Igen igen: medierne sætter deres autoritet over styr

Det er i orden at begå fejl, men det er ikke i orden at lade dem stå til evig tid

14.01.2009
Søren Storm Hansen

En fjer bliver til fem hønsPå nettet er det nemt at rette fejl og bygge videre på en historie, hvis den udvikler sig. Det gør medierne ikke, og derfor er de ved at miste deres autoritet.

I forgårs opstod historien om, hvad en google-søgning koster i CO2-udslip. Den begyndte i Times: Revealed: the environmental impact of Google searches.

Artiklen var tilsyneladende fuld af halvløgne, fejlcitater og dårlig journalistik: Revealed: The Times Made Up That Stuff About Google And The Tea Kettles.

Historien fra Times blev citeret ukritisk i flere danske medier:

Den efterfølgende kritik af artiklen har hverken fået Times eller de danske ekkomedier til at reagere. De har fået deres letkøbte historie, og nu er de hastet videre til næste halvløgn.

Chefredaktøren på et af ovenstående ekkomedier, Lisbeth Knudsen, sagde for ikke så længe siden:

Avisernes brand bliver mere afgørende, en enkelt journalistisk fejl kan give meget badwill for aviserne kan ikke regne med automatisk at være autoriteter, det er en position, der skal vindes. Endnu har ingen af nettets opkomlinge fundet metoden til at formidle nyheder med samme autoritet. Folk går stadig til de gamle medier på nettet, der ved de, at indholdet er i orden.

MediaWatch: Lisbeth Knudsen: ‘Mit Berlingske.dk’ er på vej (kræver abonnement).

Det er en af “nettets opkomlinge”, TechCrunch, der har stillet spørgsmål ved artiklen i Times, har kontaktet den fejlciterede forsker og efterfølgende blotlagt den elendige journalistik, der ligger til grund for artiklen – som Lisbeth Knudsens ekkomedie kopierede ukritisk.

En af “metoderne til at formidle nyheder med autoritet” er at rette fejl – det har de nye medier fundet ud af – gammelmedierne har ikke.

Det er nemt at skrive videre på en artikel, når den er på nettet – modsat artikler i en avis. Det gør gammelmedierne ikke, fordi de er rundet af papirmedier, hvor man ikke kan skrive videre, og nu står de urigtige oplysninger uimodsagt på gammelmediernes websteder. Flere medier har ganske vist kommentarfunktioner, hvor læserne kan korrigere, men kommentarene kommer ikke ud med nyhedsbreve og RSS-feeds, og kommentarene har langt færre læsere end artiklerne.

Sjovt nok rynker mange gammelmedier på næsen af de nye medier og anklager dem for at sprede løgne og udokumenterede historier, men gammelmedierne er ikke meget bedre – hvad denne historie viser – og det skal de være, hvis de vil bevare deres troværdighed.

Se også: Her er mediernes problem.

Foto: Joe Shlabotnik

Mere om: Medier

7 kommentarer

Hvor længe mon det kan fortsætte. Business.dk artiklen står der fortsat uden nogen form for opdatering mens Børsen ser ud til at have tilføjet Googles synspunkt til artiklen.

DR Nyheder gør det lidt bedre med opfølgende artikler;
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/01/12/061822.htm

Og så siger de at weblogs er utroværdige og ikke gør research…

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki