RSS E-mail Twitter Facebook
Forside » Blogs | Medier » Hvem er bedst, modeblogger eller journalist?

Hvem er bedst, modeblogger eller journalist?

At netværke. Du lærer det på nettet. Ikke i skolen eller på den videregående

29.09.2009

NicklasDer er ikke mange bloggere på journalisthøjskolen. Jeg spurgte 7. semester for et par uger siden, og der var 4 eller 5 på den årgang. Det overraskede mig lidt.

Der er til gengæld stadig flere modebloggere, som trænger sig på i medieverdenen. De kan noget, journalister ikke kan. De kan netværke. De har forstået, at det er en samtale.

Jeg bliver ofte – foruroligende ofte – spurgt, hvorfor jeg er så interesseret i modebloggere. Efter udsendelsen Modebloggerne har bukserne på er det dog vendt. Tak for det, DR.

Nu vil alle høre, hvad det er, de kan, de modebloggere. Svaret er, som skrevet ovenfor: de kan netværke.

Journalister kan ikke netværke. Erhvervsfolk kan ikke netværke. Embedsmænd kan ikke netværke.

Journalister tror, at netværk er hemmelige telefonnumre. Erhvervsfolk tror, at netværk er tidligere studiekammarater. Embedsmænd tror, at netværk er loger.

De tror alle, at netværk er noget eksklusivt, man skal beskytte og skjule. Bloggere ved, at netværk er noget inklusivt, man skal give videre og åbne.

Hvis du vil vide, hvordan fremtiden ser ud, skal du læse modeblogs. Og hvis du vil være en del af fremtiden, skal du lære at netværke – på den modebloggeragtige måde.

Og næste gang du ansætter, vil du gå mere op i ansøgerens evne til at netværke. Måske har du brug for Nicklas eller Kia.

Foto: My Clothing Blog.

Mere om: Blogs, Medier
RSS E-mail Twitter Facebook
Forside » Blogs | Medier » Hvem er bedst, modeblogger eller journalist?

5 kommentarer

Det her burde være pligtlæsning – ikke bare for bloggere.

Der er heller ikke ret mange journalister i min omgangskreds der blogger. Det er sært.

Men hvad der er virkeligt sært er, hvor få der søger efter gode historier på nettet. Der er rigtig mange gode historier derude. Men siger du Feed eller RSS til en journalist, så er deres nyhedslæser sat op til at abonnere på… andre journalisters skriverier – professionelle skriverier – skriverier de bliver betalt for… og ofte selv har fundet hos andre journalister… der bliver betalt for…..

Og så er det bedste en journalist ved – en solo historie…. Det er da morsomt :)

Hvis du som journalist vil finde en solo historie, så vrimler det af dem på internettet. Med det er de historier der ikke er skrevet af kollegaer…..

Så Søren – giv dem lige et spark ;)

Venligst
Potter

Rigtig interessant indlæg!

Nu er jeg selv modeblogger og journaliststuderende – og det er rigtigt, der er ikke særligt mange, der blogger…Det er som om, at det ikke bliver anset for at være “rigtig journalistik” og mere amatør og hvad-ved-de-om-det(siger de alle med rynker i panden og lettere afsky i ansigtet…)

Det er meget mærkeligt…Netværk er noget af det vigtigste, ikke kun for journalister, at have. Jeg har fået et KÆMPE netværk ved at modeblogge, som jeg har brugt i mit virke som journalist… Der er et hav af cases, interviewpersoner og kontakter inden for branchen, man kan gøre sig…

Og hvis man er rigtig heldig, kaster det også lidt småjobs af sig ;) – hvem ved, måske det i fremtiden kaster et reelt job af sig?!

/Maria

@ Maria

Det er journalistik, hvis man gør det til journalistik. Man kan sagtens have en blog med væsentlighedskriterier, nyhedstrekant, kildekritik og det hele. Og der står meget i avisen, der ikke er journalistik.

Mange journaliststuderende ønsker at dække et bestemt fagområde. Hvem af disse to får jobbet?

A har en journalistuddannelse.

B har en journalistuddannelse og under uddannelsen dækket området på sin blog.

Mon ikke B har den bedste chance? Selvfølgelig kan det kaste jobs af sig – også rigtige jobs.

I sidste uge fik jeg endnu et eksempel på, hvor vigtigt netværket er.

Jeg blev interviewet til en artikel i et dagblad – som du også gjorde. Jeg fik ikke artiklen at se før udgivelsen, hvad der resulterede i adskillige fejl, hvoraf den mindste var, at jeg fik et forkert efternavn. Og hvis jeg efter udgivelsen ville læse artiklen, skulle jeg enten købe avisen eller betale 15 kroner for et døgns adgang på avisens websted.

Jeg er temmelig sikker på, at det var foregået på en anden måde og resultatet var blevet bedre, hvis journalisten var med i netværket og havde brugt det.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Store Norske lukker med et virkelighedsfjernt udfald mod Wikipedia
Tru Spot: Svedig social musik. Pladebranchen har ikke en chance
Sådan taler man om noget, man ikke har forstand på
Vandt hippierne?
Aviser og at tænke det utænkelige
Nej tak til jul hele året
Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk
Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik
Elever snyder med Google Translate. Forbud er ikke vejen – undervis i korrekt brug
The iWay: Vejen er ryddet for medierne

Projekter

Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.

Indsigt

Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki