38 videnskabelige tidsskrifter klager deres nød. De er utilfredse med, at de skal offentliggøre deres artikler gratis på nettet under Open Access og mener, at: Krav om fri tilgængelighed truer tidsskrifter. De har sendt en protestskrivelse til Rådet for kultur og kommunikation, men det får de forhåbentlig ikke noget ud af.
Selvfølgelig skal videnskabelige tidsskrifter offentliggøre deres artikler gratis på nettet, og de skal ikke vente et år med det, som kravet lyder, de skal gøre det med det samme. Og så skal de nedlægge deres papirudgaver – jo før des bedre.
Det er ikke tidsskrifterne der er truede – det er papirudgaverne.
Forskerne vil gerne “udbrede den nyeste viden på netop deres felt”, siger en af initiativtagerne til protestskrivelsen, Jørgen Burchardt, men det vil de altså ikke gøre på internet. De mener, at “forbindelsen mellem vigtige dele af den danske forskningsverden og det danske samfund helt forsvinder” fordi et tidsskrift som “Den jyske historiker” med 500 abonnenter og 200 løssalgseksemplarer ikke længere udkommer på papir men er forpligtet til at komme på nettet.
Weekendavisen gav spalteplads til lignende synspunkter i februar: Truende tidsskriftsdød (kræver abonnement).
Det giver ingen mening. Internettet er den bedste mulighed for at udbrede viden. Nej, ikke den bedste – den eneste.
Argumenterne er alle dybt rodfæstet i en verden af i går og har intet med udbredelse af viden at gøre. Det handler om at bevare papirudgaver, men det fremgår ikke af ovenstående artikler, hvorfor papirudgaverne skal bevares.
Hvis læserne vil have papir, kan de trykke på “Udskriv”. Udbredelse af viden foregår på nettet. Og hvis forskerne ikke kan formidle på internet, må vi ty til Wikipedia.
Argumenterne for bevarelse af papirudgaverne er ifølge ovenstående artikler:
Det har intet med udbredelse af forskning at gøre. Det handler om penge til at bevare papirudgaverne.
Den sidste argument først: der er ingen udgifter til at udvikle digitale løsninger. De videnskabelige tidsskrifter kan udgive om fem minutter på wordpress.com eller en af de mange andre gratis publikationssystemer. Hvis fru Jensen kan, kan “Tidsskriftet Antropologi” og “Arbejderhistorie” og “Dansk Teologisk Tidsskrift” også.
Forskerne kan også skrive i Wikipedia, hvor de får større udbredelse end nogen andre steder.
Hvad indtægterne angår, så kan de sagtens undvære de fleste, for de har ingen udgifter til layout, tryk, distribution og administration af abonnenter. Og, som formanden for forskningsrådet for kultur og kommunikation, Kirsten Drotner, siger til Weekendavisen: “Det er rådets opfattelse, at offentligt finansieret forskning og formidling af forskning bør være frit og gratis tilgængeligt i videst muligt omfang”.
Illustration: gr33ndata.
“Forskerne kan også skrive i Wikipedia, hvor de får større udbredelse end nogen andre steder.”
Er du sikker på at de må Søren – selvbiografi reglen er ret omfattende. Hvis man som forsker har et ønske om at sprede budskabet om egen forskning, så kan dette f.eks. ske med det formål at man ønsker at finde samarbejdspartnere, økonomisk hjælp fra sponsorater og fonte. Man kan altså ikke hævde at man er “objektiv”.
Ja, jeg kan forstå, at reglerne på Wikipedia kan fortolkes meget rigidt. Det giver selvfølgelig ingen mening at forhindre en videnskabsmand i at formidle sit fag på Wikipedia.
Det kan blive et problem, hvis han formidler sine forskningresultater som “sandheden” og ignorerer forskning, der når frem til andre resultater.
Man bør vel først og fremmest opfatte Wikipedia som folkeoplysning, og mon ikke forskere kan få lov at deltage, hvis de behersker den svære kunst. Det håber jeg da.
For lige at præcisere et par ting om Wikipedias normer:
Selvbiografi-normen går kort og godt ud på, at man ikke må skrive om sig selv, sine nærmeste og ting man har personlig eller økonomisk interesse i (f.eks. sin arbejdsplads). Forskning har den derimod ikke noget med at gøre, og forskere er ligesom alle andre hjerteligt velkomne til at skrive om ting indenfor deres fag, så længe de er neutrale og ikke har skjulte bagtanker.
Til gengæld er der så andre normer, der blandt andet siger, at Wikipedia-artikler ikke skal bruges til førstehåndsforskning eller diskussioner om emnet. Så på den led kan Wikipedia ikke erstatte de videnskabelige tidsskrifter. Derimod kan de naturligvis godt videreformidle hvad, der står tidsskrifterne, uanset om disse så er skriftlige eller elektroniske.
“ting man har personlig eller økonomisk interesse i (f.eks. sin arbejdsplads).”
Men forskere har i allerhøjeste grad en økonomisk interesse, og de skriver også om deres arbejdsplads. En del forskere opretter jo virksomheder på basis af deres forskning, og kører disse virksomheder sideløbende med deres forskning.
Derudover er der åbenbart yderligere restriktioner på forskerne, de må ikke bruge bruge Wikipedia til førstehåndsforskning eller diskussioner om emnet.
Til forskel fra Wikipedia er Google knol et fuldt demokratisk medie med helt almindelig ytringsfrihed, alle må udtale sig om alt.
Trackback
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki