Mærkningsordning og nysprog skal redde medierne

Berlingske Media var i går værter for konferencen Professionel journalistik og demokratiet. Titlen var dog falsk varebetegnelse, for konferencen handlede om noget helt andet og var et godt eksempel på mediernes helt afgørende problem – dem selv.

Direktøren for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, lagde ud med at konstatere, at professionel journalistik er afgørende for demokratiet, og så var det emne uddebateret. Det kunne ellers være interessant at diskutere, hvad det vil betyde for demokratiet, hvis medierne går på røven og den professionelle journalistik forsvinder. Hvad kommer efter journalistikken, som vi kender den i dag?

Vi hører stadig oftere, at journalistik er afgørende for den fri debat i samfundet og afgørende for demokratiet, og det lyder efterhånden som om, journalistikken banede vejen for demokratiet, men det var altså omvendt. Demokratiet er væsentlig ældre end journalistikken.

Konferencen handlede i stedet om gammelmediernes økonomiske problemer og især om internettet, der vrimler med ikke-professionelle, som bedriver ikke-journalistik.

Lisbeth Knudsen foreslog, at de professionelle mediers websteder skal have et kvalitetsmærke. Dertil er det altså kommet: Medierne er ikke i stand til at skille sig ud på kvaliteten, så de efterspørger en mærkningsordning.

Der var ikke noget nyt på konferencen. En oplægsholder mente, at apps var fremtiden. De har ikke hidtil været den store succes, og udmærker sig ved at fastholde mediernes gammeldags pakkeløsning, som forbrugerne ikke ønsker. En anden oplægsholder talte om betalingsmure, som heller ikke har været en succes med nogle få undtagelser for højt specialiserede medier med meget betalingsdygtige målgrupper.

Lisbeth Knudsen bryder sig ikke om ordet betalingsmur og foreslog kvalitetsmur. Dertil er det altså kommet: Medierne er ikke i stand til at skille sig ud på kvaliteten, så de er nødt til at klistre ordet kvalitet på deres produkt.

Mærkningsordninger og ny-sprog løser ingen problemer, for de stikker meget dybt. Helt ned til Berlingske Medias vision og mission, hvor der står, at “Vi arbejder udfra en overordnet strategi, der blev fastlagt i 2008 og løber frem til 2010.” Ja, læs lige den igen.

Og missionen lyder som følger:

Det er Berlingske Medias mission at være Danmarks mest konkurrencedygtige og innovative medievirksomhed i nærkontakt med mere end 2,5 millioner danskere hver uge.

Det er vores passion at levere viden og underholdning til alle danskere, hvor, hvornår og hvordan, de ønsker det.

Den mission handler ikke om mig – læseren, kunden. Jeg er knap nævnt. Virksomhedens produkter er heller ikke henvendt til mig men til alle og dermed ingen. Læg vejen forbi Berlingskes websted, og du vil se et produkt, som hører industrialderen til. Du ser det samme som jeg og alle andre. Berlingske tror, vi er ens, og derfor får vi alle det samme produkt. Smut så forbi Facebook, som er tilpasset dig og i øvrigt har en meget smukkere mission:

Facebook’s mission is to give people the power to share and make the world more open and connected.

Og nej, Berlingske skal ikke være Facebook, men de skal begynde at lære af Facebook, Google, Twitter, Amazon og andre, der har forstået nettet. Ingen af dem har behov for mærkningsordninger.

Clay Shirkys utænkelige scenarie udfolder sig lige for øjnene af os, og der er stadig ingen, der gør noget: Aviser og at tænke det utænkelige