Mediebranchen drømmer om at sælge indhold på nettet, og nu vil de forsøge at sælge det på formen. Men den drøm knuser HTML 5.
Drømmen knytter sig til Apple iPad og lignende dimser, hvor man kan noget, der ikke umiddelbart er muligt på web. Der har i de senere måneder været flere bud på anvendelsen af disse muligheder. Her er et fra tidsskriftet Wired og it-firmaet Adobe:
Tidligere har Sports Illustrated Tablet Demo og Bonnier Mag+ vist noget lignende.
Det ser jo smart ud, og mediernes håb er, at det er så smart, at vi vil betale for det. Med til konceptet hører, at vi skal downloade disse tidsskrifter – eller hvad det er – som applikationer. En applikation er det tætteste man kommer på et fysisk produkt, og mediernes teori er, at vi vil betale for dette virtuelle fysiske produkt.
Applikationerne kan meget, man ikke umiddelbart kan på web.
På web vises siderne i browseren ved hjælp af opmærkningssproget HTML (Hypertext Markup Language), som er temmelig begrænset. For eksempel kan man ikke bruge den skrifttype, man har lyst til. Man skal vælge en, der er installereret på brugerens computer og er dermed begrænset til skrifttyper, der er installeret på alle computere.
Med årene er der kommet en række teknologier, som afhjælper nogle af begrænsningerne i HTML. De mest populære er CSS, JavaScript og Flash, der tjener forskellige formål og gør websider lidt smartere.
Det er dog så svært og tidskrævende at benytte disse teknologier, at det i praksis er umuligt at layoute hver enkelt side, som man gør i et trykt tidsskrift. Man layouter et par skabeloner og viser indholdet i dem. Derfor ser stort set alle sider på et websted ens ud.
Med applikationerne – og nogle effektive værktøjer til layout – er det nemmere at layoute sider individuelt, og så kan man få et tidsskrift, hvor hver side har sit eget udtryk, fuldstændig som i trykte tidsskrifter.
Dette vil vi betale for, mener medierne, især fordi vi skal downloade applikationen og dermed føler, at vi får noget for pengene.
Men den kommende version af opmærkningssproget HTML, version 5, overflødiggør applikationerne. Med HTML 5 kan man stort set det samme som med applikationerne, og så er applikationernes eksistensgrundlag væk.
Medierne bør tænke sig grundligt om, inden de kommer for godt i gang med at udvikle applikationer. Det er en midlertidig løsning. Snart kan alle sider på web layoutes individuelt og være ligeså lækre, som applikationerne.
Se også:
Foto: woodleywonderworks.
HTML5 er bare ‘tusind’ år fra at være en gængs form – webbrowsere verden over (især InternetExplorer) er langt fra at yde support til HTML5 (og CSS3), og der går helt sikkert maaaange opdateringer før det er fuldt implementeret.
Jeg tror ikke det handler om, at lave en applikation eller satse på HTML5 – Kinddle og iPad’en er ikke endnu kommet til Danmark, men kun på indtog, så jeg tror ikke at man skal sige “Nej” til applikationer og satse på HTML5.
I forhold til layout har vi jo allerede set en masse onlinemagasiner, der er lækkert opsat, så dét tror jeg ikke er det store problem – Jeg tror satsningen skal være på ‘portable-devices’, Kinddle og iPad, men måske også læsevenlige versioner til smartphones.
Desuden er alle løsninger midlertidige, når det gælder web, og jeg tror det er alt for tidligt at afskrive applikationer. Især når de ikke rigtig har nået DK endnu, og når HTML5 er så langt fra færdigt og implementeret i brugernes browsere. Som note, så tror heller ikke at HTML5 vil være vidundermidlet for medierne – sproget kan noget nyt, men er ikke revolutionerende.
Jeg er helt enig i, at der ikke er noget vidundermiddel.
Mediernes problem er, at de ikke kan håndtere tabet af kontrol. De insisterer på at kontrollere, og det strider mod nettets natur.
Nettet er links, men medierne vil ikke linke. Nettet er dynamisk, men medierne insisterer på statiske artikler.
De elsker applikationerne, fordi applikationer ligner den gamle verden, hvor de kontrollerer. Det koster dem dyrt at forsøge at stoppe udviklingen, og det har de forsøgt i de 15 år, de har været på nettet.
Deres begejstring for applikationer skader dem, fordi det udsætter den helt nødvendige udvikling, de skal igennem – og burde have været igennem for længst.
Trackback
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki