I morgen, fredag den 11. september, har jeg den store ære at tale på Journalisthøjskolen, og jeg har brug for lidt hjælp. Emnet er:
Nye medier, nye personlige muligheder og udfordringer for journalisten/fotografen.
Jeg er lidt overrasket over ordet “fotografen”. Det er ikke lige mit område. Kan du hjælpe med input?
Umiddelbart er udfordringen for pressefotografer – som jeg ser den – at alle har et kamera, og de, der er på stedet, tager billedet. Det er ligegyldigt, om billedet er uskarpt eller dårligt belyst. Billedet er på nettet få øjeblikke efter, det er taget, og der er ingen grund til at sende en fotograf.
Pressefotograferne har ikke en chance. De kan tage billeder ved nøje instuderede “photo opportunities”, og det behøver man ikke en hær af fotografer til, som man ser i dag. Man kan købe et billede fra et bureau og fyre fotografen.
Har du en mening, så hit med den. Jeg har ikke tænkt mig at kloge mig på et område, jeg ikke har forstand på, men jeg er altid klar til at kaste bolden op. Har du en bold, så kast.
Ellers er jeg vist meget godt klædt på. Mit udgangspunkt er disse betragtninger:
Er du enig. Uenig. Kan du tilføje noget?
Foto: marjoleincc.
I ånden af ide udveksling kommer her et par løse tanker.
Billedet er blevet erstattet af film, og dermed ikke sagt at det nye er web-tv, det tror jeg ikke på. Det nye er at illustrationen til artiklen er en film. Denne film skal bare ikke fortælle hele historien, sådan som den skal på TV, billedet skal fungere som illustration af det som absolut ikke kan fortælles med tekst.
Nyheds kriterier – dem må man lige få trampet lidt på –
F.eks. aktualitet, du kan bare ikke satse på at være først, det løb er umuligt at vinde. Forslag til erstatning for de gamle kriterier kunne måske være.
eller lign.
Det er godt at høre, at Journalisthøjskolen vil slippe sådan én som dig løs på deres elever. De får sig formentlig et chock, men de skal jo lære det på et tidspunkt.
Fotografer (og jeg ved formentlig lige så lidt som dig). En god fotograf er i stand til at fortælle en historie med sine billeder, ligesom en god journalist. De af os, som bare knalder et billede af med mobilen, fortæller ingen historier – vi viser bare et eller andet, vi synes er interessant.
I off-line verdenen har fotografernes problem været, at der ikke er sider nok til, at de kan fortælle deres historier. I virkeligheden bliver deres billeder ofte anvendt på samme måde som mobil-billeder i avisen. “Her er en mand, han udskrev valg.”
Nettet giver journalisterne en chance for at få plads til at fortælle de interessante historier – oven i købet i forløb. Om det så kan gøres kommercielt, det ved jeg ikke. Men den diskussion har vi jo også løbende om journalistik.
Måske er det her fremtiden for fotograferne http://foto.jp.dk/index.php
Har du læst denne artikel: http://journalisten.dk/fotojournalistikken-er-i-respirator – ingen gode råd, men god beskrivelse af fotojournalistikkens krise…
Tak for input og links. Der er lidt at tænke over, og jeg har vist nogenlunde styr på, hvad jeg vil sige.
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki