Lex Google er en adfærdsregulerende afgift, som vil skade medierne og styrke Google

Europæiske mediebosser har fået blod på tanden, efter at tyske og franske medier har overbevist politikerne om, at det er en god ide at pålægge Google en afgift for at linke fra søgemaskinen til medier: Først Tyskland, så Frankrig. Vil EU indføre lex Google? Italienske og spanske medier er helt med på den, og her i Danmark synes Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, at det er en strålende ide: Googles sans for betaling. Hun skriver:

Hvad mener de danske mediepolitikere om den sag, når de tør gøre noget ved det i Frankrig.

Vi kan ikke længere leve af idealet om den gode trafik fra Google til vores web-sider, når Google selv snupper hovedparten af det digitale annoncemarked over på deres sites til lavere priser og større trafiktal. Google er lige nu den største trussel mod, at dagbladene økonomisk kommer godt igennem med en ny og bæredygtig, digital forretningsmodel.

Google har i et brev til flere franske ministre truet med at udelukke de franske medier fra søgemaskinen, hvis afgiften indføres, men lad os lege med tanken. Hvad sker der, hvis afgiften bliver til noget?

Inde på Christiansbog opererer de med begrebet adfærdsregulerende afgifter. For eksempel sætter man afgiften på cigaretter op for at begrænse rygning. Det fungerer nogen gange.

Hvis man beslutter at pålægge Google en afgift for links fra søgemaskinen til medierne, tror jeg, at den vil fungere som en adfærdsregulerende afgift; Google vil gøre mindre brug af links til medierne, og de vil tilmed få et bedre produkt.

Et eksempel: Hvis man googler “orkanen Sandy”, som er aktuel i disse dage, er søgeresultatet domineret af medier, og især historien “Orkanen Sandy tager til i styrke på vej mod USA”. Det er et telegram fra Ritzau, som stort set alle medier har bragt.

Med den foreslåede afgift skal Google betale alle disse medier, der bringer en enslydende historie. Mon ikke Google mener, at de penge er dårligt givet ud og skruer lidt på algoritmen, så der kun er et enkelt link til enslydende eller næsten enslydende historier, som Google skal betale for at linke til. Google sparer penge, for de skal kun betale afgift en gang og ikke 10 eller mere. Og Google får et bedre produkt, for ingen har glæde af den samme historie i mange udgaver.

Desuden åbner det for andre aktører – blogs og andre, der ikke er medier og derfor ikke skal have afgift. Hvis jeg her på dSeneste skriver en historie om orkanen Sandy, vil den få en væsentlig bedre placering på Google, fordi mange links til medierne er sorteret fra. Jeg vil se det som en oplagt mulighed, og det er jeg næppe ene om.

Google er ikke fedtet med links – det er man sjældent, når det er gratis – men hvis links bliver en vare, Google skal betale for, er det nok en anden snak. Algoritmerne vil formodentlig stadig prioritere kvalitet højt, for Google lever af at have den bedste kvalitet, men algoritmerne vil nok også tage prisen for et link i betragtning, og hvis et gratis link har samme kvalitet som et betalt, vil det gratis nok have en større chance.

Google kan selv bestemme afgiftens størrelse, og de kan fjerne den helt, hvis de – som de truer franskmændene med – fjerner medierne fra søgeresultaterne. Det er altså en meget usikker indtægt for medierne, og den kan i værste fald gøre mediene afhængige af Google.

Lex Google er en meget dårlig idé for medierne. Den er næppe det store problem for Google. Og den er fantastisk for mig og andre ikke-medier – især når medierne også indfører betalingsmure.

Det virker ikke særlig gennemtænkt, og der ligger da også noget andet bag – det er en misundelsesskat. Lisbeth Knudsen:

Google hjemtog ifølge en analyse foretaget af søgemaskine-eksperten Wordstream trods alt bare i seneste kvartal annonceindtægter svarende til 121 millioner dollars eller 700 millioner danske kroner om dagen. De ufatteligt mange penge tages ud af et presset annoncemarkedet for andre medier så som dagbladene over hele verden, der i disse tider taber stort til søgegiganten.

Chefredaktøren mener, at Googles indtægter “tages ud af” medierne, men det passer ikke. Når man googler “orkanen Sandy” er der ikke en eneste annonce, for der er nemlig ingen annoncører, der ønsker at markedsføre deres produkter ved en historie om et naturfænomen, der ødelægger huse og dræber mennesker. Google tjener ikke noget på medierne. De tjener, når man søger ferierejser, vaskemaskiner og vinterdæk.

Desuden har Google i vidt omfang opbygget et nyt annoncemarked – noget medierne har forsømt. Der er mange annoncører på Google, som aldrig har og aldrig vil annoncere i medierne. Google har udfyldt et hul i markedet, de har ikke “taget noget”, der tilhører medierne.