TV 2 er blevet sure over, at politiet har offentliggjort nogle spørgsmål, TV 2 har sendt til dem: Politiet offentliggør TV 2-mail i pressemeddelelse.
Politiet besvarer spørgsmålene men sender ikke bare svarene til journalisten, der stiller spørgsmålene, men til hele verden. Fremgangsmåden bekymrer kanalchef på TV 2, Mikkel Hertz:
Hvis Københavns Politi eller andre myndigheder vil gøre det til almindelig praksis, bliver det svært for journalister at arbejde med selvstændige vinkler, fordi du risikerer at spørgsmål og svar ryger ud til alle mulige andre medier med få minutters forsinkelse.
Han kan nok droppe ordet hvis. Det bliver i stigende omfang praksis at myndigheder og virksomheder selv vil sætte dagsordnen og ikke overlade den til journalister.
En lignende historie gav meget ballade i Sverige sidste år. Kommunechefen i Kathrineholm kommune offentliggjorde en journalists spørgsmål på sin blog og spurgte bloggens læsere, hvad de mente, han skulle svare: Frågor från Katrineholms Kuriren – Granskning av sociala medier. Det brød den svenske journaliststand sig ikke om.
Sagen er, at historier nu bliver fortalt, mens de udfolder sig. De fortælles af dig og mig og kommunaldirektøren og politidirektøren.
Journalisternes arbejdsmetoder har ikke fulgt med denne udvikling. De er vant til at researche, skrive og udgive – en arbejdsproces, som fører til et produkt. Men der er ikke længere et “produkt”, der er kun en proces. Man udgiver hele tiden – under processen – og alle aktører sætter deres dagsorden og vælger deres vinker.
Et traditionelt medie er en blandt mange stemmer, som alle er sidestillede. Medier har ikke særlige vilkår, og de kan bestemt ikke regne med, at andre venter på, at de skal producere deres “produkt”.
Når Mikkel Hertz kalder det et tillidsbrud fra politiets side, har han ikke forstået, at vilkårene har ændret sig radikalt for alle. Politiet springer et led over – medierne – og kommunikerer selv det, de ønsker.
Kommunikationchef hos Politiet, Jens Harder Højbjerg, mener ifølge ovenstående link, at offentlige myndigheder i fremtiden skal blive bedre til at komme med deres udlægning af aktuelle sager, så man er mindre afhængige af mediernes redigering:
“Når det gælder et så alvorligt emne som Christiania, kan jeg ikke bare håbe på, at en tilfældig journalist på en tv-station har lyst til at komme med det brede billede. Så skal vi være parate til at bruge andre midler”.
Det bliver ikke sidste gang, vi ser en sag som denne. Mediernes monopol på distribution af information er slut, og de må finde arbejdsformer, der passer til de nye vilkår. For eksempel kunne TV 2 selv have offentliggjort spørgsmålene, da de sendte dem til politiet, og siden tilføjet svarene.
Se også: Aarhus og Katrineholm viser, hvorfor nettet kræver nye journalistiske formater.
Næstformand i Politi- og Retsreporterforeningen, Sune Fischer, er heller ikke glad for politiets nye fremgangsmåde:
Hvis politiet [...] er bange for at blive fejlciteret, må de sende en pressemeddelelse ud, hvor de forklarer deres syn på sagen.
Krimi-journalist: “Tænk jer om, inden I kontakter Københavns Politi”
Sune Fischer mener altså, at politiet skal nøjes med at forholde sig til fejlcitater, men hvorfor skal politiet reagere, når de kan agere?
På politiskolen lærer man formodentlig, at det er bedre at forhindre en forbrydelse end at opklare en, så hvorfor vente på, at det går galt for en journalist?
Journalister har ikke serveretten, og myndigheder skal ikke nøjes med at udsende pressemeddelelser, når de vil korrigere.
På fyens.dk retter man ikke fejl, der bliver påpaget af læserne i kommentarer. Webredaktør på fyens.dk, Peter Bergman, siger:
“Grunden til, at vi ikke har svaret på de kommentarer, kunne jo være, at vi er i gang med at lave noget journalistik på det. En journalist, der er i gang med research, vil ikke fortælle, hvad han ved, i en kommentarboks på nettet, men vil gemme det til sin artikel.”
Journalisten arbejder på sit “produkt”, og så skal verden helst stå stille i mellemtiden. Man kan ikke “gemme noget til en artikel”, hvis katten er ude af sækken, og kommentarerne burde være en del af journalistikken. Ofte er det slet ikke nødvendigt med en ny artikel – kommentarerne er fortrinlige til at udvikle historien, især hvis man kan sortere og filtrere dem.
Det journalistiske urformat, artiklen, er sjældent det mest velegnede – især når historier udvikler sig hurtigt.
Trackback
Er der liv efter betalingsmuren?
Hvor er nyhedsoverblikket efter påskeferien?
Betal, hvis du kopierer medierne. Lang næse, hvis medierne kopierer dig
Facebook vil være verdens bedste personlige avis
Inspiration: Hvad de store gør på Facebook og Twitter
Hvad Berlingske skulle have gjort: Det modsatte
Musikken missede internet, reddet af mobil
Lex Google indført i Tyskland i udvandet form
Det kan du lære af Grillo: Skab en bevægelse, ikke en kampagne
Stjæler Google fra medierne? Påstanden gentages ofte, men ingen dokumenterer den
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki