Her er fremtidens interview
Nettet er uredigeret samtale, avisen er redigeret sammendrag
Søren Storm Hansen
Medierne skal droppe interviewet og udvikle en ny og bedre form. De skal slippe kontrollen og åbne arbejdsprocessen. Der er sikkert mange måder at gøre det på. Her er et bud.
Interviewofre hader interviews, fordi journalisten ikke bare har kontrol over spørgsmålene men også over svarene. 20 minutters samtale bliver redigeret ned til et par sætninger – og det er sjældent de sætninger, interviewofferet ønsker.
Interviewofre gider ikke mere. De siger nej til interviews: Ud med interviews. Ind med samtalen.
Det er på tide at droppe interviewet og gøre det på en ny måde. For eksempel således:
- Journalisten skriver et kort, fyndigt oplæg, der forholder sig kritisk til et eller andet – en virksomhed eller person. Dette bliver offentliggjort på nettet;
- Journalisten kontakter samtidig virksomheden/personen og gør opmærksom på oplægget og inviterer til at kommentere i kommentarfeltet;
- Journalisten kontakter andre relevante personer og gør opmærksom på oplægget;
- Journalisten understreger overfor alle, at oplægget og eventuelle kommentarer vil blive gennemskrevet og publiceret i avisen. De har 24 timer til at kommentere;
- Journalisten følger og deltager i debatten i de 24 timer og afslutter med at sige, at nu er der deadline og efterfølgende kommentarer ikke bliver taget i betragtning til artiklen;
- Journalisten skriver en artikel til avisen på baggrund af oplæg og kommentarer;
- Journalisten publicerer artiklen i avisen og henviser til oplægget på nettet, hvor læserne kan se hele debatten – og bidrage yderligere.
Ved at åbne arbejdsprocessen giver journalisten en del af kontrollen fra sig. Det er mere fair, fordi alle deltagere kontrollerer deres egne ord.
Desuden giver journalisten andre end de oplagte mulighed for at få indflydelse. Det kan godt være, at ministerens ord har større vægt end folkeskoleelevens, men det hænder faktisk, at folkeskoleeleven har en pointe.
Jeg er temmelig sikker på, at journalisten får et bedre produkt, og jeg tror faktisk, at arbejdsbyrden er mindre, for interviews tager tid.
Og måske kan man give avisen – altså den på papir – en ny værdi. Nettet har det uredigerede, rå materiale. Avisen har det redigerede, velskrevne sammendrag. Det kommer et døgn senere, og det indeholder kun en delmængde, men det er meget bedre for dem, der gerne vil informeres men ikke ønsker at deltage i debatten – og det er faktisk de fleste.
Se også:
Foto: engineroomblog
8 kommentarer
Det er en interessant måde at gribe fremtidens interviewdiskussion an på, men desværre må vi jo nok erkende, at denne teknik ligger langt ude i fremtiden.
Hvis denne fremgangsmåde skal vinde indpas hos journalisterne (over den brede front), så kræver det, at journalisterne indser, at de i dag er formidlere og ikke kritikere/filtre.
Der skal ændres på deres mindset – de skal pakke egoet væk… Det kommer ikke til at ske foreløbig.
Det kunne faktisk være rigtigt sjovt at prøve den form af. Men det vil kræve noget af journalisten. Nemlig at han er ganske godt funderet i emnet.
Jeg kan dog se et problem. Hvor skal historierne komme fra? Journalisterne bruger jo netop blandt andet interviews til at stampe interessante historier op ad jorden. Man kan jo ikke skrive kritisk – selvom det er både kort og fyndigt – hvis man ikke har researchet.
Du har garanteret overvejet, hvordan man løser det problem?
Jeg er meget enig. Lavede et projekt på journalisthøjskolen i foråret, som ligger tæt op ad Sørens model – bortset fra, at vi ikke startede en trykpresse og udgav en avis.
@Michael Kjeldsen
Min erfaring med arbejdsformen er, at det er meget simpelt (og sjovt) for journalisten. Derfor ligger det akurat så langt ude i tiden, som vi har lyst til.
Dog skal der nok noget trollcontrol til, for at undgå en syndflod af de mindre konstruktive indlæg (eks: nationen)
@Jacob Høedt Nielsen
Jeg tror, at få gode og mange kildestyrede historier opstår via tætte journalist-kilderelationer. Med en åben dialog får man i stedet utyggede nyheder og nye vinkler på fælleshistorier.
Woodward og Bernstein fik ikke deres tip, fordi de havde de rigtige kontakter. Deepthroat kontaktede dem, fordi de var eksponerede og åbne for input.
Modsat Robert Phelps, der lod tippet ligge (http://tr.im/wcNE).
@Håkon: Jamen, jeg er også helt enig i, at journalister skal bruge mange kilder – og selvfølgelig ikke mindst være åbne for nye. Interview-formen, som Søren beskriver, er også vildt spændende.
Men: En historie skal jo starte et sted, og det er det, jeg egentlig spørger om. Måske kan du hjælpe? Altså: De færreste journalister kan jo, sådan ud af det blå, skrive en kritisk start-artikel, som kilderne kan kommentere / diskutere.
Så; hvor starter man hende som journalist, hvis man ikke starter med at ringe til / eller blive ringet op af en kilde, der har en god historie?
@ Jacob Høedt Larsen
Man må gerne ringe, og man må da også meget gerne føre lange samtaler med sine kilder. Man må tilmed citere kilden i oplægget.
Journlisten skal ikke begrænses – tværtimod. Det handler mere om at åbne skriveprocessen, så der undervejs kommer flere oplysninger.
Se også denne på Journalist 2.0: Ny viden om “journalistik som en samtale”.
Så er jeg helt enig. Det var nok sætningen: “medierne skal droppe interviewet…,” der ledte mig på vildspor.
Det kunne være rigtigt sjovt, hvis journalister og medier rent faktisk prøvede at bruge nogle af de nye værktøjer, som du af og til beskriver her på siden. Sammen med god gammeldags research kunne det blive endog rigtigt interessant.
Trackback
Skriv en kommentar
Nye indlæg (RSS)
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook