brugeren sidst, vi ved bedst, etc.
Brugeren gider selvfølgelig ikke betale for Ritzau/AP repost nyheder som bæres samtidig i alle medier. Niks. Men hvis du har unikt indhold kan du charge – og du kan charge mere.
Blot spørg Weekend Avisen, for at blive i den støvede avisverden. De breaker ikke engang nyheder, de har ikke celeb sladder eller real time Stein Bagger historier. Hvad gør de så?
At charge for unikt indhold udelukker IKKE bannere. Tværtimod. De skal bare målrettes så meget mere. Det kræver indsigt, forståelse og hårdt arbejde.
Trackback
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki