Derfor skal artikler dø
Det er synd for Bøf-Jensen, men han dør nok ikke af det. Det gør medierne, hvis de ikke slår artiklerne ihjel snart
Søren Storm Hansen
Mandag skrev ekstrabladet.dk: Rådyr ædt levende hos Bøf-Jensen. Onsdag skriver samme medie: Bøf-Jensen offer for bagvaskelse.
Artiklen fra mandag er to dage senere – når eksperter har set på sagen – det rene sludder, men artiklen står der stadig uden rettelser, og det vil den formodentlig gøre til evig tid (se kommentar). Der er ganske vist en lille boks med “Se også”, hvor der er link fra den første artikel til den anden, men det er ikke godt nok.
Hvis man googler Palle Skov Jensen (Bøf-Jensen), har artiklen fra mandag en prominent placering, mens den opfølgende artikel ikke er med. Det kan ændre sig – og er måske allerede – men det må være klart, at mediernes arbejdsform ikke er holdbar.
Det er dumt at skrive en artikel, inden man undersøger sagen ordentligt, men det er utilgiveligt at lade sådanne fejl blive stående (se kommentar).
Jyllands-Posten følger samme mønster. Mandag: Mishandlet rådyr hos Bøf-Jensen. Onsdag: Dødt rådyr i hegn var nok fup.
Og TV2 mandag: Bøf Jensen i sag om mishandlet rådyr. Her er der end ikke et link til en artikel med nyere oplysninger.
Det går i en avis, som bliver smidt ud dagen efter – og hvor man selvfølgelig ikke kan rette den originale tekst – men det går ikke på nettet.
Skal vi virkelig begynde at klage til Pressenævnet hver eneste dag.
Forstå venligst, kære medier, at de gamle arbejdsformer ikke fungerer på nettet. Nu har I for pokker haft 10 år at øve jer i, og det bliver bare værre for hver dag.
Forstå venligst de 3 nye formater for journalistik.
Og indtil I har forstået det, bør I sætte en advarsel på alle jeres artikler, der informerer læserne om, at jeres artikler er fulde af fejl og at I ikke orker at gøre jeres arbejde ordentligt.
Se også: Medierne melder sig ud af samfundet.
9 kommentarer
Hej Søren
Du har en god pointe. Artiklen på ekstrabladet.dk er nu rettet, så evt. senere læsere kan se, at der er kommet nye oplysninger.
Jeg er uenig med dig i, at artikler skal dø. De skal blot holdes opdateret 
// Lars
@ Lars K Jensen
Tak. Du er en helt.
Men jo, artikler skal dø. Det er ikke nok at opdatere dem – det er hele måden at tænke på, der skal ændres.
Det handler om arbejdsformen. Artiklen er et færdigt produkt – og så vidt jeg ved har journalisten faktisk visse rettigheder til dette produkt, så redaktionen kan ikke bare skrue videre på artiklen, når journalisten har fyraften.
Men vi skal skrue videre. Det er jo det, vi kan på nettet, og som Wikipedia gør så subtilt. Der er ingen artikel. Der er ingen byline. Der er en mission: alt, hvad der står på vores websted, er så korrekt, som det kan blive med de tilgængelige oplysninger.
Hej -
Kom i tanke om den her, da jeg læste den her:
http://www.badscience.net/2011/03/why-dont-journalists-link-to-primary-sources/
Hvis nu journalisterne skal skrive artikler – er det så ikke en tanke værd at inddrage mere direkte kildemateriale?
Trackback
Skriv en kommentar
Den perfekte storm
Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier
Alt for mange guruer inden for sociale medier har travlt med at profetere, hvordan sociale medier vil forandre alle virksomheder og alle brancher, men denne bogs væsentligste pointe er netop, at det ikke er alle virksomheder og brancher, der bliver ramt af stormens øje
Steve Jobs
En biografi om manden bag Apple
På baggrund af over 40 interviews med Steve Jobs og samtaler med venner, familie og kolleger tegner Walter Isaacson et nærgående portræt af en usædvanlig mand og en usædvanlig virksomhed
Når internettet har magten
Om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider
Det koster 4 kroner at håndtere en borgerhenvendelse med digital selvbetjening, 45 kroner via telefon og omkring 100 kroner ved fremmøde, email eller brev. Desværre kan borgeren ikke finde selvbetjeningsløsningen.
Public Parts
How sharing in the digital age improves the way we work and live
Debatten om vores ret til at kontrollere information om os selv raser. Jeff Jarvis er ikke så bekymret og ser helst, at vi alle deler mere.
I’m Feeling Lucky
The Confessions of Google Employee Number 59
Det var ikke nemt at være medarbejder nummer 59 hos Google. Året var 1999, og søgemaskiner var yt. Googles stiftere, Larry Page og Sergey Brin mente dog, at deres søgemaskine kunne noget specielt, og de havde overtalt to af Silicon Valleys største investorer til at finansiere den lille virksomhed.
Cognitive Surplus
Creativity and Generosity in a Connected Age
Organisationer skabt omkring generøsitet har stort potentiale, siger Clay Shirky og forklarer, hvad der driver os, og hvilke muligheder fremtiden byder på.
Nye indlæg (RSS)
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook