Nye tænketanke. Hvad DR og Information kan lære af Wikipedia om brugerinvolvering

DR og Information har kastet sig over brugerinvolvering. Begge har lanceret tænketanke, hvor vi alle skal deltage, men det er ikke så nemt. Der har været mange mislykkede forsøg på crowd sourcing og kun få successer. Den største succes er Wikipedia.

Da Wikipedia kom til verden i 2001, havde syv projekter uden held forsøgt noget tilsvarende. Hvad gjorde Wikipedia anderledes, og hvad kan DR og Information lære?

DR lancerer Danmarks største tænketank i samarbejde med Rebuild 21 og Mandag Morgen. Tænketanken hedder Idéernes Danmark, og meningen er, at vi alle skal bidrage med idéer til, hvordan vi skaber vækst i Danmark.

Dagbladet Information byder alle Velkommen til en åben tænketank. Den hedder 100dage og er “… et forsøg at involvere så mange som muligt i processen med at formulere idéer og løsninger og overrække de bedste løsningsforslag til regeringen, når de første 100 dage er gået”.

Wikipedia er ikke en tænketank men en encyklopædi. Begge dele handler dog om brugerinvolvering og at skabe noget i fællesskab. Det er lykkedes for Wikipedia, hvor andre fejlede.

Benjamin Mako Hill har studeret: The contribution conundrum: Why did Wikipedia succeed while other encyclopedias failed?

Han når frem til tre hovedårsager. Wikipedia:

• tiltrækker bidragsydere, fordi det er skabt omkring et velkendt produkt – encyklopædien;
• fokuserer på indhold, ikke teknologi;
• har lav barriere for deltagelse og nedtoner ejerskab til indholdet.

Man er ikke i tvivl om, hvad Wikipedia er, så man skal ikke først forstå, hvad det drejer sig om. Konceptet er flere hundrede år gammelt, og de fleste har kendt lignende værker siden barndommen. Man forstår det umiddelbart, hvad der gør det nemt. Wikipedia er revolutionerende men føles velkendt. Andre har forsøgt at redefinere genren og udfordre de traditionelle former. Wikipedia bygger videre på det velkendte, som alle kan forstå.

Wikipedia var det eneste af projekterne, som ikke udviklede sin egen teknologi. De øvrige var optaget af at bygge infrastruktur uden særlig fokus på indhold. Holdningen var, at hvis man stiller teknologien til rådighed, vil folk automatisk komme. Wikipedias stiftere fokuserede på at få fat i de rette skribenter – som ville tiltrække andre.

Det er nemt at redigere Wikipedia. Man skal ikke lade sig registrere og kan være anonym. I første omgang kan man nøjes med at rette et forkert årstal eller tilføje en sætning, og da det er nemt, får man mod på mere. Man får ikke sit navn på artiklen, så man føler ikke et pres, og det forpligter ikke.

Benjamin Mako Hill nævner ikke følelsen af fælles ejerskab, som jeg tror er en væsentlig faktor. Skribenterne på Wikipedia opfatter encyklopædien som deres produkt – det tilhører ikke stifteren Jimmy Wales men alle.

En anden væsentlig faktor er lederskab: Brugerinvolvering handler om ledelse. Det er der stort set aldrig fokus på i den slags projekter, men uden ledelse, må det gå galt.

Læs også nedenstående bøger – eller i det mindste anmeldelserne:

• Anmeldelse: Groundswell, af Charlene Li og Josh Bernoff;
• Anmeldelse: Cognitive Surplus, af Clay Shirky;
• Anmeldelse: Homo connexus – netværksmennesket, af Morten Bay.

Foto: alex_maris.