Ekstra Bladet er bange for Island
Klippe-klistre-journalistik når det er værst
Søren Storm Hansen
Medierne stjæler med arme og ben – men de fortæller sjældent om det. At Ekstra Bladet sakser en artikel kan næppe overraske, og det kan næppe heller overraske, at de undlader at kreditere kilden:
Ekstra Bladet: Verdens værste turistfælder.
Foreign Policy: The List: The World’s Most Overhyped Vacation Spots.
Det overraskende er det, de undlader at sakse. Hvorfor er Ekstra Bladet bange for Island?
Jeg har spurgt Ekstra Bladets klippe-klistre-journalist Camilla Cornelius, for der må da være en god forklaring.
Tak til Håkon for tippet i kommentaren her: Mediernes problem er deres egne websteder, ikke AidOnline.
11 kommentarer
Hej Søren. Er der en måde man kan kontakte dig hvis ikke man har Outlook? Mvh Thea
Den manglende kildeangivelse var en forglemmelse, som nu er rettet, skriver Camilla fra Ekstra Bladet i en e-mail, og bedyrer, at det er første gang, det er sket. At Island ikke blev nævnt, skyldes, at Camilla ikke har været i Island. Så ved vi det.
Camilla undrer sig også over, at jeg offentliggør mit indlæg, inden jeg har hørt hende, for gode journalister sørger for at høre alle sider af en sag, inden de publicerer deres artikler.
Det er en af forskellene på en journalist og en blogger. Journalisten skriver et produkt – bloggeren skriver i en proces. Man kaster bolden op, andre griber den og spiller videre.
Product v. process journalism: The myth of perfection v. beta culture.
@ Thea: jeg har sendt dig en e-mail.
En anden årsag, til at Island er udeladt, kunne være, at FPs artikel beskriver Island som det var i 2007. Siden har økonomien ændret sig en smule.
En ting er at kopiere en anden journalists artikel ordret. At luske en disclaimer ind, når det bliver opdaget, gør det ikke bedre.
Og hvorfor linker EB ikke til kilden.
Ps: Jeg havde ikke selv opdaget, at Island manglede. Faldt bare over, at EB anmeldte Washington som rejsemål og formulerede en sætning med ‘Karl Rove’ og ‘Blackberry’, som ikke er ‘household names’ her i landet.
Pudsigt nok er jeg islandsk statsborger 
I en tid hvor journalistikken skal gøre hvad den kan for at retfærddigøre sin eksistens som et professionelt fag, er tiltag som disse simpelthen den forkerte vej at gå. Hvis ikke journalister på et personligt plan, dvs. i deres daglige arbejde og rutiner, helt ned til mindste detalje, opretholder de værdier som journalistikken som et ekspertfag hviler på – i dette tilfælde korrekt kildeangivelse – ja så er der lige pludselig ikke længere brug for journalister til noget som helst idet en hvilken som helst blogger i teorien kunne udføre nøjagtig det samme arbejde.
Eller for at sige det på en anden måde: Overhold spillereglerne, det er bedst for dig selv, og der er ingen andre der gør det for dig.
Tak for spændende læsning,
- David, Amsterdam.
@ Håkon Stolberg
Jeg bemærkede, at Island manglede, fordi det er det eneste af de nævnte steder, jeg har været. Jo, økonomien har vist ændret sig en anelse siden 2007, men nogle ting ændrer sig ikke:
- Søpapegøjer er smukke, men de smager ikke så godt;
- Det er en betagende fornemmelse at stå med en fod på hver kontinentalplade;
- Den blå lagune er fantastisk.
Og sådan ser der ud ude på landet:
@ David Barnwell
Manglende kildeangivelse er vist en hyppig “forglemmelse” på medierne, men vi kan vist ikke gøre andet end at råbe op, når vi opdager det.
Gad vide hvad de udenlandske sites synes om, at danske medier snylter på deres arbejde. Der må være grundlag for et erstatningskrav.
Endnu en beklagelig forglemmelse.
EB i dag: http://tr.im/p2fJ
Cracked.com 8. juni http://tr.im/p2g9
Jeg forstår stadig ikke, at der ikke engang linkes til originalartiklen.
De linker ikke, fordi de regner med at slippe afsted med det – hvad de sikkert også gør i de fleste tilfælde. Journalistens arbejdsgiver ved sikkert heller ikke, at der er tale om plagiater.
Her er nogle kønne eksempler:
Trackback
Skriv en kommentar
Den perfekte storm
Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier
Alt for mange guruer inden for sociale medier har travlt med at profetere, hvordan sociale medier vil forandre alle virksomheder og alle brancher, men denne bogs væsentligste pointe er netop, at det ikke er alle virksomheder og brancher, der bliver ramt af stormens øje
Steve Jobs
En biografi om manden bag Apple
På baggrund af over 40 interviews med Steve Jobs og samtaler med venner, familie og kolleger tegner Walter Isaacson et nærgående portræt af en usædvanlig mand og en usædvanlig virksomhed
Når internettet har magten
Om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider
Det koster 4 kroner at håndtere en borgerhenvendelse med digital selvbetjening, 45 kroner via telefon og omkring 100 kroner ved fremmøde, email eller brev. Desværre kan borgeren ikke finde selvbetjeningsløsningen.
Public Parts
How sharing in the digital age improves the way we work and live
Debatten om vores ret til at kontrollere information om os selv raser. Jeff Jarvis er ikke så bekymret og ser helst, at vi alle deler mere.
I’m Feeling Lucky
The Confessions of Google Employee Number 59
Det var ikke nemt at være medarbejder nummer 59 hos Google. Året var 1999, og søgemaskiner var yt. Googles stiftere, Larry Page og Sergey Brin mente dog, at deres søgemaskine kunne noget specielt, og de havde overtalt to af Silicon Valleys største investorer til at finansiere den lille virksomhed.
Cognitive Surplus
Creativity and Generosity in a Connected Age
Organisationer skabt omkring generøsitet har stort potentiale, siger Clay Shirky og forklarer, hvad der driver os, og hvilke muligheder fremtiden byder på.
Nye indlæg (RSS)
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook